Mange åndelige grupper er nu begyndt at tage emnet solengle op, og det viser sig, at der er forskellige opfattelser af, hvad solengle er, så jeg vil her give et lille overblik over nogle nuværende forståelser af emnet. Dette overblik følges af 11 oplevelser af solenglenes opgaver, som kom frem ved en indtuning på emnet under Gralsuddannelsen. Bemærk, at solengle i denne artikel er defineret som de solengle, som hjælper de individuelle mennesker i deres udvikling. Der er således mange andre specialiserede væsner, der arbejder i Sollogos udstrømning, og som derfor også kunne kaldes solengle.
Solengle er Mestre fra Sirius
Den grundlæggende beskrivelse af den type solengle, der hjælper menneskene, findes i A. A. Bailey: “Kosmisk ild”. Her beskrives de som væsener, der har en form for menneskeevolution bag sig i en tidligere runde. De er nu knyttet til Sirius og er således en del af Sirius-logens store virke med at fremme evolutionen i Sirius solsystemer. Udviklingsmæssigt kan de sammenlignes med mestre fra Jorden, idet deres hovedvirkefelt synes at være det højere mentale plan, det buddhiske plan og det atmiske plan. Samtidigt synes der at være en hemmelighed ved en tilgang til et kosmisk solunivers, idet det beskrives, at de har adgang til det kosmisk-mentale plan, som ellers kun Sanat Kumara relateres til. Samtidigt er det tvivlsomt, om de har samme evner til at stimulere en civilisations mange aspekter under de 7 stråler og i friktionen i de tre lavere verdener, som Jordens mestre er specialiserede i.
Solengle opbygger det kausale legeme
I A. A. Bailey-forståelsen blev solengle hidkaldt til menneskeheden, da menneskene blev individualiserede. Dvs. da hvert menneske fik et individuelt kausallegeme med en egoisk lotus på det højere mentale plan. Solenglens første opgave var at skabe den egoiske lotus med dens ni blade, som blev opbygget helt nøjagtigt med tre blade, som står for den intelligensmæssige udvikling, tre blade der står for følelses- og kærlighedsudvikling, og tre blade som udfolder udviklingen af viljesaspektet.
Under udviklingen stimulerer solenglen bevidsthedens tre grundlæggende kvaliteter i nøje afstemte rytmer og faser. Når delkvaliteter udvikles, indbygger solenglen dem i den egoiske lotus og i det kausale legeme. Dette fordrer stor visdom og nøjagtighed.
Solengle styrker sjælen
Helt frem til menneskets egentlige åndelige udvikling er menneskets sjæl og åndelige triade på det højere mentale plan, det buddhiske plan og det atmiske plan en relativ ubevidst drømmer. Ganske vist indeholder vor højere bevidsthed en enhedsfølelse af kærlighed og lyksalighed, men der mangler dybde i kærligheden, intelligenspræget og nuanceret visdom i indsigten og selvopofrende vilje i evnen til at forvandle de lavere verdener, som personlighederne er en del af. Her har solenglen den opgave at tilføre en kraft, visdom og kærlighed, som beliver sjælen, giver den mere dynamik og øger dens evne til at være fokuseret.
Hos hovedparten af menneskene er sjælen så gennemtrængt af solenglen, at de næsten er uadskillelige. Derfor kan det være vanskeligt at vide, om vi oplever vor sjæl, vor solengel eller en kombination af begge. Først når vi nærmer os den tredje indvielse, begynder solenglen at skille sig ud, idet sjælen på det tidspunkt er så kærlig, vis, selvopofrende og fokuseret, at den gradvist kan stå mere alene. Helt frem til den fjerde indvielse vil sjælen dog være mere eller mindre gennemstrømmet af solenglen og således låne dens lys.
Solenglen styrer og vejleder
Først i slutningen at menneskeevolutionen har vor egen sjæl visdom nok til at være en suveræn tilrettelægger af skæbnebanen. Det er således solenglene, der står som hovedansvarlige for at tilrettelægge menneskets udvikling både i de lange forløb, der strækker sig over tusinder af inkarnationer, i de skæbnebaner, der involverer måske 10-20 inkarnationer og i tilpasningerne for den enkelte inkarnation. I dette arbejde samarbejder solenglene i netværk med særlig hensyntagen til gruppeudvikling og gruppekarma. Samtidigt samarbejder solenglene med specialister i skæbnetilrettelæggelse. I slutningen af evolutionen overlades mere og mere til menneskets egen sjæl og til den bevidsthed, der skal til at inkarnere.
Under inkarnationen er det som hovedregel solenglen, der regulerer, hvad vi får af medgang og modgang. Dvs. at solenglen kan bremse for megen medgang og sikre, at vi får en ganske bestemt type vanskeligheder, som regulerer og gavner vor udvikling. Og samtidigt beskytter solenglen os mod at få modgang, som ikke passer ind i vor skæbnebane. Solenglen søger således at holde os på den livsvej, der er planlagt, men hvis personligheden ikke er lydhør over for erfaringernes lære eller den indre stemme, kan vi undertiden bevæge os længere bort fra vejen end ønskeligt set fra solenglens side. Den bedste samklang med solenglen får vi ved stilhed, indre nærvær, lytten til den indre stemme, som opstår i dyb stilhed, og accept af modgang, der gives som gave.
Solenglens endelige opgave
Ved den tredje indvielse opstår et “alkymistisk bryllup”, hvor personligheden bliver så gennemstrømmet af solenglen, at der kommer balance mellem personlighed og sjæl, mellem handling og væren, mellem maskulin og feminin og mellem ydre og indre. Derefter kommer solenglens sidste opgave, som er at opløse det kausale legeme og den egoiske lotus ved den fjerde indvielse. Under denne indvielse gennemstrømmes menneskets højere bevidsthed så stærkt af solenglen, at både personligheden, tærskelvogteren, det kausale legeme og den egoiske lotus opløses. Solenglens og monadens samlede ild skaber så stærk en solild, at mennesket fra da af har vundet frihed i forhold til de tre lavere verdeners slør. Da den åndelige triade samtidigt er vokset tilstrækkeligt meget i kærlighed, visdom og selvopofrende vilje, har solenglen fuldendt sit arbejde og kan drage videre til andre opgaver.
Oplevelser af solenglen
Indtryk og forståelser i forbindelse med meditation på solenglen på Den Gyldne Cirkels gralsuddannelse, maj 2000.
Inspirerer kærlighed
Det var en utrolig kærlighed, der strålede ud fra solenglen. Da jeg forbandt mig med det væsen, forstod jeg, at forholdet mellem dette lysvæsen og mig var som et forhold mellem forældre og barn. Der var en betingelsesløs kærlighed til mig som person, men samtidig oplevede jeg, at ligesom forældre har opmærksomhed mod et barn, kan der også godt være opmærksomhed mod et meget større område, et meget større univers, og en højere lysverden. Dette lysvæsen havde, som jeg forstod det, bl.a. sin opmærksom på to inkarnerede væsner.
Englens opgave var at støtte og vejlede mig. Og når jeg var inspireret fra min ledsageengel, solenglen, var det en inspiration, der udsprang af kærlighed. F.eks. kunne jeg gå ud og passe min have af pligt, men inspireret af solenglen kunne jeg i stedet at gå ud til min have med kærlighed og se den skønhed, som jeg kunne skabe der. Det er to forskellige motiver: At gå i haven af kærlighed til devaerne eller at gå ud for at bekæmpe ukrudt. Alt, hvad der var inspireret af kærlighed, kom fra min engel. Det kunne jeg meget nemt skelne nu, og det skulle jeg være meget mere lydhør overfor. Dette var et væsentlig punkt, og det ville ændre min vej, fordi jeg har et godt solar-plexuscenter, som siger, at nu gør vi sådan og sådan, og så lægger jeg følelserne væk.
Min solengel sagde til mig, at hun gav mig mit 3. øje. Og det var hende, der fik mig til at stå stille i køkkenet og blive en gral, uden at jeg ved hvorfor. Jeg ved også, at det var hende, der styrede mig hen til en kirke, hvor det viste sig, at den, der sad foran mig, havde kræft. Hver gang jeg får impulser til at gøre noget, som jeg ikke synes kommer fra mig selv, er det hende, der inspirerer mig.
Jeg synes, at hun gik ind som et kors både foran og bagved. Til sidst var det, som om hun også støttede mig i at sende en energi ud i et vandret plan. Jeg blev vist den gyldne figur, som jeg tit ser. Den er et varsel om, at nu er hun her, og nu vil hun gerne arbejde, så nu må jeg gerne stille mig til rådighed.
På et tidspunkt, når jeg bliver meget fordybet derhjemme, bliver energien violet i stedet for gylden, så jeg tror, at jeg næsten smelter helt sammen med hende. Når jeg er meget fordybet, føles det, som om hun også centrerer sig et sted herinde i mig med noget af sit væsen. Jeg fik også en tydelig fornemmelse af, at hun på et andet plan hjælper mange tusinder, og at én af hendes hovedopgaver er at hjælpe diskarnerede mennesker.
Inspirerer grupper
Jeg fik den fornemmelse, at solenglens arbejde ikke kun drejede sig om mig, men angik en hel gruppe mennesker. Jeg ved ikke helt, hvor stor gruppen var, men det var ikke over 20 mennesker. Det er mennesker, som har en fælles opgave, men vi er på forskellige niveauer, og solenglen inspirerer os med kærlighed til at komme hen mod vores opgave. Hver gang én af os laver et spring, så fryder det solenglen. Den fryd kan man også selv mærke, især hvis det har været lidt svært med en opgave, og man overvandt sig selv. Den glæde mærker solenglen, og det er gensidigt.
I almindelighed hjælper den mig ved at hive mig ud af suppedasen og se nogle ting lidt mere fra en spirituel vinkel og så give mig en viden om, hvordan det bør gøres, og hvordan det gøres rigtigt. Det breder sig som en bevidsthed, og jeg holder tanken, så det breder sig ud til andre, hvorefter det kommer af sig selv. På samme måde kan jeg også blive smittet af andre. Solenglen har samarbejde med grupper af solengle, som også har nogle grupper under sig.
Koordinerer mellem mennesker
En af de vigtigste opgaver, som solenglen har, er koordinationen mellem mennesker. Det er måske naboens solengel, der prikker til én. Jeg havde også en stærk fornemmelse af, at den koordinerer noget imellem gruppens medlemmer på en meget hårfin måde.
Forbindelsesledet til den anden side
Jeg fik jeg et billede af, at solenglene er som stolte forældre, og i deres møde og samarbejde med hinanden er der så utrolig megen glæde over det menneske, som de nu har: “Se, hvad min lille pige eller dreng nu kan”. Megen lykke og stor kærlighed til os. Det var helt utroligt smukt. Renheden i kommunikationen med vor solengel kender jeg. De er selve forbindelsen til den anden side. Den dør eller tunnel, vi kommer igennem, når vi dør, skabes af solenglen. Solenglen er forbindelsesleddet til den anden side.
Hjælper med at holde os på vejen
Jeg spurgte om, hvordan solenglen hjælper. Den hjælper mig på mine præmisser, hvilket skulle forstås på den måde, at den støtter den linie, som var lagt før inkarnationen måske for nogle inkarnationer siden. Desuden vejleder den og søger at føre én tilbage, når man prøver at lave en afstikker til den ene eller anden side. Hvis ikke det kan lade sig gøre, laver den en blindgyde eller sætter en spærrebom op, og på den måde fører den én tilbage til den vej, som man har aftalt, at man skal gå
At genopbygge tilliden
Jeg følte, at solenglen for mig er et væsen, som fortæller, at jeg nu er på vej, og som sætter forskellige hindringer op, som jeg skal udvikle mig igennem. Især mærkede jeg, at jeg skulle til at genopbygge min tillid til dette væsen, som var blevet brudt på et eller andet tidspunkt. Jeg skulle først til at forstå de bagvedliggende grunde, før jeg rigtigt kunne indlede et samarbejde med dette væsen. Først følte jeg en modstand: Jeg havde aldeles ikke lyst til at snakke eller noget som helst. Først efter nogle minutter kunne jeg mærke, hvorfor jeg havde denne modstand. Det var, fordi jeg ikke havde lyst til at blive mødt med min følelse af manglende tillid. Jeg kan se, at jeg skal udvikle den tillid for at få et bevidst samarbejde med dette væsen. Jeg tænkte, at jeg så må prøve at forvandle denne mistillid. Jeg bad: “Gud led mig til, at jeg kan føle mere tillid til, blive mere bevidst omkring og føle kærlighed for dette væsen”. Så det er nok mit første møde med mit ophav, som også rummer svarene på, hvorfor jeg har gået igennem det, jeg har. Dette møde er det første trin på vejen til at kunne gennemskue visse dramaer fra tidligere tider og fra dette her liv”.
