Vær med til at intensivere det gyldne lys fra solindstrømningen
3 intensive weekender
Uddannelsen er en enestående lejlighed til mere levende gudsforbindelse og mere bevidst lysarbejde. Den er henvendt til mennesker, der dedikerer sig til at hjælpe verden i samklang med de guddommelige lysende kilder.
Formål med Solprogrammet
”At hjælpe engle, jord og stjernemennesker med at aktivere en dybere strøm fra bevidsthedens
kilde, således at de bedre og hurtigere kan opfylde deres del af aftalen med Gud i deres ophold på
jorden.”
Da Solprogrammet åbner for kraftige lysindstrømninger og fordi der benyttes esoteriske begreber i uddannelsen, anbefales det, at man har en vis grundtræning i meditation og en forståelse for åndelige begreber som chakraer, kosmisk energi, indstrømninger og bevidsthed. Man kan eventuelt tage Lysarbejderuddannelsen på Den Gyldne Cirkel, der ligeledes starter i januar, som danner et fundament for Solprogrammet.
Det særlige ved Solprogrammet
- Solprogrammet er opbygget over en levende strøm fra det buddhiske plan
- Solprogrammet er opbygget i præcise trin
- Solprogrammet begynder med en aftale som den enkelte får med Gud
- Solprogrammet indeholder 21 præcise øvelser
- Solprogrammet involverer 12-18 måneder med 15-30 min. daglig træning
Erfaringer med Solprogrammet
”Det gode ved Solprogrammet er, at uanset hvor man står på vejen som lysarbejder og åndsarbejder, giver den strukturerede og vedholdende måde at arbejde sig igennem programmet på en endnu større dybde og forståelse.”
”Efter at have fulgt Den Gyldne Cirkels kurser i 7 år, blev jeg meget overrasket over, at solprogrammets tre første øvelser viste mig, at jeg kunne gå dybere i mit indre arbejde.”
”Solprogrammet sætter et koncentreret fokus på alle processerne i mig som lysarbejder. Det giver virkelig mulighed for at gå ind i et intensivt forvandlingsarbejde, og samtidig er der jo den flotte musik i en god kvalitet.”
”Gennem de dybe, livgivende vibrationer i øvelserne næres, heales og åbnes hjertet mod dybere lag af fylde, væren og glæde.”
”I Solprogrammet finder jeg den balance mellem indre tjeneste og transformtion af min personlighed, som jeg har søgt efter. Solprogrammet er langt hen ad vejen en systematisering af hjertets udvikling til at blive en dybere gral.”
Solprogrammet er skabt som intensive møder og hjemmetræning i 7 trin, og man får tilsendt lydfiler digitalt. De 7 trin er beregnet til at foregå over 6 -9 måneder.
Hver person forventes at integrere vibrationen og teknikkerne på eget niveau ud fra dybden i ønsket om at blive en kanal for den guddommelige kærlighed. De første trin uddyber evnen til at føle Gud i hjertet, og de følgende trin uddyber evnen til at være en aktiv og bevidst lysarbejder i strømmene fra universets hjerte. I hvert af de 7 trin er der 3 øvelser. Hver øvelse varer 15-20 minutter.
Trin 1: Opløsning af blokeringer i lysstrømmen
Der arbejdes med transformation af gamle traumer, holdninger og stolthed, som kan blokere for, at hjertet bliver mest muligt levende og mest muligt forbundet med den indre sol.
Trin 2: Skabelse af gruppegral
Der trænes i at lade hjertecenteret udvides til at opfatte en hel gruppe og til at rumme andre menneskers tilstande med accept og kærlighed.
Trin 3: At blive en gennemstrømmer
Der trænes i at holde lyset under alle forhold i dagligdagen og at aktivere lysstrømmen hver dag, således at man kan leve i det indre sollys og udstrømme lys og kærlighed bevidst.
Trin 4: Gruppeudstrømning til Jorden
Der undervises og trænes i principperne for gruppetjeneste, så en samlet gruppe kan samarbejde med engleriget om at forvandle kollektive lag og udstrømme kærlighed til Jorden.
Trin 5: Lysarbejde i hjem og på arbejdspladsen
Der trænes i at lade solvibrationen omslutte og leve i større helheder som hjemmet, en gruppe, et åndeligt center og en arbejdsplads.
Trin 6: Transformation af kollektivt mørke
Der trænes i at blive en permanent kanal for lyset, således at det indre arbejde med at forvandle kollektivt mørke kan fortsætte, selv når man ikke er dagsbevidst herom.
Trin 7: Udstrømning fra Solens hjerte
Der trænes i at være en forlængelse af indstrømningen fra Solvæsenets hjertecenter, således at man bliver en kanal for universel kærlighed, glæde og vitaliserende liv.
I forløbet kan du få en usædvanlig hjælp til at skabe en intensivering af din gudsforbindelse og sjælsforbindelse samtidigt med, at du bliver bedre i stand til at hjælpe dine medmennesker, menneskeheden og Jorden.
Det forventes at deltagerne mediterer 15-30 minutter dagligt 5 dage om ugen, så længe uddannelsen varer og videre til trin 7 er færdigt. Deltagerne modtager de 7 sæt med de 21 øvelser digitalt, således at man hjælpes med vedholdenhed og lysindstrømning i det daglige. CD’erne kan også købes fysisk til 100 kr. pr CD. Bemærk at disse CD`er kun sælges til og kun må anvendes af deltagere i Solprogrammet, da de er en integreret del af dette forløb.
Solprogrammet opstod i efteråret 2003 på baggrund af en inspiration om at vækst i krige og anden form for meningsløs vold skyldes en voksende kamp mellem lys og mørke på kloden. Derfor var der et stort ønske fra åndelig side, at flere af os bliver mere aktive lyskanaler, der styrker udstrømningen af hellig ild på Jorden. Der blev derefter skabt flere hold i Solprogrammet i Danmark, Norge og Finland, så flest muligt lysarbejdere kunne deltage.
Fysiske møder: Birkemosegård, Sonnerupvej 25, 3300 Frederiksværk
Mulighed for overnatning og bestilling af aftensmad se nærmere på vedhæftede tilmeldingsskema og under praktisk på hjemmesiden www.dengyldnecirkel.dk.
Deltagelse er for medlemmer af Den Gyldne Cirkel.
1 års A- medlemskab giver mulighed for at deltage i en af DGC’s medlemsuddannelser med 3 weekender pr år (her Solprogrammet)
Der kan også doneres ud over kontingentbeløbet. Skriv da ‘A-/B-medlemskab’ og ‘donation’.
Årligt A-kontingent koster kr. 5600 for arbejdende / 4700 for arbejdsløse, pensionister. Kan betales pr kvartal kr. 1400 / 1175 eller per måned kr. 470 / 395.
Se venligst Den Gyldne Cirkels vedtægter.
Tilmeld ved at udfylde og sende tilmeldingsskema til [email protected]
Uddannet Religionshistoriker, ID-Psykoterapeut, sexolog, esoterisk astrolog og healer.
Har undervist på Lysarbejderuddannelsen på Den Gyldne Cirkel i 2023 og 2024
Beskæftiget mig med åndsvidenskab siden 2001.
Arbejder som Astro-Terapeut & Hjerte-Healer.
Læs mere på: www.jordenlyser.dk