Denne artikel handler om De Sorte Madonnaer. Hvad de konkret er. Hvad de symboliserer. Hvordan en kristen munk oplevede De Sorte Madonnaer. Artiklen afsluttes med en beretning fra en pilgrimsrejse i De Sorte Madonnaers fodspor.

Hvad er De Sorte Madonnaer?

De er en fællesbetegnelse for en gruppe af figurer eller skulpturer der forestiller Maria med Jesus barnet. De er udformet af træ eller sten og er brune eller sorte. De er tit genstand for forskellige legender. Valfart til stederne hvor de findes, kan efter sigende udløse mirakler, visioner, åbenbaringer eller transpersonlige oplevelser.

De fleste sorte madonnaer findes i Frankrig og Spanien. Der findes ca. 200 sorte madonnaer af ovennævnte type. Men også Mellemeuropa samt på så fjernes steder som Mexico og USA kan byde på sorte madonnaer. På verdens plan er tallet ukendt, nogen hævder; der alt i alt findes ca. 2.000 statuer, ikoner og anden afbildning af sorte madonnaer.

Er De Sorte Madonnaer en form for talisman? Mange af dem er fundet i naturen, på steder hvor der er en særlig energi. De fleste af dem dukkede op eller frem i det 1100/1200 århundrede. Er De Sorte Madonnaer en fysisk tankeform? Eller sagt på en anden måde: En fysisk figur der er med til, at skabe stærke tankeformer når den beskues. Fordi madonnaerne bevæger beskuerne på en helt særlig måde.

Hvad kan der mere siges om De Sorte Madonnaer?

De sorte Madonnaer er som helhed et stort mysterium, som det er en udfordring at søge belyst, og det elsker jeg.

Jeg mener: Der er en forbindelse mellem De Sorte Madonnaer og så Guds Mørke. Symbolsk vil jeg hævde: De Sorte Madonnaer et feminint aspekt af Guds Mørke. Et aspekt der gennem mange år har levet sit eget underjordiske liv i ly for den patriarkalske Romerkirke, og dens mandehof med en pave i spidsen.

Som jeg ser det, så er De Sorte Madonna en arketype, der er på vej tilbage eller ved at tone frem igen. Hun kalder os ind i det mørke, der rummer mysterier. Hvor hvert enkelt menneske må forholde sig til mysterierne: Hvor kom ideen om de sorte madonnaer fra? Hvem skabet og lavede dem? Hvem gemte nogen af dem ude i naturen? Hvad er formålet med dem? Er De Sorte Madonnaer et symbol på det kvindelige aspekt af Gud eller Guddommen? Er det et nærmere forhold mellem De Sorte Madonnaer og Maria Magdalene? Er De Sorte madonnaer symboler på Verdens Moderen?

Bede Griffith og De Sorte Madonnaer

I forbindelse med mit frivillige arbejde i Den Gyldne Cirkel på Birkemosegaard, støder jeg på en bog: Kirken må dø, for at kunne overleve. Den er skrevet af den kristne munk og mystiker Bede Griffiths (1906/1993). Jeg fatter interesse for ham og hans bog. På en Indisk hjemmeside: ”Bede Griffiths Trust” finder jeg en biografi om ham, samt forskellige udtalelser. De er oversat fra engelsk til dansk efter mine bedste evner.

Store dele af sit liv boede han i en kristen ashram/kloster i Indien. Gennem livet havde han adskillige mystikere oplevelser. I forbindelse med disse indre oplevelser udtaler han sig både om Guds Mørke, og De Sorte Madonnaer. Han giver også svar på nogle af mine rejste spørgsmål i forbindelse med Dem. På et tidspunkt møder Bede Griffiths en sort madonna, på de indre planer. Om dette møder skriver han: ”Min oplevelse af hende, var dybt forbundet med jordens-mor, og til gamle feminine principper. De sorte madonnaer blev fundet i klippehuler og huller i jorden. Det kan sammenlignes med oplevelsen af det feminine, som det kommer til udtryk i det hinduistiske begreb Shakti – Guddommelig feminin magt. Den Sorte Madonna symboliserer for mig Black Power i naturen og livet, den skjulte magt i livmoderen… Jeg føler, at det var denne magt, som slog mig. Hun er både grusom og destruktiv, men også dybt kærlig og nærende. Senere tilføjer han: De Sorte Madonnaer står for det feminine i alle dens former. Jeg følte trang til at overgive mig til Moderen, og det gav mig oplevelsen af overvældende kærlighed. Jeg indså, at overgivelse til døden, og døden af mit selv, er at overgive sig til total kærlighed.”

