Bevidsthed er Guds fotografer

Disse forunderlige tanker om Gud kom til mig i julen 2013, og de blev omgående nedfældet. For mig er Gud det største mysterium, der findes. Som jeg ser det, så er det guddommelige mysterium på ingen måde opklaret – slet ikke. Dette er kun et beskedent forsøg på, at kaste lys over: Hvad Gud er, og ikke er.

Er Gud? Ja, Gud er.
Finn; når du kan hævde ovennævnte, må du have mødt Gud. Har du det?

Nej! Jeg har hverken mødt eller snakket med Gud. Jeg har oplevet aspekter af Gud.

Finn; hvad har du mødt, hvilke aspekter?

Jeg har mødt Gud i mig! Det skal forstås må den måde, at jeg har oplevet den guds gnist, der beliver kroppen Finn og hans indre natur. I forbindelse med selve monade oplevelsen mødte jeg et uendeligt strømmende hav af lys i bevægelse. Lyshavets farve var en meget speciel rødlig farve, jeg ikke nærmere kan beskrive. I dette lyshav var der antydning af en figur. Det mindede om en menneskeskikkelse – kun mindede. For det var ikke en menneske skikkelse i dyb meditation. Det var en ukendt geometrisk figur, en rundelig lysmandorla uden nogen spidser, og med en lyskugle i den ene ende. Man kan måske beskrive det som en torso med et hoved, med det var det ikke. For der var ikke noget hoved eller nogen krop. Denne tilstand hvor form og tid begynder for et menneske, var af samme konsistens og farve som lyshavet. Det strømmende lyshav flød i alle retninger og var allesteds nærværende. Der var ikke noget op eller ned, intet indvendig eller udvendig. Lyshavet var som sådan formløst – evig bevægelse. Hele oplevelsen var meget stile og usædvanligt smuk. I lyshavet var der en ubeskrivelig fred. Den første form der opstod, kan bedst beskrives på følgende måde: Lyshavets strømmende og pulserende lyspartikler stod stille et øjeblik, for derefter at strømme vider. Derved fremkom den beskrevne geometriske figur, og måske tændte tiden samtidig.

Det skal understreges, der er flere former for tid. De indre universer er tilsyneladende tidløse, men der finder en udvikling af dem sted, hvilket er et tegn på tid. Men ikke den tid, der forekommer i det fysiske. Man kan sige: Tid kan gå både hurtigt og langsomt. På det fysiske plan går den hurtigt, på de indre planer går den langsomt, meget langsomt. Jo højere op man bevidsthedsmæssig kommer, jo langsommere går tiden. På et tidspunkt slukker den formentlig helt. Gud må være tidløs.

Finn; hvilken andre aspekter har du mødt?

Jeg har oplevet Gud i dig. Det skal forstås på den måde; da jeg havde oplevet Gud i mig, så jeg pludselig mange første former i dette forunderlige og pulserende lyshav. Det var Gud i dig – brødre og søstre. Der var ingen forskel på de geometriske figurer. På det monadiske plan er vi alle ens. Det var det jeg oplevede. Når jeg skriver sådan, er det fordi man inden for den teosofiske lære operere med tre ”typer” monader: 3. strålemonader, 2. stråle monader, og 1. stråle monader. Hvilken type monader det var jeg mødte, er jeg ikke helt sikker på. Farven tyder på, det var stråle 1. monader.

Finn; hvem var det, der iagttog?

Der var ingen iagttager. Der var absolut intet der iagttog. Set ud fra en iagttagers synsvinkel var denne transpersonlige oplevelse en non-dual oplevelse.

Ja, men Finn; Du kan da ikke både iagttage noget og samtidig hævde; det var en transpersonlig og non-dual oplevelse. Det er direkte selvmodsigende! Transpersonlig, ja. Non-dual, nej. Ingen kan både opleve, og alligevel ikke opleve. Du oplevede jo det, som du har beskrevet.

Ja, til det er kun at sige: Det er et paradoks – endnu et stort et mysterium. Hvordan oplevelsen blev til, er helt uforklarlig. Det er der, jeg mener; det non-duale element kommer ind. Der var ingen iagttager, og alligevel var der noget, der iagttog, så ham Finn fik den beskrevne oplevelse af liv, en første form og tidens fødsel i forbindelse med et menneskes indre natur. Jeg oplevede: Mit astrallegeme, mentallegeme og intellekt var blevet tavse, og i stedet optrådte de som vidner. Men det løser på ingen måde paradokset. Tværtimod så rejser det et nyt spørgsmål: Kan et astrallegeme, mentallegeme, et sinds intellekt, inklusive den sunde fornuft, være vidner? Hvad med iagttageren? Tilbage står stadig spørgsmålet: Hvem var iagttageren?

