
Esoterisk visdomsskole 2.

Esoterisk Visdomsskole 2026
Ved Kim Pedersen mfl.
29 - 31. maj, 28 - 30. august og 6 - 8. november 2026
Undervisning fra fredag kl. 14.00 til søndag kl. 16.00

Lysets Arkitekter
Vil du være med til at forme fremtiden gennem åndelig indsigt og manifestation?
Vi lever i en verden i hastig forandring, og i 2026 fokuserer Esoterisk Visdomsskole på, hvordan vi som aktive lysarbejdere kan fungere som arkitekter i et bevidst samarbejde med Lyset. Det er kun os mennesker, der kan manifestere de indre verdeners visioner helt ind i den fysiske virkelighed – og når vi træder ind i vores sjæls lys og ser bag slørene, bliver vi stærke medskabere af udviklingen på Jorden.
Gennem 3 weekender går vi i dybden med de subtile energier og spirituelle kræfter, der driver os ind i en ny æra. – En æra vi i høj grad kan være med til at forme som Lysets Arkitekter.
I 2026 fordyber vi os i Asger Lorentsens værk "Guddommeligt samarbejde" og udforsker Lucille Cedercrans’ banebrydende perspektiver på discipelskab og den nye tids økonomi.
Herudover inddrager vi Alice A. Baileys "Strålerne og indvielserne".
Med udgangspunkt i de første tre regler for indvielse og indvielsessystemet fra The Order of the Golden Grail (OGG) vil vi også se nærmere på de syv søjler i gruppeindvielser.

Hvad får du ud af forløbet?
- En aktiv rolle i fremtidens skabelse: Du bliver ikke blot en passiv observatør. Vi arbejder praktisk med at manifestere en ny virkelighed gennem meditation, studie/undervisning og nytænkning af økonomiske systemer (inspireret af Cedercrans’ "Disciple og Økonomi").
- Samarbejde med de indre verdener og det indre tempel: Vi åbner dørene til de indre planer og styrker kontakten til de vise mestre og englekræfter, der guider evolutionen.
- Træning på indvielsesvejen: Vi baner vejen for en ny form for spirituel vækst. Vi fokuserer især på de fire indvielser med inspiration fra The Order of the Golden Grail, hvor vi symbolsk går igennem "de syv søjler", mens et fortroligt samarbejde med englerigerne (herunder særligt Uriel) udfolder sig.
- Arbejde med de fire guddommelige slør: Inspireret af bogen "Gennem Forhænget" arbejder vi med at kontakte og løfte de slør, der adskiller de fire verdener.
Fem store temaer gennem 2026
- Kristus-kraftens genkomst i de indre legemer: Vi udforsker genkomsten i vores hjerter og den transformerende kraft af guddommelig kærlighed.
- Økonomi som en organisering af livsenergien: I samarbejde med Shamballa og engle-ordenerne (3., 4. og 7. stråle) undersøger vi penge og ressourcer som spirituel energi.
- Skabelsen af en ny verdensreligion/spiritualitet: Vi ser på balancen mellem feminin og maskulin religiøsitet, åbenbaringen af Guds Rige og fremtidens spiritualitet.
- Guddommeligt samarbejde/ceremoniarbejde: Gennem indvielsesvejen, og i lyset fra The Order of the Golden Grail, lærer vi at forbinde os og samarbejde bevidst med engle, devaer og lysvæsener for at manifestere en højere civilisation på Jorden.
- De fire guddommelige slør: Der findes fire verdener, og bag hver af disse er et slør. Vi vil i årets løb arbejde intensivt med at forstå og gennemtrænge disse.

Program
Første weekend: Bevidsthed og Lys
- Lucille Cedercrans: Gruppebevidsthed og struktur. Den nye gruppebevidsthed, sjæl, sind, hjerne og alignment. Den åndelige sjæls liv.
- Asger Lorentsen: Sol-indstrømningen, lysarbejdets muligheder og gruppegralen.
- Gennem Forhænget: En devisk inkarnation i menneskeskikkelse.
- Indvielsesarbejde: Vi arbejder med OGG-ritualet og Alice A. Baileys "Strålerne og indvielserne" med fokus på den 1. regel for indvielse.
Anden weekend: Økonomi og Ny Tids Tjeneste
- Lucille Cedercrans: Etablering af et center i et nyt område. Gruppeøkonomi: At skabe en kanal til gruppeøkonomien. Dagsorden: Den økonomiske værdi af tankeliv, følelsesliv og hjerneaktivitet.
- Asger Lorentsen: Lystjenester og nytids-gudstjenester. Hvem er vores samarbejdspartnere?
- Gennem Forhænget: Metoder til at kontakte urtypiske idéer. Bevidsthedsdimensioner. Geometriske former som nøglen til indstilling på speciel viden.
- Indvielsesarbejde: Vi arbejder med OGG-ritualet og Alice A. Baileys "Strålerne og indvielserne" med fokus på den 2. regel for indvielse.
Tredje weekend: Manifestation og Wesak
- Lucille Cedercrans: Finans og penge – Gruppesjælen kommer til sig selv. Intelligens og aktivitet: Om at materialisere den guddommelige plan.
- Asger Lorentsen: Lysarbejde – et dybere kig på forskellige tjenesteformer og vores samarbejde.
- Gennem Forhænget: Den evige flamme og Wesakfesten. Menneskeheden og de tre forårsfester. Wesak-ceremonien, som Viola så den under meditation.
- Indvielsesarbejde: Vi arbejder med OGG-ritualet og Alice A. Baileys "Strålerne og indvielserne" med fokus på den 3. regel for indvielse.

