Dette kapitel er et forsøg på, at fremdrage og tydeliggøre hvem Jesus var og i øvrigt er, samt fremhæve nogle af hans holdninger i et nutidigt sprog. Jesus var tømreren der aldrig blev tømrer. Til gengæld blev han Mester, men ikke tømmermester. En pudsig tanke: I dagens sprog ville man måske betegne Jesus som en langtidsledig tømrer? Det skal pointere: Dybest set, er det mine holdninger til og om Jesus, der gengives. Det sker ud fra Jesu udsagn og gerninger især som skildret i Det Nye Testamente, men også som jeg oplever ”ham” i mit hjerte – Kristusbevidsthed.

Var Jesus partisan?

Forfatter og journalist Erik Nørgaard har skrevet et bog med titlen: Partisanen Jesus. Heri hævder forfatteren, at Jesus i gik ind for vold. Forfatteren kalder direkte Jesus for en bandeleder, der ønskede, at føre an i et oprør mod den Romerske besættelsesmagt, og de jødiske samarbejdspolitikere. Forfatteren hævder bl.a. at Jesus med sit indtog i Jerusalem og tempelrensningen lagde op til en kampsituation. Det mord Barabbas havde begået, var en del af det oprør, Jesus havde sat i gang. Forfatteren påstår også; at Lukas kap. 13. 1/5. De dræbte galilæer og det sammenstyrtede tårn i Siloam, refererer til hændelser i forbindelse med Jesu oprør. Ligeledes påstår forfatteren at Jesus anså sig selv for at være messias og jødernes konge.

Om helbredelser og healing skriver forfatterne: Jesus besad en kraft, der udgik fra ham og han helbredte mange, men ikke alle. Han sammenligner Jesus med naturlæger og andre der på mystisk vis har helbredt mennesker op gennem tiden helt til vore dage.

Historier og beretninger om; Jesu mirakler, undere og opstandelse er sagn og myter, påstår forfatteren, det samme er beretningen om jomfrufødslen. Hele opstandelses historien, som den bliver fortalt i alle evangelierne, gør forfatteren meget ud af at tilbagevise. Han konkluderer: Det er myter og sagn.

Han hævder også, at Maria Magdalene var kæreste eller samlever med Jesus. At kristendommen kom til verden skyldes Paulus, og hans udlægning med syndsforladelse, helvedes angst, kvindeundertrykkelse o.s.v. Han hævder ligeledes, at evangelisterne lå under for Paulus, og hans nytækning af kristendommen. Hvis ikke Paulus var trådt frem på scenen, ville kristendommen være blevet begrænset til jødiske sekter.

Ingen tvivl: Forfatteren argumenterer voldsomt om Jesus som en stridens mand. Han påstår også, at Jesu apostle just ikke var hverken fromme eller blide. De var nærmere kernen i en partisanstyrke eller mindre hær. Dette er kun et udpluk af udsagn om Jesus som en partisan. I bogen findes yderligere argumenter og uddybninger af forfatterens påstande.

Bogen er en af få udlægninger af Jesus som en voldens mand – partisan og stærkt politisk bevidst. Den er medtaget for, at give et bredt indtryk af de forskellige teorier om Jesu liv og gerning. Den er samtidig et modstykke til mine holdninger i forhold til Jesus. Personlig vil jeg påstå: Erik Nørgaards argumenter er tynde, og blæst op til noget teksterne i Det Nye Testamente ikke berettiger til. Det er måske mere fantasi end realitet, eller det er et udtryk for Erik Nørgaards holdninger til personen Jesus. Hvorfor hævder jeg, at argumenterne er tynde?

I Lukasevangeliet 6. 27/36 taler Jesus om fjendekærlighed:

– ” Men til Jer, som hører mig, siger jeg: Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer. Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer. Slår nogen dig på den ene kind, så vend den anden til. Tager nogen din kappe, så lad ham tage kjortlen med. Giv enhver, som beder dig, og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage. Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad tak fortjener I for det. Også syndere elsker jo dem, de selv bliver elsket af. Hvis I kun gør godt mod dem, der gør godt mod jer, hvad tak fortjener I for det. Sådan gør jo også syndere. Og hvis I kun låner ud til dem, som I håber at få lånet tilbage fra, hvad tak fortjener I for det. Også syndere låner ud til syndere, for at få lige så meget igen. Men elsk jeres fjender, gør godt og lån ud uden at håbe på at få noget igen. Så bliver jeres løn stor, og I bliver den Højeste børn, for han er god mod de utaknemlige og onde. Vær barmhjertig, som jeres fader er barmhjertig.”

Flere andre steder i evangelierne opponerer Jesus konsekvent mod vold. Bl.a. i Johannes Evangeliet svare Jesus Pilatus med følgende ord: ”Mit rige er ikke af denne verden. Var mit rige af denne verden, havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle udleveres til jøderne, men nu er mit rige ikke af denne verden.” Johs. 18. 36.”

Gennem tiden har især Romerkirken brugt vold i stor stil, bl.a. andet for at omvende folk til kristendommen. Dermed levede de just ikke op til Jesu ord, og det de forkynder i deres store katedraler – hykleri. Tit allierede Romerkirken sig med kejser, konger og hertuger, der alle har monopol på at udøve magt. Jeg tror ikke dette var i Jesu ånd. Intet tyder på, at han gik ind for teokrati. Det vil sige, en regeringsform hvor Gud betragtes som lederen, og hvor den egentlige magt derfor ligger hos gejstligheden.

Når det, om de tynde argumenter er sagt: Var der noget om et oprør i Jerusalem? I forbindelse med Jesu henrettelse skriver Markus 15.7.: ”Der var en som hed Barabbas, som sad fængslet sammen med de oprører, der havde begået drab under oprøret.” Det rejser spørgsmålet: Hvilket oprør? Det må konstateres, vi får ikke mere at vide. Heller ikke andre steder er der noget, der uddyber et oprør i Jerusalem med Jesus i front.

Et vil jeg give Erik Nørgaard ret i: Hvis ikke Paulus var trådt frem på scenen, ville kristendommen være blevet begrænset til en eller flere jødiske sekter. Som jeg ser det: Jesus var jøde, han gjorde op med jødedommen, og dens mange regler og betingelser. For Jesus var handel med Gud just ikke sagen. Jesus gjorde derfor op med datidens jødiske form for handel i deres forhold til Gud. (handel = brandofre)

Var Jesus oprører eller revolutionær?

For at belyse dette, kan man stille spørgsmålet: Politiserer Jesus? Det kan belyses via Lukas Evangeliet i: Spørgsmål om skat til kejseren, samt i Markusevangeliet: De besatte i gadarenernes land.

Spørgsmål om skat til kejseren:
Luk. 20. 20/26.: Og de holdt øje med Jesus og sendte nogle, der foregav at være ærlige folk, men skulle udspionere ham for at fange ham i hans ord. Så de kunne overgive ham til øvrigheden og i statholderens magt. De spurgte ham: ”Mester, vi ved, at det diger og lærer, er rigtig, og at du ikke gør forskel på folk, men lære sandt om Guds vej. Er det tilladt, at give kejseren skat eller ej?” Men Jesus gennemskuede dem og sagde: ”Vis mig en denar! Hvis billede og indskrift bærer den?” ”Kejserens,” svarede de. Han sagde til dem: ”Så giv kejserens, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er.” De var ikke i stand til i folkets påhør at fange ham i hans ord, og de undrede sig over hans svar og tav.

Denne hændelse omtales også i Matthæus og Markusevangeliet. De oplyser, at dem der kom til Jesus, var farisæere og herodianere. Hvem var så de? Farisæerne var konservative nationalister, der arbejdede for befrielse fra Rom. Zeloterne var en yderliggående fløj i det farisæiske parti: De bestod fortrinsvis af partisaner, andre vil kalde dem frihedskæmpere. De blev kaldt ”knivstikkerne.” Gruppen blev kaldte sicarii. Det var en modstandsgruppe opkaldt efter sicaen en daggert, som var deres foretrukne våben. Herodianerne var pro romerske og arbejdede bl.a. for den romerske besættelsesmagt som skatteopkrævere for Herodes og Kejseren. De to parter var modsætninger, men forenedes i deres had til Jesus af flere årsager. Jesus anklagede dem bl.a. for; arrogance, ubarmhjertighed, magtsyge, hykleri, samt for at være forstokkede og fordømmende. Så det, at Jesus gennemskuede deres fælde, og bragte dem til tavshed med sine velvalgte og diplomatiske ord, har nok ikke bekommet dem vel.

Samtidig sandsynliggør historien, at Jesus ikke var medlem af noget oprørsk parti. Så ville han have protesteret mod, at give kejseren skat. For at slippe ud af fælden, kunne Jesus blot have sagt: ”Giv kejseren, hvad kejserens er.” Derfor rummer Jesu svar mere end, at undvige farisæerne og herodianernes fælde. Med sine korte og klare ord; ”Giv kejseren, hvad kejserens er og Gud, hvad Guds er,” fastsætter Jesus samtidig den kristne tro i forholdet mellem jordiske myndigheder og Gud. Sagt med nutidige ord: Der er en fysiskverden og en åndelig verden. Jesu ord er intet mindre en geniale. På Jesu tid var religion et samfundsanliggende, og jødernes ledere, dem der var tilknyttet hele tempelkulten, var i vid udstrækning samfundets forlængede arm, og tjente indirekte besættelsesmagten. Så jeg hævder: I dette tilfælde politiserer Jesus på en genial måde, men han gør mere end det.

De besatte i gadarenernes land.
Mark.: 5. 1/14.: ”Så kom de over til den anden bred af søen til gadarenernes land. Og da Jesus steg ud af båden, kom der i det samme en mand hen i mod ham fra gravhulerne; han var besat af en uren ånd. Han holdt til i gravene, og ikke en gang med lænker kunne man hold ham bundet; for han var ofte blevet lagt i fodjern og lænker, men lænkerne havde han revet af sig, og fodjernene havde han sprængt. Ingen var i stand til at tæmme ham; hele tiden, både nat og dag, løb han rundt mellem gravene og på bjergene og råbte og skreg og slog sig selv med sten. Da han på lang afstand fik øje på Jesus, kom han løbende og kastede sig ned for ham og råbte med høj røst: Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, du Gud den Højeste søn. Jeg besværger dig for Guds skyld: Pin mig ikke. Jesus havde nemlig sagt til ham: Du urene ånd, far ud af manden. Og han spurgte ham: Hvad er dit navn? Han svarede ham: Legion er mit navn, for vi er mange. Og de tikkede og bad ham om ikke at sende dem bort fra egnen.

Der ved bjerget gik en stor flok svin og fandt føde; og dæmonerne bad ham: Send os over i svinene, så vi kan fare ind i dem. Det gav han dem lov til. Og de urene ånder for ud af manden og ind i svinene; og flokken på omkring to tusinde styrtede ud over skrænten ned i søen og druknede.”

Da Jesus spørger ånderne om deres navn, svar de: ”Legion er mit navn, for vi er mange.” For den tids mennesker var Legion en åbenlys reference til de Romerske Legioner og dermed til besættelsesmagten. Set i det lys bliver lignelsen en skarp kritik af den Romerske besættelsesmagt og deres soldater, som sammenlignes med svin, og ikke nok med det, de dør alle sammen. Historien er godt pakket ind i mirakuløs helbredelse, men det ændre ikke ved; den er samtidig en stærk symbolsk meningstilkendegivelse om besættelsesmagten.

Som jeg læser Det Nye Testamente, var Jesus nytænkende, og han var uden et reelt politisk budskab. Han var både en religiøs og yderst intelligent rebel i betydningen, en der ikke udøvede vold eller opfordrede til voldelige løsninger. Til gengæld var mange af hans holdninger meget atypiske i forhold til hans samtid. Han var ikke nogen partisan eller frihedskæmper, der gik ind for vold og som ønskede, at smide den Romerske besættelsesmagt ud med vold. Med Jesu stærke kritik af jødedommen, de jødiske magthavere, de romerske magthavere, det jødiske råd og andre religiøse ledere, samt mod den måde jøderne praktiserede deres religion på, kan man med god ret hævde: Han var yderst samfundskritisk, og på den måde politisk. Det kan man jo godt være, uden at gå ind for et voldeligt oprør. Så nej, Jesus var ikke en oprørsk revolutionær, eller noget der ligner en partisan.

