Ved Asger Lorentsen 

Under en erkendelsesterapi i juli 2005 i Finland fik vi på et tidspunkt kontakt med et netværk af  store devaer, som har til opgave at lede kosmiske indstrømninger ind i Jordens organisme. I den  forbindelse kom kommunikationen ind på skovdøden i den nordlige del af Skandinavien.  Situationen er her, at kvadratkilometer efter kvadratkilometer af birketræer går ud i disse år, fordi  en snyltende type insekter, der lever på birketræer, ikke længere holdes nede af kolde vintre.  Spørgsmålet til det globale devanetværk var da: Er denne skovdød i overensstemmelse med den  guddommelige plan? Dette udviklede sig videre til en række spørgsmål om den globale  opvarmning. Her kommer spørgsmål, svar og uddybende betragtninger: 

Er det i overensstemmelse med den guddommelige plan, at birkeskove i Nordskandinavien  uddør ? 

Ja, det passer med den guddommelige plan. Mange plantetyper på Jorden vil dø ud for at give  plads til nye plantetyper. Disse nye træer og andre planter er forberedt gennem lang tids intens  aktivitet hos specialiserede devagrupper. De er allerede skabt i æterisk stof og ”frøene” til dem er  nu klar til at nedfældes til det fysiske plan. 

I hvilket omfang er opvarmningen i Skandinavien i overensstemmelse med den  guddommelige plan ? 

Skandinavien er bestemt til at blive varmere. Golfstrømmen vil sende stadigt mere varme til især  den nordlige del af Skandinavien. Dette skyldes dels den menneskeskabte del af den globale  opvarmning og dels hvad der skabes efter den guddommelige plan. Det er ønskeligt, at Nordeuropa  nu får mere direkte sollys, og dette sker ved at der begyndt en proces med en langsom ændring af  Jordens akse på i alt 1-2 %, således at Nordeuropa vender mere direkte mod solen. Nordpolen vil  derved rykke en smule væk fra Grønland. (Kommentar: Mod Alaska og den østlige ende af  Sibirien). 

En anden årsag til den globale opvarmning er, at den åndelige solindstrømning, som forstærker  Jordens hjerte, skaber en stærk intensivering af varmen i Jordens æterlegeme. Jordens hjerte bliver  stadigt mere aktivt – bankende og varmeudstrømmende. Denne varme påvirker også klimaet. Kommentar: Dette kan sammenlignes med, at mange åndeligt indstillede mennesker i disse år  oplever mere solvibration i hjertechakraet og samtidigt lægger mærke til at de får mere varme i  kroppen. 

Hvor meget af Grønlands indlandsis vil smelte ? 

Ca. 20 % af Grønlands is vil smelte. Grønland vil blive varmere og meget mere land vil komme til  syne.  

Kommentar: Dette vil ikke nødvendigvis føre til meget højere vandstand, da det må forventes at  den del af opvarmningen, der skyldes en gradvis polforskydning vil binde mere is i den modsatte  ende af Nordpolen og Antarktis. En beregning vil antageligt vise, at denne forskydning vil medføre  en øget vandstand i verdenshavene på højst 30 cm. Indtrykket fra devanetværket var, at  polforskydningen – og derved den store reduktion af Grønlands is og heraf følgende stigning i  verdenshavene – vil foregå over mange hundrede år. 

Hvor stor en del af grøndlandsisens smeltning skyldes menneskeskabt opvarmning? Halvdelen skyldes den guddommelige indgriben og halvdelen er menneskeskabt.  Kommentar: Dette må forstås således, at den guddommelige indgriben igen skal fordeles mellem  polforskydning og solindstrømning. 

Hvor stor en del af de øvrige forstyrrelser i klimaet med f.eks. stærkere cykloner og stærkere  el-Ninjoeffekter er menneskeskabt ? 

75% heraf er menneskeskabt.  

Kommentar: forskellen til grønlandsisens smeltning må skyldes, at forstyrrelser i de subtropiske og  tropiske områder ikke er påvirket af den lille polforskydning, men kun af Solindstrømningen og  den menneskeskabte opvarmning. Ud fra en sammenlægning af disse tal må vurderingen være, at 2/3 af den globale opvarmning er menneskeskabt, men kun halvdelen af temperaturstigningen i  Nordeuropa. Tallet på 2/3 svarer også til det tal som klimaeksperterne er mest enige om, når de  studerer temperaturudsvingene i det 20. århundrede, og når de sammenligner disse med  solpletaktiviteternes indvirkning på den målte gennemsnitstemperatur på jorden år for år. Derved  synes også den åndelige tese bekræftet, at der er en sammenhæng mellem intensiveringen i  udstrømningen fra Solens åndelige hjerte og de senere års forstærkede solpletaktivitet. 

Er der ”bekymring” over den menneskeskabte del af opvarmning? 

Hovedindtrykket her var en forbavsende stor accept af denne ud fra, at den til dels passer ind i den  guddommelige plan, og der forventes en vækkelse af en større ansvarlighed i menneskeheden, som  vil mindske Co2- udledningen. På spørgsmålet om, hvad menneskeheden kan gøre for at begrænse  den del af opvarmninger, som ikke passer til Planen blev svaret delt i to: 

En del af menneskeheden er sovende i forhold til ansvarsspørgsmålet. De ønsker ikke at  forholde sig til det og bekymrer sig ikke om opvarmningen. (Det planetare deva-netværk kunne ikke  se, hvorledes denne gruppe kunne vækkes)  

Den del af menneskeheden, som er bevidst om sit medansvar, og som har et ønske om at  mindske co2-udledningen har den problemstilling at de er bange for at miste noget af deres  materielle velfærd kombineret med dårlig samvittighed og en følelse af at være dårlige mennesker.  Det er nemmere at ændre sig, når man føler at man er god og at det er muligt at ændre sig. Der er  således en stor opgave med at hæve bevidstheden, få optimisme om at det er muligt og få en indre  villighed til at samarbejde med hinanden og de indre planer om opgaven. Der er også en opgave  om at forstå og lære, hvad der kan gøres. 

Afsluttende kommentar 

  1. Hvor stor en del af de menneskeskabte 2/3 er acceptabel efter Planen? Det virkede her  som om der ikke var så stor bekymring om den globale opvarmning. Dette skyldes  antageligt dels en forventning om at det vil lykkes menneskeheden at indgå et  guddommeligt samarbejde om reduktion af drivhusgasserne, før det accelererer for meget,  og dels at selv om måske kun 1/3 af opvarmningen skyldes øget solindstrømning, så er  måske 1-2 grader varmere end nu acceptabelt og i overensstemmelse med den højere plan.  Jf. at der tidligere i forhistorien har været et par grader varmere end nu uden at den globale  opvarmning løb løbsk, og jf. at det må være forudset, at menneskehedens teknologiske  udvikling ville medføre et stort forbrug af fossile brændsler. 
  2. Vil polen forskyde sig rent fysisk? At der ville ske en forskydning, som måske allerede  så småt er begyndt, var devanetværkets opfattelse. Hvis deres opfattelse er rigtig er der 3  muligheder. Den ene mulighed er at forskydningen kun sker på det æteriske plan og i  retningen for Jordens kundalinistrømme samt de store elektromagnetiske van allan-bælter,  som strømmer gennem nordpolen og sydpolen. Klodens hjertecenter kan derved forskydes  mod Nordeuropa og øge varmen dér. Den anden mulighed er, at det europæiske og  nordamerikanske kontinent flyder sydpå, jf. at fund af tropiske planterester i Grønlands  undergrund viser, at Grønland for mange millioner år siden har ligget relativt tæt på  ækvator. Den tredje mulighed er en konkret ændring af jordens akse i forhold til solen. 
  3. Hvordan vil en forskydning af Jordens akse kunne registreres? Hvis Jordens akse  ændrer sig væsentligt i forhold til solen, vil det kunne måles, og en registrering af det vil  antageligt blive offentliggjort først i videnskabelige tidsskrifter og senere, når ændringen  bliver markant, vil offentligheden få kendskab til det bl.a. fordi det vil påvirke klimaet i  mange lande. Bemærk at indtrykket fra deva-netværket var, at forskydningen vil foregå  over flere hundrede år. En forskydning på 1,5 grader betyder at København klimamæssigt  vil ligge på niveau med Rødby, og at Oslo vil ligge på niveau med Gøteborg. Alt andet lige  vil det antageligt få temperaturen i Skandinavien til at stige ca. 0,7 grad. Når dertil lægges  øget sol-hjerteindstrømning i Nordeuropa og øget menneskeskabt global opvarmning, vil  en stigning på 2-3 grader i gennemsnit på et år være et kvalificeret gæt. Den  menneskeskabte del af disse 2-3 grader vil antageligt slå igennem inden for 50 år.  Solindstrømningsdelen inden for 100 år og polforskydningsdelen inden for flere hundrede år. En temperaturstigning på 2-3 grader svarer til at Danmark får samme klima som  London eller Hamburg har nu.