Litteratur der læses:
Vores underviser Kim Pedersen vil bruge følgende litteratur som grundlag for hele forløbet:
Asger Lorensen: Guddommeligt samarbejde
Lucille Cederkrans: Disciple og økonomi
Viola Petitt Neal og Shafica Karagulla: Gennem forhænget
Alice Bailey: Strålerne og indvielserne
Guddommeligt samarbejde kan man gratis få tilsendt som e-bog (pdf) ved tilmelding, kan ikke købes som fysisk bog i øjeblikket.
Disciple og økonomi kan købes i Teosofisk forenings webshop https://teosofiskforening.dk/vare/cedercrans-lucille-disciple-og-oekonomi/ og på Den Gyldne Cirkel.
Gennem forhænget kan gratis downloades fra Visdomsnettet https://www.visdomsnettet.dk/a-643/ eller købes hos Teosofisk forening (ikke webshop)
Strålerne og indvielserne kan gratis downloades fra Verdenstjenerfonden https://verdenstjenerfonden.dk/download-boeger/
Vi ser frem til at byde dig velkommen til et år,
hvor vi sammen udforsker de skjulte dybder af vores åndelige rejse.
Generelle forudsætninger
En vis grundforståelse af teosofien er en fordel men ikke et krav. Jo større baggrund deltagerne har fra esoterisk litteratur, meditation og undervisning, jo nemmere kan forløbet følges. Den vigtigste forudsætning er et ønske om at hjælpe det åndelige rige og den guddommelige kærlighed med at integreres i menneskeheden.
Der må forventes en regelmæssig meditativ praksis og et vist hjemmestudie af litteratur.
Sted, kontakt:
Adresse: Den Gyldne Cirkel, Sonnerupvej 25, 3300 Frederiksværk
Email: [email protected]
Tlf.: 23872424
Pris og medlemskab
Esoteriske Visdomsskole er gratis for Den Gyldne Cirkels A-medlemmer mod et medlemsgebyr
Som medlem optages enhver, der vil støtte Den Gyldne Cirkels formål om at samarbejde med kærligheds-visdomsriget for at fremme menneskehedens enhed. Vedtægter for foreningen kan læses på hjemmesiden.
Medlemmer betaler et kontingent, som fastlægges for et år ad gangen på generalforsamlingen.
For 2026 er det DKK 5940 kr. pr år for A-medlemmer (DKK 5040 for arbejdsløse, pensionister). Kontingentet kan opdeles i kvartaler med DKK 1485/1260 pr. kvartal eller pr. måned med DKK 495/420.
Deltagelse forudsætter betaling af et helt års kontingent fra senest 1. maj
Ikke medlemmer betaler 7500 kr. (6300 kr. for arbejdsløse) inkl. moms senest en uge før start, kan deles i 3 rater.
Andet praktisk
Tilmeldingsblanket sendes til [email protected]

Kim Pedersen
vil som sædvanligt øse af sin store esoteriske viden som spænder bredt indenfor Teosofi, Kabbala, astrologi, Antroposofi, Martinus, Tarot, Enoks nøgler, kanalisering mm.
Om Esoterisk Visdomsskole
Den blev opstartet af Asger Lorentsen i 2002 med navnet Esoterisk Uddannelse, og i årene inden hans død underviste han og Kim Pedersen sammen. Siden Asgers død i 2012 er Kim den primære underviser, og det er vi meget taknemmelige for. Vi er mange, der hvert år melder os til igen, fordi Kim er så inspirerende en underviser, der formår at jonglere med både dyb åndelig visdom fra den indre verden, stor indsigt i samfundsudviklingen i den ydre verden – blandet med både humor og skarpe observationer, der altid udfordrer vores måde at se os selv og andre på.


