Den traditionelle teosofiske lære hævder:  Jesus er en mester på line med de andre mestre. Han er mester for/på den 6. stråle, det vil sige, han er den ledende stråle 6. Mester. Den sjette stråle er strålen for idealisme og hengivenhed i sit positive aspekt. Det vil sige, selve det, at se det fuldendte mønster bag ydre fænomener. Strålen handler også om at øge et menneskes abstraktion evner, det vil sige, at et menneske kan abstraherer fra den konkrete verden og på den måde forædle sin begærnatur. Strålen handler også om hengivenhed, selvforglemmelse og offervilje og evnen til at inspirer.

Den 6. stråle har også et negativt aspekt. Den kan føre til blind tro, fanatisme, stivhed og strenghed. Den kan også føre til ekstremisme og jalousi. Strålen kan også medføre, at et menneske erstatter sin mindreværdsfølelse med blind tilbedelse. Det vil sige; en stræben efter det højeste og en foragt for det jordiske – manglende jordforbindelse.

Det hævdes også: Jesus tog 4. indvielse i livet som Jesus og 5. indvielse i et senere liv som Apollonius af Tyana, og blev dermed en visdommens mester. På grund af Jesu medvirken ved stiftelse af den største verdensreligion kristendommen, virker Jesus som rådgiver for Kristus og Hierarkiet i religiøse sager, især hvad angår kristendommen.

Flere steder, bl.a. på nettet, har jeg læst: Jesus er ikke mere leder af stråle 6. departementet. Er det sandt? Det vender jeg tilbage til. 

Lad os først se hvad forskellige mennesker hævder og skriver om Jesus bl.a. i forbindelse med hans tidligere inkarnationer og virke.

Wikipedia:

Tidligere inkarnationer: Josva/Joshua ca. 1355/1245 fvt. Han arbejdede sammen med Moses – Joshua/Jeshua ypperstepræst omkring år 600 fvt.

Andre website hævder om Jesus tidligere liv:

– Josef omkring 1650/1550 fvt. – Kong David omkring 1037/970 fvt. – Elias der var Profet omkring 900 fvt.

– Joshua – Elias – Josef – Kong David.

– Adam – Enok – Jeshua – Joshua – Elias – Josef af Ægypten.

– Josva, Nuns søn.

Jeg har kun medtaget nogle få stykker blot for at vise, at der er forskellige bud på Jesus tidligere inkarnationer.

I bogen ”Gral” skriver Lars Muhl:

Jesus/Nazaræerens tidligere inkarnationer: Han er den ældste bror, der bar solens kvalitet ind på jorden – Den første Adam på Atlantis – Den anden Adam, vogter af Edens Have – Enoch fra Det Gamle Testamente – Hermes Gudernes skriver. I Ægypten kendt som Thoth, i Grækenland kendt som Trismegistos – Melchiszedek konge af Salem – Yoasaph søn af Yacob og Rachel – Yehoshua, profet og mystiker under Moses – Asaph, profet og healer ved Kong Davids hof – Zarathustra – Yeshua, Jesus. Citatet er fra Lars Muhl bog ”Gral” side 435/438. I bogen skriver Lars betydeligt mere om de enkelte personer end her gengivet.

I bogen ”Levende Visdom” skriver Søren Hauge:

Mester Jesus var en kendt person i flere af sine tidligere inkarnationer, hvor han arbejdede indenfor mellemøstlige, religiøse sammenhæng. Han blev ifølge Tibetaneren født som Josva, søn af Nun, der beskrives i Zacharias bog. Sener dukke han op som Jeshua på Ezras tid, hvor han tog tredje indvielse. Endelig blev han født som Jesus af Nazaret, den udvalgte indviede, der blev redskab for Kristus i de tre betydningsfulde år fra dåben i Jordandalen til korsfæstelsen på Golgata. Efter denne skelsættende inkarnation lod han sig føde som Appolonius af Tyana omkring 100 år inde i vores tidsregning. Han blev kendt for sine mirakler og blev sammenlignet med Jesus. Citatet er fra side 485 i Sørens bog.

Jeg har ikke medtaget Niels Brønsteds udsagn om Jesus, da han stort set hævder det samme som Søren Hauge, men med lidt andre ord. Både Søren og Niels er traditionelle teosoffer, hvis viden og bøger i vid udstrækning hviler på Alice A. Baileys litteratur. Det er en litteratur, der blev givet af Tibetaneren af telepatisk vej i perioden ca. 1920/1948. Siden dengang er der sket en udvikling på de indre planer, bl.a. er de kvindelige mestre ved at komme på banen.

Asger Lorentsen skriver om Jesus

Mesteren Jesus er på alle stråler, men har ligesom Kuthumi en særlig funktion på kærligheds-visdomsstrålen i et tæt samarbejde med Herren Maitreya. I de forløbne 2000 år har han været 6. stråles mester, fordi denne stråle svarer til den energi, som har bestrålet Jorden i Fiskens Tidsalder, som han indledte. Som 6. stråle-mester stod han for religiøs hengivenhed, og havde som særlig opgave at sørge for en stimulering af det indre lys i den kristne kirke, således at kristusimpulsen kunne ændre Vestens mennesker mest muligt, så de kunne forberedes til Vandbærertidsalderens nye frekvens.

Kristusimpulsen gik ind i klodens aura, da Jesus stillede sig til rådighed for et mægtigt væsens kraft i Palæstina for 2000 år siden. Det drama, der skete i forbindelse med Jesu korsfæstelse, var af en kosmisk natur, idet Solvæsenet, Den Kosmiske Kristus, inkarnerede noget af sit væsen i Jorden, hvorved klodens aura ændredes så meget, at en langsom lysnen i menneskehedens bevidsthed begyndte.

