Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Uddannelse til Hjertebaseret SkyggeCoach v/ Lone Lund m.fl. Modul 1: 

23/10/2026 kl. 16:00-25/10/2026 kl. 15:30

Uddannelse til Hjertebaseret SkyggeCoach

Vi lever i en tid, hvor alt, der ikke vibrerer med jordens højeste frekvens, kommer op til overfladen for at blive set og transformeret. Det gælder både på den store kollektive arena – og i vores egne små hverdagsliv.

For i takt med, at vi lukker mere og mere lys ind i hjertet, kommer nye aspekter af vores mørke frem, så det kan blive set og forvandlet. En proces, der indimellem kan byde på en del flere udfordringer, end der ofte skiltes med i mange af de nyere spirituelle selvudviklingsmiljøer.

Den hjertebaserede skyggecoachuddannelse kombinerer det kropslige med det spirituelle og er for dig, der allerede arbejder med bevidsthedsudvikling, og som er klar til at kigge dybere ind i dit eget mørke for at transformere det til lys og integrere det i kroppen gennem hjertet og nervesystemet. Til glæde for både dig selv og alle omkring dig.

Den er også for dig, der arbejder med mennesker, eller ønsker at gøre det, og som gerne vil bruge skyggearbejdet mere aktivt i dit virke.

Den Hjertebaserede Skyggecoachuddannelse giver dig en række unikke og transformerende værktøjer til at tage dit arbejde med både dig selv og dine eventuelle klienter til et dybere bevidsthedsniveau.

Hjertebaseret SkyggeCoaching
Hjertebaseret SkyggeCoaching er et ekstraordinært redskab til at se ind i dig selv og identificere og forvandle de tillærte mønstre og skyggesider, der blokerer for at du kan leve ud fra din autentiske kerne. – Og på den måde udstrømme mere og mere af det sjælslys, der er klar til at bryde frem.

Skyggesider er det, du ikke kan se og acceptere hos dig selv, og derfor heller ikke kan acceptere hos andre. Så længe du ikke kan se og acceptere din egen skygge, vil du blive ved med at møde den i dine omgivelser, og de samme konflikter og problemer dukker op igen og igen.

Traditionel coaching og terapi tager udgangspunkt i personlighedens frustrationer, ønsker og behov. Hjertebaseret SkyggeCoaching dig i stedet med på en rejse, hvor kombinationen af hjernens intelligens, kroppens visdom og hjertets sandhed bringer dig i kontakt med de skjulte skygger, der blokerer for din autentiske kerne.

Uddannelsen er, med andre ord, for dig, der ønsker en varig forvandling i dit liv, og som har taget en dyb indre beslutning om at leve fra et åbent hjerte og forvandle alt, hvad der stadig måtte stå i vejen for, at du kan stå i verden som et fuldt sjælsintegreret menneske.

Formålet med uddannelsen
Formålet med uddannelsen er at sætte dig i stand til at coache både dig selv og dine eventuelle klienter til at se og acceptere ubevidste mønstre og skyggesider ud fra den enkle og effektive Skyggeproces, du vil blive trænet i på uddannelsen, samt anvende en række andre transformerende værktøjer til at forvandle begrænsende følelsesmæssige tilstande, konfliktfyldte relationer og vanskelige problemstillinger.

Uddannelsen er tilrettelagt som et 5 måneders intensivt uddannelsesforløb med både individuel coaching samt praktisk træning, og består af 4 weekend-moduler, 6 træningsaftener. Forløbet afsluttes med frivillig certificering.

Under uddannelsen vil du, ud over at få en række ekstraordinære redskaber til at gå dybere i arbejdet med dine eventuelle klienter, også udvikle din egen evne til at:

  • Få øje på de ting, der spænder ben i dit liv, og få dem forløst
  • Være mere nærværende og fokuseret i dit liv og arbejde
  • Føle indre ro og overskud i hverdagen
  • Skabe og vedligeholde gode og harmoniske relationer
  • Identificere og løse konflikter og problemstillinger ud fra et dybere bevidsthedsniveau
  • Opbygge og bevare din integritet – også under kriser og pres
  • Blive mere bevidst om dig selv og tage det fulde ansvar for dit liv og dine relationer

Dit udbytte
SkyggeCoaching er ikke bare et nyt værktøj til samlingen. Det kræver at du som SkyggeCoach er fortrolig med at identificere og forvandle dine egne skyggesider, og har arbejdet målrettet med denne proces undervejs i uddannelsen. Jo flere skygger du har forvandlet hos dig selv, jo nemmere vil det også være for dig at coache andre til at se og acceptere deres.

Under hele forløbet fokuseres der derfor på skyggecoaching ud fra følgende tre perspektiver: Coachens egen bevidsthedsudvikling og forvandling af ubevidste blokeringer og skyggesider, den ideelle rolle og tilstand som SkyggeCoach, samt kompetent brug af skyggeværktøjerne ift. klienter.

Helt konkret sigter uddannelsen mod, at du efter endt uddannelse er i besiddelse af følgende kompetencer inden for hhv. egen udvikling og skyggecoaching:

Egen udvikling

  • Er bevidst om hvordan sindet konstant kategoriserer alt i (+) og (-), og er fortrolig med hele tankegangen bag skyggecoaching,
  • Ved hvordan du kan bruge livet som spejl til at identificere dine begrænsede mønstre og skyggesider, så du i højere grad kan leve et autentisk liv fra hjertet
  • Er bevidst om egne ubalancer og har lært forskellige metoder til at skabe balance mellem dine maskuline og feminine polariteter
  • Har oplevet, hvordan accept og tilladelse kan forvandle negative følelser til energi og lethed, og hjælpe dig til at elske dig selv og alle dine sider
  • Er blevet fortrolig med Skyggeprocessen og kan identificere og forvandle egne både lyse og mørke skyggesider
  • Har lært at forvandle egne konfliktfyldte forhold til fredfyldte relationer

SkyggeCoachingskompetencer

  • Møder klienten, hvor vedkommende er, og har tillid til, at klienten har adgang til sin egen sandhed og sine egne svar
  • Kan være til stede som accepterende guide uden at overtage eller analysere klientens svar
  • Kan skabe overblik over forvandlingspotentialerne i klientens historie, uden at gå i yderligere psykologisk analyse af problemstillingen
  • Kan identificere den dominerende skyggeside i klientens historie, og guide klienten til erkendelse af skyggesiden
  • Kan guide klienten i kontakt med hjertet og hjælpe klienten med at skabe kontakt til hjertets accept og rummelighed
  • Kan facilitere klienten til at forvandle konfliktfyldte forhold til fredfyldte relationer
  • Kan facilitere klienten til at skabe større indre balance

4 transformerende moduler

Hvert modul er en weekend fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag. Undervisningen foregår på eksklusive hold med max. 16 deltagere, og der arbejdes også både individuelt og i mindre grupper. Der vil være ”hjemmearbejde” mellem modulerne.

Modul 1: Dit indre lederskab 

Du lærer, at 

  • Forstå og forvandle dine egne skygger, og du får konkrete værktøjer til, hvordan du kan håndtere dem, når de spænder ben i dit liv
  • Forstå hvorfor din krop reagerer, som den gør og regulere dit nervesystem, så du står roligt og stærkt i dig selv
  • Frigøre energi i dit liv og spotte dine indre skjulte ressourcer og potentialer
  • Stoppe den indre negative dialog og komme i kontakt med dit hjerte
  • Forvandle egen modstand og selvkritik til indre ro, frihed og glæde
  • Behandle dig selv med omsorg og kærlighed og rumme alle dine følelser
  • Elske dig selv og alle dine sider

Modul 2: Relationernes spejl

 

Du lærer at: 

  • Blive bevidst om dine egne følelser, behov og grænser og respekere andres
  • Mærke og tolke kroppens reaktioner og skelne mellem skyggesider og advarselssignaler
  • Regulere og finde tryghed i dit nervesystem, når du er sammen med andre
  • Tage ansvar for din andel af en vanskelig relation, og vende konfliktfyldte forhold til fredfyldte relationer
  • Tackle svære relationer med ro og overskud
  • Praktisere radikal ansvarlighed – og blive bedre til ikke at tage ting personligt
  • Holde hovedet klart og hjertet åbent i pressede situationer
  • Mærke dine egne grænser og markere dem, når det er påkrævet
  • Holde space for, at andre kan forvandle deres skygger

Modul 3: Lev dit livsformål 

Du lærer at:

  • Blive mere bevidst om din sjælsmission og følge dit hjerte
  • Identificere indre modstand og dens forskellige forklædninger
  • Blive bevidst om tærskelvogterens kraft og bruge den konstruktivt
  • Skabe et liv indefra og ud, hvor du lader din sjæl styre dine handlinger
  • Stå 100% ved dig selv og din sandhed – uanset hvad andre måtte mene eller tænke

Modul 4: Autentisk Formidling

Ud over selve certificeringen, lærer du, at

  • Styrke dit personlige fundament og kommunikere autentisk
  • Give konstruktiv feedback fra hjertet, så du opbygger folk omkring dig
  • Formidle grundprincipperne i Skyggetankegangen til andre
  • Coache andre gennem deres skyggeprocesser
  • Regulere dit nervesystem, når du er nervøs for en opgave
  • Tale fra både hjerne og hjerte i større forsamlinger
  • Fylde det du gør, uden at være ”for meget”

Forudsætninger

Inden uddannelsen
Det forudsættes, at du i forvejen har læst bogen ”Bliv ven med dine skyggesider” af Lone Lund Jørgensen. Bogen kan købes i Den Gyldne Cirkels webshop eller lånes på biblioteket.

Under uddannelsen
Det forudsættes, at du undervejs i forløbet anvender Skyggeprocessen på mindst 8 af dine egne skyggesider, at deltagerne coacher hinanden mellem modulerne samt anvender Skyggeprocessen til at coache mindst 5 ”kaniner” fra ens eget netværk.

Endvidere forudsættes det, at du under uddannelsesforløbet dagligt mediterer minimum 10 minutter efter udleveret lydfil med hjertemeditation.

Undervisere på forløbet
Gennemgående undervisere på uddannelsen vil være Lone Lund Jørgensen, Jimmy Frederiksen og Katinka Vår. Mød dem hver især nedenfor.

Praktiske informationer

Tid & sted
Udviklingsforløbet afholdes på i naturskønne omgivelser på Birkemosegård i Nordsjælland

Modul 1:  Den 23. oktober kl. 16 - 25. oktober kl. 15.30
Modul 2:  Den 4. december kl. 16 – 6. december kl. 15.30
Modul 3:  Den 29. januar kl. 16. – 31. januar kl. 15.30
Modul 4:  Den 5. marts kl. 16 – 7. marts  kl. 15.30

Træningsaftener
Der planlægges med 6 obligatoriske træningsaftener i løbet af uddannelsen. Træningsgrupperne dannes på 1. modul, hvor de enkelte grupper selv fastsætter de specifikke tidspunkterne for træningen, der både kan foregå online og i fysiske grupper alt efter deltagernes bopæl.

Individuel SkyggeCoachingsession

Som supplement til dit personlige skyggearbejde, får du en individuel coachingsession med Lone Lund Jørgensen undervejs i forløbet, hvor du får mulighed for at arbejde intensivt med lige præcis det, der er vigtigt for din proces.

Individuel Kropsterapi
Endvidere får du undervejs i forløbet også en individuel kropsterapi af Jimmy Frederiksen, hvor du har mulighed for at gå i dybden med at forløse fysiske skygger i kroppen.

Pris

Prisen for hele forløbet inkl. Individuel Coaching, Individuel kropsterapi, Kursusmateriale og Certificering er 17.000 kr inkl. moms

Early bird: Spar kr. 500kr ved tilmelding senest den 1.9. 2026

Stipendie: Deltagere med lavindkomst har mulighed for at søge om prisreduktion.

Forplejning
Kaffe, the og snacks er inkluderet i prisen. Deltagerne sørger selv for morgenmad og frokost, og det er muligt at bestille aftensmad til fredag og lørdag.

Sted:
Kurset afholdes i Den Gyldne Cirkel på Birkemosegård, der ligger i naturskønne omgivelser ved Arresø, Sonnerupvej 25, 3300 Frederiksværk.

Den Gyldne Cirkel er et spirituelt center midt i naturen med udsigt ud over til Arresø. Her strømmer en smuk livgivende hjerteenergi, der giver os de bedste rammer for at arbejde med at åbne hjertet og forvandle vores skyggesider.

Det er muligt at overnatte på centeret i både enkeltværelser, dobbeltværelser eller flersengsværelser. Værelser bookes direkte på [email protected]

Læs mere om værelserne HER

Tilmelding

Tilmelding sker efter kort afklarende samtale med en af de tre undervisere, hvor vi i fællesskab finder ud af om uddannelsen vil være noget for dig.

Book din samtale her:

Lone : tlf. 21722103 / [email protected]

Jimmy:  tlf. 61311979/  [email protected]

Katinka: tlf. 27852032/ [email protected]

Ved tilmelding betales kr. 2500,- som ikke betales ved senere framelding.

Restbeløbet: Kr. 15.500 kan betales som engangsbeløb eller i 5 månedlige rater af kr. 3.100,-

Mulighed for betaling via Bruttolønsordningen
Hvis du er ansat i en offentlig eller privat virksomhed kan betalingen aftales som en del af Bruttolønsordningen, hvor din arbejdsgiver betaler uddannelsen og modregner udgiften i din bruttoløn. Det koster derfor ikke din arbejdsgiver penge, du betaler uddannelsen selv, men sparer penge i skat. På den måde sparer du op mod halvdelen af udgiften til uddannelsen.

Læs mere om Bruttolønsordningen her:
https://skat.dk/borger/personalegoder-hvis-du-er-medarbejder/bruttoloensordning

Lone

Lone er bl.a. Sociolog, SkyggeCoach, og forfatter til bogen ”Bliv ven med dine skyggesider og skab fredfyldte relationer."  

De seneste 25 år har hun rejst på, og studeret Hjertevejen med alt, hvad det har indebåret, og har samtidig haft sin egen virksomhed, hvor hun har arbejdet med bevidsthedsudvikling, kommunikation og samarbejde på mange forskellige niveauer. Gennem sit arbejde med skyggeprocessen har hun hjulpet utallige mennesker med at frigøre deres skjulte ressourcer og forvandle konfliktfyldte forhold til fredfyldte relationer. 

Hendes største passion har, gennem alle årerne, været at hjælpe mennesker til at leve indefra og ud og forvandle alt, hvad der kan stå i vejen for, at de kan leve fra et åbent og fredfyldt hjerte.  Læs mere om Lone på www.lonelund.com

Detaljer

  • Start: 23/10/2026 kl. 16:00
  • Slut: 25/10/2026 kl. 15:30
  • Begivenhed Kategori: