Er det muligt at besøge Wesak Dalen i Himalaya uden at være der fysisk? Ja. Her følger en personlig beretning om en konkret ud-af-kroppen-oplevelse, af andre kaldet en bevidstheds ekspension, og de omstændigheder hvor under den fandt sted. Den indtraf på Frederiksberg d. 3. feb. 1996, og turen gik til Wesak Dalen i Himalaya.

Det er fridag, og en del af familien skal til helsemessen i Falkoner Centeret på Frederiksberg. Det er en holistisk livsstilsmesse indenfor alternativ behandling og spiritualitet. Der er bl.a. arbejdende stande med prøvebehandlinger, sittings og clairvoyant rådgivning. På andre stande sælges bøger, kurser og meget andet. Der holdes foredrag og workshops, mange prøver med forskellige redskaber at forklare det uforklarlige.

Vi er en hel bil fuld. Ved ankomsten aftaler vi, at mødes i forhallen på et aftalt klokkeslæt, så kan hver enkelte høre og se det, de har interesse for. Vel indenfor får jeg stukket en folder i hånden, der omtaler et foredrag om Saint – Germain. Han er en interessant figur og foredraget lyder spændende, så jeg beslutter at går til det. En rundtur i en stor sal følger. Der er utroligt mange besøgende. De aser, maser og pruster rundt. Der er utroligt mange mennesker og stærke symboler, der påvirker mig sammen med alskens lugte. Jeg føler mylderet som et stort kødmarked, og får lyst til at tage hjem. Det hele er bare ved at blive for meget.

Men tiden for foredraget nærmer sig, så jeg begynder at leder efter lokalet, hvor foredraget skal holdes. På en bred trappe fra salen og op til scenen, hvor der også er boder og udstillinger, kommer en mand slæbende med et rullebord med video udstyr på. Han stopper ved trappen og tænker måske over, hvordan han skal få bordet ned af trappen. Jeg bryder ind i hans tanker og spørger: ”Du ligner en, der ved hvor lokale F. ligger, jeg skal til foredrag der og kan ikke finde det. Ved du, hvor det er?”

Efter lidt tid ser han ned på mig og svare: ”Det aner jeg virkelig ikke noget om. Der står henvisningsskilte ved hovedindgangen.”

”Tak,” siger jeg og lader ham fortsætte overvejelserne om, at få rullebord med indhold ned af trappen. Ved indgangen til salen finder jeg et kort over hele udstillingen, og hurtigt findes lokalet, hvor jeg lander på en stol ved et vindue. Kort efter kommer manden fra trappen asende ind i lokalet med TV udstyret og sætter det op. Lokalet fyldes lidt efter lidt.

Da foredraget begynder er vi omkring 50 personer. En nydelig dame deler reklamer ud, om de opstegne mestres lære. Jeg bliver skuffet, for jeg havde glædet mig til at høre om: Greven af Saint-Germain og hans liv. Efter reklameuddelingen begynder selve foredraget. Sekunder senere føler jeg trang til at hoste, og min næse begynder at løbe i vand. Næsen bliver pudset og trangen til at hoster og nyse bliver undertrykt. Ordene fra talerstolen lyder forkerte i mine øre. Det minder om en form for mission, hvor det gælder om, at hverve nye medlemmer. Jeg overvejer at rejse mig og forlade rummet, men noget holder mig tilbage. Jeg syntes ikke, jeg kan være bekendt at forlade lokalet og forstyrre foredragsholder og tilhører. Så jeg bliver siddende.

Pludselig stopper ordstrømmen fra talerstolen, og foredragsholderen nikker andægtigt over mod TV et. En tjenende ånd, hende der havde delt reklamer ud, rejser sig og tænder for apparatet. Efter videoindslaget om den violette flamme fortsætter foredraget. Som jeg hører det, gør foredragsholderen Gud til en himmelsk bogholder og superguru. Senere gør hun Gud til formand for et stort og autoritært broderskab. På mig virker det talte ord skiftevis underdanigt og befalende. Stædig bliver jeg siddende og tænker: Din høflighed er uden grænser.