Så langt Bede Griffiths. Efter refleksion over denne tekst dukker nogle forunderlige tanker op: Hvis man kender til læren om de syv stråler i teosofien, så kan De Sorte Madonnaer med fuld ret kaldes et stråle 1. fænomen. Det vil sige; en energi der først er destruktiv og derefter opbyggelig. Noget gammelt skal død, for at det nye kan tage form.

Og så til det helt fantastiske: De sorte madonnafigurer og ikoner er brugt som udsmykning i katedraler. Så mange munke og dele af det gejstlige parnas har gennem tiderne betragtet dem. Reelt vidste alle disse mænd formentlig ikke, hvad det var, de betragtede eller hvad de sorte madonnaer symboliserede. Joe, for dem var det formentlig Jomfru Maria og Jesusbarnet i en mørk udgave. Ordet parnas er brugt efter nøje overvejelser. Thi jeg mener: Mange af Romerkirkens dogmer er ophøjet digtning og salgsargumenter, der er skabt af kirkens mænd gennem tiderne. Ophøjet eller ej; digtning er og bliver digtning, og et resultat af fantasi. At det har fundet sted gennem lange tider, øger ikke sandhedsværdien af den smukke poesi. Ud over det, så mangler alle disse dogmer det feminine islæt. Det er jo meget naturligt, thi det var gået under jorden. Det var der, og alligevel var det der ikke – forunderligt. Gad vide hvad alle disse mænd tænkte, når de betragtede en Sort Madonna?

I De Sorte Madonnaers fodspor

I perioden fra d. 06. til d. 13. sep. 2012 står der pilgrimsvandring og rejse på programmet. Rejsen foregår dels i Frankrig og i Pyrenæerne Nordspanien. Vi er 12 pilgrimme, under ledelse af Ann Bjerre. Hun er uddannet translatør i fransk og korrespondent i italiensk, samt har studeret teologi og spansk. I en årrække arbejdede hun som oversætter og tolk, samt som foredragsholder, kursusleder og coacher. I 2003 bankede ”de” på fra den anden side, noget nyt skulle ske. En omstillings proces der varede to år fandt sted, og i dag er Ann Bjerre professionel rejsearrangør i spirituelle rejser.

Om denne rejse udtaler hun: Rejsen, vandringen og fordybelsen giver anledning til, som fordums pilgrimme, at gå i sporet af Den Sorte Madonna for at søge inspiration, visdom og ro – med mulighed for personlige åbenbaringer og visioner. Turen er tilrettelagt således, at du med dig hjem fra Den Sorte Madonna, livets urkraft, har favnen fuld af indre og ydre oplevelser. Erindringen om en storslået natur. Kraftfulde steder samt intense møder med De Sorte Madonnaer.

Nogen vil måske spørge: Hvad er forskellen på en turist og en pilgrim? De har rejsen til fælles. En pilgrim rejser på flere planer. En turist rejser kun på det fysiske plan. En pilgrim genoplever de historiske eller hellige steder, og træder i forhold til dem, ved at lader sig bevæge. En turist besøger de historiske eller hellige steder, og det var det. En spirituel rejse eller en pilgrimsvandring føre til bevægelse, både af krop og ikke mindst sind – forandring. Dybest set er spirituelle rejser et skridt mod oplysning, fordi det føre til øget intuition og sjælskontakt – ændret bevidsthed. Nogen vil måske spørge: Hvornår sker det? Der sker en åbnings proces af hjertet, og det tager tid at bygge regnbuebroen. Det strækker sig over flere liv, så en konkret dato gives ikke.

Afrejse

I en afgangshal mødes 12 pilgrimme og deres guide. Der tjekkes ind, videre går det gennem sikkerheds kontrollen, og ud til gaten. Undervejs snakkes lidt, thi ingen kender hinanden, og nu skal vi være sammen i 8 dage. Af sted går det med fly til Paris, og kl. 21,00 lander vi. Vel ude af lufthavnen går det videre med bus til byen Chartres. Den ligger ca. 85 km. sydvest for Paris. Chartres historie går tilbage til før år 0. Den gang var området præget af store skove, hvor før kristne holdt til. Byen blev grundlagt af det galliske folk carnuterne. I romerriget hed byen Autricum, og rummede bl.a. et amfiteater der blev opført omkring år 100 evt. Det var også stedet hvor: ”De vise mænd og kvinder” holdt til. Hvert år samles druider på dette hellige sted, for at løse konflikter. Druiderne havde deres helt egne forståelse af forholdet mellem menneske og natur.

Vel fremme i Chartres indkvarteres vi på et klosterlignende hotel tæt på katedralen. Ret beset har stedet også tidligere fungeret som et kloster.

Cathedrale Notre-Dame Chartres

Efter morgenmaden begiver vi os af en smal gyde de få hundrede meter over til Domkirken i Chartres. Op af går det, da kirken ligger på toppen af en høj. Vi begynder under jorden, eller som det hedder i den nedre del af kirken. I krypten udspringer en åndelige kilde. Selve den energi der strømmer på stedet, og er med til at gøre Chartres til et særligt sted, der beriger ånd og sjæl.

Videre går det til et kapel med stor hvælvinger. De er udsmykket med franske blå liljer og seks takkede stjerner af guld med et hvidt centrum. Selve stjernen minder om en davidsstjerne med en hvid cirkel i midten. Her møder vi den første Sorte Madonna: Vor Frue under jorden. Den madonna der står der i dag, er nu ikke en ”ægte” sort madonna. Hun er en kopi af den oprindelige sorte madonna, der blev fundet under katedralen. Den oprindelige madonna gik til ved en brand, og en kopi blev derefter lavet.

Jeg sætter mig på en bænk og mediterer foran madonnaen. Efter lidt tid toner stedets energi frem på min indre skærm. Det er en mørk energi med få lodrette lysstriber og enkelte hvide lyn siksakker gennem det samlede billede. Energien føles ubehagelig og frastødende.

Efter meditationen går det videre til: Vor Frue under søjlen. Hun holder til i en niche, der har form som et brændende hjerte. Derefter går vi op i kirken og hilser på ”Den blå Madonna” med barnet. Det er en helt usædvanlig smuk glasmosaik.

Selve kirkerummet er under restaurering. Så kor og alter er pakket ind i plastik, det er andre partier af kirken også. Det samme er dele af den udvendige kirke. Det er i øvrigt tiltrængt, katedralen virker stærkt nedslidt. Den del af kirken der er sat i stand virker lys og venlig. Det gælder både indvendig og udvendig.

I katedralen er der kun få troende, men mange turister. Der er især mange asiater. Så blitz lys blinker, og kameraer snurre. I katedralen fandtes ingen sarkofager eller begravede personer. Der er heller ingen krucifiks af den korsfæstede Jesus. De er måske taget ned, for at blive restaureret. Kirkerummet virke lys og levende, trods de arbejdende håndværkere med deres stilladser.

Selve katedralen er et mesterværk indenfor den gotiske arkitektur. Tilblivelsen af katedralen er et forunderligt kapitel. Fra ide til kirken stod færdig gik der kun 26 år fra 1194 til 1220, det er i sig selv en bedrift. Det skal tages med i betragtning af den indeholder den største og kendteste gotiske hvælving, dens glasmosaikker er nogen af verdens smukkeste, kirkens skib og kor er 130 m langt, det samme som Notre-Dame i Paris. Alt i alt er Katedralen i Chartres nok en af verdens smukkeste domkirker eller katedraler. Den har en livgivende energi, i Chartres Katedralen findes ingen sarkofager eller kendte gravsteder. Det er et symbol på menneskelighed og ligeværd. For mig er det uetisk og en stor uskik med lig i kirkerne, og helt galt er det, når de direkte udstilles i glasbure til offentlig beskuelse.

Tilbage står en række spørgsmål: Hvorfor byggede man en katedral, der kan måle sig med Notre-Dame i Paris, i en lille by som Chartres? Hvor kom midlerne fra? Indbyggerantallet i 1194 var ikke ret stort. Er Tempelherreordenen og de gotiske katedraler et udtryk for en mystisk understrøm i kristendommens historie? Eksisterede der en esoterisk visdom dengang, som er gået tabt, men kommer til udtryk i de gotiske katedraler? Ja, det vil jeg hævde, der gør.

– Der er en tydelig forbindelse mellem Tempelherrerne og de gotiske katedraler. De blev alle bygget i en periode på ca. 200 år hvor Tempelherreordenen eksisterede. Bygmestrene var højt indviede, der i det skjulte virkede ved, at skabe disse katedraler for at vække menneskeheden.

