Hvad vil det sige, at bygge sin egen religion? Det vil sige, at man langsomt tilegner sig en individuel religionsopfattelse. Det handler om en proces, hvor et menneske hen af vejen ændre store som små holdninger. Nu vil nogen måske spørge: Hvad er holdninger? Det er et tankesæt eller mønster: En kombination af normer, tanker, følelser og erindringer, der påvirker et menneskes evne til at opfatte. Det kan også siges på en anden måde: Holdninger er et ”filter” sanseindtrykkene passerer inden de lageres i vores hukommelse. Holdninger kaldes også personlige livsværdier. Det centrale er: Holdninger og livsværdier udvikler sig. Tit sker det langsomt, det nye skal implementeres. Det kan også ske i pludselige ryk. Det vil sige tankemæssige ”kvantespring.” Det skal pointeres, det sidste indtræffer sjældent. Der skal være en vis fysisk og psykisk styrke tilstede, så personer kan klare det oplevede, uden at blive smidt ud i livstruende kriser. Det sidste kan forekomme. Her skal man tage både karma og den frie vilje med i betragtning.

Nu vil nogen måske spørge: Er det med at bygge sin egen religion almindeligt? Når kristne kirkesamfund arbejder med begreber som synd eller djævlen, der kunne nævnes mange andre dogmer, er de milevidt fra den religiøse forståelse, der trives hos et flertal af borgere i Danmark og flere andre Vesteuropæiske lande. Gennem de seneste årtier har der været en bevægelse væk fra den kristendom, de etablerede kirkesamfund prædiker, og hen imod en religiøs selvforståelse. Hvor det enkelte menneske selv sammensætter et religiøst univers, som han eller hun ønsker at operer i. Man kan også sige: Et menneske skaber et religiøst rum, som det trives i. Det er jeg et udpræget eksempel på. Det samme er store dele af min omgangskreds bl.a. på Birkemosegård og Den Gyldne Cirkel. Det var ikke sådan, at jeg pludselig besluttede mig for at skabe min egen religion. Det har været en lang proces, at opbygge et religiøst indre univers. Jeg kan end ikke sige, hvor når det præcist begyndte. Joe, det har været en livslang proces, så den må være begyndt tidligt i mit liv, formentlig helt tilbage i min barndom. Første gang jeg blev lidt bevidst om det, var da jeg købte en lille statue af Buddha. Åh ja, det var jo blot en smuk statue, der stod i et butiksvindue og kaldte på mig. Kaldet indtraf i tiden omkring min konfirmation. Så dengang fik kristendommen en ekstra dimension af buddhistisk tankegods. Det var især tanker om begrebet reinkarnation, der for alvor kom til.

Nu vil nogen måske spørge: Hvordan vil det religiøse selvbygger projekt ske i praksis? Det kan ske på flere måder. Her skal nævnes:

– Der vil gradvist ske en bevægelse i et samfund væk fra de topstyrede trossamfund til mindre enheder. Den nye religiøsitet vil blive kendetegnet ved en flad struktur. Der vil forekomme mange centre, foreninger, indvielsesskoler, forskellige grupperinger der tit vil være centreret om en åndelig lære eller guru. Et løst netværk bl.a. via internettet og dets mange sociale medier bliver en del af det selvbyggede religiøse univers. Denne udvikling er allerede godt i gang. Det er blot ikke noget der tales og skrives så meget om. Kirkesamfundene i Danmark forbigår det stort set i tavshed. De vil måske ikke se kendsgerningerne i øjnene eller de fornægter udviklingen? Her i Danmark er vi gået væk fra, at definere os via en bestemt social gruppe, som bondestand, arbejderklasse m.m. De sociale bånd er blevet brut op, den sammen proces er i gang, hvad angår de forskellige trossamfund. Religion kan ikke længere bruges som et kollektivt eller stats disciplinerende redskab. Så mange kirkesamfund og hele præstestanden er ved at miste den magt, de traditionelt har haft. Religion som en social faktor, face to face, er stille og roligt ved at dø. Denne udvikling er med til at skabe grobund for begrebet: Vi bygger vores egen religion.

– På det religiøse område vil der ske en gradvis bevægelse væk fra det, at tro på… til en oplevelses- og erfarings baseret religiøsitet. Det vil sige en religiøsitet, der hviler på et menneskes ydre og indre oplevelse, de erfaringer vedkommende høster, og den prægning der finder sted i ens sociale omgangskreds. Det være sig venner, uddannelses institutioner, familie, arbejdsplads o.s.v. Disse processer bevirker; at et bevidst indre liv langsomt toner frem hos den enkelt, og danne nye mønster. Det vil sige; gamle holdninger og livsværdier slippes, og nye kommer til. Vi reagerer ikke ens på denne prægning. Nogen bygger deres egen religion, andre fornægter hele det religiøse univers, og nogen tillægger overhoved ikke religion nogen betydning. Andre igen bliver hard core materialister, ateister eller forskere, der tillægger videnskab den altafgørende betydning. Når alt dette er sagt, så er der elementer der ikke er taget med, nemlig det nedarvede via vores gener og ikke mindst vores sjæl. Ret beset er det måske sjælen og dens verden, der påvirker et menneske mest.

– Et element i den nye religiøsitet bliver en bevægelse væk fra individuel frelse p.g.a ens tro, til befrielse p.g.a. oplysning. Det vil sige en forløsning skal finde sted. Redskaberne til denne proces kan være: Personligudvikling, selvudvikling, spiritueludvikling, af andre kaldet åndeligudvikling. Disse redskaber medføre: Først sker der en bevægelse i det enkelte menneske, og senere i samfundet, når et vist antal mennesker har ændret livsværdier. Det bliver legitimt at være religiøs på en ny måde, hvor man trygt kan inddrage både Gud og Dalai Lama. Det er fx muligt; at bygge sin egen religion med elementer fra kristendommen, buddhismen og teosofien. Det er min opskrift på religionsbygning. Dog vægter jeg teosofien højest i dag, og så er Martinus og Rudolf Steiners lære også kommet til.

– Meget tyder på: I de næste årtier vil udviklingen i Vesteuropa medføre, at flere og flere mennesker bygger deres eget religiøse verdensbillede. Samtidig vil der formentlig ske en polarisering mellem de religiøse selvbyggere, traditionelt troende kristne, ateister og borgere med en materialistisk livsopfattelse. Et helt åbent spørgsmål: Hvordan vil islam påvirke udviklingen. Måske vil nogen holde fast i kristendommen ud fra devisen, tryk avler modtryk? Andre vil måske identificerer sig som kristne, fordi det give dem en etisk identitet? Et er sikkert: Noget nyt er på vej. Man kan med fuld ret kalde det nye årtusinde for en ny tidsalder der lige er begyndt – Vandmandens tidsalder også kaldet New Age.

Det med religiøsitet der udvikler sig, er Bede Griffiths (1906/1993) et godt eksempel på. Han byggede sin egne religion, og videregav sin erfaring om det på flere måder. Hvem var Bede Griffiths? Han var en katolsk munk, præst og mystiker. Han blev født i England med navnet Alan Richard Griffiths. Han var ud af fattige kår, så hans skolegang foregik på Kristi Hospital. Det er en kostskole, der giver børn fra en fattig baggrund en mulighed for at få en uddannelse. Den drives som en velgørenheds organisation under Church of England. Efter grundskolen modtog Griffiths et stipendium til Universitet i Oxford. Hvor han studere filosofi og engelsk litteratur. Han forlader universitet med en uddannelse som journalist. Han søger at blive præst i Church of England, men det kaster ham ud i en religiøs krise. Den ender med, at han bliver benediktiner munk, og konverterer til katolicismen. I 1940 bliver han præsteviet. Under denne proces tager han navnet Bede. I 1955 flytter han med en anden munk til Indien, for at starte et kloster. Dette projekt mislykkes, og Bede bliver tilknyttet en katolsk kirke i Kerala. Her fortsætter han sine filosofiske studier, denne gang i religionshistorie og indisk kultur. Han besøger også USA og Mexico, hvor han holder en række foredrag om nødvendigheden af religionsdialog. Så hvad angår religionsdialog var Bede en pioner.

