Denne artikel søger at analyserer begrebet Gud mørke. Hvad er Guds mørke? Et endeligt svar på spørgsmålet tror jeg ikke, det er muligt at give. Hvorfor stiller jeg spørgsmålet, og hvad mener jeg med Guds mørke?

Lys i natten

Lad os først prøve at belyse begrebet Guds mørke. Det sker med udgangspunkt i et mørkt og levende ”lysbillede,” som jeg oplevede under en meditation på Birkemosegaard i efteråret 2012. Under dette lysshow blev der bl.a. vist mig et sort lysbillede på min indre skærm. Det kan sammenlignes med en stor glasmosaik, kendt fra de store katedraler. Denne mosaik havde form som et mega stort rektangel, og indeholdt forskellige lysende geometriske figurer. De var i konstant bevægelse, alle figurerne var mørke eller sorte i mange farve variationer. Nogen af figurerne havde et glasagtigt eller mættet præg, andre virkede seje eller stærkt sammentrækkende. Hele mosaikken var dybt abstrakt, og de enkelte geometriske figurer pulserede stærkt. Hvilket er et tegn på liv. Lysbilledet skiftede hele tiden indre form, mange mørke og kulsorte geometriske lysfigurer kom og gik. Der var også flere dimensioner ende de tre kendte. Lad mig prøve at forklarer dette fænomen. De geometriske figurer fremstod ikke flade, man kunne iagttage hele figuren. En trekant fremstod fx som en pyramide af lys, hvor man samtidig kunne se alle siderne og bunden af pyramide trekanten. Ikke nok med det, de geometriske figurer bagved kunne også iagttages. Stort set er det ubeskriveligt, det skal opleves. Denne beskrivelse er det nærmeste, jeg kan komme om flere dimensioner end de tre kendte, længde, højde og bredde. Tiden holder vi udenfor.

Lige da jeg blev præsenteret for dette levende og abstrakte lysbillede, blev jeg bekymret, og kroppen blev lidt urolig. Samtidig krydsede en tanke om ondskab eller uvidenhed gennem den mediterendes hoved. Da lød en indre stemme højt: ”Nej, det er det ikke. Det er det mørke, som lys vokser ud af. Guds mørke.” Med denne sætning forsvandt strejfet af bekymring eller frygt. I stedet indtrådte en respekt for mørke, både i den mediterendes krop og sind. Samtidig begyndte hele lys billedet at udstråle ro, harmoni og fred. Der var ikke noget kaos, alle bevægelser skete med ynde i fejende og elegante stemninger, som var de forudbestemt – dybt forunderligt. Var det en form for kosmisk dans?

Ud fra det som den indre stemme sagde, må det undersøges nærmere: Hvad kan der siges om Guds mørke. Findes der nogen skriftsteder til belysning af spørgsmålet eller fysiske steder, der kan være tegn på Guds mørke? Ja, det gør der!

– Kristendommen hævder: Gud skabte verden. Hvis det står til troende, da må Gud jo også have skabte både lys og mørke, samt begrebet godt og ondt – dualisme. Dermed hævder jeg ikke: Gud skaber det gode og det onde. Det gør det enkelte menneske ved sine tanker og handlinger. Gud er altså hverken ond eller god. Gud er.

– På den første side, og de første ord i Det Gamle Testamente, Første Mosebog, Verdens skabelse omtaler; både lys og mørke, samt at Gud skilte lys fra mørke. Ud fra det kan det konkluderes: Mørke var til før lys. Mørke frembringer lys. Mørke har noget med skabelse at gøre. De store spørgsmål: Hvad og hvordan?

– I Mat.: 6. 22/23.: Legemets lys, her siger Jesus: ”Øjet er legemets lys. Er dit øje klart, er hele dit legeme lyst; men er dit øje mat, er hele dit legeme mørkt. Hvis nu lyset i dig er mørkt – hvilket mørke!” Er det omtalte mørke Guds mørke?

– I 2. Brev til Korinterne. 4. 6. Skriver Paulus: Thi Gud, der sagde: ”Af mørke skal lys skinne frem.” Han (Gud) har ladet det skinne i vores hjerter til oplysning og kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt.

– Den kristne munk, filosof og teolog Pseudo-Dionysius var aktiv i årene 520/550. Det vides ikke hvornår han er født, eller hvornår han døde. Han er så vidt vides, den første der bringer mørke på banen i forbindelse med Gud – Guds mørke. Med det mente han: Gud er og bliver mørke i forhold til den menneskelige forstand. Gud kan ikke begribes eller gribes med tanken.

