Bøn er en kommunikations form, der tit praktiseres i forbindelse med en religion. Det er også et ønske om en forbindelse indad, der relaterer til ens tro og/eller sjæl. Den bedende søger kontakt med Gud, en helgen eller en guddom. Kort sagt; det handler om at søge kontakt med noget, der er større end en selv. Bøn kan have mange formål: Lovprisning, taksigelse, forbøn, tilbedelse, tit handler en bøn om klager eller ønsker om dette eller hint. Bøn kan folde sig ud på mange måder, alt efter ens tro og religion. Bøn kan være individuel eller et fælles anliggende, og bøn forekommer inden for langt de fleste trosretninger. Bøn kan også foregå indirekte ved bedemøller, det vil sige roterende tromler med indlagte bønner, eller ved bede flag. Begge dele kendes især fra Tibet og buddhismen.
Jesus lærer os om værdien af bøn. I Det Nye Testamente læser vi, at han tit trak sig tilbage for at bede. Jesus pointere: Bøn handler ikke om, at blive set af flest mulige mennesker, men om at ”tale” med Gud i enerum. I Matt.: 6. 6/8: Står: ”Når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som er i det skjulte, skal lønne dig. Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.” Derefter giver Jesus os bønnen: Fadervor. Det er en bøn, som Jesus lærte sine disciple. Det er en bøn som giver livet retning, og samtidig er Fadervor en ledetråd for al kristen bøn.
Om bøn skriver Paulus (Fil. 4. 6.): Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. I Første brev til Timotheus, kapitel to skriver Paulus om fællesbøn: ”Jeg formaner da først af alt til bønner og anråbelse, forbønner og taksigelser for alle mennesker; bed for konger, og for alle i høje stillinger, så vi kan leve et roligt og stille liv, i al gudfrygtighed og agtværdighed. Det er godt og værdsat hos Gud, vor frelser, som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden.”
For mig handler bøn især om taksigelse og fred. Det sidste ud fra devisen: Verdensfreden begynder i det enkelte menneske. Der findes mange former for bøn. For at nævne nogle få:
Bøn i handling
– Den ypperste bøn er; at tjene menneskeheden og derved Gud, som fx Moder Teresa gjorde. Hun hjalp de syge, fattig og nødlidende. Man kan sige, det er en måde at nærme sig Gud på. Måske er Gud især nær de grupper af mennesker, der tjener menneskeheden. Moder Teresas bøn lyder:
Herre:
– Når jeg er sulten, så giv mig en, der mangler mad.
– Når jeg er tørstig, så send mig en, der mangler drikke.
– Når jeg fryser, så send mig en, jeg kan varme.
– Når jeg er bedrøvet, så send mig en, jeg kan trøste.
– Når mit kors bliver for tungt, så lad mig dele en andens kors.
– Når jeg er fattig, så før mig til en, der er i nød.
Det kan diskuteres, om det er en bøn eller en påkaldelse. Teksten stammer fra en lille bog med et stort indhold, der hedder: Kærlighedens udfordring. Bogen handler om Moder Teresa og hendes medarbejdere i Calcutta. Man kan sige: Moder Teresa kom Gud i møde eller ”så” Kristus i de syge, fattige og døende.
Nu vil nogen måske hævde: Gennem et langt liv skrev Moder Teresas mange breve, og de tyder ikke på, hun umiddelbart var nær hverken Gud eller Jesus. Hun skriver meget om mørke, tomhed og i en periode bad hun heller ikke. Så det med, at Gud især er nær de grupper af mennesker, der tjener menneskeheden, lyder måske ikke sandsynligt?
Til det er at sige: Gennem livet var Moder Teresa søgende, stærkt troende og fik ingen personlig eller direkte respons i bønnen, som fx hendes afdøde kollega Teresa af Avila. Sidstnævnte skrev flere bøger om hendes nærkontakt med verdener af lys. Dette oplevede Moder Teresa ikke. Hun gennemlevede derimod en store renselses proces. Den varede ca. 66 år, hovedparten af de år hun var nonne. Man kan sige; hun blev virkelig prøvet på sin tro. Hvorfor hun blev det, skal være usagt. Til gengæld så hun Gud og Kristus overalt i dagene før hun døde. Det tyder på; at hun fik et bevidstheds gennembrud til et andet plan, kort før sin død.