Fra 1968 og til sin død i 1993 lever Bede Griffiths i et indisk kloster/ashram i Sydindien. Her er han er stor drivkraft, hvor han skaber en indisk kristen teologi. En teologi hvor Gud indgår, men som samtidig kombineres med Indisk kultur. Han giver dagligt belæringer om Vedaerne, kristendom og om kristen mystik. I denne periode skriver han adskillige bøger, artikler og er hovedperson ved flere konferencer. Han mest kendte bog ”Ægteskabet mellem øst og vest” fra 1952, er oversat til dansk.

En hel anden side af Bede Griffiths er hans mystiker oplevelser. Han var en stor, men ikke særlig kendt mystiker. Under en bøn overgiver han sig til den korsfæstede. Han oplever et forbløffende gennembrud til de indre planer. I den forbindelse indser han, at han ikke længer er centrum i sit eget liv. Han oplevede en transformation, en følelse af enhed, skærpede sanser, dyb åndelig glæde og et ukendt tilhørsforhold til universet. Bønnen eller den transpersonlige oplevelse varede i flere dage. Selv påstod han bagefter, den kun varede i to timer. Senere fik han flere transpersonlige oplevelser. Tja, når man er i godt selskab, får tiden vinger.

Han havde svært ved at sætte ord på sine indre oplevelser. På et tidspunkt møder han en sort madonna. Om dette indre møder skriver han: Min oplevelse af hende, var dybt forbundet til jordens-mor, til former for gamle feminine principper. De sorte madonnaer blev fundet i klippehuler og huller i jorden. Det kan sammenlignes med oplevelsen af det feminine udtryk i det hinduistiske begreb Shakti – Guddommelig feminin magt. Den sorte madonna symboliserer for mig Black Power i naturen og livet, den skjulte magt i livmoderen… Jeg føler, at det var denne magt, som slog mig. Hun er både grusom og destruktiv, men også dybt kærlig og nærende. Senere tilføjer han: De Sorte Madonnaer står for det feminine i alle dens former. Jeg følte trang til at overgive mig til Moder Jord, og det gav mig oplevelsen af overvældende kærlighed. Jeg indså, at overgive sig til døden, og døden af mit selv, er at overgive sig til total kærlighed.

Om den korsfæstede skriver han: På korset overgav Jesus sig til den mørke strøm. Han mistede alt: Venner, disciplene, hans egne folk, deres lov og religion. Til sidst måtte han overgive sig til Gud: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig.” Selv hans himmelske Fader, hvert billede af en personlig Gud, måtte forlades. Han kom ind i Dark Night, selve det at blive udsat for adskillelse. Først derefter kunne han blive alt og intet, åben over for alt det, der kan navngives og bliver udtalt. Først da kunne han være et med mørket, the Void, Dark Mother. Der er kærlighed i sig selv…” Det engelske ord the Void betyder tomrummet. Så sætningen betyder formentlig: Tomrummet, mørkets moder. I den teosofiske lære kaldes denne proces for ”Sjælens mørke nat.”

Sener i maj 1991 uddyber han ovennævnte udsagn under en tale: ”Jeg vil gerne dele min advaitisk erfaring… Jeg blev overvældet og overdænget med kærlighed. Det feminine i mig åbnede for en helt ny vision. Jeg så kærlighed som det grundlæggende princip for hele universet. Jeg så Gud på jorden, i træer og i bjerge. Det førte mig til den overbevisning, at der ikke er noget absolut godt eller ondt i denne verden. Vi er nød til at give slip på alle de begreber, der deler verden op i godt og ondt, rigtigt og forkert, og begynde at se komplementariteten af modsætninger. Hvad han mener med ordene advaitisk og komplementariteten, skal være usagt. Jeg tror dog han med ordene advaitisk erfaring, hentyder til hans erfaringer og viden om hinduistisk filosofi. Ordet komplementariteten hentyder måske til materiens og lysets dualitet? Det vil sige, at noget kan fremtræde på to tilsyneladende modsatrettede måder, men dog er et.