Ville Jesus: En ny religiøs praksis?

For at belyse dette, fremhæves en beretninger om: Den samaritanske kvinde fra Det Nye Testamente. (Johs. 4. 07/27.)

Jesus sidder alene ved Jakobskilden træt efter dagens vandring. En samaritansk kvinde kom for at hente vand. Jesus sagde til hende: ”Giv mig noget at drikke.” Den samaritanske kvinde sagde til ham: ”Hvordan kan du, en jøde, bede mig en samaritansk kvinde om noget at drikke?” – jøder vil nemlig ikke have noget med samaritaner at gøre. Jesus svarede hende: ”Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand.” Kvinden sagde til ham: ”Herre, du har ingen spand, og brønden er dyb; hvor får du levende vand fra? Du er vel ikke større end vor fader Jakob, som gav os brønden og selv drak af den, ligesom hans sønner og hans kvæg?” Jesus svarede hende: ”Enhver som drikker af dette vand, skal tørste igen. Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham. Skal i ham blive til en kilde, som vælder med vand til evigt liv. Kvinden sagde til ham: ”Herre, giv mig det vand, så jeg ikke skal tørste, og så herud og hente vand.”

Han sagde til hende; ”Gå hen og kald på din mand, og kom herud.” Kvinden svarede: Jeg har ingen mand.” Jesus sagde til hende: Du har ret, når du siger: Jeg har ingen mand. For du har haft fem mænd, og den, du har nu, er ikke din mand. Der sagde du noget sandt.

Kvinden sagde til ham: ”Herre, jeg ser, at du er en profet. Vor fædre har tilbedt Gud på dette bjerg, men I siger, at stedet, hvor man skal tilbede ham, er i Jerusalem. Jesus sagde til hende: Tro mig kvinde, der kommer en tid, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne. Men der kommer en time, ja den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed. Kvinden sagde til ham: ”Jeg ved, at Messias skal komme” – det vil sige Kristus; ”Når han kommer, vil han fortælle os alt.” Jesus sagde til hende: ”Det er mig, der taler til dig.”

Netop da kom hans disciple tilbage, og de undrede sig over, at han talte med en kvinde. Alligevel spurgte ingen, hvad han ville hende, eller hvorfor han talte med hende.

Efter samtalen går kvinden ind til byen og fortæller om sin oplevelse og siger, at hun måske har mødt Kristus. Mange fra den by kom til at tro på Jesu ord, og han blev hos dem i to dage.

• Jesus snakker med en samaritansk kvinde. At han snakker med en fremmed kvinde og betræder Samaria, er højst usædvanligt for en jøde på den tid. Det var en stærkt provokerende handling. Selv Jesu egne disciple undrer sig over Jesu handling.

• Jesus udtaler noget, han ikke har fået at vide af kvinden: ”For du har haft fem mænd, og den, du har nu, er ikke din mand.” På nudansk vil mange hævde: Jesus er clairvoyant. Jeg vil hævde: Jesus er stærkt intuitiv bevidst. Han ved bare, det er sådan. Det er ikke noget han hverken ser, hører eller føler. Jesus ved. Han er usædvanlig empatisk. Han fornemmer tydeligt et andet menneske i sig selv.

• Jesus snakker med en kvinde og samaritaner, om noget meget centralt, måden at tilbede Gud på. Han opdeler ikke mennesker i de troende og vantro eller deler noget op i rent eller urent.

• Jesus giver også udtryk for, at templets tid og de hellige steders betydning er forbi. Jeg vil hævde: Gud er nær i ånd for os alle, hvis vi vil være nær. De store og prangende Templer og katedraler er unødvendige i et gudsforhold. Det er det mest centrale i denne samtale. Selv det: Religion er et indre forhold, og ikke et ydre.

Så ja: Jesus ville en ny religiøs praksis. Jesus viser samtidig sin store modstand mod det jødiske mandsdominerede system, hvor kvinder var andenrangs mennesker. Det er de i øvrigt stadig inden for den ortodokse jødedom her 2000 år senere. Stor set så har intet ændret sig. Hvis du besøger Grædemuren i Jerusalem, jødedommens helligste sted, er mænd og kvinder adskilte. Et hegn skiller pladsen, hvor du kan bede, og der er opsyn med, om man nu går til, det rette sted. Da jeg besøgte Grademuren i efteråret 2013 gik jeg hen for at betragte kvindeområdet, men blev bedt om at gå væk. Jeg var ikke på vej ned til kvindernes plads ved Grædemuren, men stod blot lidt fra indgangen. Kort sagt: Kvinder og mænd må ikke bede sammen ved Grædemuren, også nogen busser er kønsopdelte. Sådan lidt firkantet sagt, så trives ånden fra farisæerne stadig. Hele den ortodokse jødedom og dens fremtoning, minder om farisæerne. Nu kalder de sig ultra ortodokse jøder, og er blevet uniformeret – sort tøj, langt skæg og hår, fletninger og flotte sorte hatte. De har særstatus i det moderne Israel, og modtager en lang række goder fra samfundet, uden at yde noget til gengæld.

Ud af denne tekst kan yderligere fremdrages flere af Jesu holdninger:

• Jesus går ind for ligeværd mellem mand/kvinde og høj som lav.

• Jesus opdeler ikke mennesker i troende eller vantro. Han hverken dømmer eller fordømmer.

• Gud er nær alle mennesker, hvis de vil tage i mod ham. Kristus er et hjerte anliggende og et valg.

• I et Gudsforhold er offergaver, templer og katedraler unødvendige. Gud er til stede i dig, og den anden.

• Jesus havde en bevidsthed langt ud over det normale.

• Jesus viser vej til Gud.

I forhold til vor nuværende måde at udøve kristendom på, rejser dette et altdominerende og centralt spørgsmål: Jesus havde ikke behov for præster og religiøse magthavere. Han siger direkte; de er overflødige. Hvorfor er de her stadig i hobetal?

Hvad var Jesu holdning til rigdom?

Flere lignelser giver gode svar på dette spørgsmål:

Lignelsen om: Den rige bonde. (Luk. 12. 13/21)
– ”En i skaren sagde til Jesus: ”Mester, sig til min bror, at han skal skifte arven med mig.” Men han svarede: ”Menneske, hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer.” Og han sagde til dem: ”Se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har til overflod.” Og så fortalte han dem en lignelse: ”Der var en rig mand, hvis mark havde gibet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og der vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Så vil jeg sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.”

Lignelsen om: Den rige mand. (Mark. 10. 17/22.)
– Og da Jesus gik ud på vejen, kom der en løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: ”Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv? Jesus svarede ham: ”Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen en, nemlig Gud. Du kender budene: Du må ikke begå drab, du må ikke bryde er ægteskab, du må ikke vidne falsk, du må ikke begå røveri, ær din far og mor!” Han sagde: Mester, det har jeg holdt alt sammen lige fra min ungdom.” Jesus så på ham, og fattede kærlighed til ham og sagde til ham: ”En ting mangler du: Gå hen og sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlen. Og kom så og følg mig! Men han blev nedslået over det svar og gik bedrøvet bort, for han var meget velhavende.

Lignelsen om: Skatten i himlen: (Luk. 12. 32/34).
Til sine disciple sagde Jesus: ”Frygt ikke, du lille hjort, for jeres fader har besluttet at give jer Riget. Skaf jeres ejendele og giv almisser. Skaf jer punge, som ikke slides op, en uudtømmelig skat i himlen, hvor ingen tyv kommer, og ingen møl ødelægger! For hvor jeres skat er, der vil også jeres hjerte være.”