Som jeg ser det, så er Matthæusevangeliet som skrevet til Moder Teresa. Det handler ikke så meget om tro, men om at give den sultne mad, den tørstige at drikke, den syge og fattige omsorg, hjælpe den fremmede med husly og give den pjalteklædte tøj. Det handler mere om handling end om tro. Jeg ved godt, at Matthæusevangeliet som sådan ikke er skrevet til Moder Teresa. Når jeg læser det, falder mine tanker blot på Moder Teresa. Hele hendes liv kan også kaldes aktiv bøn eller kærlighed i handling: Selve det; at hjælpe de nødlidende o.s.v.
Værens bøn
Værens bøn er et ønske om; at være et fredelig, kærligt… menneske. I værens bøn er indre aktivitet meget centralt. Det handler kort sagt om at opøve og ændre sine karaktertræk. Selve det; at udskifte gamle holdninger ud med nye. Det kan også sige på en måde: Lad dig bevæge af bønnens ord, det der sker i dit indre, udskift gamle kerneværdier med nye, og handel så derefter. Frans af Assisis er et godt eksempel på det, men hvem var han?
Frans af Assisis blev født i 1182 i byen Assisi i Italien. Han dør i samme by i 1226 og er da 44 år gammel. Hans far var en velhavende klædehandler, og familien tilhørte middelklassen, men de var ikke adelige. I begyndelsen af livet gik han i sin fars fodspor, og i sin ungdom levede han et muntert liv blandt andre unge. Kort sagt: Han var en livsglad ungersvend og glad for piger. Det siges, han var kendt som den glade ungersvend, og Assisis trubadur. I dag ville han blive kaldt for en playboy.
I 1202 udbrød der krig mellem Assisi og nabobyen Perugia. Det var samtidig et opgør mellem en konservativ adel med Paven i spidsen, og en ny middelklasse med Kejseren i spidsen. I hele dette område af Italien var der stor ulighed mellem rig og fattig. Ca. 2 % af befolkningen var styrtende rige, adelen med Paven i spidsen. Ca. 90 % af befolkningen var dybt fattige. De havde ikke til dagen og vejen, for dem var livet en daglig kamp for at overleve. De resterende 8 % udgjorde den nye middelklasse af handelsfolk og med Kejseren i spidsen.
Frans deltog i krigen, blev taget til fange og fængslet i Perugia. Hans far købte ham fri, men han ville ikke være købmand. Han ville være ridder, så i 1205 drog hans af sted som ridder, for at tilsluttet sig en af tidens krigsherrer. På sin vej fik han en vision og et kald der gjorde, at han omgående vendte hjem.
Ved hans hjemkomst var han syg. Under hans sygdom fik han flere spirituelle oplevelser. Han oplevede bl.a. at Jesus en dag talte til ham. Det førte til et endelig brud med hans far, og jobbet som købmand. Fremover var hans fader: Vor Fader, du som er i Himlen. Han begyndte, at pleje spedalske og andre syge. I 1208, da han var 26 år gammel, blev han igen kaldet, nu til at prædike bod og leve i fattigdom. I den forbindelse stiftede han og hans tilhængere året efter en ny munkeorden, der senere fik navnet Franciskanerne. Frans selv prædikede enkelt om fred, kærlighed og glæde. I nogle år drog han til Nærorienten for at missionere og prædike. Her oplevede han korsfarernes grusomheder, og blev voldsomt frastødt af det.
Efter hjemkomsten var han svag, og plages af sygdom resten af sit liv. På bjerget La Verna i Toscana oplevede han et syn i 1124. Her mødte han en Seraf der bar på et korsfæstet menneske. Det afstedkom, at han fik Kristi sårmærker på hænder og fødder samt i siden. I tiden derefter var han stærkt præget af sygdom og meget svagelig. I den periode skrev han en kendt lovprisning til Gud: Solsangen. Han dør i 1226 efter eget ønske afklædt og liggende på jorden, så han kunne forlade dette liv, lige så nøgen som da han kom ind i det.
Frans af Assisis bøn lyder:
Herre, gør mig til redskab for din fred:
Hvor der er had, lad mig så kærlighed.
Hvor der er krænkelse, tilgivelse.
Hvor der er tvivl, tro.
Hvor der er fortvivlelse, håb.
Hvor der er mørke, lys.
Hvor der er bedrøvelse, glæd.
Guddommelig mester: Hjælp mig, så jeg ikke så meget søger;
at blive trøstet, som at trøste,
ikke at blive forstået, men at forstå,
ikke at blive elsket, men at elske.
For det er ved at give, at vi modtager,
ved at tilgive, at vi bliver tilgivet,
og ved at dø, at vi bliver født til evigt liv.
