Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Hjertet, Sjælen og dit indre Lys v/ Karin Børsting

15/02/2027 kl. 10:00-18/02/2027 kl. 14:00

4 dages rejse ind i dit inderste lys
Mandag 15. februar 2027 kl. 10 til torsdag 18. februar kl. 14.

Dette kursus er en invitation til at åbne dig for en dybere kontakt med dit hjerte, din sjæl og den monadiske bevidsthed – den dybeste åndelige kilde i dig.

Gennem nærvær, meditation, indre fordybelse og refleksion i stilhed undersøger vi forbindelsen mellem hjertets visdom, sjælens intention og monadens vilje og lys.

På kurset vil vi blandt andet arbejde med

  • Hjertekontakt: At åbne hjertet som et bevidsthedscenter og styrke kontakten til kærlighed, nærvær og indre visdom.
  • Sjælsopgaven: At undersøge din sjæls formål, dine iboende kvaliteter og de erfaringer og gaver, du er her for at udfolde.
  • Kontakt med monaden: At åbne for forbindelsen til din åndelige oprindelse og den dybere bevidsthed, som ligger bag sjælens virke.

En invitation til at træde dybere ind i dit selv

Retræten er for dig, der mærker et kald til at gå dybere i din spirituelle udvikling. For dig, der ønsker at forstå din sjælsopgave, styrke forbindelsen til dit hjerte og måske åbne dig for kontakten med monaden. Det handler ikke om at blive noget andet, men om gradvist at huske, mærke og udfolde mere af det, du inderst inde er.

Vi har en vidunderlig natur omkring Den Gyldne Cirkel, hvor du kan være i ro med naturens, stilhed, lyde og energi. Husk praktisk tøj og notesbog.

Pris: 2750 kr. inkl. vegetarisk mad. Morgenmad, let frokost, snacks og varm aftensmad. Uden mad: 2000 kr.

Pris: 750 kr. for 3 overnatninger i dobbeltrum. Ekstra overnatninger og enkeltrum kan tilkøbes.

Underviser Karin Børsting

Siden 2005 har jeg undervist i spirituelle temaer og er især optaget af Hjertets Vej, Sjælens integration og at leve som lysarbejder med intuitionen som guide. Jeg kommunikerer med devaerne i naturen og jeg føler mig meget privilegeret i muligheden for, at videregive mine indsigter og erfaringer på den spirituelle vej.

Detaljer