Den dag der ikke mere er noget; hverken at leve eller dø for, skuer du helvede

Dette kapitel handler om Jesu discipel Judas. Det er opdelt i tre dele.

• Først beskrives Judas ud fra Det Nye Testamente. Her står der stort set kun om Judas gerninger, men ikke noget særligt om: Hvorfor han handlede, som han gjorden. Der står heller ikke noget direkte om Judas kontra hans karakter. Efter hans handlinger, hvis de står til troende, har hans moral været mere end flosset. Når jeg læser om ham i D.N.T., da får jeg en fornemmelse af en mand, der rummede og skjulte en stor indre vrede. Hvis denne tanke er sand, kan det være med til at forklarer hans handling. Står der alligevel noget i D.N.T. om, hvorfor Judas handlede, som han gjorde? Findes der nogen ældre skrifter, hvor der står om Judas?

• Til det sidste spørgsmål er svaret: Ja, det gør der i Judasevangeliet. Det er en gnostisk tekst, der menes at stamme fra ca. 150 evt. Lad os se på dette evangelium for evt. at blive klogere. Er det her muligt at finde nogen bevæggrunde for; hvorfor Judas handlede, som han gjorde?

• Kapitlet afsluttes med Judas ankomst til Himlens Port, og hvad der sker der.

Judas kontra Det Nye Testamente

Navnet Judas var et meget brugt og populært navn på Jesu tid. I dag er navnet synonym med en forræderisk person. Han er en værre Judas.

Hvem var Judas? Han var en af Jesus 12 disciple, og ham der forrådte Jesus i Getsemane Have dagen før Langfredag. I Det Nye testamente er han udråbt til den helt store skurk. Den dag i dag betragtes han stadig som en stor slyngel. Judas er omtalt i alle fire evangelier og i Apostelens Gerninger.

I Johannesevangeliet hører vi, at han var ansvarlig for pengekassen i kredsen omkring Jesus. I den forbindelse stjal han af kassen. Da Jesus og hans disciple når Jerusalem op til påske, opsøger Judas ypperstepræsterne, og spørger dem, hvad de vil give for, at han forråder Jesus. Han får 30 sølvpenge for at afsløre, hvor de kan finde Jesus og pågribe ham, uden det kommer uro eller optøjer. Jesus afslører Judas og hans kommende forræderi for disciplene, da de deler brødet Skærtorsdag. Efter det forlader Judas kredsen. Som der står i D.N.T.: Det var nat. Og ganske rigtigt: Om aftenen føre han så ypperstepræsternes soldater til Getsemane Have. Her udpeger Judas Jesus, ved at kysse ham. Judas forråder altså Jesus ved at kysse ham. Derfor er ”judaskysset” den dag i dag et berømt udtryk for det ultimative forræderi.

I Matthæusevangeliet fortryder Judas sin gerning. Han erfarer, at hans forræderi har ført til en dødsdom over Jesus. Så Judas opsøger ypperstepræsterne for at levere de 30 sølvpenge tilbage. Judas erkender: Jeg har syndet og forrådt uskyldigt blod. Til det svarede ypperstpræsten: Hvad kommer det os ved. Så kastede Judas pengene ind i templet, forlod stedet og gik hen og hængte sig.

I Markusevangeliet er beretningen om Judas meget lig den i Matthæusevangeliet.

I Apostlenes Gerninger er der en mere farverig beretning om Judas død. Her styrter han på hovedet, så hans mave går i stykker og alle hans indvolde vælter ud.

Både i Johannesevangeliet og i Lukasevangeliet begrundes Judas gerning med: Satan for i ham. Så en egentlig forklaring på; hvorfor Judas gjorde, som han gjorde, får vi ikke i D.N.T. eller gør vi? Det vender jeg tilbage til.

Judas er en kontroversiel person, dette trods hans frygtelige gerninger. Mange hævder; han var en skurk, men var han en helt i Jesu lidelseshistorie? Uanset hvordan man vender og drejer det, så var hans gerninger nødvendige begivenheder, der førte til Jesus korsfæstelse og opstandelse, som ifølge den kristen teologi bragte frelse til menneskeheden. Altså var Judas en uundværlig del af Jesus lidelseshistorie. Judas var uundværlig i påskedramaet, men en helt var han just ikke.

• Nogen betragter Judas som en revolutionær, en der følte sig udenfor, den sidst tilkomne discipel. Var han det?

• Var han blot optaget af sine egne drømme og forventninger?

• Havde han en dårlig moral?

• Var han glad for penge og ikke særlig religiøs?

Spørgsmålene trænger sig på. Lad os se, om vi kan finde svar på nogle af dem. Men lad os først se på Judasevangeliet.

Judasevangeliets tilblivelse

Det der i dag kendes som Judasevangeliet dukkede op i Ægypten i 1970´erne, og var skrevet på Koptisk i et læderindbundet papyrusskrift, der var i en elendig forfatning. I dag er evangeliet restaureret og opbevares på det koptiske museum i Kairo, Ægypten. Denne række af løsrevne tekster kendes ved navnet ”Codex Tchacos.” En kulstof 14–datering har vist: Kodekset blev skrevet mellem år 300/400 evt. Flere forskerne hævder: Den koptiske tekst er en oversættelse af en tidligere tekst, der oprindeligt var skrevet på græsk. Det Judas–evangelium vi kender i dag, er inspireret og gendigtet ud fra af teksterne i Codex Tchacos.

Judasevangeliet er omtalt i antikke tekster, der bl.a. er skrevet af Irænæus (130/202). Han var biskop i Lugdunum i Gallien, det nuværende Lyon i Frankrig. I hans værk ”Adversus Haereses” (Imod kætterne) omtaler han ”Judasevangeliet.” Irænæus stempler det som kætteri og en opdigtet historie.

Var den tekst som Irænæus skriver om, det samme som i ”Codex Tchacos?” Marvin Meyer der var med til at analysere teksten siger, at Irænæus korte beskrivelse stemmer godt overens med den foreliggende koptiske tekst. Ingen af de forskere der har analyseret ”Codex Tchacos”, har hævdet, at den indeholder historiske oplysninger. Det er mere end besynderligt. Det hører med: Der er uenighed blandt forskerne om ”Codex Tchacos” er identisk med det ”Judasevangelium” som Irænæus omtaler i hans værk mod kættere.

Judasevangeliet er oversat til dansk. Som forfatter er angivet Benjamin Iscariot, der angiveligt var Judas søn. Reelt er evangeliet blevet til i et samarbejde mellem professor F. Maloney og forfatter Jeffrey Archer. Der er altså tale om en gendigtning. Hvor Jeffrey Archer lader Benjamin tegner et hengivent billede af sin far, der kom i tvivl om Jesus var Messias. Evangeliet fremstår som et vidnesbyrd, der er gengivet af en, der var tæt på begivenhederne.

Det store problem: Når jeg læser bogen, fremstår den som en skønlitterær beretning og ønsketænkning om Judas. Det rejser nogle spørgsmål:

• Var det Judas søn Benjamin, der skrev Judasevangeliet?

• Hvor meget er forfatterens fri fantasi og ønsketænkning om hans far?

• Hvor meget sandhed kan man tillægge det, der står i ”Judasevangeliet” om, hvilken rolle Judas spillede i forhold til Jesus og disciplene?

• Er Bibelen den ægte vare?

• I Apostelen Gerninger 20. 29/30. Talen til de ældste i Efesos siger Paulus: ”Jeg ved, at når jeg er borte, vil der komme glubske ulve til Jer, og de vil ikke skåne hjorden. Ja, blandt Jer selv vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene med sig. Derfor skal I være på vagt.”

Forudsiger Paulus her en falsk lære? Er det, som Benjamin skriver om sin far Judas i Judasevangeliet en falsk lære af andre kaldet kætteri?

Hvad står der i Judasevangeliet?

Her er gengivet essensen af, hvad der står i dette evangelium:

– På flere punkter adskiller Judasevangeliet sig fra de fire bibelske evangelier. Judas indtager Peters rolle som førstemand bland disciplene. Judas er Jesus særligt fortrolige, der forstår Jesus budskaber, mens de andre disciple misforstår eller ikke forstår hvad Jesus forsøger at lære dem.

– Judas begår ikke selvmord, men bliver korsfæstet af Romerne. Det sker, da Judas er ca. 70 år gammel, og han lever i essær–samfundet Khirbet Qumran ved Døde Havet. I år 68 evt. bliver Qumran indtaget af Romerne og jævnet med jorden. Judas bliver i den forbindelse pågrebet, dømt til døden uden retssag, og derefter bliver han korsfæstet.

– Under en samtale mellem Judas og sønnen siges følgende: Citat fra Judasevangeliet… Hvilke andre løgne og injurierer, udspreder disse Mænd? (Jesu disciple) Sønnen svare, at Judas havde forrådt Mesteren for tredive sølvpenge… Da Judas hører disse ord mister han besindelsen. Citat slut. Det er fra side 88 i Judasevangeliet.

– I Judasevangeliet påstår Judas at flere beretninger om Jesus er løgn. Det gælder bl.a. bryllupsfesten i Kana, hvor Jesus forvandler vand til vin og at Jesus gik på vandet.

– I Judasevangeliet hævdes det, at Judas var elev af Johannes Døberen.

– I Judasevangeliet skildres Judas som en, der er blevet udvalgt af Gud som et redskab for et storslået og forudbestemt mål.

– I Judasevangeliet anses Judas som en positiv skikkelse, en helt der handlede på ordre fra Jesus eller Gud selv.

– Judasevangeliet består af en mindre ustruktureret samling af udsagn om Jesus og korte samtaler mellem Jesus og Judas.

– Judasevangeliet er tydeligt kritisk over for Jesu disciple og de fire evangelier.

– Judasevangeliet er ikke et filosofisk eller retorisk sammenhæng – tværtimod. Det er en skriftlig rodebutik.

Refleksion

Flere steder har jeg rejst spørgsmål af forskellig art om Judas. Hvem han var eller ikke var. Lad os tage de rejste spørgsmål et af gangen:

• Nogen betragter Judas som en revolutionær, en der følte sig udenfor, den sidst tilkomne discipel. Var han det?

Svar: Et ved vi, han var den sidste tilkomne discipel. Reelt ved vi ikke noget om de to andre spørgsmål. Der findes flere teorier om, at Judas gik ind for, eller var medlem af oprørsgruppen Sicarii. Navnet er afledt af sicaen, en daggert som var deres foretrukne våben. Gruppen var frygtet for deres politiske attentater. De myrdede med koldt blod deres fjender. Det skete bl.a. i Jerusalem. Mig bekendt er der ikke noget endegyldigt historisk belæg for, om Judas var revolutionær eller ej.

• Var Judas blot optaget af sine egne drømme og forventninger?

Svar: Ja, det vil jeg hævde. Judas havde en forventning om, at Jesus ville være den kommende konge og udfri Israel fra Romersk besættelse. I denne forventning eller tro kan der skjule sig et oprørsk karaktertræk. Judas troede derimod ikke på, at Jesus var den kommende Messias.

• Havde Judas en dårlig moral?

Svar: Ja. Han stjæler fra deres fælles kasse. Han forråder sin Mester, for en sum penge. Han fortryder og begår selvmord. Begrundelsen for mit klare ja til Judas manglende moral er udtrykt i de næste tre sætninger: Din morals stemme hedder samvittighed. Din væremåde er et udtryk for dit moralske udviklings niveau. Al moral handler især om viljen til det gode eller manglen på samme.

• Var Judas glad for penge og ikke særlig religiøs?

Svar: Judas var måske glad for penge, men reelt ved vi det ikke. Hans inderlige eller dybe religiøsitet kender vi ikke. Vi ved dog, at han ifgl. Judasevangeliet fornægter nogle af Jesus mirakler. Det tyder ikke på en inderlig religiøsitet.

• Er det Judas søn Benjamin, der skrev Judasevangeliet?

Svar: Det hævdes, at det var Benjamin. Det Judasevangelium vi kender i dag er en gendigtning, og er derfor ikke pålideligt.

• Hvor meget er Benjamins fri fantasi og ønsketænkning om hans far?

Svar: Det kan der ikke gives noget konkret svar på.

• Hvor meget sandhed kan man tillægge det, der står i det Judasevangelium vi kender i dag om, hvilken rolle Judas spillede i forhold til Jesus og disciplene?

Svar: Det er en trossag. Der skal vælges: Begik Judas selvmord som beskrevet i D.N.T.? Eller
dør Judas på et kors i år 68 evt. som hævdet i Judasevangeliet? Begge dele kan jo ikke være sandt.

• Er Det Nye Testamente den ægte vare?

Svar: Det Nye Testamente er ikke den ægte vare. Det er blevet til over en 300 årig periode. Hvor indholdet er blevet oversat og kopieret gange på gang og samtidig tilpasset tidens trend. Kirkefader og biskop Irenæus (130/202) er den første, der definerer de fire kanoniske evangelier. Han begrundede det med: Disse fire evangelier er de autentiske. Ligesom der kun eksistere fire verdenshjørner, fire vindretninger, og fire søjler der holder himlen oppe, så kan der kun være fire evangelier. Han hævdede; de er skrevet af Jesu apostle: Matthæus, Johannes samt Markus, der var Peters discipel og Lukas der var Paulus disciple. Alle øvrige evangelier, som der cirkulerede mange af, er det rene kætteri. De bør fordømmes og brændes. Trods Irenæus og Det Nye Testamentes tilblivelse, vil jeg dog tillægge de fire evangelier i D.N.T. langt større troværdighed end Judasevangeliet. Jeg vil også hævde: D.N.T. har et klart kærligheds budskab og udtrykker megen visdom. Dette modsat Judasevangeliet.

• Kan der siges noget positivt om Judas?

Svar: Ja. Judas virker meget menneskelig med hans begær og svigt. Trods det siger Jesus til Judas (Matt. 13. 27): ”Min ven, nu har du gjort dit.”

Det helt store spørgsmål: Vendte Judas 180 grader rundt. Fra et forsøg på, at tjene Jesus, til at tjene en Sort Mester? (I kristen terminologi Satan). Ja, det er en mulighed?

Mørke kontra lys

Under hele hændelsen i Jerusalem, der kulminerede med Jesus korsfæstelse, udspillede der sig en stor kamp mellem lys og mørke. Dette er belyst af Asger Lorentsen. Det sker især i en af hans bøger.

1. I bogen ”Det levende verdensbillede” giver Asger Lorentsen en lærerig forklaring på lys kontra mørke, og nødvendigheden af både lys og mørke findes på jorden. I bogen er gengivet et møde, hvor der udspiller sig en samtale med en Sort Mester.

Asger spørger: Hvem er du?

Svar: Jeg var den, der fik henrettet Jesus. Og gennem hele kristendommens historie har jeg stået for at stoppe lysets indtrængning.

Asger spørger: Hvad er din opgave på Jorden?

Svar: Jeg har modvirket den kristuskraft, der gik ned ved Golgata, for den kraft blev meget større end jeg havde regnet med. Jeg ønsker, at menneskene skal udvikle alvor og målrettethed. For meget lys og kærlighed gør, at menneskene ikke tager livet alvorligt. Jeg ønsker, at de skal være jordnære og praktiske i deres livsindstilling. Følelsen af åndelig frelsthed får dem til at tage for let på livet.

Asger spørger: Hvorfor interesserer I jer for mit arbejde?

Svar: Vi har stor respekt for dit arbejde, fordi vi har set, hvor vedholdende du har arbejdet gennem 2000 år. Men vi er imod, at I uddanner så mange lysarbejdere, fordi dette ikke er en del af aftalen.

Asger spørger: Hvordan har den balance, der har været mellem lys og mørke i de sidste 2000 år, svaret til den aftale, der har været mellem lys og mørke?

