Denne mester kaldes ved flere navne: Djwhal Khul, Djwal Kuhl, Jual Kool, Djual K. Tibetaneren eller blot D. K. Han er en 2. stråle mester, strålen for kærlighed og visdom. Han arbejder sammen med Kuthumi og Morya.
D. K. er om nogen visdommens mester. Han har et stort kendskab til strålerne og de planetariske hierarkier. Efter sigende er han den mester, der har den største viden om strålerne. På grund af hans store villighed til at tjene, bliver han også kaldt ”mestrenes budbringer.” Mester D. K. er især blevet kendt via Alice A. Baileys litteratur. Hun fik af telepatisk vej dikteret 19 af hendes 23 bøger. Hendes bøger indeholder en avanceret esoteriske og teosofiske viden. Der samtidig giver den studerende mulighed for dybe åndelige udviklingsprocesser. Selve det; at et menneske tilbydes mulighed for, at bevæger sig fremad fra den groveste form for tanketom materialisme til en åndelig forståelse og fuldkommenhed. Det sker selvfølgelig over mange liv. Hendes forfatterskab skal samtidig forberede menneskeheden på Kristi tilsynekomst, og Den Nye Tidsalder. Den kaldes Vandbærerens tidsalder. I dag er hendes bøger kendt i store dele af den vestlige verden. Hun var om nogen Hierarkiets eller de indre planers talskvinde.
Mester D. K. omtaler hans 19 dikterede bøger til A. A. B. som den esoteriske visdoms ABC…
Han lover: I den nye tidsalder vil mere blive tilgængeligt fra samme kilde, det vil sige Mester D. K. I teosofiske kredse snakkes der om, at det vil indtræffe omkring 2024 – spændende. Hvordan vil han meddele sig til den tid?
Mester D. K. stod delvis bag Madam Blavatskys bog ”Den hemmelige lære.” Han kom med mange input, i form af data og illustrationer til bogen. Nu vil nogen måske spørge: Hvad er teosofi? Om det udtaler den fysiske initiativtager til det teosofiske projekt H. P. Blavatsky (1831/1891): ”Teosofi er guddommelig viden eller videnskab. Den teosofiske lære følger mottoet: Der er ingen religion højere end sandheden. Det som ikke kan verificeres, kan højst antages som en hypotese og aldrig som et dogme. Netop fordi teosofien har til hensigt at arbejde videnskabeligt, afviser den enhver brug af dogmer blandt sine medlemmer, og modsætter sig ligeledes materialismen. Teosofiens system har til hensigt, at forene alle religioner, sekter og nationer under et fælles etisk system, baseret på evige sandheder.” Disse Blavatskys ord er stadig gældende!
Det har været svært at finde nogle troværdige kilder om Tibetanerens tidligere liv. Han er meget omtalt på mange hjemmesider. Der er adskillige kanaliseringer, der påberåber sig at komme fra D. K. Andre hjemmesider hviler stort set på Alice A. Baileys litteratur, og de beretter om ham ud fra det.
I forholde til den viden og visdom han har videregivet via Alice A. Bailey må der ligge flere liv bag ham, der tyder på eller henviser til det, han formår at udtrykker via A.A.B. Ud fra denne antagelse vil jeg prøve at finde belæg for denne hypotese.
I bogen ”Stof til eftertanke” af A.A.B. står der på side 361: Jeg (Mester D. K.) er en orientaler af fjerde rodrace og selv om jeg har haft to europæiske inkarnationer, kan jeg til tider fejlopfatte eller misforstå den vestlige verdens reaktion. Lad os se hvad forskellige teosoffer skriver om Tibetaneren og hans tidligere inkarnationer.
Søren Hauge hævder:
I bogen ”Levende visdom” hævder Søren Hauge, at Tibetanerens tidligere inkarnationer var som: Dharmayoti, en betegnelse for en af Buddhas nærmeste disciple – Kleineas, en af Pythagoras disciple – Aryasanga, en buddhistisk reformator der levede omkring år 400.
Flere hjemmesider hævder, at Tibetaneren var Casper. En af de tre vise mænd, ham der gav Jesus Guld.
Om Djwal Kuhl skriver A.D.K. Luk:
Djwal Kuhl var tibetaner og kendes under navnet Gai Ben-Jamin i sin ungdom i den tidligere periode af Teosofisk Selskab, før han blev adept. Han omtales ofte som Mesteren D. K. og kendes også som Tibetaneren. Han var på Lemurien, før kontinentet sank, og ledsagede Herren Himalaya, da han bragte skattene i sikkerhed til Centralasien, og levede i store lamaklostre der. Han var Kleineas, en ynglings discipel af Pythagoras og var den første Chela hos Herren Gautama. Djwal Kuhl arbejdede sammen med Morya og Kuthumi på at bringe teosofien frem. Djwal Kuhl, Morya og Kuthumi var de tre vise mænd ved Jesu Fødsel. De kunne alle tre formentlig have vundet opstandelse ved slutningen af den pågældende inkarnation, men fuldførte det ikke for bedre at have fysisk kontakt med hensyn til den fremtidige tjeneste med Teosofien. Han opnåede mesterskab lige som Morya og Kuthumi og blev adept på den anden stråle. Han fuldførte opstandelsen i den sidste del af det nittende århundrede. Han inspirerede ”Den hemmelige lære,” og dikterede store dele af den og sikrede en udbredelse af det arbejde for menneskeheden, som blev givet gennem Alice A. Bailey. Således blev døren atter åbnet til de opstandne efter at være blevet lukket, da Teosofien ophørte med at fungere i denne egenskab. A.D.K. Luks uddrag er fra side 54 i hendes studiehæfte ”Livets lov.”
Hverken Søren Hauge eller A.D.K. Luk løfter sløret for Tibetanerens anden europæiske inkarnation. Det gør til gengæld de næste skribenter.
Teresa Thanning skriver om Mester Djwhal Khul:
Teresa er uddannet cand.mag. i musik og har en mastergrad i psykologi. Hun har yderligere taget en række alternative uddannelser. Så i dag arbejder hun som healer og clairvoyant vejleder i Naturlig Hormonterapi. I bogen ”Beskeder fra ærkeengle og mestre” skriver Teresa bl.a.:
Djwhal Khul har været med til at igangsætte den verdensomspændende bølge af nærværs meditation, som har fået navnet mindfulness i et forsøg på at forme en tusinde år gammel visdom fra Østen til en vestlig udgave, som er integrerbar med vestlig kultur. Han inspirer til at få udbredt kendskabet til meditation og til en livsstil, hvor meditation indgår som en daglig praksis. Han våger ligeledes over buddhistiske centre i verden. I stråleskemaet er han indskrevet på 2. stråle, men han arbejder fra 2. til 7. stråle.
Djwhal Khul har bl.a. inkarneret som en af Buddhas tætte disciple, som filosoffen Platon, White Eagle og som Tibetaneren. Han har også inkarneret på Atlantis og i Ægypten og bære på en stor viden derfra.
Han inkarnerede som Platon i årene 428/348 f. Kr. Her var han en lille, spinkel mand. Hans holdning var lidt foroverbøjet, og han gik rundt i sit eget univers af filosofiske tanker om livet og universet. Han gik ofte rundt med en bog i hånden og har flere stykker af stof slynget hen over sig i forskellige lag. Han nød sit eget selskab og var lidt af en enspænder. Han brugte meget af sit liv foran en skrivepult, hvor han nedskrev sine tanker. Hans filosofiske ideer ser ud til at være kanaliseret fra højere bevidsthedslag, idet han havde en åbning ind til disse lag. Han sad i højere politiske råd og samlinger af indflydelsesrige mænd. Hans opgave var at udvide menneskets forståelse af den verden, det befandt sig i. Han virkede meget optaget af sine ideer og tanker og var mindre optaget af den fysiske verden. Som gammel var han stadig åndsfrisk og i vigør.
Formålet med inkarnationen som Platon var at udbrede kendskabet til filosofi og til den menneskelige verdensforståelse og at stimulere og inspirer menneskets tankegang og opfattelsesevne på det mentale plan. Platons tanker om en ideverden ser ud til at komme fra indblik, Platon må have haft i udstrålingen fra den guddommelige enhed. Det lader til, at han fik indsigt i, at der på andre planer end det fysiske og mentale plan var ressourcer og inspiration til rådighed for mennesket. Citatet er fra side 32/33 i Teresas bog. Der kan du også læser mere om Djwhal Khul og hans måde at arbejde på.
I Teresas udsagn om Mester D. K. kommer hun med en nyhed i forhold til de første udsagn om Tibetanerens tidligere inkarnationer, nemlig hans inkarnation som Platon. Uddraget er fra side 31 i Teresas bog ”Beskeder fra ærkeengle og mestre.”
Er det muligt, at finde flere bekræftelser på denne påstand? Ja, det er det.
Niels Brønsted skriver om Mester D. K.:
Først og fremmest hvem er Niels Brønsted? Han er født i 1938, og har i det meste af sit voksenliv beskæftiget sig med den teosofiske lære. Han har undervist i teosofi og frugten af hans arbejde er især følgende bøger: ”Esoterisk filosofi” – ”Esoterisk psykologi” – ”Esoterisk sociologi.” De tre bøger er helt i særklasse, hvad angår både klassisk og moderne teosofi. Jeg vil hævde: Niels Brønsted og Asger Lorentsen er de to danske teosoffer, der via deres litteratur, har udvist det største kendskab og viden om teosofi, samtidig har de også tilført den teosofiske lære nyt.
Djwahl Khul er den Mester, vi normalt kalder Tibetaneren eller blot D. K. Han er en anden strålemester… Han tog 5. indvielse i 1875 og fik derfor på det tidspunkt kælenavnet ”Benjamin.” Han har i mange liv været Mester Kuthumis nærmeste discipel og opholdt sig i nærheden af ham… Han beskæftiger sig med forskellige Mestres elever og har især overtaget en del af Mester Moryas og Kuthumis disciple, så de får bedre tid til deres øvrige forpligtigelser. Han samarbejder med helbredende devaer på de æteriske planer og healer sammen med em nogle af menneskehedens fysiske sygdomme.
Han har givet en stor del af den esoteriske lære, først gennem sit samarbejde med H. P. Blavatsky og hendes efterfølgere og sener med Alice A. Bailey. Det er han den bedste til, for han er uhyre lærd, og ved mere om esoterisk filosofi end de andre medlemmer af Hierarkiet.
Han følger med i forskningen i verden og samarbejder med filantropiske bevægelser som f. eks. Røde Kors. Derudover samarbejder han med rigtige menneskelige relationers energi, der er en form for magnetisme, som bringer mennesker sammen, så de får en bedre forståelse af hinanden.
Hans Ashram befinder sig for øjeblikket i en slags nøgleposition, fordi den er en under ashram af Kuthumis Ashram, der formidler den gode viljes energi, men samtidig er nært forbundet med Mester Moryas Ashram, som håndterer den dynamiske ville-til-det-gode, og Mester Rakoczys Ashram, der administrere den intelligente aktivitet, som kræves for at realisere den gode vilje overalt i verden.
Historisk kender vi ham som Clinias, Pythagoras nærmester elev og medarbejder, og den senere græske filosof Platon. (428/348 fvt.)… Så dukker han op som Aryasanga eller Asanga (5 århundrede evt.), og i vore dage er han lama for et buddhistisk kloster i Tibet. Uddraget er fra siderne 462/464 i bogen: Livets indre dimensioner, bind 1. – Esoterisk filosofi.
Her ser vi yderligere at Niels hævder: Mester D. K. i et tidligere liv inkarnerede som Platon. Er der flere forhold, der tyder på, at dette er sandt? Ja.
Den esoteriske Platon:
Det er en bog der er skrevet af Henrik Krog Nielsen. Han er cand. mag i filosofi og voksenpædagogik, og har undervist i folkeskolen i flere år. Han er prisbelønnet kunsthåndværker, designer og har gennemgået 8 års meditationsuddannelse. I dag har han egen foredrags- og skribentvirksomhed i filosofiske og spirituelle emner.
Om Platons betydning skriver Henrik: Platons betydning for filosofiens og tænkningens historie kan sidestilles med Bachs betydning for den klassiske musik og Shakespeares rolle i teaterets historie. Platon er ganske enkelt en gigant i vores kulturhistorie.
I bogen behandles Platon på en måde, der kaster nyt lys over Platons filosof og viser hvor aktuel han stadig er, den dag i dag. Bogen viser tydelige overensstemmelser mellem Platons filosofi og teosofien, især som der er formuleret af Alice A. Bailey. Det gør sig gældende i forhold til; reinkarnation, menneskets åndelige udvikling, etik og nødvendigheden af meditation. Her bringes nogle eksempler fra bogen for at tydeliggøre dette forhold:
Reinkarnation:
Forestillingen om reinkarnation bygger på forestillingen om et evigt kredsløb, hvor alt blomstrer op i stadig nye variationer og nuancer, for at modnes, siden visne hen og derefter overgå til den tilstand det udsprang af. Ifølge teosofien er det i vekselvirkningen mellem fødsel og død, at et menneske udvikler sig, frem mod en stadig større åndelig bevidsthed.
Platon: ”Af det døde opstår det levende og de levende væsner… således at der foregår et stadigt kredsløb.” Hos Platon er tanken om reinkarnation udbredt i mange af hans dialoger.
Bailey: ”Alt, som lever, træder ind i formens fængsel (denne indtræden kalder vi fødsel, tilsynekomst, inkarnation, manifestation). Deroverfor står døden, som styres af princippet om befrielse.”
Citaterne er fra side 31/32 i bogen ”Den esoteriske Platon.” I bogens afsnit ”Sjælen, reinkarnation og karma” kan du i øvrigt læse meget mere, end der her er omtalt.
Teosofiens ideverden:
Ifølge teosofien har ideer deres udspring uden for tid og rum, de er en del af den kosmiske orden. Ideerne kommer fra en højere kilde, de er guddommelige udstrålinger, der legemliggør den guddommelige plan (evolutionen) for planetariske fremskridt. Ideer omtales ligefrem ”som den dynamiske hensigt” der udstråler fra den guddommelige tænker.
Følgende citatopstilling er et forsøg på at illustrere forholdet mellem ideer og forskellige fag, henholdsvis i teosofien og hos Platon.
Bailey: ”I de matematiske formler (som ligger til grund for konstruktioner af en bro) ligger hensigten, kvaliteten og formen af den færdige struktur og dens endelige brugbarhed skjult.”
Platon: ”Geometriens genstand er netop det evigt værende.”
Bailey: Gennem læsning, skrivning og regning er de ”fundamentale ideer symbolsk udtryk i den elementære undervisning.”
Platon: Man skal vis regnekunsten stræbe frem mod… tallenes egentlige natur… hen mod sandhed og væren.”
Bailey: ”Mennesket læser sin stræben i himlen og skriver den ud i sit liv på jorden.”
Platon: ”For den guddommeligt fødte kosmos er der en periode der udtrykkes i et fuldkomment tal.”
Citaterne er fra side 42/43 i bogen ”Den esoteriske Platon.” I bogens afsnit om ”Ideerne” kan du i øvrigt læse meget mere, end der her er omtalt.
NB. I artiklen ”Tunneloplevelser” har jeg beskrevet en mystikeroplevelse, der vidner om sandheden i det både Platon og Bailey hævder om betydningen af geometri. Det er en af mine personlige oplevelser af geometriens betydning i forhold til formens verden. I artiklen ”Wesak Dalen og bevidsthed” oplever jeg også geometriens betydning i forhold til formens verden. Her oplever jeg et pulserende og geometrisk ”Ildgitter” der ligger bag al form.
Ovennævnte er et vidnesbyrd. Både Platon og Bailey har ret i deres teorier om geometriens betydning i forbindelse med opbygning af formens verden i tid og rum.
Moral:
Bailey: ”Det er den ”Ædle middelvej” som markerer den hårfine skillelinje mellem de to kraftstrømme, som (den søgende) har lært at kende – en, som føre til himmelens port, og en, som fører til det dybeste helvede.”
Platon: Man skal forstå at vælge den rette middelvej og så, så vidt man kan undgå, yderligheder til begge sider, både i dette liv og i al fremtid. Thi deri består menneskets højeste lykke.”
Bailey: Ved at benytte skelneevne og sindsro opnås således en kraft og en klar vision, som giver udslag i ret valg.”
Platon: Når rigtig mening (hensigt) styrer vor handling i hvert enkelt tilfælde, gør den… lige så god tjeneste som viden.”
Bailey ”Den søgendes handlinger må altid være de rette uden hensyn til resultater.”
Citaterne er fra side 79 i bogen ”Den esoteriske Platon.” I bogens afsnit ”Skabelsesteori” kan du i øvrigt læse meget mere, end der her er omtalt om moral.
Nu vil nogen måske spørge: Indeholder teosofien noget, som Platons filosofi ikke indeholder? Til det er svaret ja. Teosofien indeholder bl.a. læren om de syv stråler, devariget, Hierarkiet, og en omfattende kosmologi.
Konklusion:
Bogen ”Den esoteriske Platon” indeholder mange flere sammenlignelige skriftsteder i Platons filosofi kontra Alice A. Baileys lære som gengivet i de bøger, hun modtog af telepatisk vej fra Tibetaneren. De mange citater i bogen vidner om: Mester D. K. har i en tidligere inkarnation været Platon. Når man læser Platon og Den esoteriske Platon, får man en forståelse af, hvordan et menneske kan udvikler sig.
Nu vil nogen måske spørge: Hvad betyder ordet filosofi? Hvem var Platon?
Filosofi er et græsk ord, og kan oversættes på flere måder: Elsker af visdom eller ven af indsigt. Den mest brugte oversættelse: Kærlighed til visdom. Der findes ikke nogen almen definition af begrebet filosofi. Man kan sige: Det er læren om tænkning, for af den vej at danne sig en verdensanskuelse eller et verdensbillede.
Platon 428 – 348 fvt. var en græsk filosof der levede i bystaten Athen. Han er kendt gennem sine skrifter, der har overlevet til i dag. Hans hulebillede er i særklasse. Hvorfor siger Platons filosofi stadig nutidens mennesker noget? Store dele af hans filosofi er tidløs, han kredser især om: Hvem er jeg/du? Hvad indeholder et menneske? Platons filosofi går i vid udstrækning ud på at påvise: Et menneske ved fødslen har en ubevidst viden med sig. Bl.a. en viden om det sande, gode og skønne, som der er muligt at genfinde. Dette kunne kaldes en forseglet videnskuvert. Hvor seglet er karma og kuvertens indhold er sjæl og bevidsthed. For Platon er det også centralt at undersøge: Hvem er det, der oplever?
Bøger der relaterer til denne artikel:
Beskeder fra ærkeengle og mestre. Teresa Thaning. Forlaget Sacred Books
En afhandling om kosmisk ild. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
En ufuldendt selvbiografi. Alice A. Bailey. Visdomsbøgerne.
De syv stråler. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Den esoteriske Platon. Henrik Krog Nielsen. Forlaget Levendevisdom
Hierarkiets fremtræden. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Karma og Dharma. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Kristi tilsynekomst. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Livets indre dimensioner, bind 1. Esoterisk filosof. Niels Brønsted. Soul Publishing.
Livets lov. A.D.K. Luk. Et studiehæfte udgivet af Den gyldne Cirkel
Indvielse. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Platon. Bind 1 til 6. Forlaget Gyldendal.
Reinkarnation. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Stof til Eftertanke. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Strålerne og indvielserne. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Telepati. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Tjeneste for menneskeheden. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Undervisning i den nye tidsalder. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
NB.
Da flere af de omtalte bøger, hvorfra citater og udsagn er hentet, er blevet til via clairvoyante iagttagelser og/eller kanaliseringer, så kan du læse artiklerne: ”Er clairvoyance objektiv?” – ”Kanalisering fra Mestre.” og ”Skelneevne på den åndelige vej.” I de 3 artikler behandler Asger Lorentsen kanalisering og clairvoyance indgående. Det sker bl.a. ud fra spørgsmålene: Hvordan fungere det, og hvad nærmere er det? Artiklerne er at finde under åndelig udvikling.
Hvis du vil vide mere om teosofi, åndsvidenskab og spiritualitet, så er det muligt at købe bøger og DVD´er om disse emner i vores bogudsalg eller via vores webshop. Du skal også være velkommen på vores forskellige kurser.
Se mere på: www.dengyldnecirkel.dk.
Kærlig hilsen, Finn B. Langgaard.