Samarbejde ud i universet
Først får jeg at vide, at solenglen er med til at tilrettelægge nogle ting i mit liv. Men jeg skal selv opdage det. Det næste jeg oplever, er at den solengel ikke kun er ét væsen. Det er, som om den har dubletter eller højere aspekter af bevidsthed, som hele tiden udvider sig og udvider sig i flere lag. Min forståelse er bl.a., at min bevidsthed er en del af solenglens bevidsthed, og at den også er en del af min åndsbevidsthed – som en form for dekoder, der skaber forbindelsesled.
Jeg får at vide, at jeg og min solengel ofte rejser sammen ud i universet. Og samtidig oplevede jeg, at sjælssolen, åndens sol eller stjernesolen, som jeg nu kalder den bevidsthed, som er over ånden, havde nogle stråler, som når langt ud. Det er ikke bare solstråler, men en form for antennestråler, som man kan rejse ad. Og så er universet på samme tid uendeligt, og man kan rejse hen, hvor man nu skal. Det var helt tydeligt, at solenglen er meget mere end en, der hjælper os. Vi samarbejder på mange planer. Og når vi kommer tilstrækkeligt højt op på et eller andet bevidsthedspunkt, er vi ligeværdige.
Husk solenglen
Der kom en hel masse situationer fra mit liv, som var nøglesituationer. De havde alle sammen noget at gøre med ændringer i mit liv angående lærdom eller åndelighed. Da spørgsmålet om solenglens opgaver kom, var svaret, at solenglen ville åbne min bevidsthed og give åndeligt input. Jeg tror, at solenglen hjælper en gruppe, som har fælles opgaver og et eksempel på den hjælp, den giver, er at skabe en forbindelse mellem himmel og jord. Når jeg havde den forbindelse, var jeg ét med solenglen. Til sidst sagde solenglen: Husk, at jeg er der, og du skal have mere nærvær for at mærke mig.
Integration af det feminine og maskuline
Jeg fik straks en fornemmelse af, at solenglen er en del af eller identisk med en lysstråle, som jeg ikke bare har kunnet fornemme, men også har kunnet høre i de sidste år. Jeg fik en fornemmelse af, at den forbinder mig med nogle mennesker, som jeg har en form for samarbejde med i Tyskland, og at den igen har en forbindelse med at integrere det kvindelige og det mandlige.
Skaber kosmisk netværk
Den har megen solhjertevibration. Det vil sige, at den altid styrker den indre sol i os, både på åndsniveau og sjælsniveau. Jeg oplevede også, at solenglene tilsammen er som et kosmisk netværk med gyldne tråde, der strømmer i alle retninger. På sin vis er de et netværk, som vi kan rejse ad. De kan være en slags rejseførere for os. Når vi knytter os ind til dem, er de en form for vejvisere. Men det er næsten også, som om de har indbygget de veje i sig. Dvs. at det netværk, som de udgør, også er de lysveje der skaber kommunikation og overførsler mellem lysuniverser. Når vi taler om solindstrømningen og solstrømmen, er det min opfattelse, at det i høj grad er solenglene, som bygger solindstrømningens forskellige led af nedtransformering. Og hvis du får en større solstrøm ind i dig, er det i høj grad dem, der hjælper med at bygge den op som en permanent strøm, som du har inde i dig.