Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Nyt liv i Pinse Strømmen

22/05/2026 kl. 15:00-24/05/2026 kl. 16:00

– indsigt og inspiration til den nye tid – den 22.-24. maj 2026

Netop indtrådt i det største planetare skifte i flere tusind år, der påvirker os kollektivt såvel som individuelt, vil vi skabe rum for bevidstgørelse og indsigt ind i, hvad det har igangsat i det indre og det ydre liv. De store planeter har i det forgangne 1½ år skiftet fra feminine til maskuline tegn.

Vi befinder os i en ny virkelighed som vil præge tiden i den næste epoke, og vi er hver især i gang med store indre og ydre forandringer. Som balancering af tidens maskuline energi er det nu en nødvendighed at vi etablerer en god kontakt til vores indre feminine for at navigere i tiden og skabe vores nye liv, så vi kan balancere i de store forandringer både energimæssigt og konkret. Vi vil her dele ud af nogle af centerets feminine specialer som vækkelse af den indre præstinde samt samarbejde med naturens deva-væsener og lære teknikker til at bruge indbyggede evner og specialer.

Vi vil øve i, at bruge den indre feminine del af os selv til at skabe ydre resultater i samklang med en dybere forbundethed med livet selv. Via guidede meditationer, øvelser og indre rejser åbner vi for indre indsigt og vejledning direkte fra sjælen til brug videre i livet.

Program

Fredag
15.00 Vi påkalder engleriget og Pinse Strømmen – Yvonne
15.20 Velkommen og intentioner med weekenden – Indira
15.45 Det energetiske epokeskifte fra en tid til en ny:  
       Astrologisk kontekst – Indira
Inquiry: Hvilket indre skifte har det åbnet for i mig?
16.45 Maskulin / feminin balance i tidens energier – Indira
Guidet rejse: Mødet mellem indre Mars og Venus
18.00 Aftensmad
19.30 Gruppehealing – Karin

Lørdag
10.00 Devaerne og kærligheden i naturen – Karin
15.00 Præstinder i fortid og nutid incl. guidet meditation – Yvonne
17.00 Fælles tilberedning af aftensmad
19.30 Guidet indre rejse: Hvad ønsker min sjæl jeg skal
slippe for at skabe plads til det nye – Indira
20.45 Bålceremoni – Indira

Søndag
10.00 Opstandelse i den nye tid – Yvonne
Øvelse – Karin
12.00 Pinsetjeneste – Yvonne
13.00 Frokost
14.30 Guidet indre rejse ind i fremtiden – Indira
15.30 Afrunding og Velsignelse
16.00 Slut

Praktisk

Pris: 1650 kr.   
Tilmelding til [email protected]    
Indbetaling til Konto 1551 – 0003628469.
Du er velkommen til at overnatte både før og efter kurset. Se overnatningspriser på vores hjemmeside.

 

Undervisere

Yvonne Wassini
Medstifter af Den Gyldne Cirkel, er præstinde og clairvoyant healer. Har skabt hjertehealer-uddannelsen, og  underviser på flere uddannelser og kurser bl.a. i englekontakt og lystjenester.

Indira McCormick
Uddannet The Journey terapeut, healer og esoterisk astrolog. Har baggrund i enhedslæren via østlige lærere, integrativt psykospirituelt arbejde, mangeårig praksis som Journey terapeut og spirituel vejleder samt som underviser på Den Gyldne Cirkel.

Karin Børsting
Har undervist i Asger Lorentsens materiale siden 2009 i Danmark og i Norge. Er meget optaget af devaverdenen på Birkemosegård og glæder sig til at dele indsigter og erfaringer.

Detaljer

  • Start: 22/05/2026 kl. 15:00
  • Slut: 24/05/2026 kl. 16:00
  • Begivenhed Kategori: