I den spirituelle undergrund tales der om “the rising of the divine feminine”. Men hvad betyder det, at det guddommelige feminine rejser sig, og hvad har det med astrologien at gøre?
Det dykker vi ned i på årets sommerskole, hvor vi gennem den esoteriske astrologi og oldtidens myter og visdom letter på nogle af de slør, der er blevet lagt henover astrologien gennem årtusindernes patriarkalsk paradigme.
For når vi begynder at grave lidt i de gamle mysterier og astrologiske symboler ser vi, at den feminine visdom gemmer sig over alt for dem, der øjne at se med og ører at høre med. Og når det guddommelige feminine rejser sig, rejser hun sig gennem hver eneste af os. For hun bor i vores rod, klar til at vågne fra sin lange dvale, når vi begynder at gå den indre vej
Når balancen mellem det maskuline og det feminine skævrides, bliver også vi skævvredne, og vi mister forbindelsen til os selv, til livets mening, kraft, saft og magi og den velsignelse, der ligger i en cyklisk, nærende livsførelse i dyb respekt for livet i os og omkring os.
Også i astrologien er balancen blevet skævvredet, og dybe feminine lag i symbolernes betydning er gået i glemmebogen. Det gør vi noget ved gennem disse tre dage, hvor vi fordyber os i den glemte, feminine visdom i astrologien.