Jesus udførte sine mirakler, fordi han under sit ydre virke smeltede mere og mere sammen med Herren Maitreyas bevidsthed, indtil de blev et. Hans opgave var at fortælle om kærlighedens vækkelse, at demonstrer åndens sejr over materien og at give den forståelse, at Gud er ærlighed. Han indledte en ny vej ”Golgatha-vejen,” der fører til guddommelig kærlighed gennem et engagement i menneskelige lidelser og gennem en opofrelse for Jorden. Indvielsesvejen fik derved en ny dimension.
Jesu fysiske inkarnation var et vigtigt led i hans egen indvielsesproces, og elementer har været anvendt som forbilleder for indvielsesvejen i Europas hemmelige broderskaber. Kristus begivenheden kunne således både tolkes af de berede masser og af de få indviede. Den kristne kirke fik mulighed for at henvende sig til masserne ved den grove udlægning af Jesus som frelser, mens de, der have mulighed for en dybere forståelse, fik denne gennem filosofiske strømninger, hemmelige broderskaber og mystikernes lære i og uden for klostrene.

Jesus er ved at gennemgå kristusindvielsen (den 7. indvielse). Hans engagement ligger mest i Vesten og Mellemøsten. Han vil inkarnere i begyndelsen af det 21. århundrede som Ørnen, der skal bekæmpe de negative kræfter på det fysiske plan, og derved være med til at forberede vejen for Herren Maitreyas fysiske inkarnation. Uddraget er fra Asgers bog ”Menneskets indre univers” siderne 101/103.

Teresa Thaning skriver om Jesus:

Et møde med Jesus er et møde med en ubegribelig, overjordisk kærlighed, varme og omsorg. Han kan kendes på sit karakteristiske aflange hoved, de rolige og kærlige øjne, den smalle, lange næse og det lange mørke bølgede hår. Ofte ses han i helt hvide klæder.

Han kommer for nogle mennesker spontant til udtryk i forbindelse med åndelige indvielser i forbindelse med det enkelte menneskes kristusproces, hvilket vil sige højnelse af bevidstheden fra jeget eller egoets niveau mod en begyndende lejring af bevidstheden i næstekærlighed og videregivelse af menneskets spirituelle potentiale også kaldet det spirituelle bevidsthedsplan. Dette sker først spontant, når mennesket er klar dertil.

Under Jesu inkarnation lod den kosmiske Kristus noget af sin energi og bevidsthed inkarnere ned på jorden gennem Jesus. Det igangsatte kristusimpulsen på jorden som en proces, der har forløbet de sidste 2000 år, og som har til formål at højne menneskenes bevidsthed fra jeget mod en lejring i hjertet og de næstekærlige kvaliteter det rummer.

Jesus havde en inkarnation fra 262/190 f. Kr. som den græske matematiker Appolonius af Perga. Han var god til at udforme ting i træ, bl.a. huse, som han selv byggede, og han brugte sine evner til at lave modeller, som han anvendte til sine teorier. Bl.a. havde han et pendul hængende ned fra loftet, så han kunne betragte, hvordan et pendul i bevægelse laver forskellige cirkelformer. Ud fra det dannede han teorier om bevægelse, former og universet. Han var vellidt og god til at tale med folk og vandrede i lange perioder i golde egne med en lille gruppe mennesker. Det var på mange måder et roligt liv.

Jesus arbejder med verdenslæreren sammen med Kuthumi, mene er stadig tilknyttet 6. stråle, selvom han arbejder med alle 7 stråler. Uddraget er fra side 45 i Tereses bog ”Beskeder fra ærkeengle og mestre.”

Doreen Virtue skriver:

Alt hvad vi ved om Jesus af Nazareth, stammer fra de fire evangelier og apostlen Paulus breve i Det Nye Testamente. Eftersom evangelierne blev skrevet 70 år eller mere efter Jesus fysiske bortgang, er det klart, at ingen af forfatterne mødte Jesus, mens han levede som menneske. Deres beretninger er derfor baseret på andenhånds (eller endnu fjernere) information, der er overleveret gennem tiden. Ingen historiker, der leve på Jesus tid, har nævnt ham i skriftlige beretninger fra den periode. Alligevel er der ingen uenighed om den betydning denne mand har haft for menneskeheden indtil i dag. Alt fra den gregorianske kalender til religiøse institutioner, fra krige til spirituelle healings, er på en eller anden måde baseret på hans liv.

Mange mennesker påstår at have set Jesus i deres syner, og de oplever ofte mirakuløse helinger derefter. Mine bøger ”Angel Visions” og ”Angel Vision to” rummer adskillige historier om Jesu mirakuløse kræfter. Vidnesbyrd kommer også fra dem, der beder til, at Jesus griber ind… og som så oplever mirakler, som de ved var et resultat af deres bønner. Andre mennesker fortæller, at de føler dyb kærlighed og trøst, når de mærker jesu tilstedeværelse nær eller inden i dem.

Mange har studeret Jesu tilgang til at helbrede sygdomme, og de har anvendt disse principper og høstet imponerende resultater. Mange kristne og nyreligiøse kirker understreger Jesu lære om kærlighed og tilgivelse virker til fremme for disse metoder som midler til at kurere personlige og verdens dårligdomme.

