Ordet gnosis kommer af græsk og betyde; indsigt, erkendelse og viden. Altså en viden om livets indre og ydre natur. En viden der er blevet til på baggrund af indsigt og erkendelse, der skyldes ydre og indre oplevelser. De indre oplevelser er private oplevelser, der så bliver en form for lære eller kosmologi, for dem der ikke selv har haft indre mystikeroplevelser, lysoplevelser, eller transpersonlige oplevelser. Stort set er den teosofiske lære blevet til på baggrund af transpersonlige oplevelser. Det begyndte med H. P. Blavatsky (1831/1891), så fulgte en række pionerteosoffer og det sluttede med Lucille Cedercrans (1921/1984). Men tilblivelsen af den teosofiske lære sluttede ikke med Lucille. Den udvikler sig stadig.

Gnosis i historisk lys

På Jesu tid, og i de første århundrede efter hans død favnede den gnostisk tænkning vidt. Den dækkede over mange sekteriske bevægelser med hver deres kosmologi, ritualer og etik. Helt overordnet kan man dele den tids gnostikere i to grupper: Dem der var præget af askese, og de grupper der var præget af libertinere og deres holdninger. Mange af de sidstnævntes ritualer, og især deres etik eller mangel på samme, er til gengæld dybt problematisk. Nogen hævder, at mange af de libertinske grupperingerne slet ikke havde nogen form for etik eller moral. De vægtede det indre frem for det ydre. Kroppen var et onde, så man kunne gøre med den, som det nu passede en. Handlinger havde ikke nogen betydning. Så nogen grupperinger dyrkede fri sex i alle afskygninger, sågar med dyr. Det fandt mange vederstyggeligt, især de kirkefædre og biskopper der lagde grunden til den kristendom, vi kender i dag. Her skal man måske træde varsomt, for kirkefædrene ville godt lægge afstand til gnostikerne. En stor del af den viden vi i dag har om gnostikerne stammer netop fra disse tidlige kirkeledere og biskopper.

Her skal en interessant iagttagelse indskydes: Den Romersk Katolske Kirke og inkvisition arbejdede i hele middelalderen ud fra den antagelse, at kætternes kroppe var af det onde. Så ved at brænde levende mennesker, frelste man deres sjæle. Det var også på denne tid deres indstilling til cølibat blev konkret og en grundholdning i kirken. Det rejser et interessant spørgsmål: Er disse handlinger og forhold udsprunget af gnostisk tankegods, der har sneget sig ind i Romerkirken, så at sige af bagdøren?

Nu vil nogen måske spørge: Findes der noget, der minder om de libertinske gnostikere i dag?

Op i gennem historien er sekter med libertinske træk kommet og gået. Bl.a. i New York findes en orden eller hemmeligt selskab med navnet: Ordo Templis Orientales. Den var gennem mange år ledet af troldmanden Aleister Crowley. Han kaldte sig selv: Det store bæst 666. Nogen vil måske kalde ham en satanisk medarbejder? I deres tempel holder de gnostiske messer og ceremonier hvor sex og nøgne præstinder spiller en rolle, sammen med andre remedier som altre, kister, sværd og spyd.

Her i Danmark kan vi også være med. Her findes en sex–kult med navnet Misa. Det er en international sekt med filialer i flere lande. I Danmark kalder de sig: Nathan Yogacenter og har til huse i København og flere provinsbyer. De kombinerer åndelig og personlig udvikling i form af yoga og meditation, tilsat sex i forskellige afskygninger. Bl.a. er de præget af østens lære om tantra. Den ene af de to mandlige sektleder er bosiddende i København. De driver også bofællesskaber som de kalder ashrammer.

De to omtalte sekter er kun få ud af mange. Så ja. Historien gentager sig, hvor åndelig udvikling og sex går hånd i hånd. Det sker på et højere niveau, formentlig indgår dyr ikke i de to omtalte kulters seksuelle aktiviteter. Når dette er sagt, må det ikke opfattes som en fordømmelse af sex eller østens lære om tantra. Det er det ikke. Det er et forsøg på, at trække en historisk tidslinje fra noget forgangent og til i dag. (Note: Bubber har lavet to udsendelser for TV.2. om sekten. De blev bragt torsdag d. 16. og 23. maj 2013).

De grupper der var præget af askese, udlevede deres tro på en anden måde. Til en vis grad forsagede de den fysiske verden, med dens fristelser og begær. Nogen levede i cølibat, og andre gik til yderligheder og kastrerede sig selv. For mange galt det om, at have så lidt kontakt til den fysiske og materille verden som muligt. Essærerne, terapeuterne og katharerne er til en vis grad eksempler på grupperinger, hvor gnostisk tankegods spillede en rolle. Det er især tydeligt hos katharernes fuldkomme mænd og kvinder. Nu vil nogen måske spørge; findes der nogen grupper i dag, der har taget gnostisk tankegods til sig?

Ja. Gnostisk tankegods har præget; den esoteriske lære, antroposofien og teosofien i et langt større omfang, end de fleste forestiller sig. Man kan spørge: Er det historien der gentager sig på et højere niveau?

Hvem var gnostikerne?

På Jesu tid og i de første århundrede fandtes mange gnostiske grupperinger. De fleste gnostikere levede ikke efter nøje fastlagte dogmer, leveregler eller teologiske antagelser. Gnostikeren søgte især det hinsides, for at opleve de indre planer. Man kan også sige; de søgte en dybsindig tolkning af en given kosmologi eller religiøs lære, der var meget forskellige for de mange grupperinger, der ellers fandtes. Mange af de gnostiske grupper var hemmelige, derfor ved vi ikke ret meget om dem i dag. De brugte forskellige teknikker bl.a. i form af hymner og ritualer, for at fremkalde indre oplevelser. Det handlede om et gennembrud til livets indre natur. For en gnostiker handlede det om at opnå visdom. Det overordnede mål var, at opleve det guddommelige indre visdoms lys. Gnostikeren talte ikke så meget om Gud, gnostikeren søgte erkendelse ved indre oplevelser. Det handlede i vid udstrækning om selverkendelse. Dette udsagn kunne være et gnostisk slogan: Når du kender dig selv til bunds, kender du den menneskelige natur og din skæbne.

Nogen hævder: Gnostikeren på et tidspunkt skuer Gud. Kan det være sandt? Gud er så stor en kraft og intensitet, så intet levende menneske vil overleve et møde. At Gud kan give sig til kende på forskellige måder, bl.a. i form af guddommeligt lys eller monadisk lys, er en helt anden sag. Tænk på: Moses oplevede Gud i en brændende tornebusk.

Elaine Pagels, der er professor i religionshistorie, og har forsket meget i gnosticisme udtaler: ”Hemmeligheden ved gnosis er, at når man lærer sig selv at kende på det dybeste plan, lærer man Gud at kende som kilden til ens væren.” I stedet for ordet væren, ville jeg bruget ordet ophav.

Man kan med fuld ret hævde: Mystikkens historie bliver for alvor tydelig med gnostikerne. De har dog rødder langt tilbage til de gamle mysterieskoler, samt til Pytagoras og Platons filosofi. For Platon handlede det om indsigt som forudsætning for at handle ret, og for at opnå indsigt i det godes ide. Omkring Jesu tid handlede gnosis om religiøs indsigt – en rejse fra mørke mod lys. Det kan diskuteres om det var en religion. Det var snare en bevægelse, der minder om nutidens New Age, og dens mange grupperinger.

Nu vil nogen måske spørge: Var Jesus mystiker og/eller gnostiker?

Til det første er mit svar ja. Om han så også var gnostiker, er et åbent spørgsmål? Umiddelbart tror jeg det ikke. Her støder vi på et problem: Der findes ingen anerkendt definition på gnosis eller gnosticisme. Benjamin Walker, der er ekspert i østens religioner og esoterisk filosofi, har skrevet flere bøger om gnosticisme, blot for at indkredse hvad det er og handler om. Derfor kan der ikke gives et endeligt svar på spørgsmålet. Endelig ved vi ikke ret meget om Jesus tankegang og holdninger, thi han skrev jo ikke et ord.