Forbøn
Forbøn er ikke af ny dato. Det fandt sted allerede på Gammel Testamentlig tid. Det skete, når nogen bad familie eller venner om at gå i forbøn for sig hos indflydelsesrige personer fx en konge eller fyrste, når man ville opnå noget fra denne person. Da det jævnligt bar frugt, har skikken formentlig bredt sig som en handling i forhold til Gud. På Jesu tid var det en udbredt praksis hos jøder, og den blev videreført af de kristne. I Matt. 5. 44: Siger Jesus: Elsk Jeres fjender og bed for dem, der forfølger Jer. I Johannes Evangeliet er kapitel 17 en lang forbøn hvor Jesus beder for hans daværende disciple og hans kommende. I Romerbrevet (Rom. 8, 26-34) nævner Paulus forbøn i forbindelse med Gud og Helligånden.
Forbøn vil sige, at bede for andre end en selv. Forbønnen bruges i alle de tre store kirkesamfund: Den katolske kirke, de protestantiske kirker og den ortodokse kirke. Den bruges også i dele af den alternative verden fx af Hearts & Hands. Det er et af healer, forfatter og mystiker, Lars Muhls projekter. Flere steder i landet tilbyder de personlig healing en gang om ugen, samt fjernhealing dagligt. Her bruger man ikke ordet forbøn, men fjernhealing.
Den Aramæiske Himmelbøn er ikke særlig kendt, til gengæld er det en meget smuk forbøn. Teksten stammer fra Lars Muhl.
Den Aramæiske Himmelbøn:
Himmelske ophav.
Du, som er overalt.
Helligt være Dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje,
her og nu i al evighed.
Fyld os med Din nådes kraft,
og løs os af de bånd, vi binder hinanden med.
Led os ud af fristelsen.
Befri os fra os selv, og giv os styrke til at være med Dig.
Lær os tilgivelsens sande kraft at kende,
og lad vore fremtidige handlinger vokse frem af dette hellige øjeblik.
Amen.
Nu vil nogen måske spørge: Hvorfor afsluttes kristne bønner med ”Amen”. Det betyder: Lad det ske. Kort sagt: Det du har bedt om i bønnen, beder du nu om, må komme ind i dit liv og blive til virkelighed. Det er, hvad ”Amen” gør og betyder. ”Amen” er et skaberord.
Videnskab og bøn
I de senere år er videnskabsfolk begyndt at undersøge virkningen af bøn og forbøn. Deres konklusioner er ikke entydige: Bøn og forbøn gør en forskel, når syge udsættes for dem. Hvorfor det har en healende effekt på nogen, og ikke på andre, er det helt store spørgsmål? Flere forskere er nået frem til: Bevidst tro og bøn er gavnligt. Tro er sundt. Forbøn virker på nogen, men ikke på andre. Andre forskere hævder: Stærkt troende mennesker bliver ældre end gennemsnitte.
Personlig vil jeg hævde: Forbøn virker. År tilbage var min mor alvorlig syg, og indlagt på Gentofte sygehus. Hun var tæt på at død, men hendes tro frelste hende. Hun fik, med hjælp fra min søster folk fra Kristen Videnskab til at yde forbøn for hende. Det virkede, og hun blev udskrevet. Min søster bad i øvrigt også for hende. Gennem mange år brugte min mor i øvrigt selv bøn og forbøn i forbindelse med egen og andres sygdom, og det virkede. Det var først i forbindelse med min mors dødsproces, at det ikke mere virkede, som hun ville.
Den nye tids invokation
Nu vil nogen måske spørge: Findes der er bøn for fremtiden? Til det er svaret, Ja. Den hedder Den Store invokation. Den præsenteres her i to udgaver. Den originale som er givet os af Tibetaneren via Alices A. Baileys litteratur i 1945, og en lettere redigeret udgave. Dette er sket, fordi der hele tiden sker ændringer i menneskers bevidsthed og vores sprog udvikler sig.
Selve ordet invokation betyder: Påkaldelse eller anråbelse. Den store invokation tilhører ikke nogen bestemt gruppe eller organisation, den tilhører hele menneskeheden. Derfor findes den også på mange sprog, og i flere versioner.
En invokation bør udføres med indlevelse. En invokation udført i tro, håb og kærlighed virker stærkere end en invokation fremsagt som en remse. Mange religioner tror på en verdenslære eller frelser. Han kaldes ved mange forskellige navne såsom: Kristus (Kristendommen), Maitreya (Buddhismen), Iman Mahdi (Islam), Messias (Jødedommen), Boddhisattva (Hinduismen). Disse navne indgår i den store invokation alt efter, hvor i verden den bruges.
Den Store invokation, som den blev givet til os i 1945:
Fra lysets kilde i Guds sind
lad lys strømme ind i menneskers tanker
lad lyset komme til jorden
Fra kærlighedens kilde i Guds hjerte
lad kærlighed strømme ind i menneskers hjerter
må Kristus komme til syne på jorden.
Fra centeret hvor Guds vilje er kendt
lad hensigt lede menneskers små viljer
den hensigt mestrene kender og tjener.
Fra centeret vi kalder menneskeheden
lad Planen for kærlighed og lys fuldbyrdes
må den forsegle døren til det onde.
Lad lys og kærlighed og kraft genoprette Planen på jorden.
Den Store invokation, eller den nye tids invokation:
Fra lysets kilde i Guds sind
Lad lys strømme ind i menneskers sind
Lad lys sænke sig over Jorden.
Fra kærlighedens kilde i Guds hjerte
Lad kærlighed strømme ind i menneskers hjerte
Må mestrenes mester vende tilbage til jorden.
Fra centeret hvor Guds vilje er kendt
Lad hensigten lede alle menneskers viljer
Den hensigt, mestrene kender og tjener.
Fra centeret vi kalder menneskeheden
Lad planen for kærlighed og lys åbenbares
Må den forsegle døren til det onde.
Lad lys og kærlighed og kraft genoprette planen på jorden.
Her følger ”mine” ord om bøn og påkaldelse
Umiddelbart stammer de ikke fra nogen åndelig autoritet. De er hentet ned, når de passerede forbi mit ”fangst net” i menneskehedens fælles tankehav.
– Aktiv bøn er centralt; det at være… fredelig, kærlig – værens bøn.
– Bevidst stilhed er en bøn om fred.
– Bøn bør man, på et tidspunkt, udfolde i enerum.
– Bøn er dets godes opråb.
– Bøn er en glæde ved stilhed – væren.
– Bøn er en søgen indad. En mulighed for; at hente styrke til det at være menneske.
– Bøn er et mysterium, du aldrig bliver færdige med at opklarer.
– Den ideelle bøn: Bed ikke om noget som helst til dig selv, vær i stedet… kærlig.
– Bøn kan være en anvisning på; om du er på rette vej.
– Den personlige bøn skaber ro og tryghed i et sind.
– Når du beder, rækker du ud mod Gud.
– Når du beder, så lad dig bevæge, og sæt dig bagefter i bevægelse.
– Når du har bedt, prøv da at være stille i en stund. Lad tanker og følelser passere.
– Påkaldelse tiltrækker det, der påkaldes.
– Påkaldelse tiltrækker det gode og skønne, hvis du beder om det. Men det modsatte er også tilfældet. Hvis du beder om, at det må gå nogen dårligt, da rammer det dig selv med usvigelig sikkerhed. Måske ikke nu og her, men så i senere liv. Tænk på jøderne; der på Jesu tid i deres bønner forbandede Jesus. Det er ikke uden omkostninger, at forbande andre mennesker eller være delagtig i en verdenslæres henrettelse.
– Traditionel bøn med ord eller sang er en god begyndelse. Den store Invokation og Den Aramæiske Himmelbøn kan varmt anbefales.
Bøger der relaterer til denne artikel:
Bibelen. Det Danske Bibelselskab 1992
Bogen om Bibelen. Pat og David Alexander. Forlagt Aschehoug
Den Hellige Frans af Assisi. Johannes Jørgensen. Visdomsbøgerne
Det Knuste Hjertes Visdom. Lars Muhl. Lemuel Books
Frans af Assisis, drømme og visioner. Tove Ahlmark. Visdomsbøgerne
Politikens Bibel Leksikon. Politikens Forlag
Politikens store Fremmedordbog. Politikens Forlag
Sjælens Leksikon. Donald Watson. Gyldendal
Stof til Eftertanke. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Symbolordbog. J. E. Cirlot. Visdomsbøgerne
NB.
Hvis du vil vide mere om teosofi, åndsvidenskab og spiritualitet, så er det muligt at købe bøger og DVD´er om disse emner i vores bogudsalg eller via vores webshop. Du skal også være velkommen på vores forskellige kurser.
Se mere på: www.dengyldnecirkel.dk.
Kærlig hilsen Finn B. Langgaard.