Findes der en original biografi af Jesus? Ja. Den er ”skrevet” af Jesus, men blot ikke i ord. Jesus efterlod et visitkort, som det tog to tusinde år at tyde, og den dag i dag rummer det fortsat mysterier. Det er dybt alternativ, og den eneste af sin slags i verden. Hvad snakker vi om?

Ligklædet i Torino

Kan der siges noget om, hvordan Jesus så ud? Ja. I Torinos Domkirke opbevares et mystisk og gådefuldt ligklæde. På det er afbilledet en mishandlet og nøgen mand i helfigur, men ikke et hvilken som helst mand. Det påstås, at være Jesus der er aftegnet på klædet kort efter hans død på korset for ca. 2000 år siden.

Om dette fænomen har en dansk læge Niels Svensson skrevet en bog. Den hedder: Det sande ansigt – Jesus og ligklædet i Torino. Han er medlem af en international gruppe af videnskabsfolk, der har forsket i ligklædet og dets historie. I bogen har han samlet al nyere forskning om ligklædet, og det peger i en retning. Med en mængde detaljer og uddybelser sandsynliggøres det: Ligklædet er ægte, og det er Jesus, der er afbilledet.

Forfatteren er mediciner, og uddannet inden for naturvidenskaben, med dens tankegang og sprog. I mere end 30 år har han beskæftiget sig med ligklædet og spørgsmålet: Er det ægte eller falsk? Om sig selv siger han: Jeg er medlem af Folkekirken. Af gemyt er jeg skeptisk. Tvivl er ubehageligt, men nødvendigt. Her er han helt på linje med den danske filosof Peter Thielst, der udtaler: ”Man bør tvivle om alt, og tro på meget.”

For Niels Svensson starter det med, at han undrer sig. Hvorfor tilbeder ca. 2 milliarder mennesker Jesus? Et menneske der har lidt den mest grufulde og ydmygende form for henrettelse. Han lægger svaret i munden på Paulus: Kristus opstod. Dybest set handler hans bog om dette, anskuet gennem et naturvidenskabeligt objektiv og ikke så meget et teologisk. Hen af vejen, som bogen skrider frem, afslører forfatteren en god portion teologisk viden, samt en filosofisk og logisk måde at udtrykke sig på. Det gør bogen unik og stærkt læseværdig. Selv siger forfatteren: ”I berøringsfladen mellem den videnskabelige og religiøse verden, fremstår ligklædet i Torino som en samlet udfordring for vores erkendelse. Det er denne fornyende indsigt og dens perspektiver, jeg gerne vil dele med andre.” (Citat fra side 11 i Niels Svenssons bog).

Netop den fornyende indsigt, og især dens perspektiver er noget helt afgørende i synet på Jesus og evangelierne. Da jeg læste bogen, blev jeg dybt berørt og vildt begejstret. Derfor har jeg valgt, at skrive om ligklædet med udgangspunkt i Niels Svenssons bog.

Selve klædet er beskrevet i detaljer. Hvordan det er vævet af hør. Det er 4,42 meter langt og 1,14 meter bredt. Det svare nøje til middelhavslandenes måleenhed i oldtiden, cubit. Så det var 8 gange 2 cubit. På klædet er afbilledet en mandsperson i naturlig størrelse. Der er to billeder, det ene set forfra og det andet set bagfra. Billederne fremtræder som negativer eller en art røntgenbillede, og der anes flere knogler.

Det første spørgsmål der rejses i bogen: Hvordan kan vi vide, at det er den korsfæstede Jesus der er afbillede på ligklædet? Kunne det ikke være en af de tusinde af oprører eller kriminelle, der på den tid blev korsfæstet af den romerske besættelsesmagt?

Svaret der gives: Jesus er den eneste kendte korsfæstede, der blev tornekronet, stukket i siden, ikke fik knust skinnebenene, som kun lå 36 timer i graven, og pludselig forsvandt, eller opstod fra de døde som kristendommen hævder. Hvis disse kendetegn kan genfindes på ligklædet og flere til, bliver der overensstemmelse mellem de fire evangelier og billedet. Samtidig er det et tungtvejende argument for klædets ægthed.

Hvad vidner ligklædet om?

Hvor høj er manden på klædet, og hvor gammel blev han? Manden der er afbilledet på ligklædet var mellem 174 og 183 cm. høj. Det er et mishandlet lig der er afbilledet, og på grund af, at benene er bøjede kan højden ikke oplyses præcis. Længden afhænger af udregninger og målemetode.

I Lukas Evangeliet oplyses det, at Jesus var 30 år da han begyndte sit virke, dvs. omkring 33 år da han døde. Dette stemmer ikke overens med aftrykket på ligklædet. Ud fra det skønnes alderen til omkring 40 år. Hvis det er Jesus der er afbilledet?

Alderen på omkring 40 år understøttes af en udtalelse i Johannes Evangeliet: ”Du er endnu ikke 50 år, og du har set Abraham.” Sådan ville man næppe udtrykke sig, hvis Jesus kun var 33 år. Astronomer har regnet tilbage, og fundet ud af, at ”stjernen” over Betlehem kan dateres til år 7 f. Kr. I skrifter af Biskop Irænæus hævdes det, at Jesus var mellem 40 og 50 år. Ud fra dette taler meget for: Jesus var omkring 40 år, da han blev henrettet. (Irenæus 130/202 var kirkefader, teolog og Biskop i Lyon).

Hvad vidner de to billeder på ligklædet om? De vidner om flere skader på personens hoved. Næsen var brækket, vævet omkring øjnene, i panden og på den ene kind, samt i hele hovedbunden var beskadiget.

Evangelierne fortæller, at Jesus, efter forhøret hos ypperstepræsten Josef Kajfas, blev slået i hoved med knytnæver og stokke, det samme gjorde de romerske soldater i Antoniaborgen.
Personen der har ligget i ligklædet er blevet pisket. Der er fundet 120 mærker efter piskeslag på både bagsiden og forsiden af kroppen. Han burde være død af dette. Normalt var, at døden indtraf før 100 piskeslag. Ligklædet afslører også hvilken type pisk der blev brugt, samt at piskningen blev udført af to bødler. De brugte en romersk pisk med navnet: Flagrum plumbatum. Evangelierne berettet af Jesus blev pisket af romerne, inden han blev korsfæstet.

Ligklædet vidner også om: Personen der er afbillede på ligklædet har haft en tornekrone på af form som en kalot. Ligklædet afslører også hvilken type tornebusk det formentlig var, der blev brugt. Evangelierne oplyser, at Jesus blev tornekronet inden han blev ført ud til henrettelse. I Johannes Evangeliet er tornekroningen den sidste mishandling Jesus bliver udsat for inden korsvandringen.

På ligklædets rygbillede er der fundet mærker efter slidsår på skuldrene, og den venstre skulder er gået af led. På ligklædets forsidebillede er der på knæene fundet mærker efter skrabnings sår. Der har været blødninger fra knæene og hævelser, det tyder på, at knæskallerne var beskadiget. Af evangelierne fremgår det: Jesus selv bar sit kors, og faldt flere gange på vej ud til Golgata. Det forklarer slidsårene på skuldrene, en skulder der er gået af led, samt hævelser og blødning fra og i knæene. Jesus har været i virkelig god form og kondition, siden han har kunnet overleve alle disse mishandlinger. Det er et mysterium, at det kunne lade sig gøre.

Blev personen der er afbillede på ligklædet korsfæstet? Bogen beskriver nøje korsfæstelsens historie, hvilken typer kors og nagler der blev brugt, samt hvordan de korsfæstede blev hængt op til en modbydelig og langstrakt torturdød. Man har også undersøgt, hvordan et legeme formodes at reagere under en korsfæstelse, og sammenholdt det med sporene på ligklædet.

Der hvor billedet af den nøgne mand er aftegnet på ligklædet, forekommer mange blodpletter. Det største forekommer i højre side af brystkassen, og nogle lidt mindre på håndled og underarme. En stor blodansamling ses ved højre fod og en mindre ved venstre fod. Såret i brystkassen var 4,5 x 1,5 cm. Det svare til det sår, en lancea vil efterlade. Det spyd som det romerske infanteri brugte.

Der er god overensstemmelse mellem det, de fire evangelier beretter om Jesu korsfæstelse og så det, ligklædet afspejler: En usædvanlig hård piskning, tornekroning, sårmærker efter bæring af korset, sidesåret og den manglende benknusning. Retsmedicinerne er enige om, at manden der er afbillede på ligklædet, er død på et kors. Så hvis det er Jesus der er afbilledet, så var han ikke skindød eller overlevede korsfæstelsen.

Hvad fortæller ligklædet ellers? Måden klædet er vævet på afslører: Det er sandsynligvis fremstillet et sted i Mellemøsten. Der er fundet spor af flere typer pollen, som stammer fra planter der voksede i Jerusalem, Hebron og ved det Døde Hav. To af planterne kan, den dag i dag, ses på Jerusalems mure. På klædet er også fundet sport af en speciel type limsten, der kun kendes fra Jerusalem. Der er ingen tvivl om: Tæppet har befundet sig i Jerusalem på Jesu tid.

Da man opdagede, at ligklædet rummer tredimensionale informationer, fandt man aftryk af romerske mønter ved øjenlågene. Mønter der blev slået i år 30 e. Kr. efter ordre fra Pilatus, og de var gangbare i 40 år. Formentlig er mønterne lagt hen over øjnene for at holde dem lukket.

Analyse af blodpletterne viser, at personen har haft blodtype AB. Det er en sjælden blodtype, der kun findes hos få procent af menneskeheden. Ud fra det er det givet, at forældrene har haft henholdsvis blodtype A og B. Blodpletterne er afsat på klædet før billedet er dannet, for der er ikke noget billede under dem. Ud fra det kan man konkludere: Liget lå i klædet, da det forsvandt, ellers ville blodpletterne være udtværet, hvad de ikke er. Der er heller ikke fundet pletter af forrådnelse på ligklædet.

Ligklædets omtumlede rejse

Historikeren Ian Wilson har i mere end 30 år forsket i ligklædet rejse fra Jerusalem til Torino. Han udtaler: Fra midten af 1300 tallet og til i dag, er der fuld historisk dækning for ligklædets ejerskab og opholdsteder. Længere tilbage har det været et stort detektivarbejde at finde ud af, hvor ligklædet har været opbevaret. Kort efter Jesu død bringer en af hans disciple et portræt af Jesus til Kong Agbar i Edessa. Byen hedder i dag Urfa. Den ligger i den sydøstlige del af Tyrkiets nord for grænsen til Syrien. Billedet af Jesus er muligvis bragt til byen af Jesu discipel Thaddæus. En lokal historiker beretter om, at Thaddæus helbredte byens Kong Agbar ved hjælp af et billede af Jesus. Agbar led af en frygtelig sygdom formentlig spedalskhed. Han dør i år 50 som en kristen konge. Var billedet af Jesus hoved en del af ligklædet? Hvor om alting er, så har et særligt billede af Jesus, kort efter hans død, været forbundet med Edessa.

Det er en kendsgerning, at Edessa i 544 bliver belejret af perserne. Da belejringen når et kritisk punkt, og fjenden er ved at bryde gennem forsvarsværkerne, fremvises et biled af Jesus for byens væbnede borgere, og en stor kraft udstråler fra det. Krigslykken vender, og perserne drives på flugt. Om dette skriver en samtidig kirkehistoriker, Evagrius Scholasicus: ”I denne tilstand af yderste rådvildhed frembringer de det guddommelige skabte billede, som menneskehænder ikke formede, men Kristus, vor Gud sendte til Agbar på hans ønske om at se ham.”

Det er en kendsgerning, at portrættet af Jesus lå hengemt i en niche i bymuren. Nogen tilskriver fundet, da bymuren blev restaureret få år tidligere. Andre tilskriver fundet et syn, som byens biskop fik under belejringen. Det var et portræt af Jesus, hvor man havde foldet et klæde, så kun Jesu hoved var synligt. Disse folder kan den dag i dags spores på klædet i Torino.

I taknemlighed over sejren bygger borgerne en kirke, hvor billedet af Jesus bliver opbevaret i et skrin. Det foldede klæde med portrættet af Herren bliver to gange om året båret i procession gennem byen. Hurtigt bliver Edessa centrum for pilgrimsfærd. Billedet af Jesus kalds nu Edessaklædet.

I 943 sender den byzantinske kejser Romanos Lekapenos en hær til Edessa, for at hente ”det bilede, der ikke er formet af menneskehænder” til Konstantinopel. Edessa var da blevet en muslimsk by med store interne stridigheder, og lå i evig strid med naboerne. De kristne var en trængt gruppe. Det lykkedes næsten uden sværdslag, at få udleveret klædet. Prisen var løsladelse af en gruppe muslimske fanger, og en formue i sølvpenge. Så på dagen for ”Jomfru Marias Hensovning” d. 15. aug. ankommer klædet til Konstantinopel i 944. Her anerkendes det som et stort relikvie. Ærkebiskop Referendarius omtaler klædet som viser: Jesu smertes sved og hans sår i siden. Ud fra det kan det fastslås: Edessaklædet var ikke kun et portræt.

Året efter bliver Edessaklædet beskrevet. Her omtales det bl.a. som: ”… en fugtig afsondring uden farve, ikke gjort af en kunstner.” I de efterfølgende århundrede valfarter pilgrimme fra hele Europa til Konstantinopel for at se ligklædet. Der findes flere optegnelser om pilgrimmes beskrivelse af klædet.

Under det fjerdekorstog plyndrer korsfarer Konstantinopel i 1204, efter de har slået lejre nær byen. På det tidspunkt er det en kristen by. Korsfarerne og byens ledere rager uklar.
Korsfarerne indtager byen og plyndrer den, da de mener byens kristne er forræderiske og upålidelige. Det siges, byen bagefter lignede en spøgelsesby. Ligklædet ”forsvinder,” og frem til 1357 hvor det udstilles i Frankrig, findes flere hypoteser om klædets opholdssteder og rejse.