– Nonne, abbedisse, mystiker, forfatter, og komponist, Hildegard af Bingen (1098/1179) skriver om bøn: Der findes 5 stadier: Omvendelse, renselse, oplysning, den mørke nat og forening – Unio mystica, hvor mennesket er blevet helt forenet med Gud. Om hun med ordene: Den mørke nat, taler om sjælens mørke nat eller Guds mørke skal være usagt. Jeg tror, der hentydes til både ”Sjælens mørke nat” og ”Guds mørke.”

– Munk, prior, teolog, lære ved universitet i Paris Mester, Mester Eckhart (Ca. 1260/1327), har udtalt: Sjælens grund er mørk. Så at undgå mørket er at leve overfladisk, at være afskåret fra sin egen grund, sit dyb.

– Munk, præst, digter og mystiker Johannes af Korset (1542/1591) skriver: ”Efterhånden vil det menneske der ”færdes” i natten erfarer, at selve mørket er Gud.” Vil du læser mere om det, stammer sætningen fra bogen ”Johannes af Korset,” skrevet af Grethe Livbjerg.

– I flere katolske katedraler er der i toppen af kuppelen malet et sort hul. Og så følger flere flotte og farvestrålende udsmykninger rundt om ”det sorte hul.” Som jeg tolker det, så er det sorte hul et symbol på Guds mørke.

– Om Kristus udtale seeren og healeren Calle Montsegur (1934/2007): Kristus er en universel bevidsthed, som ligger i vores kode. Kristus er et valg. Kristus består af tre ting. Først: Som uerkendt energiform, noget mørkt. Der næst som erkendt energiform, noget meget lyst, og til sidst øjet, som ser. Kristus er adgange til det jordiske liv. En bevidsthedsport…

Det store spørgsmål: Mørke som uerkendt energiform, er det det, der menes med Guds mørke? Ja, jeg tror Seeren har fat i noget grundlæggende. Det er synd, han ikke uddyber det!
Vil du læse mere om Calle, stammer citatet fra Lars Muhls bog: Seeren fra Andalusien, mindeudgaven.

Det er ret pudsigt: På det Europæiske Forskningscenter CEEN i Schweiz, har forskere fundet en ny subatomar partikel, som kan vise sig at være den såkaldte Higgs-partikel. Den bliver også kaldt Guds partikel. Det menes at den spillede en afgørende rolle ved universets skabelse. Samme sted søger man efter mørkt stof og mørk energi. Det kan tilføjes: Hvad er de sorte huller, som findes langt ude i verdensrummet? De er centrum i en galakse. Ja. Mælkevejen har et sort hul som centrum. Sorte huller er de mørkeste steder i universet. Vores kendte univers begyndte for 13,8 milliarder år siden med det vi kalder Big Bang? Var det en gigantisk eksplosion, der stadig skaber lys? Føder sorte huller nye galakser, og måske nye universer?

I det buddhistiske skrift Udana (8.3.) udtaler Buddha: ”Der findes noget ufødt, ikke skabt, ikke manifesteret, usammensat og uden det ufødte ikke eksisterende, ville det ikke være muligt at blive født, skabt, manifesteret og sammensat.”

Er de tilstande som Buddha beskriver, det samme som forskerne i CEEN kalder mørkt stof eller energi, som de nu ihærdigt søger efter ca. 2500 år sener? Er det også identisk med Seerens ord: Mørke som uerkendt energiform. Ja, jeg tro de snakker om det samme. Buddha udtrykker det blot i filosofiske termer på et højt abstraktions niveau. Seeren beskriver det, han har set i et syn. Forskerne bruger et konkret, videnskabelig og detaljeret sprog. I den nyere forskning taler man om almindeligt stof, mørkt stof og mørk energi. Hvad nærmer de to sidste begreber er, ved man ikke? Ved forskellige målinger ved man at de findes. Tilbage står spørgsmålet: Er Buddhas udtalelse reelt en beskrivelse af det, de kristne kalder Gud?

Så til noget lidt andet: Er der en sammenhæng i: Kampen mellem lys og mørke, og så Guds mørke?

