Denne artikel er skrevet af Asger Lorentsen, og den handler om forskellige grader af åndelig udvikling, set i forhold til frihed/frigørelse når du betræder indvielsevejen eller blot Vejen.

At blive sig selv:

Den første grad af begyndende åndelig frihed opstår, når mennesket er blevet en integreret personlighed. At være en integreret personlighed betyder, at der er kommet en vis harmoni imellem kroppen, følelserne og tankelivet. Derved føler mennesket sig som helstøbt, stærk og som en uafhængig tænker. Denne tilstand ser vi slå meget igennem i samfundet i dag, hvor mennesket tør bryde normer, tør bryde grænser, tør stå ved egne meninger, tør løbe risici, tør være alene og tør tage en mangfoldighed af udfordringer op. I forhold til tidligere stadiers afhængighed af familier, normer religioner og økonomisk overlevelse er den individuelle frihed et overordentligt stort skridt. Friheden giver livsglæde, friheden frigør skabende evner, friheden bryder gamle mønstre af angst, og friheden gør individets verden større og større.

Friheden fra gruppeidentitetens normer og tryghed betyder imidlertid også, at der i begyndelsen kan følge utryghed, angst og ensomhed. Men denne individuelle frihedsfase er så væsentlig for den åndelige udviklingsvej på Jorden, at den er absolut nødvendig. Det er usundt for et menneske at gå fra den gamle gruppe- og familieidentitet til en ny gruppesammenhæng og netværkssammenhæng under et åndeligt virke uden først at være blevet til et individuelt menneske. Det individuelle menneskes stadie giver en nødvendig modning og indre styrke, og det giver en mangfoldighed af egne erfaringer, som er nødvendige ingredienser i at finde sin sjæl for at kunne skelne imellem hvilke etiske normer, som er relevante for den åndelige udvikling. Uden den individuelle fase ville åndeligt indstillede mennesker blot gå under en åndelig autoritet og gemme sig i en gruppetryghed uden tilstrækkelig megen indre kraft og forskertrang til at finde vejen til sjælens verden.

I vore dage udtrykkes stadiet af individuel frihed ofte med navnet selvrealisering. Vi må her blot være opmærksomme på, at udtrykket selvrealisering dækker over to vidt forskellige udviklingsfaser. Jeg har haft med relativt mange mennesker, som har læst bøger af C. G. Jung, A. Maslow og andre pionerer inden for transpersonlig psykologi. Erfaringen fra disse samtaler har været, at de fleste mennesker misforstår idealet om selvrealisering af personlig integritet og personlig realisering. På dette første stadie af selvrealisering realiserer man sig selv som samlet personlighed. Dette betyder som hovedregel, at det mentale legeme bliver konge i personlighedens verden. Det bliver til den ledende kraft, som ikke længere er bange for livet, som tør bryde med normer og som tør udfordrer verden og skæbnen. Dette frigør en vældig dynamik, men priser er ofte, at det styrker personlighedens kerne så meget, at det kan blive vanskeligt at komme videre til selvrealiseringens anden fase.

A. Maslow og C. G. Jung, Stanislav Grof og andre pionerer indenfor transpersonlig psykologi beskæftiger sig med selvrealiseringens anden fase. Denne virkelige selvrealisering lægger vægt på realiseringen af Selvet som sjælen eller ånden. Når f.eks. C. G. Jung beskriver individuationsfasen, og A. Maslow anvender udtryk som ”selvaktualisering” og ”højdeoplevelser,” så mener de hermed, at målet for selvrealisering er, at personligheden absorberes tilbage til enhedens eller helhedens bevidsthed. Den virkelige selvrealisering hører således hjemme på indvielsesvejen, og undervejs til denne selvrealisering opnår mennesket en stigende grad af åndelig frihed.

Den højere form for selvrealisering svarer til indvielsesvejens første halvdel. I Alice A. Baileys bog ”Stråler og indvielser” side 681/682, er indvielsesvejen beskrevet ud fra de 9 stadier af frihed, som opnås ved de 9 indvielser, som kan tages på planeten Jorden.