Det udvikler sig til en indre kamp, hvor det høflige vinder. Nogle af tilhørerne på forreste række virker meget optaget af ordene fra talerstolen, og jeg fornemmer, at de udviser stor hengivenhed overfor foredragsholderen. På en måde er det et smukt syn, men for mig uforståeligt i forhold til det budskab, der bliver forkyndt. Forstyrre dem vil jeg ikke, så atter bliver mine følelser og al fysisk ubehag brutalt nedkæmpet med viljestyrke.

Pludselig indtræder en migræneagtig hovedpine. Det føles, som står der en stenaldermand og banker på mit hoved med en kølle. Stille tager jeg mit overtøj, rejser mig og sætter kurs mod døren. Vel ude på gangen opdager jeg, at 10 til 15 andre gav mig følgeskab. Følelsen af at blive dunket i hovedet ved hvert pulsslag tiltager, og det gør modbydelig ondt.

Småsnakkende med mig selv tumler jeg rundt i salen, og ender ved en stand, hvor der sælges massagebrikse. Der klager jeg min nød, og bliver tilbudt massage af skuldre og nakke. Fluks sætter jeg mig ved et lille cafebord, mens en mand masserer mine ømme muskler. Det føles som er de fyldt med små glassplinter, der skære og stikker i musklerne. Lidt efter lidt tager de værste smerte af, trykket i baghovedet og bag øjnene letter. Glædelig genkendelse: Massøren er Jørgen fra Kilden. Vi skal mødes igen, for en måned siden meldte jeg mig til et grundkursus i healingsmassage. Den anden indehaver Inga-Clara dukker op, og giver mig et krus te. Hun fortæller om deres kurser, og slutter med at sige: ”Hos os vil du lære, at takle sådanne situationer, og sætte egne grænser.”

Kildens stand forlades i taknemlighed. Smerterne er ikke væk, men til at holde ud. En ny rundtur følger i salen og en sangterapeut ved navn Maia Trayhorn virker tiltrækkende. Hun tilbyder lydhealing på første sal, og denne gang bliver lokalet fundet uden besvær. I lokalet står omkring femten stole i en rundkreds. I centrum er anbragt et lavt glasbord med en stor buket blomster, og rund om den blusser fyrfadslys. De fleste stole er optaget af stille og ventende mennesker. En tillidsvækkende mand i sin bedste alder smiler til mig, gør en venlig gestus med hånden mod en ledig stol ved hans side. Kort efter er alle stole besat.

Maia fortæller lidt om sig selv og sin uddannelse, så guider hun os i en kort meditation. Derefter siger hun: ”Fortsæt nu med at slappe af og lyt til min sang. Jeg vil synge i en lille halv time, hvad der nu falder mig ind.”

Øjnene glider i, og jeg lytter til hendes sang. Pludselig bliver jeg løftet voldsomt i vejret, og en fornemmelse af stor hastighed indtræder. Det må føles som i et rumfartøj ved afskydning af løfteraketten. På få sekunder foregår der en masse, helt uden for min fatteevne og kontrol. Jeg bliver ført væk fra lokalet. Pludselig dukker der nogle store bjergmassiver op foran mig. Jeg bliver efterladt på en bjergskråning med udsigt over en smuk og fredfyldt dal iklædt vintertøj. Den fysiske krop er efterladt på Frederiksberg i en tilstand af fred og velvære, fornemmer jeg langt, meget langt væk.

Lidt nede og foran mig ligger en smuk dal, der er badet i sol lys. I dalen fornemmer jeg en flod, der ikke buldrer af sted. På min højre side er der måske et mindre vandløb, der heller ikke er på vej mod dalen. I det fjerne, på den anden side af dalen, tårner bjergmassiver sig op. De minder om et frossent hav af kæmpe bølgekamme med skum, men det er bjerge og dale, store stenmassiver smukt indpakket i sne og is. Vejret er skønt, luften er frostklar, solen skinner fredfyldt fra en skyfri og blå himmel. Alt virker bekendt og meget hjemligt. Langt, langt væk lyder Maias sang, og på en uforklarlig måde bruser den om kap med en tavs og frossen flod. En gammelkendt klang af tibetanske bedeklokker bølger periodisk i luften, det hele virker berusende. Det føles som at komme hjem efter en hård, virkelig hård og lang arbejdsdag. En forundret tanke lyder: Så smukke bjerge burde alle opleve.