– Lad os først stille spørgsmålet: Er kampen mellem lys og mørke en illusion? Til det er svaret: Illusioner er til fordi: De skal gennemskues. Hvad med blændværk? For blændværk gælder det samme som ved illusioner – sansebedrag. Du afdækker noget… og bliver klogere. En dag får du en åbenbaring, og det indebærer en mulighed: Selve det, at gennemskue mysterier. Tiest sker det først i det små, og senere i det store; da oplever du visioner, fremtidssyn eller apokalypser. Da træder du måske frem som profet og/eller en stor seer?

Når du gennemskuer noget, afdækker du sandhed. Tænk på: Hvad er Mays slør, og hvorfor bruges ordet slør? Når alt dette er sagt: Kampen mellem lys og mørke, som den opleves rent fysisk, kan være en yderst grufuld oplevelse – rædselsfuld. Ja; den er lidelsesfuld og kan forvolde død og ødelæggelse. Set i det perspektiv er kampen mellem lys og mørke ikke en illusion.

Mit svar på det stillede spørgsmål er: Ja, og jeg vil hævde: Der er et sammenhæng mellem Guds mørke, og så kampen mellem lys og mørke. Kampen mellem lys og mørke er et dualistisk begreb. To kræfter der virker i hver sin retning, og samtidig holdes de sammen som et hele inden for hvilke, det enkelte menneske med sin tilknyttede bevidsthed kan orientere sig – høste lærdom i form af erfaringer. Det er muligt at gå langt ind mørket, og højt op i lyset, eller blive på det jævne. Jo længere ind eller op du bevæger dig, jo større visdom. Man kunne stille spørgsmålet: Hvad er det, der holder de to modsatvirkende kræfter sammen som et hele? Det kan kun være Guds ubetingede kærlighed.

Er det et sammenhæng mellem; sjælens mørke nat og Guds mørke? Ja, sjælens mørke nat er en omstillings proces. Hvor den sjæl der har dig i inkarnation, bevæger sig fra mørke ud i lys, og som personlighed oplever du dette lys. Johannes af Korset får både sjælens mørke nat og Guds mørke med, ved hans ord: ”Efterhånden vil det menneske der ”færdes” i natten erfarer, at selve mørket er Gud.”

Nogen vil måske opponere mod det skrevne, og henvise til Det Nye Testamente, hvor især Johannesevangeliet sætter lys lig med liv.

Til det er at sige; med Bibelens ord fra Joh. 1. 5.: ”I ham (Gud) var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.”

Joh. 8. 12. Verdens lys, hvor Jesus siger: ”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal ikke vandre i mørke, men have livets lys.”

Ingen tvivl: Johannesevangeliet er lysets evangelium. Ud fra de to bibelcitarer inkluderer Johannes også mørket. Så ud fra Johannes to udtalelser, vil jeg konkludere: Mørke er til før lys. Mørke er en betingelse for lysets frembrud. Om mørke så direkte skaber lys, må til dels står hen som et åbent spørgsmål, set i forhold til Johannes Evangeliet? Det samme må betydningen af ordene: Livets lys?

Den traditionelle udlægning, især brugt af Romerkirken: Mørke er fravær af lys! Det er intetsigende. Man kunne lige så godt hævde: Hav er fravær af land, eller land er fravær af hav. Når jeg siger: Jeg var en tur ude på havet, var jeg jo ikke på samme tid oppe på land.

Nu vil nogen måske spørge: Finn, hvorfor interessere dette fænomen dig, har du tidligere oplevet Guds mørke? Til det er svaret: Ja. Det skete i aug. 1996 under en fredsmeditation på kursuscenteret Kilden. Vi er 18 mennesker, der sidder i en rundkreds i et smukt lokale. På gulvet, i vor midte, står en stor og smuk buket blomster. Rundt om den står glasstager med tændte fyrfadslys. De funkler som ledestjerner på en klar nattehimmel. Roen sænker sig, mens Jørgen holder et indlæg om fred. Derefter begynder selve meditationen. Det er svært at falde til ro. Målrettet søges de dybere lag, og der bruges meget energi på at tilsidesætte uro og forskellige spændinger i kroppen.

Lidt efter toner forskellige farver frem på den indre skærm. De kommer og går, ingen mønstre eller symboler dukker op. Pludselig er jeg ude i et kæmpe mørkt rum – stort som et univers. Langt ude i det fjerne dukker en pulserende og hvid lyssky op. Den kommer nærmere, eller måske er det mig, der hastigt rejser mod den. Den tager form og bliver et kæmpe lysende hjul eller lyskugle. Nej – den er begge dele, og den vokser og vokser. Til sidst kan jeg kun se en del af den. Den står helt stille og pulsere samt stråler utroligt smukt. Lyskuglen er hvid og diamantagtig. Midt i den pulserer et stærkt gyldent lys en art sol, der samtidig roterer langsomt rundt. Omkring lyskuglen dannes et flammeagtigt lys der stråler i alle retninger.

Det er et betagende syn, og lyset virker meget kærligt. Der er en form for liv og kraft i det, som er mig aldeles ukendt. Det er ikke til at forklare; det skønne, det gode og en speciel kraft, kan ses, føles og er umiddelbart forståelig.

Baggrundsuniverset, når det ikke bliver gennemtrængt af udstrålende eller voksende lys, er til gengæld utroligt mørkt, men et mørke der virker varmt og trygt. Der er en form for tiltrækning i og ved dette mørke. Det virker som en art ”grobund” for udvikling, der samtidig skaber tryghed. Det er ikke et mørke, der er bærer af had eller vrede. Jeg har altid betragtet det sorte og mørke, som noget farefuldt, en fjende der skal bekæmpes. Denne fordom eller holdning må slippes. Det handler ikke om at bekæmpe, men om at oplyse, forstå og give slip. Der indtræder en erkendelse af, at sjæle vokser og ”fastholdes” i en struktur, der virker som ”grobund” for udvikling. Det hele er meget lærerigt. Jeg fornemme også en form for bevidsthed og kvalitet i de forskellige former for lys og strukturer.

Det at se, sanse og mærke denne pulserende kæmpe af overvejende hvidt flammende lys, med en gyldne struktur og kerne, er usædvanligt smukt og næsten ubeskriveligt. Det udstrålende lys skifter farve til rosa og sølvhvidt med gyldne lysstriber. Kontrasten til det varme, glasagtige og mørke univers er slående. Pludselig begynder lyskuglen at rotere hurtigere og hurtigere. På samme måde som den ankom, forsvinder den nu i mørket.

Mellem oplevelsen på Birkemosegård, og sidst nævnte transpersonlige oplevelse er der adskillige lighedspunkter af det mørke, jeg kalder Guds mørke. Det sorte lysbillede på Birkemosegård fremviste kun Guds mørke. Oplevelsen under fredsmeditationen på Kilden indeholdt også en del af det, Guds mørke skaber. Så jeg vil hævde: Guds mørke og mørkt stof er skabende!

På det tidspunkt da jeg havde den omtalte transpersonlige oplevelse på Kilden, satte jeg den ikke i forbindelse med Guds mørke. Ret beset: Begrebet Guds mørke kendte jeg ikke på det tidspunkt. Det med Guds mørke kom først på banen i forbindelse med meditationen på Birkemosegård, og Asgers fremvisning af de levende lysbilleder. Denne transpersonlige hændelse kan også kaldes en åbenbaring. Det er først nu her i skrivende stund i efteråret 2015, at jeg vil hævde: Guds mørke er skabende eller at mørke frembringer lys. Det sker bl.a. på baggrund af mine egne erfaringer, samt det den indre stemmer sagde, under den transpersonlige oplevelse på Birkemosegård. Om det mørke jeg oplevede, lød det: ”Det er det mørke, som lys vokser ud af. Guds mørke.” Siden disse ord lød, har jeg søgt efter argumenter for at opklarer, hvad begrebet Guds mørke nærmere dækker over. Det var et yderst spændende og esoterisk detektiv arbejde, der tog godt 3 år. Det er lige sådanne et arbejde og udfordring, jeg elsker. Stopper min søgning nogensinde?

Hele den transpersonlige oplevelse hvor ordet Guds mørke indgår, kan du læse i artiklen ”Kaldet af Asger.”

Artiklen ”Sjælens mørke nat, stilhedens mirakel” er også værd at læse i forbindelse med Guds mørke.

Sorte Madonnaer

Først og fremmest: Hvad nærmere er de sorte madonnaer? De er en fællesbetegnelse for en gruppe af figurer eller skulpturer der forestiller Maria med Jesus barnet. De er tit udformet af træ eller sten og er brune eller sorte. De er tit genstand for forskellige legender. Valfart til stederne hvor de findes, kan efter sigende udløse mirakler, visioner, åbenbaringer eller transpersonlige oplevelser.

De fleste sorte madonnaer findes i Frankrig og Spanien. Der findes ca. 200 sorte madonnaer af ovennævnte type. Men også Mellemeuropa samt på så fjernes steder som Mexico og USA kan byde på sorte madonnaer. De sorte madonnaer er måske en form for talisman? Mange af dem er fundet i naturen på steder, hvor der en særlig energi. Mange af dem dukker op eller frem i det 1100/1200 århundrede. Er de sorte madonnaer en fysisk tankeform? Eller sagt på en anden måde: En fysisk figur der er med til, at skabe stærke tankeformer når den beskues. Fordi den bevæger beskuerne på en helt særlig måde.

De sorte madonnaer er medtaget af flere grunde:

• De sorte Madonnaer er som helhed et stort mysterium, som det er en udfordring at søge belyst, og det elsker jeg.

• Jeg mener: Der en forbindelse mellem de sorte madonnaer og så Guds mørke. Symbolsk vil jeg hævde: De sorte madonnaer et feminint aspekt af Guds mørke. Et aspekt der gennem mange år har levet sit eget underjordiske liv, i ly for den patriarkalske Romerkirke, og dens mange mænd med et mandehof i spidsen.

• Og så til det helt fantastiske: De sorte madonnafigurer og ikoner er brugt som udsmykning i adskillige katedraler. Så mange munke og dele af det gejstlige parnas har gennem tiderne betragtet dem. Reelt vidste alle disse mænd formentlig ikke, hvad det var, de betragtede eller hvad de sorte madonnaer symboliserede. Joe, for dem var det formentlig Jomfru Maria og Jesusbarnet i en mørk udgave. Ordet parnas er brugt efter nøje overvejelser. Thi jeg mener: Mange af Romerkirkens dogmer er ophøjet digtning, skabt af kirkens mænd. Ophøjet eller ej; digtning er og bliver digtning, og et resultat af fantasi. At det har fundet sted gennem lange tider, øger ikke sandhedsværdien af den smukke poesi. Ud over det, så mangler mange af disse dogmer det feminine islæt. Det er jo meget naturligt, thi det var gået under jorden. Det var der, og alligevel var det der ikke – forunderligt. Gad vide hvad alle disse mænd tænkte, når de betragtede en sort madonna?

I de sorte madonnaers fodspor

Nu vil nogen måske spørge: Finn har du mødt nogen af de sorte madonnaer? Til det er svaret: Ja, jeg har mødt flere. Det skete bl.a. under en pilgrimstur i sept. 2012. Hvor jeg mødte fire sorte madonnaer.

Det første møde fandt sted i katedralen i Chartres. Den ligger ca. 90 km. syd for Paris. Det er en utrolig smuk katedral, der påvirker alle mine sanser. Samtidig fornemmer jeg, at den er placeret på et sted, hvor jordens æteriske energi er stærk eller høj. Det vil sige på en af jordens energilinjer, måske et chakra. Det smukke lys i kirkerummet påvirker mit astrallegeme. De mange store og farvestrålende mosaikvinduer er teologi i billedformat. Mens jeg betragter dem, tænker jeg: ”Wauw – et himmelsk udskibningssted.”

Mit mentallegeme blev også påvirket af katedralens udformning, geometri, fuldendte form og harmoni. Det sætter mange tankeprocesser i gang. Min sjæl blev også påvirket af stedets mange og stærke symboler. Det gælder: Katedralens indgangsparti, labyrinten, de mange skulpturer, de store og farverige glasmalerier, katedralens tre rosenvinduer, og de mange udsmykninger hvor pentagrammer og fem takkede stjerne indgår. Hvad er en rose symbol på? Genfødsel eller reinkarnation. Hvad er en fem takkede stjerne symbol på? Indvielse af sjæle og efterfølgende bevidsthedsudvidelse. Joe, denne katedral skaber en transformerende kraft. En ”bro” mellem den ydre og indre verden.

Vi besøger også stedets sorte madonna. Den madonna der står der i dag, er nu ikke en ”ægte” sort madonna. Hun er en kopi af den oprindelige sorte madonna, der blev fundet under katedralen. Den originale madonna gik til ved en brand, og en kopi blev derefter lavet. I den nedre kirke eller krypt, under jordens overflade, udspringer efter sigende den åndelige kilde, selve den energi der strømmer på stedet, og er med til at gøre Chartres til et særligt sted, der beriger ånd og sjæl. Det kan jeg kun bekræfte.

Det næste møde med en sort madonna er i byen Rocamadour. Selve området er et helt specielt sted rent naturmæssigt. I et forholdsvis fladt område forekommer pludselig en gigantisk kløft, der snor sig gennem landskabet. Derfor kaldes stedet for Frankrigs Grand Canyon. Stedet er stort set ubeskriveligt, det skal opleves. Selve den gamle by er bygget og hugget ind i en 150 m. høj og stejl klippeskrænt. Man kan sige byen har tre etager. Den nederste etage fungerer som by med en lang hovedgade nede ved en flod. Byen rummer forretninger, boliger, små hyggelige gæstgiverier og mange cafeer. De større hoteller ligger uden for byen. På første sal ligger katedralen og et kloster, der huser stedets sorte madonna. Kronen på værket eller på anden sal ligger en stor gammel borg og slot, der i fordums tid beskyttede by og katedral.

Det tredje møde finder sted nede i Pyrenæerne i landsbyen Montsegur. Her findes en mindre landsbykirke, der huser en sort madonna. Vel ankommet i bus til Montsegur, begiver de medrejsende sig op til den gamle borg, men jeg bliver på De brændtes Eng. Ved en mindesten for de døde, sætter jeg mig og mediterer. I denne meditation takker jeg bestyrelsen på første sal, for alle mine transpersonlige oplevelser gennem 14 år, hvor jeg blev vist glimt fra et tidligere liv i dette område. Derefter går turen videre ned til selve landsbyen, og jeg hilser på den sorte madonna. Der var nu ikke nogen respons. Respons eller ej, jeg var ikke i humør til yderligere meditation, så jeg hilste blot på hende og bad derefter i hendes selskab en bøn for verdensfred. Efter besøget nød jeg en tår kaffe på en udendørs cafe, i selskab med de storslåede bjerge. Lidt efter lidt samles pilgrimmene, og turen går videre mod Spanien.

Pyrenæerne krydses, og lidt før vi når Barcelona, toner et forunderlige bjergområde frem. Det kan ses fra lang afstand, og ligner en himmelø, som det ligger i et forholdsvis fladt landskab. ”Øen” er ca. 10 km. lang og 5 km. bred, og til alle sider er bjergene stejle. Øens silhuette er savtakket, og de enkelte bjerge er lyserøde. De er mellem 1200 og 900 meter høje. Højt til vejrs, mellem disse særprægede klipper ligger et Benediktiner Kloster, Santa Maria de Montserrat. Dets historie går tilbage til omkring år 875, og gennem de sidste ca. 1000 år har stedet været besøgt af pilgrimme. De stedlige munke har værnet om deres helligdom, den sort madonna: Virgin Montserrat. Det siges; at den lille sorte jomfru blev fundet af en fårehyrde i en klippehule på bjerget, og siden anbragt i katedralen. Selv Picasso, der var ateist, faldt for hende. Han malede tre værker, som han forærede hende. Malerierne kan i dag ses på stedets museum.

I dag er Montserrat klosteret et vældigt kompleks af kloster, kirke, huse og hoteller. To dage på dette guddommelige smukke sted, går alt for hurtigt. Så efter flere besøg oppe hos den sorte madonna, der lever sit stille liv på første sal, og samtidig skuer ud over hele katedralen, må stedet forlades. Åh ja, jeg var også til en katolsk messe, samt hørte en koncert med stedets berømte munke og drengekor. Med bus går det til Barcelonas lufthav, og med fly videre hjem til Danmark.

Det er i øvrigt lidt forunderligt: Da jeg mødte de sorte madonnaer, var det en smuk oplevelse, men der forekom ikke nogen transpersonlige oplevelser. De sorte madonnaer talte først til mig godt et år senere, med deres ordløse sprog – ændring af livsværdier.

Som jeg ser det, så er den sorte Madonna en arketype, der er på vej tilbage eller ved at tone frem igen. Hun så at sige kalder os ind i det mørke, der rummer mysterier. Hvor hvert enkelt menneske må forholde sig til mysterierne: Hvor kom ideen om de sorte madonnaer fra? Hvem skabte og lavede dem? Hvem gemte nogen af dem ude i naturen? Hvad er formålet med dem? Er de sorte Madonnaer et symbol på det kvindelige aspekt af Gud eller Guddommen? Er der relationer mellem de sorte Madonnaer og Maria Magdalene? Er de sorte madonnaer symboler på Verdens Moderen?

– I forbindelse med mit frivillige arbejde i Den Gyldne Cirkel på Birkemosegaard, støder jeg på en bog: Kirken må dø, for at kunne overleve. Den er skrevet af den kristne munk og mystiker Bede Griffiths (1906/1993). Jeg fatter interesse for ham og hans bog. På en Indisk hjemmeside: ”Bede Griffiths Trust” finder jeg en biografi om ham, samt forskellige af hans udtalelser. De er oversat fra engelsk til dansk efter mine bedste evner.

Store dele af sit liv boede han i en kristen ashram/kloster i Indien. Gennem livet havde han adskillige mystikere oplevelser. I forbindelse med disse indre oplevelser udtaler han sig både om Guds Mørke, og De Sorte Madonnaer. Han giver også svar på nogle af mine rejste spørgsmål i forbindelse med Dem. På et tidspunkt møder Bede Griffiths en sort madonna, på de indre planer under en transpersonlig oplevelse. Om dette møder skriver han: ”Min oplevelse af hende, var dybt forbundet med jordens-mor, og til gamle feminine principper. De sorte madonnaer blev fundet i klippehuler og huller i jorden. Det kan sammenlignes med oplevelsen af det feminine, som det kommer til udtryk i det hinduistiske begreb Shakti – Guddommelig feminin magt. Den Sorte Madonna symboliserer for mig Black Power i naturen og livet, den skjulte magt i livmoderen… Jeg føler, at det var denne magt, som slog mig. Hun er både grusom og destruktiv, men også dybt kærlig og nærende. Senere tilføjer han: De Sorte Madonnaer står for det feminine i alle dens former. Jeg følte trang til at overgive mig til Moderen, og det gav mig oplevelsen af overvældende kærlighed. Jeg indså, at overgivelse til døden, og døden af mit selv, er at overgive sig til total kærlighed.”

Så langt Bede Griffiths. Han besvarer nogen af mine rejste spørgsmål. Efter refleksion over Bede Griffiths tekst dukker nogle forunderlige tanker op: Hvis man kender til læren om de syv stråler i teosofien, så kan De Sorte Madonnaer med fuld ret kaldes et stråle 1. fænomen. Det vil sige; en energi der først er destruktiv og derefter opbyggelig. Noget gammelt skal død, for at det nye kan tage form.

Det er forunderligt: For hver spørgsmål jeg prøvede at besvare, rejste sig flere nye. Ikke nok med det: Et helt overordnet spørgsmål tonede frem under processen med, at beskrive Guds mørke. Det den teosofiske lærer kalder modstandskræfter, de sorte brødre eller den sorte loge, er det aspekter af Guds mørke? Tja, jeg kan jo kun svare: Arbejdet med belysning af Guds mørke fortsætter.

Bøger der relaterer til denne artikel:
Bibelen. Det Danske Bibelselskab 1992
De syv stråler. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Den gyldne tråd. Natalie N. Banks. Esoterisk Center Forlag
Johannes af Korset. Grethe Livbjerg. Katolsk Forlag
Kirken må dø, for at kunne genopstå. Bede Griffiths. Visdomsbøgerne
Mysteriet om katedralen i Chartres. Louis Charpentier. Forlaget Ganesbakti.
Seeren fra Andalusien, mindeudgaven. Lars Muhl. Forlaget Lindhardt og Ringhof
Stof til Eftertanke. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Symbolordbog. J. E. Cirlot. Visdomsbøgerne
Veje og vildveje. Rose Marie Tillisch. Kroghs Forlag
Verdensmoderen. Astrid Ravn. A. Raven Books
Visdomsord. Mester Eckhart. Forlaget Hovedland
Ægteskabet mellem øst og vest. Bede Griffiths. Visdomsbøgerne

NB.
Hvis du vil vide mere om teosofi, åndsvidenskab og spiritualitet, så er det muligt at købe bøger om disse emner i vores bogudsalg eller via vores webshop. Du skal også være velkommen på vores forskellige kurser.
Se mere på: www.dengyldnecirkel.dk.

Kærlig hilsen, Finn B. Langgaard.