Benjamin Walker argumentere for, at Jesus var nazaræer, og leder af denne gruppering, der havde en tilknytning til essæerne. Han betegner nazaræerne som en gnostisk gruppe. Så måske, måske ikke? Om det bliver muligt, at komme det nærmere, er et åbent spørgsmål? Det er spændende, så lad os se, hvad der sker. Men som sagt: Jeg vil aldrig kalde Jesus en gnostiker.

Nu vil nogen måske spørge: Findes der en fælles kosmologi eller lære for gnostikerne?

Til det er svaret nej. Der findes ingen gnostisk bibel eller fælles lære. Gnostikerne tolkede Det Gamle Testamente og andre skrifter på vidt forskellige måder. Nogle af de første kristne teologer i Oldkirken klagede over, at gnostikerne kaldte identiske ting ved forskellige navne, og derved forårsagede forvirring i enfoldige menneske sind. Selv intelligente mennesker kan ikke finde mening i visse af deres udtalelser, fordi de er meningsløse og usammenhængende. Som biskop, Irenæus (ca. 130/200) udtalte: ”Hverdag opfinder en af dem noget nyt.” Irenæus var Romerkirkens mand og en stor kritikker af gnostikerne. Han var forfatter til en række skifter, der stemplede gnostikerne som kættere.

Fælles tankegods for gnostikerne

Benjamin Walker giver et bud på, hvad der var fælles tankegods for gnostikerne: ”Fundamental for alle er troen på en transcendent Gud, der er barmhjertig og god. Han er Gud Fader og hjemmehørende i den højere lysverden. Han er umådelig fjern fra vort kosmos og i virkeligheden en fremmed for det. Knyttet til ham er hans søn, Logos. Selve kosmos er ondt i sig selv, og er ikke et skaberværk udført af den sande Gud, men af et fjendtligt væsen, kendt som Demiurgen, ”verdens skaberen.” Der er en slags gudeverden inddelt i to klasser: Gode engle, der arbejder for en højere lysverden, og onde verdensherskere, der arbejder for den lavere verden, hvori vi lever. Mennesket er involveret i den oprindelige dualitet, som gennemtrænger universet. Det faldt ned fra lysverdenen, hvor det havde sin oprindelse, og er nu indfanget i materien og i Demiurgens kløer. Frelse fra denne knibe afhænger ikke af moral, gode gerninger eller tro, men af en slags viden (gnosis) om Guds genløsende hensigt gennem Logos. Verden og dens religiøse, moralske og sociale love har kun ringe betydning for frelsesplanen.” Citat fra bogen: ”Gnostikerne” af Benjamin Walker, Side 14.
Nogen vil måske spørge: Hvad betyder ovennævnte på almindeligt dansk?

Gnostikerne troede på Gud, som et overordnet, godt og barmhjertigt væsen. Han tilhørte en for os fjern lysverden. Gud er en han, altså er vi over i et patrikalske/maskulint univers af lys, der er umådeligt fjernt fra os. Gud har en søn; Logos. Det kan tolkes på flere måder: Ordet kommer af græsk, og kan sættes lig med verdensfornuften eller verdenssjælen. Altså et princip eller tanke (Guds tanker) som styre og udvikler verden, men Gud er ikke selv involveret i verden, han er en fremmed. Han er som sådan ikke allesteds nærværende. Kristendommen bruger ordet Logos i betydningen: Guds ord og skaberkraft legemliggjort af Jesus/Kristus. Det illustreres bedst med Johannesevangeliets indledning: I begyndelsen var Ordet, (på græsk Logos) og ordet var hos Gud, og ordet var Gud…