En af dem går ud på, at tempelriddere bragte ligklædet fra Det Hellige Land og til Frankrig via deres fæstning i havnebyen Akko. Her skulle det have opholdt sig sammen med mange andre relikvier og skatte, som var faldet i tempelriddernes hænder. Tempelridderne deltog ikke i Det fjerde Korstog, men de opkøbte en del af de stjålne relikvier fra Konstantinopel. Et af dem menes, at være Jesu ligklæde. I 1291 bliver byen Akko og dens fæstning indtaget af muslimer. Forinden blev en mængde relikvier og andre skatte sejlet til Cypern under stor hemmelighed. I 1306 går turen videre til Marseille og ombord på et af skibene er tempelriddernes stormester Jacques Molay, og hans næstkommanderende, ordensmester Geoffroi de Charnay. Efter sigende vogter de dag og nat over skibets last, fordi den indeholder en stor hemmelighed – tempelriddernes hemmelighed. Fra Marseille fragtes skattene vider over land til tempelriddernes hovedsæde i Paris.

Det siges, at Geoffroi de Charnay overdrager ligklædet til et familiemedlem. Det sker kort før han og Jacques Molay bliver anholdt i 1307 på foranledning af Paven og den franske konge.
Omkring 1355 ender ligklædet i et andet familiemedlems varetægt nemlig ridder, Geoffroi de Charny. Han er nevø til tempelridderen, og med samme navn blot uden et a i slægtsnavnet. Under Hundredårskrigen bliver Geoffroi de Charny en af Frankrigs store helteskikkelser.

I landsbyen Lirey, der hører under hans gods, opfører han en lille trækirke. I 1357 udstiller han sammen med sin hustru, Jeanne de Vergy, ligklædet i hele dets længde. Kirken bliver hurtigt et valfartssted for pilgrimme.

Er der andet der understøtter, at tempelridderne havde ligklædet i deres forvaring? Ja. Tempelridderne tilbad og ærede et hoved. Det rejser et spørgsmål: Var det Jesu ansigt på ligklædet? I inkvisitionens forhørsprotokoller mod tempelridderne i Paris fortæller en tjener om et mystisk objekt, han havde set under en ceremoni: ”Og så rejste den ansvarlige og sagde til alle: Kom, lad os tilbede ham og give ham vores hyldest, han som skabte os, og ikke svigtede, og så gik alle med stor ærbødighed frem og hyldede og tilbad dette hoved.” (Citat fra side 124 i Niels Svenssons bog). Efter dette indleder den franske konge en jagt på det omtalte hoved, men finder ikke noget.

Vi ved ikke, hvilke hoved de tilbad. Det er en kendsgerning, at Geoffroi de Charny udstiller ligklædet i den Franske landsby Liery ca. 50 år efter et familiemedlem blev arresteret og senere henrettet i Paris på grund af, at han var tempelridder. Man har fundet et låg fra en trækasse, hvorpå der er malet et hoved, som ligner hovedet på ligklædet. Er det fra den kasse som tempelridderne opbevarede klædet i? Det er fortsat et åbent spørgsmål: Var det ligklædets billede af Jesu hoved, som tempelridderne i Paris ærede og tilbad?

Perioden fra 1204 til 1355 kaldes ”de ukendte år.” Der findes to fremherskende hypoteser om, hvordan ligklædet kom til Frankrig. Jeg har kun gengivet tempelridder versionen, fordi det er en god historie, og så har jeg har en vis forkærlighed for tempelridderne. Er det bogens anden og lidt kedeligere hypotese, der er sand? Læs bogen og døm selv. Historien er spændende som en god kriminalroman. Det er ingen roman, indholdet i bogen er hentet ud af virkeligheden. I bogen beskrives det største efterforskningsarbejde i verden, der nogen sinde er foretaget. Hvor mange forskere fra adskillige fagområder har været involveret.

I 1578 ankommer klædet til Torino, hvor det har befundet sig siden. At ligklædet overhoved findes i dag, er i sig selv et mirakel. Ligklædet har hele to gange været tæt på, at gå op i røg under to storbrande. Den første i 1532 hvor klædet bliver beskadiget, og repareret af nonner. Den anden gang i 1997 hvor røgdykkere i sidste øjeblik bjerger skrin og klæde under en storbrand i Torinos domkirke.

Et større videnskabeligt detektivarbejde har fastslået: Edessaklædet, klædet i Konstantinopel og Torino er et og samme klæde, og det stammer fra Jerusalem. Det skal tilføjes: I klædet er fundet spor af pollen fra alle områderne, der her er omtalt.

Opstandelse eller dematerialisering?

Indtil nu er der meget der tyder på, at de to billeder på klædet er af Jesus. Det rejser et stort spørgsmål: Hvordan er de blevet til?

Det er stadig en gåde. Siden 1978 har videnskabsfolk arbejdet på en opklaring af dette. Flere hypoteser er blevet fremlagt og kritiseret. I alt er der tale om mange videnskabelige artikler publiceret i anerkendte tidsskrifter. Der er også lavet flere falsknerihypoteser, bl.a. ud fra spørgsmålet: Er billedet et maleri eller kunstværk?

Man har prøvet at lade kunstnere lave et billede på et hørklæde, der skulle ligne det på Torino klædet. Dette viste sig umuligt, at lave et billede med de mange detaljer, der ses på originalen.

I dag hælder de fleste involverede forskere til:

– Billedet på ligklædet er blevet til ved en strålingsproces.

– Det var en form for dematerialisering der fandt sted i gravkammeret, da Jesus lig forsvandt.

Nyere forskning arbejder med en teori om, at de to billeder er blevet til ved radioaktivstråling, en såkaldt kold fusion. De tager udgangspunkt i Einsteins berømte teori om sammenhæng mellem energi, masse og lys. Strålingen fra processen, har så dannet de to røntgenagtige aftryk på ligklædet.

Hvis det var en kold fusion, hvad det formentlig var, så rejser det flere spørgsmål, som videnskaben for tiden ikke kan besvarer. Hvor kom energien fra, der startede processen? Hvem eller hvad styrede processen?

Om mystik udtaler Einstein: ”Det mystiske er det mest vidunderlige, vi kan opleve. Det er kilden til al ægte kunst og videnskab.” Einstein var et at verdens store genier, om han også var mystiker, skal være usagt. Einstein eller ej, så udgør ligklædet en stor udfordring for nutidens videnskab.” Det må virkelig pirre de fysikere, der har sat sig ind i ligklædets mysterium.

I bogen opsummeres 16 hoved konklusioner om ligklædets ægthed, historie og tilblivelse. Der opridses også 14 punkter som en middelalderkunstner skulle huske og mestre for at kunne skabe et ligklæde a. la. det, der i dag ligger i Torino Domkirke. Videnskaben kalder det ikke beviser, men indicier. Det er den samlede mængde, der peger på, at klædet er ægte. Dvs. har været foldet hen over Jesu afdøde legeme.

Tre overordnede spørgsmål og svar ifølge forsker i 2007:

– Hvor gammelt er Torino klædet? Højst sandsynligt fra det første århundrede.

– Hvem er manden? Højst sandsynligt Jesus Kristus.

– Hvordan blev billedet dannet? Højst sandsynligt ved en strålingsproces.

Med til historien høre også, at man i 1988 klippede et lille stykke af ligklædet, og lod foretage en kulstof 14-datering. Den viste at ligklædet stammede fra perioden 1260 – 1390. Så var fanden løs i Laksegade. Mange forskere kunne ikke forstå det, og i store dele af verdenspressen blev tæppet stemplet som et falskneri. De følgende godt 10 år fik ligklædet og forskernes arbejde en degraderet status, mens debatten med jævne mellemrum rasede i pressen og mellem videnskabsfolk.

I 2005 offentliggør kemiprofessor, Raymond N. Rogers en videnskabeligartikel der vender op og ned på kulstof 14-dateringens resultater. Han dokumenterer ved kemiske, mikroskopiske og optiske analyser, at det stykke stof der i 1988 blev klippet ud af ligklædet, ikke var repræsentativt for hele klædet. Det var hans sidste videnskabelige artikel, og han dør få måneder sener.

Forinden havde to andre forsker fundet ud af, at den afklippede lap i 1988, der blev brugt til kulstof 14-datering, stammede fra et sted på ligklædet hvor der tilbage i 1531 var blevet foretaget en genvævning og reparation af ligklædet. På foranledning af enkehertuginde Margrethe af Savoyen blev der i 1531 klippet et stykke af ligklædet. Det blev henlagt som relikvie i hendes elskede kirke i byen Bourg-en-Bresse.

Reparationen eller genvævning på ligklædet tilbage i 1531 var så professionelt lavet, så end ikke en anerkend tekstilforsker og andre forskere havde opdaget nogen forskel på udklippet i 1988 og resten af ligklædet. Så nu spillede den faglige stolthed også ind, og en ny storm rejste sig mellem flere forskere. Forsvarerne af kulstof 14-dateringe udtaler, at Rogers forskning er interessant, men at den kræver yderligere undersøgelser. Det kan tilføjes, at stykkerne der blev kulstof 14-dateret indeholdt bomuld, men ikke resten af klædet. Bomuld er først kendt og dyrket i Europa i miden af 1300 tallet.

De fleste forskere er i dag enige om, det var underlødig videnskab, og en skæbnesvanger fejl, at der i 1988 ikke blev udtaget prøver fra mere end et sted på ligklædet. Nye prøver eller yderligere forskning i selve ligklædet er en umulighed, da al udforskning af selv klædet er indstillet på ubestemt tid. Siden 2002 er ligklædet blevet opbevaret i et smukt gyldent skrin. Det kan ses i Torino Domkirke, men ikke selv ligklædet. Det opbevares i et skrin, der er sikret på alle mulige måder mod brand, forurening og tyveri. Selve klædet udstilles først for offentligheden næste gang i 2025.

Så langt videnskaben.

La Santa Sindone, det hellige ligklæde, er den kristne verdens mest berømte relikvie, og den katolske kirkes helligste relikvie. I den forbindelse kan det undre, at Pave Benedikt 16. ikke indtager en klar holdning til tæppets ægthed. Om tæppet udtaler han: Ligklædet fortæller om den uhyrlige grusomhed, under hvilken Jesus blev korsfæstet. Pave Johannes Poul 2. udtaler: Det er et sandt, unikt tegn, der peger hen på Jesus. Altså to paver der ikke udtaler sig om klædets autenticitet, eller de mange overensstemmelse der er mellem det klædet afspejler, og det evangelierne skriver om korsfæstelsen og opstandelse. Det rejser et spørgsmål: Hvorfor gør de ikke det?

Tre mulige forklaringer:

– Analyse af blodpletterne på ligklædet viser, at personen har haft blodtype AB. Det er en sjælden blodtype, der kun findes hos få procent af menneskeheden. Ud fra det er det ifølge lægevidenskaben givet, at forældrene har haft henholdsvis blodtype A og B. Hvis det er Jesus, der er afbillede, som videnskabsfolk hævder, så er dogmet om jomfrufødsel dybt problematisk.

– Hvis billedet er dannet ved en strålingsproces og dematerialisering, så rokker det ved de traditionelle opstandelses dogmer. Er det, derfor de to paver kommer med deres meget diplomatiske udtalelser?

– Det må heller ikke glemmes: Naturvidenskaben giver ikke mennesker nogen mening med livet og verden. Den skaber heller ikke nogen samlet forståelse og helhed. Den er derimod med til, at tage troen og fortryllelsen ud af vores liv. Det kan også være en begrundelse for de pavelige udtalelser.

Det er en kendsgerning: Ligklædet i Torino er et tavst vidnesbyrd om Jesus, og sandheden i evangelierne om Jesu grufulde korsfæstelse, hans gravlæggelse og opstandelse. Man kan også kalde ligklædet: Verdens bedste, ældste og mest avancerede visitkort. Selv efter ca. 2000 år rummer det fortsat tegn og mysterier.

Når det er sagt: En skarp adskillelse af naturvidenskab og tro/mystik er dårskab. Det er i spændingsfeltet mellem dem, det nye er gemt. Videnskabsmanden betragter eller ser ud i verden eller universet, og ser stort set bort fra bevidsthed. Den påvirkninger alle fænomener, alt liv og alle vores handlinger.

Bevidsthed, en usynlig kraft

Findes der nogen beretninger der komme mysteriet om opstandelse og dematerialisering nærmere end her berettet?

Ja. Her følger to eksempler fra to vidt forskellige personer, og to forskellige måder at hente oplysninger på fra de indre planer.

Om hændelsen i gravkammeret skriver den danske filosof, seer og kristne mystiker Martinus i hans bog ”Påske.” Det er en af bøgerne i hans samlede værker, der bærer navnet: Det Tredje Testamente. ”Endnu før solen stod op, vibrerede usynlige ukendte kræfter i gravens nærhed. De virkede efterhånden så stærkt, at de ellers så uforfærdede og modige krigsfolk begyndte at føle sig utilpasse. De stirrede alle mod graven, det dyrebare klenodie, de var sat til at bevogte. Men da blev deres ansigter som forstenede, thi fra gravens indre begyndte at udstråle et stærke lys. Det gjorde de tykke stenvægge gennemsigtige som glas. Det vibrerede efterhånden i svingninger, der ikke kunne tåles af jordiske sanser. Dødens livvagter sank afmægtige til jorden. Intet jordisk øje blev derfor vidne til den himmelske handling, der her foregik.” (Citat fra side 49/50 i Martinus bog).

I bogen ”Jesus og Kristus impulsen” omtaler Asger Lorentsen 10 tilfælde af nulevende mennesker der på forskellige måder får kontakt med et tidligere liv, hvor de mødte Jesus. En af måderne det sker på er ved hjælp regressions terapi. Nogen vil måske spørge: Hvad er det? Regressionsterapi er en terapiform, hvor terapeuten bringer klienten tilbage i tiden til det oprindelige tidspunkt, hvor et problem eller traume opstod. Det kan gøres til hændelser både i dette liv eller i tidligere liv. Skjulte ressourcer bringes frem i lyset og aktiveres. En healingsproces sættes i gang, og gamle blokeringer og traumer harmoniseres.

Under regression af en kvinde ved navn Katie dukker der en mandlig inkarnation op ved navnet Sudy. Han lever på Jesu tid i essæersamfundet i Qumran. Han fortæller mange ting om Jesus, men et har betydning for dette kapitel…”Da Jesu legeme er lagt i graven, iagttagere Sudy hvordan flere Mestre sammen med Jesus skaber en ændring i det fysiske legeme, så dets vibrationer til sidst bliver så høj, at det helt forsvinder fra det fysiske plan.” (Citat fra side 29 i Asgers bog). Altså et argument for, at der fandt en dematerialisation sted.