Frihed fra fysisk begær:

Når mennesket nærmer sig den første indvielse, er det som hovedregel som en repræsentant for den individuelle, personlige frihed, som blev beskrevet under selvrealiseringens første stadie. Tæt på den første indvielse gennemlever personligheden ofte nogle forskellige kriser, som skaber en vis ydmyghed, og som får den stærke personlighed til at går ind i en dybere overgivelse til livet og det guddommelige. Gennem forskellige dybtgående hjerteprocesser indser han/hun oftest, at personlighedens frihed kan udarte sig til en styrke, der kan give så megen stolthed og ubøjelighed, at det forårsager lidelse efter lidelse. Derved er vejen indledt mod den virkelige åndelige frihed som modsætning til personlighedens frihed.

Ved selve den første indvielse strømmer der en energi fra det planetare hjertecenter, repræsenteret ved Kristus som indvieren. Denne strøm forstærker som regel sjælens indstrømning i hjertecenteret så meget, at udtrykket ”Kristusbarnets fødsel i det individuelle hjerterum” er passende for den første indvielse. I forbindelse med frihed har den første indvielsesstrøm den virkning, at den hæver vibrationen i det fysisk-æteriske legeme så meget, at man kan tale om, at der opstår ”en frihed fra, at det fysiske legeme og dets begær styrer.” Indtil dette udviklingstrin har mange mennesker følt, at det er en ønskværdig tilstand at have frihed til at følge seksuelle begær, frihed til at spise hvad man vil og frihed til at lytte til egne drifter uafhængigt af samfundets normer og moral. I forbindelse med den første indvielse opdages imidlertid, at friheden fra kroppens drifter og begær er en lagt større frihed. Tænk ikke længere at være afhængig af seksualdriften eller af kroppens ønsker om raffinementer inden for madkunsten. Og hvilken frihed det er at kunne gå gennem butikker og butiksgader uden at fristes af noget. For nogle kan det lyde kedeligt, men for den indviede er denne frihed en forudsætning for at kunne føle sig fri indvendig og for at kunne fokuserer opmærksomheden mod sjælens rige og mod mere omfattende kreative opgaver.

Frihed fra følelseslivets dramaer:

Ved den anden indvielse forstærkes sjælsindstrømningen især i følelseslegemet. Det astrale legeme bliver da så fint vibrerende, at det meste glamour forsvinder, og de fleste følelsesmæssige behov og bindinger falder bort. Den anden indvielse er et endnu støre skridt i retning af frihed en den første. For netop følelseslivet og dets mange behov og afhængigheder har igennem tusinder af inkarnationer gjort os til slaver af parforhold, familieforhold, behovet for af få kærlighed af andre, behovet for at anerkendes, behovet for at få tryghed og det rastløse behov efter følelsesmæssige fornyelser. Friheden i forbindelse med den anden indvielse er så epokegørende, at de fleste personlige kriser forsvinder efter den anden indvielse, og så epokegørende at der kommer en overmåde stærk livsglæde, i indre fred, i tilfredshed med livet, i gudsforbundethed og i skabende kraft.

Med den anden indvielse i sine legemer får den indviede som hovedregel evnen til at være indtunet med det guddommelige helligåndslys under næsten alle livets forhold, til at glædes over livet, til at flytte opmærksomheden fra sig selv til den større verden og til at engagerer sig i større opgaver uden at have den bagtanke selv at skulle finde glæde, ros eller anerkendelse ved opgaven. Muligheden for selvforglemmende tjeneste kommer således især efter den anden indvielse. Den anden indvielses frihed fra selvoptagethed er hyppigt så gennemgribende, at den indviede kan blive forbavset over hvor mange timer om ugen, der nu kan frigøres til et større uselvisk virke. Og først på det tidspunkt går det op for eb, hvor mange kræfter, hvor megen opmærksomhed og hvor mange timer, som før denne indvielse anvendes på at gøre kroppen og personlighedens følelsesliv tilfreds.

Frihed fra mental stolthed:

For nogle er der en relativ hurtig vej fra friheden fra følelseslivets begrænsninger til friheden fra det lavere metal legemes begrænsninger. I vesten er det imidlertid overmåde hyppigt, at der kan opstå en større frihedskamp mellem den anden og den tredje indvielse. Kampen opstår i forbindelse med afhængighed af personlighedens stolthed over sin mentale formåen. Især mennesker, der udvikler sig på første, tredje, femte o syvende stråle, kan mellem den anden og den tredje indvielse opdage, at det mentale legeme har tiltaget sig så megen magt, at det er blevet konge i personlighedens hus.