Svar: For 2000 år siden var der megen personlighedsenergi i menneskene. Derfor var det nemt for os at finde meget viljestærke ledere i kirken, som vi kunne stimulere, så de misbrugte deres magt. I næsten alle ledere i kirken som vi kunne påvirke, blev tærskelvogterne styrket, så disse ledere kunne være med til at skabe alvor og personlighedsenergi i kristendommen. Tilsammen har mørket nok fået for meget indflydelse i forhold til aftalen.

Kommentar af Finn: Her ser vi: Lysindstrømningen, som den Sorte Mester oplevede det, blev alt for stor ved Golgata begivenheden. Derfor gør han og hans brødre alt for at ”sabotere” tilblivelsen og udviklingen af kristendommen gennem ca. 2000 år. Som jeg ser det, så er Den Sorte Mesters ord er et stort argument for: Kristendommen bør reformeres og tilføjes væsentligt nyt. Den kristendom vi i dag kender, skal anskues i et nyt og klart lys.

Lysarbejderne er kommet for at blive. Thi; deres arbejde er en nødvendighed, for et nyt og meget anderledes syn på kristendommen end det gængse, der i dag lyder fra alverdens prædikestole. For mig er det ret uhyggeligt: Mange præsters ord er indirekte styret af Satan, men uden de på nogen måde er bevidste om det. Alle lysarbejdere skal være forberedt på: Modstandskræfterne prøver at sabotere deres arbejde.

2. I Bibelen står: ”Satan for i ham.” Det er en enkel og fulddækkende forklaring på Judas forræderi. Det dækker kort og præcist, hvad der skete. Asgers samtale med den Sorte Mester bekræfter det, og samtalen uddyber de sorte mestres arbejde, samt hvad der gemmer sig bag ordene: Satan for i ham. Man kan også sige: Judas bukkede under for modstandskræfterne. (Det er et andet ord for Sorte Mestre). De formåede til fulde og med stor succes, at stimulere Judas personlighedsenergi.

Judas ankomst til Himlens Port

I lyslandskabet oppe ved Himlens Port er der blandt de forskellige engle og nogle karmiske rådgiver bekymring. År efter år er henrullet på Jorden, og de kan ikke forstå, hvor Judas bliver af. Alle de andre med relationer til Golgata dramaet er for længst ankommet, men disciplen Judas mangler stadig. Det besluttes at sende en dødsengel ned til Jorden for at lede efter Judas. Dødsengle kan orientere sig i det tungeste, tunge mørke. De kan skrue langsomt op for lyset, og på den måde løfte en sjæl ud af det tungeste mørke, hvis det er nødvendigt. De kan også ”kalde og kommunikerer” på og med forskellige andre engle.

Dødsenglen når ned til Jerusalem, dæmper sin lysstyrke og bliver et med et ubeskriveligt og kulsort mørke på Golgata. I dette mørke aner englen en sjæl, der farer forvirret rundt og rundt og rundt i et evigt kaos, uden at komme nogen vegne. Pludselig aner Judas, at der er nogen i nærheden af ham, og han stopper op. Efter en stund udbryder han: ”Jeg har lidt de værste pinsler, og gentaget hængningen gang på gang, følt kvælningen og kan ikke få mig gjort fri af strikken om min hals. Er jeg død? Er dette helvede? Hvem er du?

Dødsenglen skruer lidt om for lyset og spørger: ”Kan du se mig?”

Efter en rum tid siger Judas: ”Nu er det kul sorte mørke aftaget lidt. Jeg kan se en svag lysprik et sted ude i mørket.”

Svaret lyder: Det du ser, er mig, en dødsengel.”

”En dødsengel, så er jeg altså død.” Lyder svaret.

”Ja. Du er død. Kan du se lyspletten i det fjerne, der er blevet tydeligere. Kom nærmere, kom nærmere.”

”Den satans strik er ved at kvæle mig. Nej, nu forsvinder den langsomt, kvælnings fornemmelserne aftager, i takt med at lysprikken bliver tydeligere og tydeligere. Jeg er altså ikke i helvede.”

”Nej, men du har i en længere periode gennemgået et sandt helvede. Ved et selvmord søger du kontrol over døden og håner dermed livet. Det er ikke den bedste indgangsvinkel til efterlivet.” Lyder svaret.

”Det kan jeg kun give dig ret. Jeg troede blot; når jeg hængte mig, så døde jeg, var væk, og det var det. Et lys der blev slukket og aldrig mere tændt.” Svare Judas.

Dødsenglen skruer lidt op for lyset og siger: ”Nu kan du se mig som et svagt hvidt lys. Nu skruer jeg langsomt op for lyset, det løfter os op, og om lidt er vi oppe ved Himlens Port, hvor du er ventet.”

”Er der nogen, der venter på mig?” Spørger Judas.

”Ja. Du er savnet. Om et kort øjeblik er vi oppe ved Himlens Port.”

I dette lyslandskab møder Judas en kærlig hjælpeengel og dødsenglen takker af. Hjælpeenglen siger til Judas: Du er endnu ikke klar til at gennemgå dit forgangne liv. Så nu følger jeg dig over til ”Hospitalet,” hvor din sjæl vil blive healet på vores ”skadestue”. Når det er sket, vil du være klar til at møde de karmiske rådgivere, så dit forgangne liv kan blive evalueret.

”Hvor længe skal jeg være der?” Spørger Judas.

”Det kan jeg ikke svare konkret på. Der forestår en længere healings proces. Når den er overstået, så følger der en ny proces i et smukt lyslandskab, hvor du skal genfinde dig selv.”

Med disse ord bliver Judas indlagt.

Ovenstående beretning om ”Judas ankomst til Himlens Port” er et forsøg på at forklare, hvad der ske efter Judas fysiske død.

Bøger der relaterer til dette kapitel:
Bibelen: 1. udgave og første oplag. Det Danske bibelselskab 1992
Bibelens skjulte visdom 1. og 2. Geoffrey Hodson. Visdomsbøgerne
Bogen om Bibelen. Redigeret af: Pat og David Alexander. Aschehoug Forlag
De store indviede. Edouard Schure. Lemuel Books
Det Nye Testamentes omverden. Birgitte Hjort Graakjær. Århus Universitets Forlag
Døden det store eventyr. Alice A. Bailey. Esoterisk center forlag
Hvad sker der efter døden? Geoffrey Hodson. Visdomsbøgerne
Judas Evangeliet. Benjamin Iscariot. Forlaget Hovedland
Karma og Dharma. Alice A. Bailey. Esoterisk center forlag
Kosmisk ild. Alice A. Bailey. Esoterisk center forlag
Kristi tilsynekomst. Alice A. Bailey. Esoterisk center forlag
Politikens Filosofileksikon. Redigeret af Poul Lübcke. Politikens Forlag
Politikens håndbog i verdens religioner. Politikens Forlag
Politikens symbol leksikon. Politikens Forlag
På vejen opad. Oscar Busch. Visdomsbøgerne
Sjælens lange rejse mellem himmel og jord. Oscar Busch. Visdomsbøgerne
Sjælens Leksikon. Donald Watson. Forlaget Gyldendal
Sjælen livets kvalitet. Alice A. Bailey. Esoterisk center forlag
Sjælens lys. Alice A. Bailey. Esoterisk center forlag
Strålerne og indvielserne. Alice A. Bailey. Esoterisk center forlag
Symbol ordbog. J. E. Cirlot. Visdomsbøgerne
Teosofien i grundtræk. Geoffrey Hodson. Visdomsbøgerne

NB.
Hvis du vil vide mere om teosofi, åndsvidenskab og spiritualitet, så er det muligt at købe bøger og DVD´er om disse emner i vores bogudsalg eller via vores webshop.
Du skal også være velkommen på vores forskellige kurser.
Se mere på: www.dengyldnecirkel.dk.

Kærlig hilsen Finn B. Langgaard.