Bede Griffiths er eksempel på et menneske, der selv bygger sin religiøse overbevisning. I dette tilfælde hviler den på elementer fra kristendommen og hinduismen, og ikke mindst på hans indre oplevelser. Ikke nok med det, han beretter om denne proces på flere måder. Det sker bl.a. i forbindelse med undervisning, gennem flere bøger og ved foredrag. Det centrale er dog: Ved sit liv fremviser Bede Griffiths processen; at bygge sin egen religion. Lad mig slutte med hans ord: Kirken må dø, for at kunne genopstå. Dogmer, ritualer og organisation er ikke længere egnede til at udtrykke det guddommelige mysterium. Bede var en guds benådet kætter. Vi skal være glad for, at afstanden mellem Sydindien og Rom er stor, og internettet ikke fandtes, med dens sociale medier, da Bede levede. Så havde det været let for Romerkirken, at være med på en kikker, og starte en kætterproces. Det må ikke glemmes: Inkvisitionen arbejde stadig, den har blot skiftet navn. De er holdt op med at toture kættere, og de sender dem heller ikke mere på bålet.

Hvis man anskuer Bede Griffiths liv i et esoterisk lys, formuleret i teosofiens sprog, så tog den sjæl, der havde Bede i inkarnation med stor sandsynlighed fjerde indvielse.

Om holdninger, kerneværdier og livsfilosofi

Centralt i disse religiøse processer står begreberne holdninger og livsværdier. Så her gengives mine ord til en uddybning. De er listet i alfabetisk orden:

Inden du går i gang med at studere disse udsagn, bør du vide: Holdninger, kerneværdier og livsfilosofi er stort set ord for et og samme. De stammer blot fra forskellige filosofiske retninger.

Holdninger:

  • – De med en ydmyg holdning, vil vinde.
  • – De som hungrer efter retfærdighed, praktiserer ret adfærd og ærlighed. De kommer i harmoni med deres ophav. Dermed bliver de medskaber af en fredelig og bedre jord.
  • – Det alt afgørende for hvordan dit liv lykkes, er dit valg af holdninger.
  • – Det er væsentligt, at turde vælge holdninger til livet, som giver et meningsfuldt og lærerigt liv.
  • – Dine holdninger og livsfilosofi er med til, at sætter din dagsorden.
  • – Dine holdninger har indvirkning på din adfærd og sundheds tilstand.
  • – En central holdning er kærlighedens holdning: Hvis du elsker uden betingelser, vil du modtage ubetinget kærlig.
  • – En central og vigtig livsholdning: Gør det gode, og du oplyser det onde.
  • – En gavmild holdning skaber fred.
  • – En holdning er en styring af dit sind og handlinger, en del af din virkelighed.
  • – En oplyst holdning er deres, som er tolerant og kærlig mod alt liv.
  • – En taknemlig holdning skaber harmoni
  • – Et harmonisk sind er deres, ved en taknemlig holdning.
  • – Essærerne opererede med otte centrale holdninger, de udgjorde et sinds grundstemning.
  • – Essærerne formulerede og overleverede livets grundlov – holdningernes lov.
  • – Holdninger der fremkalder lidelse er bl.a.: Arrogance, et stort materielt begær, had, stolthed og ønsker om magt.
  • – Hvis du hånende forsvarer dine holdninger, er en revision stærk påkrævet.
  • – Når du ændrer holdninger, ændre du dit liv og omvendt.
  • – Ændring af holdning giver mulighed for ændring af adfærd.

Livsfilosofi:

  • – Alle mennesker har en livsfilosofi, som ligger bag de valg, der træffes i hverdagen. En livsfilosofi rummer et menneskes holdninger til, hvad virkeligheden er.
  • – Dine livsværdier går let tabt i et økonomisk ræs eller ønske om stor vækst.
  • – Hvad giver et liv værdi? Læringsprocesser, det at være sandhedssøgende gennem et liv, især når det gælder de store spørgsmål i livet.
  • – Hvorfor ændre du på et tidspunkt livsfilosofi? Det sker: Når du er blevet mæt af dine gamle livsværdier. Man kan også sige: Nogle livsværdier er blevet udlevet og dør. Det er en proces der normalt sker over flere liv.
  • – Praktisk livsfilosofi er en ny gren i filosofien. Samtidig er det gammel vin på nye flasker. Den gamle sekt Essærerne praktiserede om nogen livsfilosofi. De brugte blot andre ord. I stedet for kerneværdier eller livsværdier snakkede de om holdninger og deres love.
  • – Reelt er din livsfilosofi hele dit mentale billede af virkeligheden.
  • Kerneværdier:
    – Dine handlinger spejler dine kerneværdier og holdninger.
  • – Dine kerneværdier rummer forestillinger om, hvad du skal bruget dit liv til.
  • – Kerneværdier er som et par briller, du ser den ydre og indre virkelighed gennem.
  • – Kerneværdier og bevidsthed går hånd i hånd. Din bevidsthed forandrer sig, og dine kærneværdier ændres eller omvendt.
  • – Kerneværdi og holdning er to forskellige ord, der til dels dækker over det samme. I den livsfilosofi der arbejder med kerneværdier, findes der otte kerneværdier, og langt flere holdninger.
  • – Når du vandrer på Vejen, ændre du jævnligt kerneværdier. På den sidste del af Vejen, i forbindelse med tredje og fjerde indvielse, sker det tit.
  • – Tænk på: Kerneværdier og holdninger er ikke statiske, de forandre sig – fortløbende processer.