Luften i dalen er krystalagtig og meget klar, vinden er bidende kold. Pludselig stiger lysintensiteten i dalen og over bjergene, som når lyset tændes på et stort fodboldstadion til en aftenkamp. Jeg er ikke til fodboldkamp og langsomt skifter lyset farve, fra klart hvidt til et rødgyldent ildagtig roterende og pulserende lys. Det gennemtrænger bjerge og is, samt afsløre et mønster eller ”ildgitter.” Det pulserer overalt ”bag” naturen. Det virker som om det har været der hele tiden, men har været usynligt. Bjerge og dale, flod og bæk, himmel, sol og luft er nu gjort af sitrende rødguldagtigt ildlys, der pulsere i et storslået mønster af uendelig mange trekanter. Alt er stille, det er som om naturen holder vejret – evighedens pust er mærkbar.

En alt gennemtrængende følelse af træthed breder sig i mig, og en uendelig længsel efter at komme hjem opstår. Det hverken tænkes eller føles som et ønske om at dø, men det er det nok. Over mig og foran mig danner der sig nu en mega stor og stærkt roterende spiral af gyldent lys. Den tager form som en stor pulserende og strålende guldsol af ildlys. Alt er gylden stilhed.

Rungende lyder det pludselig i mit indre: Det er for tidligt

En kraftig varme breder sig overalt, i ham der sider på bjergskråningen og i kroppen der er efterladt på Frederiksberg. Kort efter trækker ildsolen sig tilbage, og lysstyrken falder stille og roligt. Den gyldne ildsol toner ud i en gylden spiraltåge og forsvinder. Bjerge og dale antager igen deres normale udseende, og ligner sig selv. Tilbage på dalsiden sidder jeg forundret og fatter intet. Himlen virke mere blå og luften mere klar. Over bjerglandskabet hviler nu et svagt rosa og gyldent fredfyldt skær, fra solen der er ved at gå ned.

Pludselig forsvinder dal, bjergmassiver, himmel og sol. Med et svagt sjøp er jeg igen hel og tilbage i lokalet på Frederiksberg, hvor Maia kort efter slutter sin sang.

Maia beder os alle tage hinanden i hånden og meditere over vores oplevelser eller blot mærke hinandens hænder og energi. Som vi sidder der, får jeg en fornemmelse af bølgeslag og brusende tidevand, der stiger og falder under og omkring mig. Er det jordens pulsslag du mærke? Spørger en kort tanke. Intet svar indløber.

Nu fornemmer jeg en stærkt roterende energi mellem os. Vores hjerter er på en forunderlig måde blevet forbundet. Energien er usynlig, men mærkbar som en som en stor ring af vibrationer. Den store vibrations ring fornemmes svagt. Vibrationerne i mit brystområde er til gengæld tydelige. Vi slutter og slipper hinandens hænder. Manden på min højre side holder min hånd fast et kort øjeblik, ser mig direkte i øjnene og siger: ”Du har stor styrke i dine hænder.”

Han slipper min hånd, rejser sig og forlader lokalet med raske skidt. Mens han talte til mig og så direkte på mig, skuede jeg den netop forladte dal og bjerge i hans øjne. Det var, som så han direkte gennem mig med nogle meget specielle, klare, smukke og kærlige øjne. De udtrykte stålsat vilje og visdom. Det bliver pludseligt meget vigtigt for mig, at stille ham nogle spørgsmål. Fluks rejser jeg mig, og går ud for at finde ham. Da jeg kommer ud af lokalet, ligger gangen øde hen og elevatoren ligeså. Neonlyset skriger sin tomhed ud over gangen i forening med væggenes golde beton, og elevatorens blanke stål. Intet liv er at øjne. Manden er væk, som forsvundet op i den blå luft. Der er ikke andet at gøre, end at gå tilbage til lokalet og finde mit overtøj, så det gør jeg.

Hovedsmerterne er væk. Ingen spændinger, ingen følelser eller tanker trænger sig på. Det må være som, at stå i en orkans øje. Alt er roligt, smukt og virker guddommeligt.

