Bestyrelsen i Den Gyldne Cirkel
Bestyrelsen arbejder for, at DGC
- Er et center for levende spiritualitet.
- Er et indstrømningssted for Lys og Kærlighed på jorden.
- Vækker solen i hjertet hos Lysarbejdere, så de kan stå i Lyset og i deres Sjælsidentitet, så Lyset strømmer gennem dem og spredes ud i verden.
- Tilbyder kurser og arrangementer på forskellige niveauer, der spænder fra at vække folks spirende interesse for det spirituelle
- til at give dybe oplevelser af enhed med det universelle Lys og Kærlighed.
- Har mange aktiviteter, så centerets kapacitet udnyttes bedst muligt.
- Er åben for alle, der vil komme og deltage i eller afholde aktiviteter inden for centerets virkefelt.
- Samarbejder med de indre verdener om at skabe en god energi og tiltrække mennesker, der har gavn af at deltage i centerets aktiviteter.
- Er synlig i den ydre verden.
Katinka Maya Vår
Bestyrelsesformand
- Arbejde aktivt med indstrømning fra de åndelige verdener til gavn for alle væsner på Jorden.
- Tilbyde spirituel undervisning til mennesker, der har et ønske om at leve bevidst fra hjertet.
- Vi har rigtig mange gode kurser og arrangementer allerede, og vi skal optimere vores markedsføring, så flere mennesker får øjnene op for dem.
- Vi skal udvikle ny undervisning og også få mere af Asgers ”gamle” undervisningsmateriale pudset af og mere ud at virke i verden.
- Vi gør mest muligt gavn i verden, når der er stort flow af mennesker gennem centeret. Derfor skal vi løbende skabe magnetisme, bl.a. ved at fremme humor, glæde, engagement, entusiasme og kreativitet. Så tiltrækker vi endnu flere dygtige undervisere, nysgerrige kursister og engagerede frivillige.
- Vi skal drive et center, hvor vi arbejder bevidst med gruppeindvielsesprocesser. Vi ved, at i menneskelige fællesskaber, så kommer de skyggesider frem, der vogter tærsklen foran det næste trin i vores udvikling, både som enkeltindivider og som gruppe. Derfor er vi åbne, også om de ”grimme” ting, og ser ærligt på skyggerne – gerne med en god portion selvironi og overbærenhed. Vi har alle et usynligt skilt på maven, hvor der står: ”Hav tålmodighed med mig, Gud er ikke færdig med mig endnu.”

Rolf Demsy
Bestyrelsesmedlem
Vision om DGC
Det er mit håb og ønske at Den Gyldne Cirkel, Birkemosegård kan være med til at vise vejen, mod den nye verden. Min vision og engagement er derfor, at fremme og tydeliggøre den levende Åndelige Visdom i samklang med De Nye Verdensimpulser.
Jeg har stort set hele mit liv har haft en spirituel tilgang til tilværelsen og været inde over forskellige esoteriske retninger så som kosmologi, antroposofi og teosofi. Det min opfattelse at helheden, det vil sige hele mennesket, er vigtig i forbindelse med den nye tid, vi går i møde.
Især er den yngre generation langt mere oplevelsesengagerede end tidligere, og det er på disse områder jeg mener Birkemosegaard også har brug for:
- Krop og bevægelse
- Kunstnerisk skaben
- Oplevelser i naturen
- Økologi og permakultur.
Jeg bakker fuldt ud op om Asgers kurser og undervisning, hvor der er mange dygtige og engagerede personer tilknyttet.
Jeg mener således at ved at appellere til det spirende spirituelle vækst lag både lokalt og regionalt, gennem beslægtede emner indenfor det spirituelle/alternative område, vil vi få flere mennesker i tale. På den måde, har vi mulighed for at nå en større gruppe af potentielle Lysarbejdere, også den yngre generation, som teosofiens mere specialiseret kurser, henvender til.
kh. Rolf Demsy
Pia Karen Kühnell
Bestyrelsesmedlem
Jeg har været med i Den Gyldne Cirkel næsten fra starten på Birkemosegård og været med til at bygge stedet op, både fysisk og energimæssigt. Jeg har været væk i perioder men kommet igen. Jeg vil gerne være med til at udvikle stedet og ikke mindst være med til at fortsætte det arbejde som Asger Lorentsen startede, med at hjælpe folk til at blive bevidst om deres åndelige identitet, udbrede Den nye Verdensimpuls og lys i verden som den har hårdt brug for. Mange har igennem Den Gyldne Cirkel fået hjælp til at finde deres åndelige ståsted og jeg mener at Den Gyldne Cirkel stadig har noget at tilbyde ud fra det grundlag der er bygget op og også være et sted for udvikling af nye åndelige impulser.
Kh Pia
CHRISTIAN SERENO A. DALSGÅRD
Bestyrelsesmedlem
Ingvar Nielsen
Bestyrelsesmedlem
Vision om Den Gyldne Cirkel
Jeg har været knyttet til Den Gyldne Cirkel i mange år – både som tidligere beboer og som engageret medlem – og ser stedet som en levende organisme, der både rummer rødder og vinger.
Min vision er, at Den Gyldne Cirkel fortsat må være et rum for fordybelse, fællesskab og transformation – hvor både gamle visdomstraditioner og nye strømninger kan mødes i gensidig nysgerrighed.
Jeg har gennem livet bevæget mig i krydsfeltet mellem spiritualitet, eksistens og kreativitet – og ser det som en styrke, når vi tør tænke nyt og favne det uventede. I mere end 35 år har jeg med nysgerrighed og et åbent sind vandret gennem mange forskellige esoteriske retninger – fra teosofi og antroposofi til kontemplativ praksis og opdateret teologi. Jeg trives bedst der, hvor kassetænkningen får lidt kærligt modspil – og hvor anarkiet får lov at være kreativt og meningsskabende.
Derfor ser jeg også teknologier som kunstig intelligens, podcasting og digital formidling som naturlige redskaber i det moderne lysarbejde. Ikke som erstatninger for det nærværende møde, men som udvidelser af det – broer til nye generationer og nye samtaler.
Jeg tror på en levende og menneskelig spiritualitet, der både kan rumme kagebagning, kosmologi, poetisk og “kættersk” latter – og hvor vi sammen kan undersøge:
• Hvordan håb og mening formes i en verden i forandring
• Hvordan vi lytter til både naturen og hinanden i ofte nye kommunikationsformer
• Hvordan vi bygger fællesskaber, der er både analoge og digitale
• Hvordan vi forbliver menneskelige – i en verden der både polariserer og samler
Jeg bakker varmt op om Den Gyldne Cirkels fællesskab, undervisning og mod til forandring – og håber, at vi sammen kan skabe nye rum for lys, indsigt og måske lidt “kærlig” uorden.
Med taknemmelighed og poetisk hilsen
Ingvar
Dorrit Toftekær
Bestyrelsesmedlem/suppleant
Jeg holder meget af den gode energi på stedet og at komme på kurserne. Det er også her jeg møder mine gamle – og nye – sjælevenner.
Kh. Dorrit
DGCs ledelses struktur
Bemyndigelser:
Foreningens medlemmer vælger ved generalforsamling:
Bestyrelsens sammensætning.
Ændringer af vedtægter.
Vidtgående handlinger og bestemmelser.
Bestyrelse
Retningslinjer og bestemmelser vedr. administration, økonomi og ledelse. Herunder nye beboer på Birkemosegård.
Bestyrelsen er yderligere opdelt i en række udvalg. Disse udvalg kan også bestå af andre medlemmer af foreningen. Med et bestyrelsesmedlem som ansvarlig.
———————————————————
Økonomi
(Pia)
DGCs bank/kreditforenings lån, DGCs regnskab osv.
———————————————————
Myndigheder
(Katinka)
Offentlige instanser, sagfører.
———————————————————
Medie
(Rolf)
Hjemmeside
Nyhedsbrev
Aviser og andre medier.
(Anette L)
———————————————————
Kontor
(Piamaria, Pia. Christian)
DGCs virke, administration, kurser og kursus aktiviteter,
Leje aftaler af sale og kursist afd.
Gårdens og beboers økonomiske forhold.
———————————————————
Boggruppe
(Pia K, Pia Elm)
Bogsalg
———————————————————
Bygninger
(Pia, Christian, Rolf)
———————————————————
Beboergruppe
Praktiske opgaver på gården og fordeling af disse.
Foretage indstillinger til bestyrelsen.
Kom i kontakt med os
Tøv ikke med at ringe eller skrive en besked - vi glæder os til at høre fra dig!
Sonnerupvej 25 3300 Frederiksværk
Konto 1551 - 0003628469
Den Gyldne Cirkel © 2020 | Udviklet af Jeanne Boll fra Webkonsulenterne