– På det fysiske plan er katedralen utrolig smuk, den påvirker alle mine sanser. Samtidig fornemmer jeg, at den er placeret på et sted, hvor jordens æteriske energi er stærk eller høj. Det vil sige på en af jordens energilinjer, måske et chakra. Med det indre og smukke lys i kirkerummet påvirker det stærkt på det astrale plan. De mange store og farvestrålende mosaikvinduer er teologi i billedformat. Mens jeg står i kirken, og beundre dem, og deres lysvirkning, tænker jeg: ”Wauw – et himmelsk udskibningssted.”

– På det mentale plan påvirker den også stærkt med dens udformning, geometri, fuldendte form og harmoni, samt de mange tankeprocesser der ligger bag kirkens konstruktion. På kausalplanet påvirker den med sine mange og stærkt sigende symboler. Det gælder: Indgangspartiet, labyrinten, de skjulte pentagrammer og fem takkede stjerne, de mange skulpturer, de store og farverige glasmalerier og katedralens tre rosenvinduer. Hvad er en rose symbol på? Genfødsel eller reinkarnation. Hvad er den fem takkede stjerne symbol på? Indvielse af sjæle og efterfølgende bevidsthedsudvidelse.

– Katedralen i Chartres er et målrettet instrument, som i sig selv påvirker et menneske. En transformerende kraft til omdannelse af mennesket, en ”bro” mellem den ydre og indre verden. Den er også en tavs og ordløs fortæller. Dens ”sprog” er udformet i træ, sten og glas. Den symboliserer pagtens ark, kraft og visdom omsat til arkitektur og sten. At katedralen samtidig er en fryd for øjet, fuldender det skønne helhedsbillede. Den er et himmelstræbende monument i både sten og ånd. Om noget så er Chartres et fysisk og åndeligt fyrtårn. Hvis man vil spirituel udvikling, er den et ”Himmelskib.” Den er også en vejviser, der gengiver Vejen på en meget anderledes, og fysisk betonet måde. Det er ikke teori, som Vejen fremstår i den teosofiske lære. Tilbage står et centralt spørgsmål: Katedralen i Chartres husede en original i Sort Madonna, katedralen er skabt, bygget og formentlig også betalt af Tempelherrerne/Tempelridderne, er der en forbindelse mellem disse riddere og de Sorte Madonnaer?

Alt for hurtigt er dagen væk i et kort nu, og det er tid til aftensmad på hotellet. Åh ja, vi spiste også en dejlig frokost på en cafe lige over for katedralen. Mens vi spiste, kom en flok Helvedes Engle på deres motorcykler, og parkerede lige ved katedralens hovedindgang. Hvorefter de steg af jernhestene, og forsvandt ind i kirken. Megen snak fulgte på kryds og tværs af frokostbordet om, hvad de mon ville i kirken. Vi havde svært ved at forstå kombinationen af Helvedes Engle og så Guds Engle.

Chartres/Jacobsvejen

Efter morgenmad tjekker vi ud fra hotellet, og går ned til bussen. Videre går det gennem Frankrig. Kl. ca. 15,00 ankommer vi til vores begyndelses sted på den gamle pilgrimsrute Jacobsvejen i Midtfrankrig. Vi sættes vi af bussen, et rutekort udleveres med en instruktion af Ann Bjerre, og så begynder selve vandringen. Solen skinner fra en skyfri himmel, og det er bagende varmt, sådan ca. 32 grader. Op og ned af bakker går det, ind og ud af små støvede flækker, gennem småskove og langs marker.

Efter ca. 9 kilometers vandring over stok og sten ankommer jeg til den gamle middelalder by Lacapelle-Marival. Alt mit tøj er pjask vådt, gennemblødt af sved. En tur under bruseren på vores hotel er en lise for sjæl og legeme. Mine fødder er ømme, og mit fodrodsben gør direkte ondt. Jeg havde svært ved at finde fodfæste på den sidste del af turen, der forgik på en smal sti med mange løse sten. Middagen indtaget på hotellet, og kort efter sover jeg ind på mit værelse. Min sidste tank er: Det er ikke sikkert, du går med på vandringen i morgen. Det store spørgsmål: Har du ben og især fødder til det?