Familien findes, og som aftalt sidder de i foyeren, hvor snakken går lystigt. Jeg siger kort hej og forlader dem igen. Ved en bogstand havde jeg set et godt tilbud. Det Berlingske Filosofi Bibliotek ”De store tænkere” er blevet genoptrykt, og bliver solgt til halv pris på messen. Et sådan ligefremt og let forståeligt tilbud, kan jeg simpelt hen ikke lade gå fra mig.

Inden turen gå hjem til Gershøj, køre vi omkring Bagsværd, hvor min mor giver kaffe, mens snakken går ivrigt om messen. I krop og sind hersker fred og ydmyghed. Jeg har ikke noget at sige, og forbliver tavs om min oplevelse – hensat i lyksalighed. Vel hjemme i Gershøj og timer senere indfinder de første tanker sig, og nogle spørgsmål tager form:

– Hvad var det, der skete under Maias healingssang?

– Hvor blev jeg ført hen?

– Hvem eller hvad var det, jeg mødte på dalsiden?

– Hvilken rolle spillede den ælder mand, og hvem var han?

Refleksion

I skrivende stund (anno 2015) forstår jeg til fulde hvad Inga-Clara mente med ordene, at takle sådanne situationer, som hun sagde på deres stand. Nu ved jeg, hvor mine grænser for høflighed går. Nu er det mig en stor glæde, at jeg i 1996 ikke kendte mine egne grænser, og heller ikke var særlig kropsbevidst.

Under Maias healingssang indtraf en styret ud-af-kroppen hændelse. Set fra den fysiske side ved personen Finn, var det en spåntagen ud-af-kroppen oplevelse. Hvor ”min” bevidsthed ekspanderede i en given retning. Selve processen var ikke styret af personen Finn. Den var styret af den sjæl der har Finn i inkarnation, i et tæt samarbejde med flere indre hjælpere. Flere faktorer var nødvendige for denne hændelse. Foredraget hvor Finns personlighed, med dens analytisk evner og sunde fornuft, stort set blev sat ud af drift på grund af stærke hovedsmerter. Mayas healingssang, og min sidemands tilstedeværelse. Han fungerede som fysisk og åndelig guide, samt var en tovholder til livet – jordforbindelse.

Dalen ”jeg” blev ført til, forbundet med og efterladt i for en stund, var Wesak Dalen i Tibet. Dette er en viden, der er fremkommet gennem, og under mange senere meditationer. Det skete bl.a. under uddannelsen ”Builders of The Dawn.” Det er en lederuddannelse i esoterisk og spirituel lederskab.

Den roterende og gyldne ildsol var et pust fra evigheden. Nogen vil sige; det var Gud, der viste sig på denne måde. Andre vil hævde; det var Den gamle af Dage, andre igen vil snakke om Sanat Kumara. Hvem det var, skal være usagt, der var ingen der præsenterede sig. Tillad mig et kvalificeret bud, der er udtrykt i teosofiske termer: Det var Sanat Kumara. Et er dog sikkert: Oplevelsen var et led i en indvielses proces, af den sjæl der har kroppen Finn i inkarnation. Hvor ham Finn blev et vidne, der har skrevet denne beretning.

Et spørgsmål står tilbage: Manden der sad ved siden af mig, da vi lyttede til Maias sang, hvem var han? Et er sikkert, en tilfældig messegæst var det ikke. Formentlig var det en af mine arbejdsgivere på ”første sal.” En teosof vil bruge ordet en Mester. Var det en af Hierarkiets Mestre? Ja, men hvem skal være usagt?

For nærmere at belyse begrebet bevidsthed følger nogle visdomsord om bevidsthed:

  • Alle mennesker erfarer verden gennem deres sanser og den tilknyttede bevidsthed. Derfor fremstår verden som den enkelte opfatter og fortolker den. Kan man ud af det drage den konklusion: Objektivitet reelt findes ikke? Bevidsthed kan ikke observere sig selv. Det gør bevidsthed til et subjekt, og det som opleves er objekter i bevidstheden.
  • Alle mennesker har fysisk bevidsthed, samt bevidsthed i forbindelse med følelser og tanker. Det er muligt at øge sin bevidsthed på de tre områder. Det er også muligt, at udvide sit samlede bevidsthedsfelt fx til den spirituelle dimension.
  • Bevidsthed bevæger sig langt, meget langt hurtigere end lyset. Ret beset er bevidsthed allesteds nærværende.
  • Bevidsthed er stilhed, den stilhed der skaber tanker, som sætter bevægelse i gang. Det er, hvad der forstå ved ”den ubevægede bevæger.”
  • Bevidsthed sover aldrig. Som person sover du, men ”din” bevidsthed er i skole eller på arbejde andet steds, samtidig med du sover.
  • Bevidsthed kan bringe dig til paradis og helvede samt rundt på alle planer. Udfordring: Der findes ingen brugsanvisning, den skaber du selv gennem erfaringer hen af Vejen.
  • Bevidsthed rummer en healende og smertestillende nådegave, som du kan lære at bruge.
  • Den indre rejse er et bevidstheds eventyr. Når du rejser ind af, udforsker du bevidsthedens uendelige kilde.
  • Der findes flere bevidsthedsniveauer, værensplaner eller bare planer.
  • For et menneske er væren en bevidsthedstilstand, der hensætter kroppen i en tilstand af lyksalighed eller salighed.
  • For menneskelig bevidsthed er tid et arkivsystem for oplevelser og erfaringer.
  • For at nå et mere bevidst stade, er spørgsmål af stor betydning. Det gode spørgsmål, brugt på rette sted, til rette tid, åbner for oplysning – øget bevidsthed.
  • Hvor kommer bevidsthed fra og hvor går den hen? Det er det store spørgsmål som optager mange psykologer, hjerneforskere, filosoffer og mystikere.
  • I disse år sker et kvantespring i menneskets og jordens bevidsthed. Ubetinget kærlighed strømmer mere frit.
  • Moses, Buddha, Jesus og Martinus havde kosmiskbevidsthed. Formentlig i forskellige grader og i øvrigt uden nogen anden sammenligning. Kosmiskbevidsthed er en evne til, at iagttage de forskellige planer og tilknyttede tankeformer. Yderst få mennesker i inkarnation har yderligere evne til, at handle bevidst på dele af de højere planer.
  • Når et menneskes bevidsthed løftes mod sjælen, kobler tiden delvist ud, og det bliver muligt at skue ens tidligere liv. Du er gæst i en forgangen tid.
  • Omfanget af din bevidsthed afhænger af din evne til at elske. Det er svært at være taknemlig for alt, der hænder i dit liv.
  • Spirituelbevidsthed, den nøgne og ordløse sandhed, falder uden for alle normer og den anerkendte virkelighed.
  • Spirituelbevidsthed findes i forskellige grader og på forskellige områder.
  • Spirituelbevidsthed øges, når en sjæl tager en indvielse.
  • Så længe videnskaben reelt ikke ved hvad bevidsthed er, forbliver al forskning antagelser eller videnskabelige dogmer, fordi forskning beror på menneskelige iagttagelser – bevidsthed.

Bøger der relaterer til denne artikel:

Indvielse. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag.
Karma og Dharma. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag.
Reinkarnation. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag.
Sjælen, livets kvalitet. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag.
Sjælens lys. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag.
Stof til eftertanke. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag.
Strålerne og indvielse. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag.

NB:
Flere af de brugte ord og begreber er hentet fra den teosofiske lære. Det gælder fx ord som: Indvielse, planer, sjælen og tankeformer. I de neden nævnte bøger kan du læse definitioner på de nævnte ord og flere andre bugte ord.

I bøgerne ”Fuldmåne-meditationer, på tærsklen til en ny verdensreligion” & ”Fra Clairvoyance til Intuition, psykiske evner i et åndsvidenskabeligt lys uddyber teosoffen, Kennet Sørensen en række teosofiske begreber, der indgik i ovennævnte oplevelse. I Alice A. Baileys bøger kan du også finde en yderligere forståelse af de brugte ord.

Hvis du vil vide mere om teosofi, åndsvidenskab og spiritualitet, så er det muligt at købe bøger om disse emner i vores bogudsalg eller via vores webshop. Du skal også være velkommen på vores forskellige kurser.

Se mere på: www.dengyldnecirkel.dk.

Kærlig hilsen, Finn B. Langgaard.