Nye perspektiver

I forbindelse med mit arbejde med forskellige bog projekter, er nogle begreber og mennesker tonet frem, når det drejer sig om fremtidens religiøsitet. Som jeg ser det, har de alle været gennem processen; at sætte sig selv fri og bygge deres egen religion.

– 01. Jesus. Han snakker om et kommende Guds Rige.

– 02. Martinus. Han skriver om et nyt menneskerige.

– 03. Alice A. Bailey/Tibetaneren. De skriver om Kristus tilsynekomst og New Age.

– 04. Sri Aurobindo og Moderen. De skriver om et nyt menneske med en ny type bevidsthed.

– 05. Asger Lorentsen. Han skriver meget om en ny bevidsthed – kristusbevidsthed.

Er det reelt det samme, de hver især snakker eller skriver om? Ja, til en vis grad er det. Der er flere fællesnævner; de omtalte personer beskæftigede sig med fremtiden, og de byggede deres egen religion. Ja, Jesus formåede endog at lægge grunden til en ny religion. Samtidig anskuer de alle sandhed ud fra hver deres synsvinkel.

Nu vil nogen måske spørge: Hvad er sandhed? Filosoffen J. Krishnamurti giver følgende svar: ”Sandhed er frihed fra det kendte.” Han begrunder det med følgende ord: ”Vi ønsker ikke at vide, hvad døden er; vi ønsker ikke at kende til det mærkelige mirakel døden er – dens skønhed, dybde, umådelighed. Vi ønsker ikke at udforske dette noget, som vi ikke kender til. Det eneste vi ønsker er at fortsætte…”

Det vil sige, hvis J. Krishnamurtis definition på sandhed står til troende, hvad jeg mener den gør, så kan man drage den konklusion: For at det nye kan ske, og de nye perspektiver toner frem, så skal et vist antal mennesker frigøre sig fra det kendte. Man kan også sige: De skal sættes sig selv fri.

J. Krishnamurti skriver: ”Konstruktionen af selvet sker i samspil med vores omverden. Resultatet er, at tanker er gamle. Vi overtager kulturelle, introjicerede mønstre – og det er de mønstre, som lægger fundamentet for vores virkelighedsopfattelse.” Ordet introjicere betyder; at overtage andres tankegods. Reelt skriver Krishnamurti om holdninger, men han bruger nogle ord, der relaterer til hinduismen.

Om sandhed skriver Martinus: ”Ligeledes vil de mentale lag i et menneskes bevidsthed, der anvender løgnen eller usandheden, i givne situationer også være fortabelse og sætte væsenet i virkelig disharmoni med selve livets absolutte sandhed. Et sådant væsen er altså ikke identisk med sandheden. Men der hvor det ikke er identisk med sandheden i sin mentalitet, opfattelse og væremåde, der kan det ikke opleve sandheden om det virkelige liv, der er fred, harmoni, glæde og lys.” (Kilde: Martinus foredrag: Vejen, sandheden og livet.)

