2015 – det første år, hvor klimapåvirkningen faldt

Vi har en særlig gæsteforelæser i dag. Jer unge mennesker i 2075-generationen kan ikke forestille jer, hvordan det var at vokse op i en verden, hvor luften ikke var ren, og hvor mange var bange for en klimakatastrofe. Derfor har jeg inviteret min bedstemor til at holde et oplæg om, hvordan hele menneskeheden i fællesskab ændrede planetens udvikling. Hun bliver 100 år i næste uge, og hun er faktisk født kun et år efter, at verdens første miljøbeskyttelseslov blev vedtaget – det var ovenikøbet her i Danmark. Lad os byde hende velkommen.
Hej alle sammen – og tak, fordi jeg måtte komme. I dag vil jeg tage jer med på en mental rejse tilbage til den tid, hvor udviklingen mod vores samfund rigtig begyndte: Et samfund, hvor alle verdens lande samarbejder, og hvor unge mennesker heldigves ikke forstår, hvad ordet ”luftforurening” betyder. Mange af jer ved det sikkert ikke, men det var bl.a. angsten for en global miljøkatastrofe, der for alvor satte gang i det tætte samarbejde mellem alle verdens nationer, som vi nu tager for givet. Det er svært at forestille sig i dag, men engang interesserede verdens lande sig meget mere for, hvad der gavnede dem selv på kort sigt, i stedet for hvad der gavnede os alle sammen endnu mere på langt sigt. Den menneskelige bevidsthed har heldigvis ændret sig en hel del siden dengang, må man sige, men det var altså den menneskeskabte, globale opvarmning, der tvang verdens ledere til at arbejde tættere sammen mere end nogensinde før.
Det hele startede, da jeg var på jeres alder. Dengang, i 1992, blev verdens første klimakonference afholdt i Rio. Jeg kan huske, at min veninde og jeg skrev en opgave om emnet i samfundsfag. Vi gav den overskriften ”Karneval i Rio”, fordi det var en ren farce. Vi var meget skuffede og bekymrede for fremtiden. Over de næste tyve år blev der afholdt flere internationale klimakonferencer, og selv om der ikke kom særlig meget konkret ud af dem, så satte verdens lande sig dog sammen. Men en stor del af Jordens befolkning troede slet ikke på, at klimaet var under forandring. Det ændrede sig heldigvis, da flere og flere ekstreme vejrfænomener begyndte at ramme alle verdens lande. Over de tyve år var fremstilling af grøn energi også blevet både bedre og billigere siden 1990’erne, bl.a. fordi de mest progressive lande havde givet statsstøtte til udvikling af grøn teknologi.
I midten af 2010’erne var der sket så meget, at den globale holdning begyndte at vende. På kun 20 år, siden konferencen i Rio, havde den kollektive bevidsthed omkring konsekvenserne af menneskenes påvirkning af naturen ændret sig radikalt. Størstedelen af verdens befolkninger var nu enige om, at klimaforandringer var virkelige, og at de skulle bremses for at sikre vores planet for fremtidens generationer – for jer! Det er aldrig sket før eller siden i verdenshistorien, at så mange mennesker har udviklet så stor en forandring i bevidsthed på et område i løbet af kun 20 år! Det var fantastisk at være vidne til Jordens største og hurtigste bevidsthedsskifte indtil nu! Ikke på alle livets områder, nej, men på et enkelt og meget vigtigt område.
Jeg husker stadig, hvordan det føltes den dag i 2015, hvor verdens lande i Paris vedtog den første af de store og afgørende klimaaftaler. Dengang arbejdede jeg som miljørådgiver, og kun seks år tidligere havde selv ikke de mest optimistiske indenfor min branche turdet håbe på, at resultatet i Paris ville blive så meget bedre end den foregående konference i København. Jeg var nok ikke den eneste, der kneb en tåre den dag! Selv om vi godt vidste, at der skulle flere konferencer til med endnu bedre resultater, så stod det klart, at Paris var det vendepunkt, vi havde ventet på siden Rio!
Men hvad var det egentlig, der skete dengang i midten af 2010’erne, hvor udviklingen frem mod det klimaneutrale samfund, som vi lever i i dag, for alvor begyndte? Hvis I ser op på væggen, så har jeg ridset nogle af de mest afgørende elementer op.