Den mentale frihedsfølelse kan have varet så længe, og kan være blevet så dominerende, at den kan være meget vanskelig at slippe. Følelsen af at kunne hvad man vil, følelsen af at være magikeren, der hersker i personlighedens verden, og følelsen af at få omverdens respekt på grund af egen dygtighed eller følelsen af, at mental kontrol er nødvendig for at klare sig i livet eller for at klare en bestemt opgave, kan være så udtalt, at den indviede kan være fanget af det mentale legemes kraftcenter. Som hovedregel søges dette kraftcenter delvist nedbrudt allerede før den anden indvielse, men i de tilfælde, hvor dette kun er sket i mindre omfang, kan det forventes, at der kommer en større kamp mellem mental frihed og sjælsfrihed, før den tredje indvielse kan slå igennem.

Ved en tredje indvielse skabes der så stærk en sjælsgennemstrømning, at det lavere mentale legeme opløses som et selvstændigt kraftcenter. Fra det øjeblik opstår der en frihed fra det lavere mentale legemes- og logikkens dominans. Dette opleves næsten, som om der er frihed fra personligheden, idet den naturlige evne til at identificere sig med sjælen, til at fungere igennem sjælens evner og til at opleve sjælens perspektiv bliver meget stærkt forøget. I forhold til det mentale legemes tørhed, logik og begrænsede verden opleves den tredje indvielse således som en enorm frihed.

Den universelle frihed:

Den fjerde indvielse er den virkelige frihedsindvielse idet personligheden her helt opløses. Ved denne indvielse smelter solenglen sammen med tærskelvogteren, hvorefter dualitetsenergien falder bort, og mennesket oplever sig som genfødt i universel bevidsthed. Den mest dybtgående frihed opstår ved, at det kausale legeme opløses ved den fjerde indvielse, således at mennesket ikke længere har et individuelt reservoir af energi og evner, men deler alt, hvad det har samlet af evner og energi med en større gruppe. Den fjerde indvielse markerer således overgangen til at kunne fungerer på det buddhiske plan som enhedsbevidst sjæl. Den femte indvielse giver frihed i forhold til de tre lavere planer, og den giver fuld frihed på det buddhiske plan. Den sjette indvielse indeholder en valgfrihed til at bevæge sig ad kosmiske veje, der føre ud i Siriussystemet eller andre områder af Den Kosmiske Logos. Den syvende indvielse kaldes Opstandelsen, idet den indeholder ”frihed fra det greb, som fænomenlivet har om vort planetariske livs syv planer.” Dvs. ved den syvende indvielse får den indviede evnen til at fungere på det kosmisk-astrale plan og blive løftet ud af de sidste slør, som er påvirket af det såkaldte ”kosmiske Onde.”

Bøger der har relation til denne artikel:

Astral legemet. Arthur E. Powell. Visdomsbøgerne
Blændværk et verdensproblem. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
De syv stråler. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Den æteriske dublet. Arthur E. Powell. Visdomsbøgerne
Discipelskab i den nye tidsalder Bind 1. & 2. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
En afhandling om kosmisk ild. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Hierarkiets Fremtræden. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Indvielse. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Karma og Dharma. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Kausal legemet. Arthur E. Powell. Visdomsbøgerne
Mental legemet. Arthur E. Powell. Visdomsbøgerne
Sol systemet. Arthur E. Powell. Visdomsbøgerne
Stof til Eftertanke. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Stråler og indvielse. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Tjeneste for menneskeheden. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag

NB.
Du kan læse mere om frihed og åndelig udvikling i artiklen ”Frihed.”

Hvis du vil vide mere om teosofi, åndsvidenskab og spiritualitet, så er det muligt at købe bøger og DVD´er om disse emner i vores bogudsalg eller via vores webshop. Du skal også være velkommen på vores forskellige kurser.

Se mere på: www.dengyldnecirkel.dk.

Kærlig hilsen, Asger Lorentsen.