Her følger nogle visdomsord om sandhed:

  • – Absolutte og givne sandheder findes ikke.
  • – Det er med sandhed, som at bestige bjerge. Der dukker hele tiden nye panoramaer op.
  • – Dine tanker kan rumme sandhed, men tit er det ikke tilfældet. Fordomme er og bliver fordomme.
  • – En kilde til sandhed: Stil spørgsmål!
  • – Et religiøst menneske er bundet af sin tro, og vil højst finde sandhed inden for den valgte tro.
  • – For den rene af hjertet vil sandhed blive åbenbaret ved ord, lys og vibration.
  • – For det enkelte menneske er sandhed et relativt fænomen.
  • – Hvor findes sandhed? I kærlighed.
  • – Hvordan finder du sandhed? Tænk med hjertet. Vær venlig, ydmyg, næstekærlig og tillidsfuld.
  • – Hvis du ønsker sandhed, må du droppe dogmer, løgn og andre fordomme.
  • – I dit hjerte finder du sandhed. Lad dit hjerte afgøre: Hvad der føles sandt og er godt for dig.
  • – Politikere, magthavere og religiøse ledere kan gradbøje sandhed til det ukendelige.
  • – Sandhed er både en dal og et bjerg. Jo dybere ned, og jo højere op, des klare sandhed.
  • – Sandhed er et aspekt af kærlighed.
  • – Sandhed er indre dynamit. Langt de fleste menneske viger i mødet med sandhed.
  • – Sandhed er sundheds fremmende, og løgn er sygdoms fremkaldende.
  • – Sandhed er usynlig.
  • – Sandhed gør fri.
  • – Sandhed kan ses fra flere vinkler, selvom det er det samme, der iagttages.
  • – Sandhed nås gennem intuition og mærkes i hjertet.
  • – Sandhed og samvittighed går hånd i hånd.
  • – Sandhed om noget er aldrig absolut, men relativt. Sandhedsværdien afhænger af, hvorfra eller hvordan vi observerer eller oplever.
  • – Tænk på: Det der er sandt og godt i dag, er måske ubrugeligt i morgen.

Nu har vi indkredset, hvad det vil sige; at bygge sin egen religion, så det nye kan ske. Lad os derfor vende tilbage til de fem omtalte personer: Jesus, Martinus, Alice A. Bailey (Tibetaneren), Sri Aurobindo (Moderen) og Asger Lorentsen. De har også det til fælles, at de alle var bygmestre. Det vil sige, ved at studere deres lære, liv og/eller gøren kan de hjælpe os på vej. Hvis vi ønsker; at bygge vores eget religiøse rum.

Her følger yderligere et hjælpeværktøj.

Teosofi som fornyer

Den teosofiske lære har været en unik kickstarter i forbindelse med hele begrebet en ny religiøsitet, og det at bygge sin egen religion. Teosofien er blevet til gennem en længere proces, hvor forskellige mennesker byggede læren ved at fortsætte, hvor en anden slap. På den måde videreudviklede de teosofien, og tilførte den nye begreber. H. P. Blavatsky påbegyndte processen omkring 1870, og den er ikke slut endnu, slet ikke. Det er mig bekendt det eneste religiøse system, der er blevet til på den måde. Set i det store perspektiv er det sket på kort tid.

Bøger der relaterer til denne artikel:

Alt liv er glæde. Sri Aurobindo. Forlaget Borgen
At være menneske. J. Krishnamurti. Forlagte Aschehoug
Bibelen. Det Danske Bibelselskab 1992
Det tredje Testamente. Martinus. Borgens Forlag
En ufuldendt selvbiografi. Alice A. Bailey. Visdomsbøgerne.
H. P. Blavatsky. Hendes egne og andres erindringer. Mary K. Neff. Visdomsbøgerne
Indvielse. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Jesus og Kristusimpulsen. Asger Lorentsen. Den gyldne Cirkels Forlag
Karma og Dharma. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Kirken må dø for at kunne genopstå. Bede Griffiths. Visdomsbøgerne
Kristi tilsynekomst. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Reinkarnation og Frihed. Poul Lauritsen. Forlaget Borgen
Sjælens Leksikon. Donald Watson. Gyldendal
Sri Aurobindos lære, Moderen. B. Rodriquez. Forlaget Borgen
Stof til Eftertanke. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Symbolordbog. J. E. Cirlot. Visdomsbøgerne
Ægteskabet mellem øst og vest. Bede Griffiths. Visdomsbøgerne

NB
Hvis du vil vide mere om teosofi, åndsvidenskab og spiritualitet, så er det muligt at købe bøger og DVD´er om disse emner i vores bogudsalg eller via vores webshop. Du skal også være velkommen på vores forskellige kurser.

Se mere på: www.dengyldnecirkel.dk.

Kærlig hilsen, Finn B. Langgaard