Tidligere skrev jeg: Jesus var i god kondition. Ja, men det gør det ikke. Hans krop var mishandlet langt ud over, hvad et normalt menneske kan klare. Eller sagt på en anden måde, på grund af mishandlingerne burde han være død inden korsfæstelsen. Han klarede også at hænge på korset i seks timer, inden han udåndede. Det rejser et spørgsmål: Hvordan kunne det lade sig gøre?

Det handler om bevidsthed. Han var formentlig i stand til at udholde smerterne på grund af, at han kunne styre sin bevidsthed. Han trak bevidsthed ud af den maltrakterede krop, så smerteoplevelserne blev udholdelige. En sådan handling kaldes et ud af kroppen fænomen, hvor bevidsthed forlader sit normale leje, og tilknytning til kroppen. Set i forhold til ligklædet og det, det spejler, kan det med god grund hævdes: Jesus styrede bevidst kroppens dødsproces.

Nogen vil måske spørge: Kan man gå ud af sin krop? Ja. Jeg har selv prøvet det. Engang har jeg også prøvet det, hvor jeg havde migræneagtige smerter. (Det kan du læse om i artiklen ”Bevidsthed og Wesak Dalen). Det skal tilføjes, dette er skrevet uden anden sammenligning i forhold til Jesus. Sammenligningen tjener kun det formål at sandsynliggøre: Det handler om bevidsthed og dens betydning, samt at det er muligt at gå ud af kroppen. Da Jesus færdedes på jorden, besad han en bevidsthed, der i mangefold over går min.

Greve d. 16.1.2012.
En vision om Jesus og serafer
Midt på natten vågner jeg, og har en fornemmelse af, at nogen vil fortælle mig noget. Jeg står op af sengen, og sætter mig over i en behagelig stol. Den står i soveværelse, og bruges ved læsning og meditation, eller hvis jeg skal have en middagslur.

Langsomt falder jeg ind i en dyb meditativ tilstand, og en indre dialog folder sig ud. Der stilles spørgsmål og gives svar. Der er ingen tvivl om, at det er mig der stiller spørgsmålene. Hvem det er, der svare, vides ikke. Er det et dybere lag af mit selv, eller er det en lærer på de indre planer, der svare?

Formentlig er det en dialog mellem personligheden Finn, sjælen der har Finn i inkarnation og så en vejleder på et af de indre planer. Sjælen fungerer som en hukommelsesbank og ”relæstation,” for jeg møder eller oplever ingen vejleder. Det er først i skrivende stund, dette bliver interessant. Under den natlige dialog var det helt uden betydning.

En god time går med indre dialog, og derefter vender jeg tilbage til soveværelset. Lyset tændes, og korte fakta om dialogen skrives ned på en blok i stikord. Da den indre samtale sluttede, og jeg vendte tilbage til soveværelset blev der kastet et slør ud over dialogen. Jeg ønsker inderligt, at det ville være muligt at gengive hele dialogen. Jeg kunne selvfølgelig prøve at gengive samtalen i fuldt omfang, men hovedparten vil blive gæt og fantasi. Der forekom heller ingen billeder eller symboler på den indre skærm, som jeg kan beskrive. Kun et meget smukt gyldent lys, og en stemning af ophøjet fred. Tilbage står essensen af dialogen. Hvad handlede den om, og hvad var konklusionen?

Den handlede om Jesus, serafer, samt materialisering og dematerialisering. Den handlede også om stigmatisering som oplevet af Frans af Assisi og Pater Pio.

Visionen belærte mig om:

– Det er englehierarkiet Serafernes arbejdsområde, at kunne materialisere og dematerialiserer fx en menneskekrop. På nudansk vil man sige: De en del af en høj intelligent og universel skaberstruktur, der arbejder med at samle eller skille stof ved, at det bliver belivet eller det modsatte. De kan skabe bevægelse, uden selv at blive bevæget. Populært sagt: De kan skille eller sammensætte atomer. Når dette er sagt, så kræver det selvfølgelig, at Jesus havde en bevidst kontakt til og med Seraferne.

– Jesu afdøde legeme blev dematerialiseret i hans grav, og senere materialiseret så han kunne vise sig for Maria Magdalene, de andre kvinder og hans disciple. Hans opstandelse var en dematerialisering.

– Jesu ligklæder i Torino er ægte og aftrykket skyldes stråling i forbindelse med en dematerialisering, hvorved Jesu afdøde legeme forsvandt fra graven mens det lå i ligklædet. Det rejser et stort spørgsmål: Hvor spiller døden ind i forhold til dematerialisering?

Det fremgik også af dialogen, at det vil være en god ide, at jeg forsker i og søge en forståelse af, hvorfor Frans af Assisis kort før han blev stigmatiseret mødte eller så en Seraf bære Jesu legeme?

Det rejser flere spørgsmål:

– Er der en sammenhæng mellem at blive stigmatiseret og materialiserer/dematerialiserer?

– Hvorfor kunne Frans fremvise Jesu lidelse synligt gennem… uden at dø af blodtab eller, at der gik koldbrand/forrådnelse i sårene? Frans havde angiveligt blødende sår på både hænder og fødder på de samme steder, hvor naglerne blev slået ind i Jesus, da han blev korsfæstet. Frans havde også et sår i siden på samme sted, hvor Jesus blev stukket med en lanse, da han hang på korset.

– Er serafer livs- og dødsengle, der både formidler livsvilje og dødsvilje?

– Er seraferne dem, der skaber og sammensætter alle former for vibrationer?

Konklusion: Når videnskaben på et tidspunkt når frem til en sandsynliggørelse eller forklaring på disse forhold, vil de helt sikkert ikke bruge ordet serafer. For videnskabsfolk findes engle ikke, og serafer er knyttet til kristendommen og dens sprog.

Refleksion

Nu vil nogen måske påpege, at Katie kalder Jesu hjælpere for Mestre. Det afslører blot, at hende der oplever et liv som Sudy, taler i teosofiske termer. Teosofien bruger bl.a. ordet Mestre om dem, der arbejder på de indre planer, modsat kristne. De har ikke noget mesterhierarki, men i stedet et englehierarki. Så de kalder Jesu hjælpere for engle, som vi kan læse i Det Ny Testamente. Måske var det serafer?

I bogen: ”Hjernen tænker ikke.” Den er skrevet af Mogens Tverskov, heri står… ”Jesus beherskede også fænomener som materialisation og materialisation, og ifølge Martinus og andre var det netop disse evner han demonstrerede efter korsfæstelsen. Han materialiserede kortvarigt et fysisk legeme, som blev set af andre, og som fuldstændigt lignede det gamle, der blev fjernet fra graven ved dematerialisation.” (Citat fra side 40 i M. Tverskovs bog). Det er jo interessant, det der her oplyses. Er det forklaringen på, at disciplene møder Jesus efter hans død på korset? Er det også forklaringen på hans opstandelse?

I en anden bog af samme forfatter står:… ”Fænomener som materialisation og dematerialisation er måske ikke almindelig kendt i dag, selv om det har været praktiseret i årtusinder. Men ifølge både Rudolf Steiner og Martinus (og Jesus) bliver det på den måde, fremtidens mennesker vil opleve sin fødsel og død. Man materialisere en krop i stedet for at føde den ved undfangelse og svangerskab, og når livet er slut, dematerialiseres kroppen igen.” (Citat fra bogen: Brikker til et nyt verdensbillede, side 276).

Det er jo interessant det der her oplyses. Er det forklaringen på Jomfru Maria påståede jomfrufødsel? Det er spændende, men for dagens almindelige mennesker ligger det ca. 3000 år ud i fremtiden, hævder Martinus.

Efter sigende skrev Jesus aldrig noget, jo i sandet. Han valgte en unik måde, at ”skrive” sin biografi på – nemlig ligklædet. Det vise, Jesus var adskillige tusinde år forud for sin samtid. Hans valg og biografi er unik og simpelthen genial, samtidig er det den ypperste form for mystik. Man kan også kalde ligklædets tilblivelse: Det største mirakel der til dato er udført.

Bøger der relaterer til denne artikel:
Bibelen. Det Danske Bibelselskab 1992
Brikker til et nyt verdensbillede. Mogens Tverskov. Kosmologisk Information
De store indviede. Edouard Schure. Lemuel Books
Den hellige Frans af Assisis. Johannes Jørgensen. Visdomsbøgerne
Det sande ansigt – Jesus og ligklædet i Torino. Niels Svensson. Forlaget Gyldendal
Frans af Assisis, drømme og visioner. Tove Ahlmark. Visdomsbøgerne
Hjernen tænker ikke. Mogens Tverskov. Kosmologisk Information
Jesus og Kristus impulsen. Asger Lorentsen. Borgens Forlag
Man bør tvivle om alt og tro på meget. Peter Thielst. Forlaget Gyldendal
Pater Pio. Inge Stoltenberg. Visdomsbøgerne
Pater Pio, mennesket og mystikeren. Lissie Lundh. Katolsk Forlag
Påske. Martinus. Åndsvidenskabsforlaget.

NB.
Du kan læse meget mere om Frans af Assisis i artiklen af samme navn.
Hvis du vil vide mere om Jesus, kan du med fordel læs artiklerne: ”Hvem var Jesus” – ”Jesus giver lyd fra sig” – ”Alternative teorier om Jesus” – ”Mester Jesus” – ”Mirakler” – ”Lysarbejde og møde med Kristus” – ”Jesus kontakter dig” – ”Kontakter Jesus os alle?”
Hvis du vil vide mere om teosofi, åndsvidenskab og spiritualitet, så er det muligt at købe bøger og DVD´er om disse emner i vores bogudsalg eller via vores webshop. Du skal også være velkommen på vores forskellige kurser.
Se mere på: www.dengyldnecirkel.dk.

Kærlig hilsen, Finn B. Langgaard.