Ud over disse tre lignelser findes flere andre lignelser om rigdom, samt mange korte udsagn, der afslører Jesu holdninger til rigdom og velhavende mennesker. Helt centralt udtrykkes Jesu holdninger i Bjergprædikens saligprisninger, som de gengives i Mat. 5. 1/12. og Luk. 6. 20/26). Ud af dem kan man også udlede hvilken karaktertræk Jesus satte pris på, og hvilke karaktertræk et menneske bør arbejde med og besidde. Det er bl.a. karaktertræk som: Ydmyghed, retfærdighed, barmhjertighed, harmløshed, taknemlighed, tilgivelse, at være sandhedssøgende og arbejde for fred.

Ud af ovennævnte lignelser kan uddrages nogle af Jesus holdninger:

• Du kan ikke tjene både Gud og mammon.

• Materiel rigdom er en stor menneskelig fristelse.

• Jo mere du giver til andre, jo rigere bliver du.

• Jo mere kærlighed du udviser, jo rigere bliver du.

• Rig er den, hvis indre rigdom er stor, den fysiske er ligegyldig.

• Der er to former for rigdom, den fysiske og den åndelige. Den fysiske er forgængelig, den åndelige er evig.

• Når du forærer din rigdom væk gennem livet til gode formål, tager du den med dig, når du dør.

• Stor materiel rigdom rummer en forgyldt afgrund.

Ja! Jesus talte dunder mod rigdom. Han gjorde op med begær og materiel rigdom, og de mennesker der purrede rigdom sammen.

Hvad var Jesu holdninger til magthavere?

Lignelsen: Veråb over de skriftkloge og farisæerne, giver et indtryk af Jesu holdninger til magthavere.

– Da talte Jesus til skarerne og sine disciple, og sagde: ”De skriftkloge og farisærerne sidder på Moses stol. Alt det, de siger til jer, skal I derfor gøre og overholde, men I skal ikke gøre som de gør, for de gør ikke selv, hvad de siger. De binder tunge og uoverkommelige byrder sammen og lægger dem på menneskers skulde, men selv vil de ikke røre dem med en finger. Alle deres gerninger gør de for at vise sig for mennesker; de går jo med brede bederemme og med lange kvaster; de ynder at sidde til højbords, ved fester, og sidde øverst i synagogen, og lade sig hilse på torvet, og at folk kalder dem rabbi.” (Mat. 23. 1/7).

– Ve jer, skriftkloge og farisæere, I Hyklere! I giver tiende af mynte, dild og kommen, men i forsømmer det i loven, der vejer tungere ret og barmhjertighed og troskab. Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes. I blinde vejledere, I sier myggen fra, men sluger kamelen. Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I renser de bægere og gryder udenpå, men indeni er de fulde af rovlyst og griskhed. Du blinde farisæer, rens først bægeret for det der er indeni, så vil også det være rent udenpå. – Ve jer, skriftkloge og farisæere, I Hyklere! I ligner kalkede grave; udenpå ser de smukke ud, men indeni er de fulde af dødningeben og al slags urenhed. Således ser I også udenpå retfærdige ud for folk, men indeni er I fulde af hykleri og lovløshed. (Mat. 23. 23/28.)

Lignelsen: Om pladserne ved bordet, giver også et godt indtryk af Jesus holdninger til magt og hierarkier.

– For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes. Og til ham der have indbudt ham, sagde Jesus. Når du indbyder til frokost eller til middag, så undlad at indbyde dine venner, dine brødre, dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de ikke skal indbyde dig igen og gøre gengæld. Nej, når du vil hold en fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde. Da skal du være salig, for de har ikke noget at give til gengæld, Men det vil blive gengældt dig, ved de retfærdiges opstandelse.” (Luk. 14. 11/14).

Der findes adskillige lignelser, og udsagn af samme type! I de omtalte lignelser er Jesu kritik af de religiøse ledere knusende. Han går imod dem, bl.a. fordi de er: Arrogante, stolte, hykleriske, uretfærdige, lovløse, griske, autoritære, samt hylder ugennemskuelige hierarkier. Det er ikke sådan, at Jesus kritiserer alle religiøse leder, og Jesus kritiserer ikke jødedommen som religion. Han kritiserer især måden, troen bliver udøvet på.