Nu vil nogen måske hævde: Finn, du var iagttageren! Til det er at sige: Nej. Jeg var ikke en direkte iagttagere. Jeg var højst en indirekte iagttager. Det kan sammenlignes med et spejlreflekskamera, hvor en ukendt snupper en stribe fotos, der så blev vist for mig.

Det kan også siges på en anden måde: Gud er tilstede i dig og uden for dig. Gud er allesteds nærværende. Gud, kamera eller ej, tilbage står spørgsmålet: Hvem var iagttageren? Skal løsningen søges i ordene: Bevidsthed er Guds fotografer? Apropos bevidsthed, så er det også et stort mysterium, det næststørste efter Gud. Og så over til den indre samtale jeg blev vidne til:

Spørgsmål om Gud:
Finn; tror du på: Gud har udvalgt noget folk? Nej. Såvel som Gud ikke har skrevet nogen bog, har Gud heller ikke udvalgt noget folk. Jeg tror ikke Gud er hverken skribent eller racist. For Gud er alle mennesker lige og har samme værdi.

Finn; det påstås: Nogen profeter har mødt Gud. Hvad mødte de? De mødte en spejling af Gud og Guds kraft. Et direkte møde kan intet inkarneret menneske overleve. Vi snakker om kræfter af gigantiske dimensioner.

Finn; er Gud kun at finde gennem Bibelen og Jesus? Nej, hvis Gud kun er at finde gennem Bibelen og Jesus, er Gud begrænset. Gud er ubegrænset!

Finn; nogen kristne hævder: Gud kun frelser de kristne og døbte, er det sandt? Nej, hvis det skulle være sandt, så er Gud racist. Gud er ikke racist! Tænk på: Gud er både uendelig kærlig og retfærdig.

Finn; de kristnes dogmer om en vred Gud, den evige ild i helvede og fortabelse er det sandt?
Nej, det er illusioner. Gud er synonym med alkærlighed og ubetinget kærlighed. Derfor er Gud ikke vred, eller sender folk i helvedes ildsø til evig fortabelse.

Finn; mange kristne påstår: Gud er god, er det sandt? Både ja og nej. Gud er hverken god eller ond. Gud er. Set fra et menneskes synsvinkel er Gud årsag til ubetinget kærlighed.

Finn; jeg har hørt, at nogen mennesker siger, de samtaler med Gud. Hvem snakker de med?
Som jeg ser det, er de fromme fundamentalister der påstår…

Finn; er det muligt at opleve Gud? Ja, når du oplever ubetinget kærlighed strømme i dig selv, er du nær livets kilde.

Finn; hvad er et menneskeliv et vidnesbyrd om? Et menneskeliv er et vidnesbyrd om Gud, uanset om livet er ultra kort eller alen langt.

Finn; hvad er Gud for dig? For mig er Gud en kosmisk identitet, der manifesterer sig i alt.

Finn; hvorfor tror du på Gud? Findes der noget bedre at tro på? Nej. Derfor tror jeg på Gud. Det skal pointeres: Guds eksistens er en trossag.

Finn; hvorfor er troen på Gud et gode? Troen på Gud er et stabiliserende element i et liv.

Finn, kan Gud forstås eller gribes med tanken? Nej. Gud kan sanses, og det handler om kærlighed og nærhed – bevægelse.

Finn; har Gud et sprog? Ja. Guds ”sprog” er kraft/vilje, kærlighed/visdom og aktiv intelligens.

Finn; nogen hævder Gud er den ubevægede bevæger, er det sandt? Ja. Gud er i konstant bevægelse, uden at bevæge sig. Forandringens vinde der blæser over jorden og stormer gennem universet.

Finn, hvordan bliver man guddommelig? Hvis du elsker Gud, bliver du guddommelig.

Finn; hvordan viser man tillid til Gud? Det gøres ved at udvise tillid til dig selv og næsten.

Finn; hvorfor kan der ikke siges noget konkret om Gud? Fordi Gud er før sproget, og kun symbolsk tilstede i sprog og skrift.

Finn; helvedes prædikanter truer med, at du ender i svovl eller ildsøen, hvis du synder. Er det sandt, at man kan ende der til evig tid – fortabelse? Hvis Gud har skabt mennesker til evig helvedesstraf, er Gud sadist? Gud er ikke sadist. Udover det, vidner sådanne udtalelser om prædikantens manglende næstekærlighed og empati.

Finn; er det muligt at fremvise Gud for verden? Ja. Når du åbner dit hjerte, så fremviser du Gud.

Finn, er det muligt at møde Gud? Nej. Og dog! Hvis du tømmer dit sind for alle følelser, tanker og forestillinger, da toner Gud frem. Du er i kærligheds strøm.

Finn, kan man genkende Gud, hvis man møder Gud? Nej. Og dog! Når du kender din egen virkelighed, kender dig selv, da genkender du dit ophav.

Finn; Er Gud evig? Ja, Gud er uden tid.

Finn; engang var der en der spurgte: Hvilken religion tror du Gud dyrker? Tror du Gud er jøde, kristen eller muslim? Nej. Gud er hverken jøde, kristen eller muslim! Jeg vil hævde: Gud tror på mennesket. Derfor er det uden betydning, hvilken religion det enkelte menneske vælger at tro på. Religion bør handle om kærlighed. Religiøsitet er et redskab, der kan bruges i søgen efter mening i og med liv, sjæle og Gud. Tænk over: Verden lider ikke af mangel på religioner og religiøse samfund, der har aldrig før været så mange. Trods det lider verden af mangel på kærlighed, frihed og bevidst bevidsthed.

Finn; hvordan kan man erfare Guds nærvær? Først når du har gjort dig fri af præster, kirker og trossamfund kan du erfare Guds nærvær, og din fysiske forgængelighed som en del af din egen eksistens. Det handler om at erfarer; hvad er liv, hvad er bevidsthed og kærlighed, samt meningen med liv og lidelse? Når du har gjort erfaringer i den retning, da sker der et skift fra tro til viden på baggrund af spirituelle erfaringer – oplysning.

Finn; mange forbinder Gud med paradis, findes paradis? Ja, men der er flere aspekter af paradis. Det fysiske paradis er et sted, hvor der hersker harmoni, men det forekommer endnu kun i få øjeblikke på jorden. Det indre paradis, med dets visdom og kærlighed, er tilgængeligt i dit indre univers, en del af din natur. Det indre paradis kan også opleves via tankeformer som indre og usædvanlige smukke billeder, der udløser glæde. Ordet paradis betyder: Afskærmet have, så Guds paradis må være noget helt særligt.

Finn; findes der noget, der er evigt? Ja. Kærligheds relationer mellem Gud og mennesker. Det er grundsubstansen til et kommende Paradis på Jorden.

Finn; hvad er menneskets overordnede rolle? Om der findes en overordner rolle skal være usagt. Menneskeheden er en vej til evigheden. Det enkelte liv er et skridt mod evighed. Et ved jeg: Det er vigtigt; at du seer evighedens ideer, udvælger en eller flere af dem, og hjælper dem ind i tiden. Det er universel kærlighed i aktivitet – næstekærlighed. Andre kalder det tjenestearbejde. Det ypperste tjenestearbejde er: Fang en ide, gør den til et ideal, lav en handlingsplan og før den ud i livet.

Finn; har Gud skabt universet? Lad os holde os til vores solsystem. Symbolsk sagt: Først lod Gud sig føde og kom til syne i mineraler, da var solsystemet en kendsgerning – mineralriget. Det var i længden kedsommeligt, så gentog Gud processe i en ny version, og frem dukkede planter og blomster på jorden – planteriget. Også dette blev i længden kedeligt, så en ny fødsel blev nødvendigt, og frem dukkede alskens fugle og dyr. Dyreriget var nu en kendsgerning. Også dette blev kedeligt, så frem dukkede menneskene – menneskeriget var en kendsgerning om end af ny oprindelse og endnu i sin vorden.

Finn; mener du virkelig, Gud har skabt jorden? Jeg har ikke påstået: Gud direkte har skabt jorden. Gud gjorde det indirekte. Symbolsk kan man sige: Under dyb meditation udtænkte Gud alle de fysiske og ikke fysiske love, hvorunder universet, vores solsystem, jorden, planter, dyr og menneske blev til, og fungerer under, samt udvikler sig efter. Samtidig er Gud allesteds nærværende, for ikke at kede sig.

Finn; mener du virkelig, Gud er? Ja. Gud er. Resten er teologiske spidsfindigheder, og langvarigt videnskabeligt opklarings arbejde, årtusinder ud i fremtiden.

Finn; er du teolog? Nej, jeg har ingen eksamen i teologi, ej heller studeret det. Jeg er blot en ydmyg evolutionær erkendelsesmystiker. Der som i dette tilfælde lytter til og nedfælder indre dialoger.

NB
Jeg vil godt pointere: Det var ikke Gud, jeg samtalede med. Formentlig var det mit højere selv, godt hjulpet af Verdensmoder Maria.

Hvis du vil vide mere om teosofi, åndsvidenskab og spiritualitet, så er det muligt at købe bøger og DVD´er om disse emner i vores bogudsalg eller via vores webshop. Du skal også være velkommen på vores forskellige kurser. Se mere på: www.dengyldnecirkel.dk.

Kærlig hilsen, Finn B. Langgaard