Der en vidstrakt tro på, at Jesus vogter over verden og dens beboere og sikre, at der ikke sker noget ondt. I New Age kredse menes Jesus at være formand for Det Store Hvide Broderskab, en komite af store spirituelle lærer og healere, der holder opsyn med den spirituelle renæssance på planeten.

Mine egne erfaringer med Jesus er livslange og omfattende. Jeg påkalder ham før enhver healings seance og har altid fundet, at han er den største healer blandt mine venner i åndeverdenen. Han er lige kraftfuld over for folk og guddomme af alle slags religiøse og ikke religiøse baggrunde og udstråler betingelsesløs kærlighed, der kan heale den, der plages af skyld, frygt og nag.

Jesus hjælper med:

– Klar kommunikation med Gud.
– Guddommelig vejledning og instruktion.
– Spørgsmål i forbindelse med tro.
– Tilgivelse.
– Al slags healing.
– Manifestationer.
– Mirakler.

Uddraget er fra side 122/123 i Doreens bog ”Ærkeengle og opstene Mestre” Nu vil nogen måske spørge: Hvem er Doreen Virtue? Hun oplyser: Jeg er clairvoyant, doktor i psykologi og fjerde generations metafysiker, der arbejder med englenes, elementarvæseners og de opstegne mestres riger i mine bøger og workshops.

Rudolf Steiner om Jesus:

Åndsforskeren Rudolf Steiner giver en usædvanlig og meget anderledes udlægning af Jesu natur. Han påstår: ”I byen Betlehem fødtes to Jesus børn med kort tids mellemrum, og de voksede op sammen i et essæer-kollektiv i Nazareth.”

– Den ældste dreng er en reinkarnation af en visdomsmester Zarathustra. Hans græske navn var: Zoroaster. Det betyder ”den gyldne stjerne.” Han var profet, forkynder af lysets Gud, og en inspirator for den persiske kultur. Historisk vides det ikke præcis, hvornår han levede. Tiden anslås til mellem 2000 og 500 år fvt. Det menes han fødes et sted i det østlige Iran, og han var aktiv i dele af det, der i dag kaldes Afghanistan, Turkmenistan og Usbekistan. Han skabte en ny lære kaldet Zarathustrisme. Hvis grundide kan udtrykkes med ordene: Gode handlinger, gode ord, og gode tanker. Det giver, det gode liv. Han bryder med de gamle stammetraditioner om blodofre af kvæg. I stedet handler det om en universel kamp mellem det gode og onde. Han pointere, at hvert enkelt individ har et ansvar for, at kampen falder ud til fordel for det gode. Der kan argumenteres for, at de vise mænd i Det Nye Testamente, De Hellig Trekonger, var Zarathustra præster.

– Den yngste dreng var ud af en sjæl, som aldrig før har haft et menneske i inkarnation. En ren sjæl som repræsenterer en sidste rest af paradisisk uskyld. Nogen kalder det en Adams sjæl. I en alder af tolv år, dør den ældste dreng, og den yngste barnesjæl optager i sig, den ældste drengs jeg. De to bliver et. Rudolf Steiner hævder: Dette kan lade sig gøre, da den yngste dreng ikke havde nogen inkarnationserfaringer, og kun et foreløbigt jeg. Han hævder også, at denne sammensmeltning sker, da Jesus forsvinder i tre dage. Hvor forældrene finder ham i Templet, hvor han underviser de skriftkloge. En dreng der ikke havde fået nogen oplæring. Hvordan kunne det gå til? Rudolf Steiner giver et bud.

– Ved dåben i Jordanfloden kan Jesus stige frem som det fuldkomne redskab for Gud eller for Ordets inkarnation på Jorden. På en gang repræsenterer han det ypperste af menneskelig visdom og forstand. Samtidig står han for uskyld, hengivenhed og hjertekræfter, som kun findes hos små børn.

Nu kan man spørge: Finders der nogen spor i evangelierne af dette, hvor reinkarnation er underforstået? Til det er svaret ja, og man skal søge grundigt. Flere klassiske malerier kan også tolkes som en bekræftelse på Rudolf Steiner teori om to Jesus børn. Tydeligst i maleriet ”Virgin of the Rocks” af Leonardo da Vinci.

Findes der andet, der kan bekræfte ovennævnte? Den græske kirkelærer Nestorius, der var munk og blev patriark i Konstantinopel i 428, skabte en lære om Kristi to naturer: Den menneskelige og den guddommelige. Ved en synode i Efesos i 431 blev hans lære betegnet som kætteri. Nestorius selv blev forvist, og døde i elendighed. Zarathustras og Nestorius lære har overlevet til i dag. I Persien, Syrien og Mesopotamien findes flere mindre grupperinger, hvis tro er udgået af deres lære. Det siges: De såkaldte Thomas Kristne i Indien kan spores tilbage til Nestorius.

A.D.K. Luk skriver om Jesus:

Det er blevet sagt, at Jesus var en af vogterne, som kom fra Venus. Han var i inkarnation på Moses tid som Joshua. Det hævdes af mange, at han var Apollonius af Tyana i inkarnationen, lige før han inkarnerede som Jesus. Han magnetiserede da de helbredende stråler, som han benyttede under sin mission lige før sin opstandelse. Før dette var han fører på et købmandsfartøj. Gennem mange inkarnationer blev Jesus forberedt før det livsforløb, i hvilket han skulle manifestere Kristus og efterlade et eksempel for menneskeheden. Han kom ind i den inkarnation uden personlig (karma) menneskelig skabelse, men han kom ind i et dødeligt (fysisk) legeme skabt af fysisk substans med tendenser til racebevidsthed. Et legeme af substans fra den fysiske verdens vibratoriske virksomhed er derfor ikke i sig selv lysende. Det optog lysudstrålingen ved transfiguration, da hans Kristus-selv udvidede lyset gennem ham til den grad. Ved at anvende denne lov og gennem brugen af Den violette Flamme og Opstandelsens Flamme havde han renset det fysiske legemes substans indtil det punkt, hvor dette kunne gøres…

Han trænedes i forskellige tilflugtssteder, klostre og lignede i alderen 12 til 28 år. Han var i et kloster i Kashmirdalen, og der er bevaret skriftruller, som han selv har skrevet. Før Josef døde, meddelte han Jesus, at før han opnåede sin autoritet, måtte han anmodes om ar rejse til Indien til fods for at modtage træning fra Josefs lærer og Mestre, den Guddommelige leder. Jesus foretog den rejse straks efter Josefs død. Han var i dette tilflugtssted i nogen tid, da han en dag modtog mantraet: ”Jeg er Opstanden og Livet” fra Mesteren. ( En mester kan overføre en ide eller et budskab til sin elev indadtil, og det behøver ikke nødvendigvis at være gennem det talte ord). Han havde ikke modtaget nogen ydre genkendelse fra Mesteren, skønt han vel vidste, hvem Jesus var, hans mission og hvad han kom for…

Jesus tilhørte Zadkiels orden. Han ændrede energiens kvalitet. Han forandrede brodsøer til fred, sygdom til sundhed, død til liv…

Jesus og Maria var i Luxor Ægypten i omkring tre år inden Jesus offentlige gerning. Der tog de begge den endelige indvielse, som blev givet ved dette tilflugtssted. Denne indvielse består i bevidst at suspendere åndedrættet fra legemet, og efter en vis tid atter at blive legemet igen. Dette blev gjort som en forberedelse til Jesu korsfæstelse. Jesus led ikke, da han var på korset, fordi han havde trukket sin bevidsthed tilbage i sit eget Kristus-selv eller højere mentale legeme. Han beholdt lige tilstrækkelig forbindelse til det fysiske legeme til at være i stand til at sige disse ord: ”Fader, hvor du har ophøjet mig” (ikke forladt mig), da han talte på korset… I de tre dage, hvor han var i graven, lutrede han fuldstændigt dette legeme ved hjælp af lysstråler…

Jesus har været Chohan af den sjette stråle lige siden sin opstandelse. 1. jan. 1956 blev han hævet til embedet som Verdenslærer (sammen med Kuthumi), men bevarede stadig forbindelsen med Chohan-embedet. Uddraget er fra side 36/38 i studiehæftet ”Lysets lov.” Her står mere om Jesus. Jeg har kun medtaget det mest centrale.

Charlotte Rørth beskriver to møder med Jesus:

Her følger et uddrag fra Charlottes bog ”Jeg mødte Jesus.” Først og fremmest: Hvem er Charlotte Rørth? Hun er født 1962 i København, og er vokset op i et politisk og aktivt akademiker hjem. Charlotte har haft sin skolegang i Ølstykke, Gentofte og på Bernadotteskolen i Hellerup. Hun har gået på gymnasiet både i Thisted og Ordrup og er uddannet journalist fra Danmarks Journalistskole i 1987. Hun har bl.a. arbejdet freelance for Jyllands-Posten og Børsens Nyhedsmagasin. Siden 2003 har hun været fuldtidsarbejdende journalist på Nordjyske Stiftstidende. Hendes stofområder er kultur, samfundstendenser, køn, tro og så skriver hun også boganmeldelser. I jan. 2015 debuterer Charlotte som forfatter med bogen ”Jeg mødte Jesus.”

I bogen ”Jeg mødte Jesus” skriver Charlotte bl.a. om hendes første møde med Jesus. I en transpersonlig oplevelse eller mystikeroplevelse møder hun Jesus. Mødet sker d. 25. feb. 2009 i byen Ubeda i Sydspanien i kirken El Salvador. Helt præcist indtræffer oplevelsen i kirkens sakristi ”La Sacra Capilla del Salvador.” Her lukker hun øjnene og møder en mand. Om det skriver hun:

Jeg har aldrig set ham før. Men jeg genkender ham, da han som et hologram træder frem i naturlig højde halvanden meter foran mig, lidt til venstre. Hologrammet ligner noget fra de science fiction film, jeg næsten aldrig ser, tænker jeg og forsøger med filmreferencen at ryste billedet af mig som ren fantasi. Men han bliver stående lige foran mig.

Her i sakristiet bag mine lukkede øjne står han inde i en kuppel, komplet med landskab og himmel. Scenen er tredimensionel og i naturlig størrelse. Han står på en grusvej, og samtidig ser jeg klinkerne under hans fødder. Han er ikke gennemsigtig, men virkelig. Lige så virkelig som de turister, der er kommet ind og står og taler bag mig. Henne ved ham er det meget varmt, det er midt på dagen, hans skygge er kort, solen er hvid, himlen tåget babyblå. Han går langs en tør bjergside med en landsby på toppen, på hans højre side er der en dal med træer i rækker.

Jeg tør ikke se ansigtet. Vil vente. Sidder med bøjet hoved og ser først det lysegule støv under de slidte lædersandaler med tynde stropper, der er knyttet om anklerne.

Jesussandaler magen til mine. Absurditeten letter mig. Mellemrummet mellem hans tæer er snavsede af rødlig jord, ikke lysegult som vejen. Sært, tænker jeg, og finder det hjemligt og fint, at hårene på oversiden af fødderne er helt afblegede ligesom hårene på de solbrune ben, præcis som mine sønners sommerben. Kjortlen når ned over knæene. Den er mellemblå, en meget blød blå, og slynget over hans venstre skulder, hvor den er bleget af solen, så den har lyse striber.

Håret er slidt af i skulderlængde, det er rødligt, let bølget, hans skæg har næsten samme farve, lidt lysere, ikke særligt tæt. Det når ned til strubehovedet. Han bærer sig flot, er slank, har rynker langs halsen, rank ryg og lange muskler på armene. Hænderne er senede, rene, slanke og tørre med tydelige vener på håndryggen. Med højre hånd retter han på sin kjortel, lægger den bedre på plads på skuldrene, mens han med venstre hånd holder stoffet ind mod sin hofte. Han er omkring 30 år, måske lidt ældre og virker høj, som han står der for sig selv på grusvejen. Den snor sig langs en ikke særligt stejl bjergside og føre ned fra landsbyen på bakketoppen. Jeg kan skimte lysåbninger med lærred for i de lyse, lave huse med næsten flade tegltage.

Oppe fra vejen kommer fem mænd i kjortel snakkende mod ham. Bag dem går to mere, og længere oppe mod landsbyen går andre. Et par af dem ser ud til at være kvinder med vandkrukker. Der er også børn helt oppe ved byen. Får, eller er det geder. De fem, der er tættest på ham, ser glade ud. De går og gestikulerer med armene, som om de er dybt optaget af at dele noget, de lige har oplevet. De har ingen bagage med sig, men de synes at være på vej fra et sted til et andet.

Til venstre ser jeg ud over dalen. Træerne står et stykke fra hinanden i lige rækker neden for skrænten langs vejen. Citrontræer ser det ud til. Måske også oliventræer, men de ligner ikke dem. Der står her rundt om Ubeda. Under træerne er jorden næsten bar på nær lidt blomstrende spinkelt ukrudt, i vejkanten stikker totter af svedent græs op og vejer i den vind, der også går hans hår til at bevæge sig en anelse. Er det i Israel? Jeg har aldrig været der, aldrig set landskabet før, men ja.

Han er stoppet op i sin gang og står stille og venter på mig.. Jeg kan mærke, at han ser på mig, men venter lidt med at se ham i øjnene. Jeg betragter langsomt hans ansigt. Det er klassisk smukt, som en græsk gud, og det rødlige hår er en harmonisk forlængelse af hans solbrændthed. Da jeg vover at møde hans blik, ser jeg ind i øjne, der er grønne og grå med en snert af blå og både velkommen og fyldt med venlighed. Hans blik giver mig samme følelse som den morgen ved skoven, den morgen med lyset. Stærkere end forelskelse. Lidt som det første blik mellem mig og mine nyfødte sønner. Og endnu mere til. (Det er oplevelser Charlotte, beskriver tidligere i bogen). Først, da jeg er færdig med at betragte ham, begynder han at tale.

”Velkommen, godt at se dig.” Han siger det, uden at jeg forstår det, men min bevidsthed fatter det med det samme. Han kender mig. Han kender hvert et gram, hvert et sekund, kan se igennem alt, kan lide mig alligevel, trods alle mine løgne, små og store, min surhed og smålighed.. Han har set mig skælde ud på mine sønner, hørt mig sige ting, jeg selv har glemt, et mylders af småscener optræder mellem os, det går så stærkt, som en film, der spilles og sætter sig som en genkendelse, så jeg ikke behøver at forklare mig, at han har set alt. Jeg har ingen tvivl i mig. Den er visket væk, sanset bort. Alle mentale forsvarsværker er eroderet. Jeg registrerer, at min intellektuelt baserede fornuft er forsvundet til fordel for en viden, der er vigtigere.

Han taler i en sprogmodel, der minder lidt om den spanske, så jeg prøver at forstå, men kan ikke genkende ordene. Jeg tænker, at han taler aramæisk. Han taler ikke ret højt, snarer som om vi stod lige over for hinanden. Vi mødes her i sakristiet. Vi to.

Som gennem en kikkert finder jeg tryghed i at gense mig selv og mit tøj, min gule cardigan købt hos Banana Republic på Newbury Street i Boston og de sorte bukser fra Ivan Grundahl, der kradser en anelse mod låret, min lyserøde laktaske, der står på bænken, hverdagen hjemmefra, perlekæden fra min oldemor om min hals, vielsesringe, den treleddede sølvring fra min mor og søskende. Jeg kan også høre de andre turisters småsnak. De er italiener.

Han taler videre i forvisning om, at jeg både kan høre og forstå. Det er, som om han blot sikre sig, at jeg ved, han er der. Han kræver ikke noget, spørger ikke om noget, taler bare. Tårerne glider ned af mine kinder, ned langs halsen, ind bag skjortekraven, kroppen registrerer dem, men jeg har ikke kræfter til at tørre dem væk. Andre kan se mig græde, men det betyder ingenting.

Andrea kommer ind og lægger hånden på min højre skulder bagfra. ”Er du ok? Jeg nikker. Han giver skulderen en klem, fjerner hånden og forlader sakristiet, og da vågner mine reporterinstinkter. Jeg må udspørge manden om det, han siger. Jeg kan ikke bare lade ham gå. Jeg må tilbage, Have fat i ham. Jeg lukker øjnene, er sikker på at have forspildt min chance, men han står der endnu og endda med et glimt i øjet, som vil han sige; #det havde du nok ikke regnet med.”

– Jeg forstår ikke, hvad du siger, tænker jeg til ham.

– Det gør ikke noget, at du ikke forstår, hvad jeg siger. Det gør ikke noget.

Lettelsen sænker sig i mig. Det var selve mødet, det gjald. Hans blik flyder ind i min krop. Fra nakken, ned over skuldrene, maven, skødet, benene, fødderne. Han er så meget mand, så maskulin, så forførende og uimodståelig, hans udstråling er stærkere end erotisk, han rører mig endnu længere inde end nogen anden mand, nogensinde. Hans smil er ikke som en mands til en kvinde i en nok så kærlig forhandling om opnåelse af orgasmer eller børn. Det er et smil, der får mig til at føle mig elsket med en anden slags kærlighed, end jeg kender. Det er venlighed. En ligetil og simpel accept af, at det er godt, at jeg er her.

Når han kan se hele mig og alligevel vil have mig, er det mindste, jeg kan gøre, at stole på hans dømmekraft. Jeg tænker ikke sådan, jeg mærker det. Ordene, der skal beskrive det for mig selv, rækker ikke eller er lattervækkende højstemte. Jeg nøjes med at lagre følelserne, inden vi skilles, som om vi har kendt hinanden altid og altid vil. Han nikker til mig, smiler igen og forsvinder. Jeg er ikke ked af, at han har forladt mig. Charlotte takker og forlader sakristiet. Uddraget er fra siderne 23/27 i Charlottes bog ”Jeg mødte Jesus.”

Charlotte møder igen Jesus:

For femte gang på godt et år vender Charlotte tilbage til Ubeda. Det er januar måned og vejret er både koldt og vådt. Turister er der ikke mange af, om nogen overhoved. Charlotte går ind i La Sacra Capilla del Salvador, og sætter sig på den samme bænk, som sidst hun mødte Jesus. Pludselig dukker han op:

Jesus er gået hen af grusvejen, så vi nu mødes lidt længere fremme på vejen, hvor den slår et sving. Han har stadig sin blå kjortel på, og det skråner stadig ned mod dalen på hans højre side. Jeg ser de sammen citron- og oliventræer, men landsbyen og bakken, der sidst var bag ham til venstre, er ude af mit synsfelt. Det samme er disciplene. Lyset er også det samme som sidst. Himlen er stadig blå, solen hvid, hans skygge kort… Han får ikke øje på mig med det samme, han er ved at gå videre, men da jeg har set på i et par minutter, drejer han hovedet over sin venstre skulder og smiler med det samme genkendende. Han står stille, afventende. Jeg spørger ham, hvad jeg skal gøre? Jeg stoler på dig, siger han. Og så går han. Uddraget er fra side 157/158 i Charlottes bog ”Jeg mødte Jesus.”

Refleksion over Charlottes møde med Jesus:

Det er forunderligt: For Jesus er der gået få minutter. For Charlotte er der gået 11 måneder. Historisk er der gået næsten 2.000 år. Der var to steder og to tider samtidig. Ikke helt, fordi Charlottes andet møde med Jesus er en fortsættelse af det første møde. Som jeg ser det, er det indre billeder både hun og Jesus rummer, der bliver kaldt frem. Man kan sige: De to har et bevidstheds fællesskab.

Charlotte konkludere: Han er med mig alle dage, som han selv ifølge Mathæus-evangeliet sagde til disciplene efter sin genopstandelse. Her er det tydeligt, at Charlotte sætter oplevelsen ind i en kristen kontekst. Det gør hun i øvrigt også i resten af bogen. Hun tager bl.a. også på påskeretræte med præsten, Lene Højholt.

Godt 5 år efter det hele begyndte, tager Charlotte i foråret 2014 til Israel. Hun vil godt se de, steder hvor Jesus færdedes. Så hun er med på en tur, der er guidet af sognepræst, Lene Højholt. Hun er sognepræst, cand. mag og forfatter. Hun har skrevet bogen ”Vejen.” Lene er kendt for sine tolkninger af bl.a. Johannesevangeliet, og Jesus ord til sine disciple.

På turen til Israel finder Charlotte den vej og det sted, hvor hun mødte Jesus i hendes to syn. På et tidspunkt siger Lene til Charlotte: Glem nu ikke, at det er et mysterium! Skal jeg fortælle flere om det? Spørger Charlotte. Ja, lyder svaret.

Så da Charlotte kommer hjem, går hun for alvor i gang med skrivearbejdet. Den færdige bog er usædvanligt velskrevet, det gælder især beskrivelsen af hendes to møder med Jesus. Charlottes journalistiske evner er super gode, hun er helt klart en udsædvanlig skarp iagttager.

Det er spændende: Stopper Charlottes mystikere oplevelser, eller kommer der flere? Et er sikkert: Charlotte fremstår som et vidnesbyrd om Jesus. På de indre planer er han levende. Det vidner Charlottes korte ordveksling med ham om, især da hun møder ham for anden gang.

Jeg er i dig, og du er i mig:

I maj måned 2015 genlæste jeg Charlotte Rørtes bog. Det skete bl.a. i en flyvemaskine på vej mellem København og Athen. Hvor jeg var på vej til en 10 dages rundrejse i Grækenland. I flyet bad jeg en bøn til Verdensmoder Maria om hjælpe. I bogen ”Johannesvejen,” som jeg tidligere har læst, blev ordene ”Jeg er i dig, og du er i mig” brugt i flere sammenhænge. Bl.a. siger apostlen Johanns på et tidspunkt til forfatteren Hans Lyngsgaard i forbindelse med en transpersonlig oplevelse ”Jeg er i dig, og du er i mig.” Under denne oplevelse mødte Hans netop Johannes.

Ordene ”Jeg er i dig, og du er i mig” poppede op flere gange i mit sind, mens jeg læste Charlottes bog, og jeg forstod ikke hvorfor. Derfor bønnen til Maria. Hun kom igennem og forklarede: Det er ret enkelt: Hvis du fx i et tidligere liv har mødt Jesus, kendt ham eller arbejdet sammen med ham, giver det mening at sige: Jesus er i dig, og du er i Jesus. Man kan også sige: I har en fælles karma, der kan være lille eller stor.

Jeg takkede for belæringen, og mine tanker fortsatte: Det vil sige: Den sjæl der i dag har Charlotte i inkarnation, har den i en tidligere inkarnation haft et legeme i inkarnation, der har mødt eller arbejdet sammen med Jesus? Ja, så enkelt må det være. Det handler om reinkarnation.

Det skal pointeres: Konklusionen i forbindelse med Charlotte er helt min egen. Her kan Verdensmoder Maria ikke drages til ansvar. Jeg fik en belæring af hende, og satte den i forbindelse med Charlottes oplevelser med Jesus. Det skete som sagt i en flyvemaskine, hvor jeg var på vej til Grækenland for at rejse rundt i Paulus og Platons fodspor.

Der er også andre, der har mødt Jesus. Det gælder teosoffen Geoffrey Hodson. I bogen ”Lys fra Helligdommen” er gengivet et kort glimt fra en tidligere inkarnation i Palæstina.

Geoffrey Hodson om sin inkarnation i Palæstina:

I et liv i Palæstina havde jeg det privilegium at møde Herren Jesus, skønt ganske kort og under meget tragiske omstændigheder. Min tjenende vejleder, som var en egyptisk indviet, havde ført mig til et lille landsbysamfund, hvor man ventede at Jesus og hans disciple straks skulle komme. Jeg var hen ved ni år og modtog den okkulte undervisning som vejlederen havde givet mig (han var faktisk kommet til vores hus med det formål), og vi stod sammen med et betragteligt stort antal mennesker, der havde stillet sig ved vejsiden for at se ham. Jeg stod i første række med min vejleder lige bag mig, og lige foran mig var der romerske soldater eller andre bevæbnede mænd, der optrådte som politi med våben, der lignede spyd. Mesteren Jesus kom gennem byens buede stenport, han var til fods og fulgtes af et antal tilhængere.

Da han kom til den modsatte side af hvor jeg stod, begyndte mængden bag mig at presse på, hvorved jeg blev skubbet lige hen til vagtmanden foran mig. Det irriterede ham; han vendte sig om og ville i sit dårlige humør straffe mig; han var klar til at dræbe mig for at statuerer et eksempel, der skulle få folk til at lystre. Da min vejleder så det, gled han hen foran mig og tog imod spyddet i sit eget bryst og faldt død om for mine fødder. Jeg blev rasende og skulle til at anklage soldaten, da Jesus selv standsede, vendte sig og kom hen til stedet. Han sagde: ”Anklag ikke den mand som kun gjorde sin pligt. Vær hellere taknemlig mod den som har gjort så meget for dig og nu har givet sit liv for at redde dit.” Mens han talte var vores øjne ligesom forbundne med hinanden, og jeg følte en stærk længsel efter at være i hans nærhed og høre til hans gruppe, jeg sagde: ”Mester, må jeg høre til hos dig?” eller noget lignende. Hans smukke brune øjne så ind i mine, hvor han utvivlsomt læste min skæbne, hvorefter han afslog og virkelig sagde: ”Ikke endnu, min søn. Du har familie at tage hensyn til og umiddelbare pligter at udføre. Vend nu tilbage og tag dit ansvar på dig. Laf os senere se.” Mesteren Jesus hud var solbrændt, næsten mørk gyldenbrun. Han var meget rank, da han gik ned af gaden fulgte af et antal forskelligt klædte mennesker.

Jeg ordnede min vejleders begravelse, noget i mig var angerfuldt og sørgmodigt, noget andet i mig var mystisk opløftet. Hjemme havde jeg den samme dobbelte bevidsthed med sorg på den ene side og opløftelse på den anden side; det var ligesom som Mesteren havde givet mit hjerte og sind en forsikring, og det var til stor opmuntring for mig. Jeg længtes efter at følge med ham på de rejser han foretog rundt i landet, men det kunne jeg ikke gøre. Senere hen i livet ”kom” jeg til Jesus og arbejdede for hans sag resten af mit liv, idet jeg havde overladt mine familieforpligtelser til min yngre bror. Jeg rejste og underviste og udførte hans arbejde. Til sidste, og da var jeg ikke personligt til stedet, hørte jeg om hvad der var sket ham, hans brutale og alt for tidlige død.

Når jeg i dette tyvende århundrede ser tilbage, ser jeg ham stadig som her beskrevet, og særligt hans vidunderlige øjne der så dybt ind i mine og i mit sande Selv. Hans ord lyder i min erindring med en mening noget lignende dette: ”Det er lovet dig, at du aldrig skal svigtes af mig eller blive skilt fra det jeg repræsenterer og er, iberegnet det lys du så omkring mig.” Uddraget er fra bogen ”Lys fra Helligdommen” side 228/229.

Her ser vi også et menneske, der i en tidligere inkarnation har mødt Jesus. Det er spændende, og jeg fornemmer, at der fremover vil komme flere fremover. Jesus har sat sit præg, og gjort et uudsletteligt indtryk på mange mennesker, da han levede i Palæstina. Det skete især i det tre år, hvor han vandrede rundt i landet.

Refleksion:

I indledningen rejste jeg spørgsmålet: Er Jesus ikke mere leder af stråle 6. departementet?
Dette giver A.D.K. Luk et klart svar på i uddraget fra bogen ”Livets Lov.” Han hævder: Jesus har været Chohan af den sjette stråle lige siden sin opstandelse. 1. jan. 1956 blev han hævet til embedet som Verdenslærer (sammen med Kuthumi), men bevarede stadig forbindelsen med Chohan-embedet.

Asger Lorentsen hævder: I dag er Nada mester på stråle 6. Om det skriver han: Nada overtog 6. stråle embedet efter Jesus, men er selv af 3. stråle. Hun blev en Mester for 2700 år siden. Blandt hendes hovedarbejdsområder kan nævnes healing, helbredelse, forebyggelse af abnormiteter, hjælp mod dårlige nedbrydende vaner og udsendelse af den rosa flamme. Citatet stammer fra Asger Lorentsens bog: ”Menneskets indre univers” side 113.

A.D.K. Luk skriver om Nada: Nada er medlem af Det Karmiske Råd og repræsenterer den tredje stråle i dette råd. Hun har for nylig antaget Chohan embedet for den sjette stråle i vor tid. Citatet er fra side 45 i studiehæftet ”Livets Lov.” Her skriver Luk i øvrigt meget mere om hende og hendes virke.

Teresa Thaning hævder i bogen ”Beskeder fra ærkeengle og mestre:” Nada er den kvindelige mester på 6. stråle.

Flere hjemmesider påstår det samme som A.D.K. Luk og Asger Lorentsen: Nada har overtaget stråle 6. embedet efter Jesus.

Alt i alt er der skrevet meget på nettet om Nada. Hun er den feminine Mester, der er skrevet langt mest om. Hun er også afbilledet vidt forskelligt. Der er også en del kanaliseringer om og af hende. Som jeg ser det, er flere af dem tvivlsomme, men smukke historier.

Netspirit.dk har en smuk og længere beskrivelse af Nada. Herunder også om hendes udvikling og tidligere liv.

I bogen ”Et Vindue til Universet” skriver Ficherne:

Mester Jesus er grundlægger af en lære, der blev til en religion med tilbedelse og idealisme, samt det negative aspekt, fanatisme, blev Jesus en ledende stråle 6. Mester. Denne Stråle bliver fadet ud, til fordel for Stråle 2. Jesus virker mere eller mindre på alle stråler.

Jesus er velkendt i bibelhistorien, f.eks. som Joshua, og senere som Jeshua, der tog den tredje indvielse. Jesus er især kendt for to store ofre:

I ca. 3 år tog Kristus bolig i hans krop og han bestod den store forsagelse, som er kendetegnet for den fjerde indvielse.

Som Apollonius af Tyana, tog han femte indvielse og blev en Visdomsmester.

Refleksion:

Det her skrevne viser med al tydelighed, at der er forskellige opfattelser eller bud på Jesus betydning, hans liv og virke, samt på hans tidligere inkarnationer. Det jeg har skrevet, er kun smagsprøver, så du som læser får et indtryk af Jesus og hans storhed. Den nedennævnte litteratur giver mulighed for yderligere studier af Jesus.

Bøger der relaterer til denne artikel:

Apollonius af Tyanas levned. Flavios Filostratos. Visdomsbøgerne
Beskeder fra ærkeengle og mestre. Teresa Thaning. Forlaget Sacred Books
En afhandling om kosmisk ild. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Et Vindue til Universet. Birgitte og Peter Fich Christiansen. Forlaget Sphinx
De syv stråler. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Gral. Lars Muhl. Forlaget Lindhardt og Ringhof
Hierarkiets fremtræden. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Indvielse. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Jeg mødte Jesus. Charlotte Rørth. Informations Forlag
Karma og Dharma. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Kristi tilsynekomst. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Livets lov. A.D.K. Luk. Et studiehæfte udgivet af Den gyldnes Cirkel
Lys fra Helligdommen, Geoffrey Hodsons okkulte dagbog. Sandra Hodson. Visdomsbøgerne
Menneskets indre univers. Asger Lorentsen. Borgens Forlag
Rudolf Steiner. Johannes Hemleben. Visdomsbøgerne
Stof til Eftertanke. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Strålerne og indvielserne. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Vejen. Lene Højholt. Forlaget Borgen
Ærkeengle og Opstegne Mestre. Dooreen Virtue. Forlaget Sphinx

NB.
Da flere af de omtalte bøger, hvorfra citater og udsagn er hentet, er blevet til via clairvoyante iagttagelser og/eller kanaliseringer, så kan du læse artiklerne: ”Er clairvoyance objektiv?” – ”Kanalisering fra Mestre.” og ”Skelneevne på den åndelige vej.” I de 3 artikler behandler Asger Lorentsen kanalisering og clairvoyance indgående. Det sker bl.a. ud fra spørgsmålene: Hvordan fungere det, og hvad nærmere er det? Artiklerne er at finde under åndelig udvikling.

Hvis du vil vide mere om teosofi, åndsvidenskab og spiritualitet, så er det muligt at købe bøger og DVD´er om disse emner i vores bogudsalg eller via vores webshop. Du skal også være velkommen på vores forskellige kurser.

Se mere på: www.dengyldnecirkel.dk.

Kærlig hilsen, Finn B. Langgaard.