Hvilke holdninger kan uddrages?

• Jesus var usædvanlig modig.
• Jesus var retfærdig. Han søgte at give alle hvad de tilkom, og påpegede hvad de ikke tilkom.
• Jesus besad en skarp og stor skelneevne, fx mellem ondt og godt.
• Jesus var hudløs ærlig.
• Jesus var ydmyg.
• Jesus udviste ubetinget næstekærlig eller alkærlighed.
• Jesus udøvede ret tale, og var en stor diplomat.
• Jesus gik ikke på kompromis. Han var ikke handelsmand.

Konklusion

Jesu udgangspunkt var Gudsriget og Himmerigets komme. Han var en karismatisk vandreprædikant, med et profetisk budskab: Gudsriget er nær, og det nære gudsforhold er ikke betinget af, at mennesker overholder bestemte forskrifter. Der er ikke noget der tyder på, at hans megen tale om Gudsrigets komme, var en opfordring til oprør. For Gud er alle mennesker lige værdige, og har et lige værd.

Jesus var imødekommen over for Romerrigets repræsentanter, og han understregede, at man skal elske alle, også sine fjender. Jesus trådte beredvilligt til, da en romersk officer bad om hjælp til sin syge tjener. Mat.: 8. 5/13. Officeren i Kapernaum.

Jesus talte dunder mod rigdom og materielt begær, samt tog de fattige og udstødte i forsvar. Han gik ind for ligestilling mellem mand og kvinde og var imod patriarkatet, det mandsdominerede samfund. Han gik mod alle former for magt, hierarkier og vold. Han omgik kvinder, syndere, syge, skøger, skatteopkrævere og samaritaner. Det var personer, der var dømt uden for datidens samfund og fællesskab.

Jesus gjorde bl.a. klart op med de jødiske renheds- og spiseforskrifter. I den forbindelse var Jesu budskab: Et menneske bliver ikke urent ved hvad det spiser, men af hvad der udgår fra dets mund. For Jesus handlede det om indre forhold, og ikke ydre fremtoning.

I dag vil mange kristne nok hævede: Jesus var ikke en rebel. Måske, måske ikke. Et er dog sikkert: Han var i opposition til datidens jødiske magthavere, samtidig var han en skarp kritiker og nytænker. Så jeg vil hævde: Jesus var en fredsrebel. Hans indtog i Jerusalem, opgøret med tempelkulten og dens kræmmermentalitet beseglede hans skæbne.

Bøger der relaterer til denne artikel:
Bibelen. Det Danske Bibelselskab 1992
Bibelens skjulte visdom. Bind 1 og 2. Geoffrey Hodson. Visdomsbøgerne
Bogen om Bibelen. P. og D. Alexander. Forlaget Aschehoug
De store indviede. Edouard Schure. Lemuel Books
Jesus historien. Adyashanti. Visdomsbøgerne
Jesus, søn af mennesket. Harry Rasmussen. Forlaget Scientia Intuitiva
Partisanen Jesus. Erik Nørgaard. Forlaget Bogan
Politikens store fremmede ordbog. Politikens Forlag
Sjælen, livets kvalitet. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Sjælens Leksikon. Donald Watson. Forlaget Gyldendal
Symbol ordbogen. J. E. Cirlot. Visdomsbøgerne

NB.
Hvis du vil vide mere om Jesus, kan du med fordel læs artiklerne: ”Har Jesus givet lyd fra sig?” – ”Jesus biografi” – ”Alternative teorier om Jesus” – ”Mester Jesus” – ”Mirakler” – ”Lysarbejde og møde med Kristus” – ”Jesus kontakter dig” – ”Kontakter Jesus os alle?”
Hvis du vil vide mere om teosofi, åndsvidenskab og spiritualitet, så er det muligt at købe bøger om disse emner i vores bogudsalg eller via vores webshop. Du skal også være velkommen på vores forskellige kurser.
Se mere på: www.dengyldnecirkel.dk.

Kærlig hilsen, Finn B. Langgaard.