Jacobsvejen

Efter morgenmad tjekker vi ud på hotellet, og vores bagage stiles i hotellets reception. Ann forklarer om dagens vandring fra Lacapelle-Marival til Gramat en tur på ca. 21 km. Vejret tegner til at blive som dagen i forvejen. Efter moden overvejelse melder jeg fra, fødderne er just ikke til den lange vandring, så jeg overgår til bagage holdet. Det vil sige; vente på bagagevognen og så køre med den frem til vores hotel i Gramat. De andre drager af en efter en, og kort efter er kun jeg til bage. En kaffe bestilles, en bog findes frem og jeg hygger mig under en solparasol i hotellets gård – skønt. Efter en god time ankommer en varevogn, chaufføren læsser vores bagage, og jeg køre med.

Vel fremme i Gramat på hotellet Le Realais Des Gourmands fortsætter jeg hyggen i hotellets gård. Det bliver også til en rundtur i landsbyen Gramat, hvor en hyggelig frokost indtages på en cafe. Vel tilbage på hotellet fortsætter læsningen. Pludselig dukker en taxa op med en af vandringsfolkene. En pilgrim der var blevet dårlig på turen. Vi får en kort snak, hun er svimmel og kaster op, så hun går op på sit tildelte værelse for at lægge sig. Mellem 16 og 17 kommer resten af vandringsfolkene dryppende en efter en, og de ser godt brugte ud. Dagen slutter med en fælles middag på en hyggelig restaurant i Gramat centrum.

Jacobsvejen/Rocamadour

Mine fødder er ikke blevet bedre, så også i dag tager jeg med bagage bussen. Vandringen er ellers kun på 12 km. men i stærkt kuperet terræn, og solen er just ikke blevet svagere. Allerede fra morgenstunden er det godt varmt og støvet. I dag får jeg dog selskab af pilgrimmen, der kapitulerede i går. Hun er stadig dårlig, og ligger på en madras bag i varevognen blandt bagagen. Vel fremme i Rocamadour indkvarteres vi på hotellet. Landsbyen var i middelalderen Maria-Kultens hovedstad, og den fjerde helligste by efter Jerusalem, Rom og Compostela.

Selve området er et helt specielt sted rent naturmæssigt. I et forholdsvis fladt område forekommer pludselig en gigantisk og smal kløft, der snor sig gennem landskabet. Derfor kaldes stedet for Frankrigs Grand Canyon. Stedet er stort set ubeskriveligt, det skal opleves. Selve byen er bygget og hugget ind i en 150 m. høj og stejl klippeskrænt. Man kan sige byen har tre etager. Den nederste etage fungerer som by med en lang hovedgade nede ved en flod. Byen rummer forretninger, boliger, små hyggelige gæstgiverier og mange cafeer. De større hoteller ligger uden for landsbyen. På første sal ligger katedralen og et kloster, der huser stedets sorte madonna. Kronen på værket eller på anden sal ligger en stor gammel borg og slot, der i fordums tid beskyttede by og katedral.

Godt middag ankommer vandringsfolket en efter en til hotellet. Kl. 15 er vi på rundvisning i Rocamadour og hilser bl.a. på byens Sorte Madonna. Hun er at finde i Notre Dame Kapellet. Hun er en sej Lady, der har overlevet både religionskrige, brand og stenskred. Selve basilikaen og kapellet er blevet nænsomt restaureret i 1900 tallet. I 2013 holdt man 1.000 års jubilæum for Basilika Notre Dame de Rocamadour.

Rocamadour/Montsegur/Montserrat

Efter morgenmad tjekker vi ud fra hotellet, og går i gåsegang ud til den ventende bus. Kursen sættes sydpå mod Pyrenæerne og gralslandet. Vel fremme ved gralsbjerget Montsegur spiser vi vores medbragte frokost på De Brændtes Eng. Derefter går nogen op til den gamle borgruin, andre vandrer lidt rund i området. Jeg sætter mig ved stedets mindesten for de 205 brændte katharer og meditere. I denne meditation takker jeg bestyrelsen på første sal, for alle mine transpersonlige oplevelser gennem 14 år, hvor jeg blev vist glimt fra et tidligere liv i dette område.

Derefter går turen videre ned til selve landsbyen, og der hilses på den sorte madonna i den lokale kirke. Der var nu ikke nogen respons, så efter besøget nyder jeg en tår kaffe på en cafe. Respons eller ej, jeg var ikke i humør til yderligere meditation, så jeg hilste blot på hende og bad derefter i hendes selskab en bøn for verdensfred. Lidt efter lidt samles pilgrimmene på byens torv, og kort efter går turen videre til Spanien.

Pyrenæerne krydses. Lidt før vi når Barcelona, toner det mest forunderlige bjergområde frem forude. Det kan ses fra lang afstand, og ligner en himmelsk ø, som det ligger i et forholdsvis fladt landskab. ”Øen” er ca. 10 km. lang og 5 km. bred, og til alle sider er bjergene stejle. Øens silhuette er savtakket, og de enkelte bjerge er lyserøde. De er mellem 1200 og 900 meter høje. Højt til vejrs, mellem disse særprægede klipper ligger et lille samfund bygget op omkring et Benediktiner Kloster: Santa Maria de Montserrat Abbey. Stedet historie går tilbage til omkring år 875, og gennem de sidste ca. 1000 år har stedet været besøgt af pilgrimme. De stedlige munke har værnet om deres helligdom, den sort madonna, Virgin Montserrat. Det siges; at den lille sorte jomfru blev fundet af en fårehyrde i en klippehule på bjerget, og siden anbragt i katedralen. Selv Picasso, der var ateist, faldt for hende. Han malede tre værker, som han forærede hende. Malerierne kan i dag ses på stedets museum.

Op af en smal bjergvej snor bussen sig frem til klostret, der ligger i ca. 750 meter højde. Vi læsses af på en stor parkeringsplads for busser, og videre går det med kufferter på slæb op til vores hotel, der ligger ved siden af stedets katedral. Efter indkvartering er det spise tid, og kort efter sengetid.

Montserrat

Dagen starter tidligt med morgenmad, et besøg oppe hos Virgin Montserrat og bagefter morgenmesse i katedralen. Efter det samles vi og vandrer rundt og beser området. I selve klosteret bor der ca. 80 munke. Hele området er et sammensurium af kloster bygninger, en katedral, et kloster, et kunstmuseum, en musik- og korskole, et pilgrimshotel, forskellige beboelses huse, et supermarked, flere restauranter, cafeer og forretninger. Alt sammen er hugget og mere eller mindre bygget ind i bjergene. Gader og stræder er stejle. Der er også en station. Mellem byen nede i dalbunden og klosteret er der anlagt en tandhjulsbane. Det er også muligt at tage en svævebane op og ned, eller tage turen af en asfaltvej med mange hårnålesving. Bjergene og klosteret besøges i dag af godt 2 millioner pilgrimme og turister. Fra klosterområdet udgår adskillige vandreture op i og rundt i bjergene.

Vi besøger grotten, hvor Den Sort Madonna: Virgin Montserrat blev fundet. Nogen tager en tandhjulsbane op til toppen af Montserrat bjerget, og vandrer rund i landskabet. Andre hygger sig på dette guddommelige smukke sted bl.a. undertegnede.

Ved middags tid går det igen over i katedralen. Her synger Montserrat Choir Boys. Det er et berømt drengekor, der synger religiøse sange sammen med munke. De bliver akkompagneret af et brusende orgel – smukt. Drengene er mellem 9 og 14 år. De bor på en kost – og korskole lidt fra Basilikaen. En del af tiden bliver de undervist i korsang og skal beherske to instrumenter.

Flere gange besøger jeg Den Sorte Madonna, der lever sit stille liv på første sal, og samtidig skuer ud over hele katedralen. Alt for hurtigt er dagen væk, den forsvandt stort set i et nu. Det er tid til spisning, og derefter går det i seng.

Så går det hjem af
Efter en katolsk morgenmesse i katedralen, og efter følgende meditation er det til tid at tjekke ud fra hotellet. Vi samles oppe ved bussen, og kursen sættes mod lufthavne i Barcelona. Den nås og kort efter går det videre med fly til København, hvor familien henter mig. William og Sebastian er glade for; at jeg er hjemme igen. De har savnet mig, og det er gensidigt.

Alt i alt var den en speciel tur. Jeg kom aldrig rigtig dybt ind i mig selv, eller på nært hold af nogen af deltagerne. Jeg var ligesom en tilskuer, der ikke arrangerede mig for alvor i processerne. Mine forventninger var store, men de blev slet ikke indfriet. Jeg havde forventet nogle transpersonlige oplevelser eller åbenbaringer, men intet skete i den retning. De fysiske anstrengelser var for voldsomme for mig. De ”stjal” al min energi. Det skrevne bærer præg af mine frustrationer på denne tur.