Gennemgående antagelser hos Gnostikerne: Det fysiske univers som vi kender, er i sig selv ondt. Det er skabt af Demiurgen. Hvem er så han? Demiurgen stammer fra Platons værker, og han er en håndværker og kunstner, der skaber verden ud af kaos. For gnostikerne er det Demiurgen, der skaber denne verden, og han er forskellige fra den ”højere” Gud. Altså en form for guddommelig dualisme. En kraft der består at to modsatrettede substanser, der ikke kan reduceres til hinanden, idet de indeholder modsatrettede egenskaber. Populært sagt: Der sker en kamp mellem lys og mørke. Mennesket er indfanget i materien, og bliver holdt fast af mørke kræfter. Frigørelse fra dette fangeskab afhænger ikke af moral, gode gerninger eller tro, men af viden (gnosis) om frigørelse via Logos. Det handler altså om oplysning; selv det at forstå, indse eller opleve hvad Logos er og betyder. Man kan sige; på en særegen måde sidestiller gnostikerne Logos med Kristus. Der for de kristne er en forløser og frelser. Endvidere hævder gnostikerne, at der findes en overordnet plan for universet og dets frelse. Hvor all verdens love ikke spiller nogen særlig rolle.

Hele denne udviklings proces for mennesker, forløber over lange tidsrum. Det indebærer reinkarnation eller genfødsel. Det gælder ikke kun for mennesker, men for alt levende. Ja; selv historien gentager sig. Et interessant aspekt af gnosticismen er deres omtale af en overordnet plan for universet og dets frelse. På mig minder det meget om dharma og karma på forskellige planer – avanceret planlægning.

Nogen kristne påstår: Gnosticisme er læren om to guder. En lavere gud, som har skabt verdenen og menneskene, og en højere Gud som vækker den menneskelige sjæl til erindring om sin guddommelige herkomst eller oprindelse. Det handler om udfrielse fra et fangeskab i den materille verden og kroppen. Den korte udlægning: En gnostiker troede på en god Gud der har skabt himlen, og en ond Gud der har skabt jorden. Mange kirkekristne mennesker er den dag i dag besat af tanken om gnosis som rent kætteri. Ovennævnte udlægning er udtrykt i kristne termer.

Når jeg læser om Gnostikerne, så troede de kun på en Gud, der var altings ophav. I deres tro var inkluderet det onde og det gode. En form for dualisme, men især af moralsk art. Mennesket kunne enten handle godt eller ondt. For nogen af dem var Gud ikke en han, men et mægtigt væsen, der var både maskulin og feminin. De troede på: Gud besad en nedad gående kraft, involution. Hvor ånd går ned og skaber den fysiske verden, med sine mange landskaber, planter, dyr og mennesker. Langsomt bindes mennesket dybere og dybere til materien og et materielt liv – slavetilværelse. De troede også på en opad gående kraft, evolution. Hvor ånd langsomt drager mennesket opad, væk fra slavetilværelsen og på vej mod frelse ved indsigt, oplysning og væren. Det handlede om befrielse gennem åndelig indsigt. Et alt dominerende træk i deres tro var dualisme, der virkede som dynamik, og drivkraft på forskellige måder. Ovennævnte er et forsøgt på, at finde en fællesnævner for gnostikernes tro – en essens.

En gnostisk lærer Monotimus udtaler: ”Opgiv din søgen efter Gud og skabelsen og andre sådanne sager. Led efter Ham med dig selv som udgangspunkt. Erkend hvem det er i dig som gør alt til sit og siger: Min Gud, mit sind, min tanke, min sjæl, min krop. Erkend kilderne til sorg, glæde, kærlighed og had. Når du omhyggeligt udforsker disse sager, skal du finde Ham i dig selv.” Dette udsagn er præget af græsk kultur, og de gamle mysterieskoler. Monotimus forklaring er mere sofistikeret end den gamle græske lære sætningen: Kend dig selv, og du kender guderne.

Som jeg ser det, er det pudsigt, at mange kristne stadig betragter gnosticismen som kættersk, og noget forfærdeligt noget, man ikke bør beskæftige sig med. Lukasevangeliet er fuld af drømme og åbenbaringer. Bibelen slutter med Johannes Åbenbaring, nedtaget af Johannes af Patmos. Selv her 2000 år efter betragter mange kirkekristne åbenbaringer eller transpersonlige oplevelser som en trussel med kirken og dens enhed. Er det mon fordi mange præster og gejstlige frygter, at folks transpersonlige oplevelser vil føre dem væk fra kirken, og loyalitet med et gejstligt hierarki? Frygter de reelt at blive overflødig? I ca. 2000 år har de haft monopol på de rette tolkninger af Bibelen og Jesu ord. Er deres tid nu ved at være omme? Ja, det tror jeg. Det er nu ikke sådan, at en person der lige er blevet præst behøves at frygte en fyring. Det er en længere omstillingsproces, der vil tage adskillige hundrede år, og godt det samme. Et er dog sikkert: Vi er på vej mod en ny tid – New Age! Nogen kalder denne tid for ”Vandmandens tidsalder.”

En anden ting ved gnosticismen er, at mange gnostikere i en vis udstrækning gik ind for ligeværd mellem mand og kvinde. De var ikke nær så patriarkalsk indstillet, som langt de fleste af den tids mennesker var i de første århundrede af vor tidsregning. Både mænd og kvinder kan have åndelige oplevelser, og kvinder havde ofte samme angang til embeder. Så kvindens status var ofte højere end i det omliggende samfund, hvor kvinder blev stærkt nedvurderet. Her havde mange afsky for kvinder, og det feminine aspekt, især i stærkt asketiske kredse.

Disse forhold kan også være en af grundene til, at oldkirken og dens ledere gjorde op med gnosticismen. I stedet indførte de mange dogmer, og en tro der hvilede på bibel tolkninger, samt på de gejstliges autoritet. Frelse blev bundet op på, at det kun kunne ske via kirken, og dens klerikale hierarkier, der alle var mænd. Kun i urkirken, kort efter Jesu død, kunne kvinder virke i de nye menigheder som hjælpere og diakoner. Meget hurtigt skete et skift, så det var mænd, der blev ledere, og formede den spirende kirke. Dens lære blev i vid udstrækning til i et spændingsforhold til gnostikernes brogede lære.

Når dette er sagt, vil jeg på ingen måde bestride at gnosticismen indeholdt mange varianter, der alle påstod, at være den rette lære og tro. Det håber jeg også fremgår af det her skrevne. Ovennævnte korte udlægninger af kristendom kontra gnosticisme, er et forsøg på, at uddrage en kort fællesnævne for den gnostiske lære i et nutidigt sprog.

Og Jesus sagde: ”Den der søger, skal ikke høre op med at søge, før han finder, og når han finder, skal han blive rystet, og når han er rystet, skal han undre sig, og han skal være herre overalt.” Med disse ord, opfordre Jesus til en udforsknings og udviklings proces, og ikke til at antage et sæt trossætninger og dogmer, som vi kan tage til os eller forkaste. Med disse ord, giver Jesus os en enestående mulighed. Disse Jesu ord er ikke fra Det Nye testamente. De stammer fra Sandhedens Evangelium. Et kristent gnostisk evangelium der blev fundet ved Nag Hammadi i Ægypten i 1945. Evangeliet var gemt i en lerkrukke, og menes at stamme fra perioden 100/200 evt. Det bære ikke noget forfatternavn.

Bøger der har relationer til denne artikel:
Bibelen. Det Danske Bibelselskab 1992
Det levende verdensbillede. Asger Lorentsen. Borgens Forlag
Dødehavsrullerne. James C. VanderKam. Forlagte Anis
Dødehavsskrifterne, og de antikke kilder om essæerne. Forlaget Anis
Gnostikerne. Benjamin Walker. Forlaget Sphinx
Gnostikerne, deres lære og mission. Benjamin Walker. Forlaget Sphinx
Karma og dharma. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Kristi tilsynekomst. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
New Age etik. Lise Debel Christensen. Academic Books
Politikens store fremmede ordbog. Politikens Forlag
Reinkarnation. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Spirituelle impulser. Asger Lorentsen. Borgens Forlag.
Stof til eftertanke. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Undervisning i den ny tidsalder. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag

NB:
Hvis du vil vide mere om teosofi, åndsvidenskab og spiritualitet, så er det muligt at købe bøger om disse emner i vores bogudsalg eller via vores webshop. Du skal også være velkommen på Den Gyldne Cirkels forskellige kurser.
Se mere på: www.dengyldnecirkel.dk.

Kærlig hilsen, Finn B. Langgaard.