Afkoblingen mellem vækst og kuldioxidudslip
For det første var 2015 det år, hvor den globale udledning af kuldioxid faldt, selv om verden oplevede en økonomisk vækst på 3%, og oliepriserne ovenikøbet var meget lave. Et fald på 0,5% var ikke meget, men det var sådan, det startede! Før 2015 troede man, at man kun kunne bremse udledningen af kuldioxid ved at gå ned i levestandard – og det var der ingen, som ville. I vores del af verden, som dengang blev kaldt EU, kom halvdelen af vores strøm allerede fra klimaneutrale anlæg i 2015. Og vi havde allerede reduceret udledningen af drivhusgasser med en fjerdedel på 25 år, mens vi havde haft en økonomisk vækst på 46%. Men verden opdagede ikke rigtig før midten a 2010’erne, at man sagtens kunne have økonomisk fremgang og samtidig bremse klimapåvirkningen. Der kom stadig nogle få år ind imellem, hvor udledningen af kuldioxid steg lidt, men 2010’erne blev det årti, hvor væksten i udledningen af drivhusgasser stoppede. Det var forudsætningen for, at udledningerne endelig begyndte at falde markant op igennem 2020’erne.

De største tog ansvar
En anden stor ting, der skete i 2015, var, at verdens to største udledere af drivhusgasser: Kina og USA, gik sammen og forpligtede sig til at nedbringe udledningerne for første gang. Det lagde et meget stort pres på resten af verdens lande og var afgørende for, at der blev så stor opbakning til aftalen i Paris. Stort set alle verdens lande forpligtede sig til at forbedre klimaet. Og særligt den daværende amerikanske præsident, Barack Obama, gjorde en stor indsats ved personligt at kontakte alle regeringslederne fra de lande, der ikke var samarbejdsvillige, og bede dem om at være med. Det virkede!

Nye energianlæg blev grønne
Op igennem 2010’erne blev en større og større andel af nye elproducerende anlæg i verden grønne. Prisen på vedvarende energi var faldet drastisk siden 00’erne, og fx solceller var blevet meget mere effektive. Det var en kæmpe fordel for mange af de lande, der dengang var fattige, og for langt de flestes vedkommende lå de i de dele af verden, der får meget sol. Allerede i 2015 var halvdelen af alle Jordens nye anlæg til produktion af strøm baseret på CO2-neutrale energikilder – og de af de nye anlæg, som stadig brugte fossile brændstoffer, var langt mere energieffektive end tidligere generationers kraftværker.
Mange af de gamle anlæg i verden forurenede stadig meget, men da de kun havde en levetid på omkring 40 år, blev de hurtigt skiftet ud. Allerede i 2020 kom over 80% af vores strøm og fjernvarme her i Danmark fra vedvarende energi. Jo flere anlæg baseret på vedvarende energi, der blev bygget, jo mere blev der forsket i grøn energi. – Og jo hurtigere gik udviklingen med at gøre den grønne energi billig og med at forbedre teknologierne til at oplagre energien, så den kunne gemmes til de dage, hvor solen ikke skinnede, og vinden ikke blæste. Der gik ikke mange år, før det simpelthen blev for dyrt at fyre med sort energi. Her vil jeg lige indskyde, at Danmarks sidste kulfyrede kraftværk, der ikke blev ombygget til at fyre med biomasse, heldigvis ikke blev revet ned. Det er nu restaureret, og jeg vil virkelig anbefale jer at tage ud og se, hvordan de anlæg så ud, der har haft så stor teknologi-historisk betydning. Kraftværket er autentisk med både store bunker af sort kul, støv i luften og selv også røg i skorstenen!

Det globale mål på 1,5 grader
På klimatopmødet i 2015 var et af de store fremskridt, at ønsket om en maksimal global temperaturstigning på kun 1,5 grader for første gang kom med i en international aftale. Det banede vejen for, at det dengang meget ambitiøse mål blev endeligt vedtaget i 2020. Dengang var klodens temperatur allerede steget med 1 grad siden tiden før industrialiseringen, så det var meget imponerende, at verdens ledere kunne blive enige om så snæver en ramme for fremtidens udledninger af drivhusgasser. Forestil jer den verden, vi ville leve i, hvis de ikke allerede dengang havde forpligtet sig til at overholde grænsen for, hvornår den globale opvarmning ville komme ud af kontrol!

Frivillige reduktionsmål sendte et klart signal
Det, at næsten alle verdens lande gik sammen i 2015 og frivilligt aftalte at reducere næsten hele verdens kuldioxidudledning, gjorde en kæmpe forskel for erhvervslivets interesse for grøn energi. Det betød ikke noget, at landene dengang endnu ikke var blevet enige om at reducere udledningerne nok, fordi det fælles signal var klart: Udviklingen i verden går mod grøn energi. Alle verdens virksomheder og investorer vidste nu med sikkerhed, at hvis de skulle tjene penge i fremtiden, så måtte de følge med udviklingen og ikke sakke bagud i forhold til deres konkurrenter. Det betød, at selv om nogle lande i perioder efter 2015 ikke gjorde den store indsats for at nedbringe deres udledninger, så skete det alligevel, fordi erhvervslivets økonomiske interesser i grøn energi blev større og større.
Selv før 2015 var den udvikling godt i gang. De fremsynede investorer, særligt pensionsselskaberne, var så småt begyndt at miste interessen for sort energi, fordi fremtidsudsigterne var for usikre. Også store fonde som Rockefeller-fonden havde allerede investeret 10% i grøn energi før klimatopmødet i Paris. Nu er den jo kendt som en af verdens mest fremsynede og filantropiske fonde, men mange af jer ved sikkert ikke, at Rockefeller-familien oprindeligt opbyggede sin formue på olie! Det gjorde en stor forskel for andre investorer dengang, at selv en fond som denne begyndte at skifte interesse.

Civilsamfundet vågnede
Op gennem 2010’erne skete der også det, at flere og flere almindelige mennesker begyndte at interessere sig for selv at gøre noget for at forbedre klimaet. De mange små ting, som folk gjorde, som at spare på strømmen og tænke sig om i hverdagen, betød meget over hele verden. Og i den vestlige verden blev det fx også moderne med solceller på husene til at producere strøm og med varmepumper til at producere energi til opvarmning. Den måde, som stort set alle mennesker bor på i dag, hvor vores boliger er selvforsynende med energi, kom for alvor frem dengang. Der kaldte man dem for 0-energihuse. Men det kom først senere, at mennesker for alvor også begyndte at vælge at købe fødevarer, der ikke belastede klimaet. Det nedbragte især kuldioxidudslippet fra landbruget, da mennesker i mange lande skar kraftigt ned på deres forbrug af kød op igennem 2030’erne. Og særligt hjalp det, da kød fremvokset direkte i vækstmedier blev både bedre og billigere end kød skabt ved at opfodre og slagte levende dyr.

Det var slut på mit oplæg. Er der nogen af jer, der har spørgsmål? Ja, dig i den grønne…
Er det rigtigt, at der engang var røg i luften i alle byerne? Min oldefar fortalte, at han var helt sort i næsen, når han kom hjem om aftenen!? Han er fra Beijing.
Ja, det kan jeg godt huske. Faktisk var det så slemt, da jeg var ung, at over 7 mio. mennesker døde hvert år pga. luftforurening. I nogle byer var det så skadeligt at trække vejret, at folk gik rundt med masker. Det er helt absurd at tænke på. Utilfredsheden i befolkningen var faktisk den største årsag til, at Kina, der på det tidspunkt udledte mere kuldioxid til atmosfæren, end noget andet land i verden, endelig i 2010’erne begyndte at skære ned på afbrændingen af især kul.

Er der flere spørgsmål? Ja, dig nede i hjørnet…

Du har slet ikke sagt noget om transport. Men det må da også have forurenet meget dengang?

Ja, en meget stor del af verdens luftforurening kom fra især biler, skibe og fly i min ungdom. Det var den sværeste kilde til forurening at gøre noget ved. I må forestille jer, at hver eneste bil, hvert eneste fly og hvert eneste skib havde sin egen lille forbrændingsmotor, og der kom røg ud hele tiden, mens motoren var tændt. Det var også en stor årsag til, at en del mennesker i byerne døde af luftforurening. Det var først op gennem 2030’erne og 2040’erne, at langt de fleste transportmidler blev drevet af fx el og brint. Udviklingen af grøn transport tog først for alvor fart, da de store strømme af klimaflygtninge begyndte at vandre gennem kontinenterne i 2020’erne. Først da det skete, blev de rige landes politikere motiverede til at gøre endnu mere for at nedbringe deres klimapåvirkning. Der begyndte de at fokusere på transportsektoren, der ellers ikke havde gjort så meget for at reducere kuldioxidudslippet. Der kom dels massiv støtte til udvikling af ny teknologi, og dels begyndte myndighederne at stille meget skrappe krav til, hvor meget fx bilerne måtte forurene. Transport blev også langt mere effektivt, da det verdensomspændende netværk af vacuum-rør begyndte at blive bygget. I dag kan elektromagnetisme jo bringe os fra det ene kontinent til det andet på få timer.
Hvis der ikke er flere spørgsmål, så vil jeg sige tak, fordi I lyttede til min fortælling fra fortiden 🙂

Del gerne denne artikel med andre. Hvis du vil læse de næste aktuelle kommentarer, der i et samfundsmæssigt/historisk/åndeligt perspektiv belyser forskellige emner i verden, så kan du få dem tilsendt ved at tilmelde dig ”aktuelle kommentarer” på dengyldnecirkel.dk. Her kan også tidligere artikler læses.

Skrevet af Katinka Maya Vår, forfatter, psykoterapeut og rådgiver i teknologisk og socio-økonomisk udvikling. Januar 2016.

f