Det er i øvrigt lidt forunderligt: Da jeg mødte de sorte madonnaer, var det en smuk oplevelse, jeg ikke ville være foruden. Der forekom ikke nogen transpersonlige oplevelser, heller ikke nogen føling af energi, undtaget i Chartres. Det sidste undrer mig. Til gengæld talte De Sorte Madonnaer til mig godt 1 år senere, med deres ordløse sprog – ændring af livsværdier. De gav mig en forståelse af begrebet: Verdens Moderen, samt en større forståelse af begrebet Guds Mørke. Det skal jeg nu undersøge og forske meget mere i. Åndsvidenskab, det er lige mig

Efter denne tur må jeg sande mine visdomsord om forventning:

– At tilpasse sit liv efter andres forventninger er selvbedrag og føre til lidelse.

– Forventning føre let til skuffelse, jo større forventning jo større skuffelse.

– Forventning gør, at du ikke er helt og fuldt tilstede.

– Forventninger indeholder altid en dom.

– Forventning modarbejder kærlighed og frihed.

– Når du er uden forventninger, jo større er glæde og begejstring, når du oplever.

Det er i øvrigt lidt forunderligt: Da jeg mødte de sorte madonnaer, var det en smuk oplevelse, men der forekom ikke nogen transpersonlige oplevelser. De sorte madonnaer talte først til mig godt et år senere, med deres ordløse sprog – ændring af livsværdier.

Med til historien hører: Min søn Jesper og jeg havde snakket en del om at drage af sted på en pilgrimsvandring i Nordspanien med ankomst til Santiago de Compostela efter 14 dages vandring. Dette projekt trak jeg mig fra efter hjemkomsten fra denne rejse. Jeg måtte konstaterer: Disse voldsomme fysiske anstrengelser er slet ikke mig. Jeg elsker at sætte mig på steder, hvor der i fordums tid er sket forskellige hændelser, og ved hjælp af meditation falde ind i stedets energi, for at mærke om der er noget der respondere inden i mig. Nogen gange kan jeg direkte mærke energier, andre gange toner billeder frem på den indre skærm. De er tit abstrakte, og kan være ledsaget af lyde, musik eller en stemme der forklarer. For at dette kan ske, skal jeg være dybt fokuseret på min krop og sind, så tanker og følelser toner bort. For mig var dette stort set en umulighed på sådan tur. Nu står det klart: Finn, du foretrækker de ”bløde” spirituelle rejser – lysrejser.

 

Refleksion
Det er forunderligt: For hver spørgsmål jeg prøvede at besvare, rejste sig flere nye. Ikke nok med det: Et helt overordnet spørgsmål tonede frem under processen med, det at beskrive Guds Mørke. Det den teosofiske lærer kalder modstandskræfter, de sorte brødre eller den sorte loge, er det aspekter af Guds Mørke? Tja, jeg kan jo kun svare: Arbejdet med belysning af Guds Mørke fortsætter.

 

Bøger der relaterer til denne artikel:
Bibelen. Det Danske Bibelselskab 1992
De syv stråler. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Den gyldne tråd. Natalie N. Banks. Esoterisk Center Forlag
Johannes af Korset. Grethe Livbjerg. Katolsk Forlag
Kirken må dø, for at kunne genopstå. Bede Griffiths. Visdomsbøgerne
Mysteriet om katedralen i Chartres. Louis Charpentier. Forlaget Ganesbakti.
Seeren fra Andalusien, mindeudgaven. Lars Muhl. Forlaget Lindhardt og Ringhof
Stof til Eftertanke. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Symbolordbog. J. E. Cirlot. Visdomsbøgerne
Veje og vildveje. Rose Marie Tillisch. Kroghs Forlag
Verdensmoderen. Astrid Ravn. A. Raven Books
Visdomsord. Mester Eckhart. Forlaget Hovedland
Ægteskabet mellem øst og vest. Bede Griffiths. Visdomsbøgerne

 

NB.
Hvis du vil vide mere om teosofi, åndsvidenskab og spiritualitet, så er det muligt at købe bøger om disse emner i vores bogudsalg eller via vores webshop. Du skal også være velkommen på vores forskellige kurser.
Se mere på: www.dengyldnecirkel.dk.

Kærlig hilsen, Finn B. Langgaard.