Når ordet alternative teorier bruges i overskriften, må det ikke opfattes som konspiration i forhold til Jesus. For mig handler det om at vise, hvor dybt og forskelligt Jesus har påvirket mennesker, både når det gælder deres tanker og handlinger. Gennem de sidste små 2000 år er Jesu virke blevet udlagt på mange måder. Den kristne udlægning af Jesu liv og virke, som den fremstår i dag, er kun en ud af mange med dens tolkninger og modsætninger. For mig handler det om et opgør mod forældede kristne dogmer, samt mod stærke autoritative og konservative gejstlige hierarkier.

I nogle af dagens populære bøger lægges der afstand til Romerkirken og hele dens gejstlige hierarki med Paven i spidsen, deri består den store konspiration. Jeg tænker på bøger som: Tempelherrernes indsigt, Rosens navn, Helligt blod og hellige gral, Da Vinci mysteriet, Jesusskrifterne og Gåden om Maria Magdalene med flere. Nogle af bøgerne indeholder også alternative teorier om Jesu liv og virke. Det rejser et stort spørgsmål: Hvorfor er det i de sidste årtier blevet et modefænomen at gøre det?

Bevares, flere af bøgerne har været store salgs succeser, men er der på et dybere plan mere på spil end penge? Hvad skjuler der sig dybest set bag disse udfald og kritik af Den Romersk Katolske Kirke?

Mennesket Jesus

I bogen: Mennesket Jesus, kommer forfatteren Barbara Thiering med en nyfortolkning af Dødehavsrullernes tekst kontra Jesus. Hun er født 1930 i Australien, teolog, forsker og historiker. Gennem 20 år har hun studeret Dødehavsrullerne og Evangelierne. Bogen er et resultat af hendes studier. Hun hævder: Dødehavsrullerne blev skrevet mens Jesus levede, og Evangelierne blev skrevet med henblik på, at blive læst på to planer. Det der umiddelbart står, ud over det indeholder Evangelierne koder, som kan tydes. Hun kalder det: Pesher-metoden. Det er bestemte ord i Det Nye Testamente, der har en kryptisk betydning, hvor forskellige ord betyder noget andet, end det der står. Fx når der står; den der har øre at høre med… er sætningen en forløber for en passage med en skjult mening henvendt til dem, der kender koden. Jesus bliver defineret som Guds ord. Når der fx står: Da apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget mod Guds ord…(Apg. 8: 14.) kan vi slutte, Jesus befandt sig i Samaria. Et andet sted står der; Guds ord havde fremgang… (Apg. 6: 7.) Det skal da forstås som, Jesus havde fremgang. I indledningen til Johannes Evangeliet slås det med Ordet fast fra start af: I begyndelsen var Ordet, og ordet var hos Gud, og Ordet blev Gud. Der findes adskillige flere eksempler på dette.

Kort fortalt, så hævder hun yderligere: Jesus var leder af en gruppe yderliggående præster. Han var direkte efterkommer af Kong David, og ikke født ved jomfrufødsel. Han døde ikke på korset, han drak gift, og blev senere genoplivet. Han giftede sig med Maria-Magdalene, stiftede familie, og blev senere skilt. Han døde først efter år 64, og vist nok i Frankrig. Gad vid om Barbar Thiering har inspireret Dan Brown, og nogle af de andre storsælgende forfattere i samme genre – forskning gjort til spændende underholdning, og med udfald mod Romerkirken, eller har nogen af dem inspireret hende?

I Dødehavsrullerne omtalers en personen kaldet: ”Retfærdighedens lære.” Barbara Thiering hævder: Det er Johannes Døberen, der er tale om. Der omtales også en person kaldet ”Den onde præst.” Her hævder hun, at det er Jesus, der omtales.

Hendes argumentation, som gengivet i bogen, er blevet afvist af de fleste forskere, hvad enten de er jøder, kristne eller ikke har nogen bestemt tro. En forsker hævder: Den eneste forsker der tager Barbara Thiering alvorligt, er hende selv. Hendes teorier strider mod; dateringen af Dødehavsrullerne, flere punkter i Det Nye Testamente, samt flere historiske kilder. Langt de fleste forskere er enige om, at Dødehavsrullerne ikke direkte omtaler personer, der er kendt fra Det Nye Testamente.

Når jeg læser hendes bog forekommer den mig bizar og fuld af fantasifulde indslag. At det fantasifulde så er iklædt videnskabelige argumenter, gør det ikke bedre – tværtimod. Skrøner er og bliver skrøner, uanset hvordan de er pakket ind. Havde hun kaldt bogen for en roman om Jesus, ville jeg have set anderledes på det. Nu kalder hun bogen for en videnskabelig underbygget beretning om Jesu liv og færden. En af hendes teorier er jeg dog enig med hende i: Jesus kom ikke til verden ved en jomfrufødsel. Hendes udlægning af Pesher-metoden er interessant, og rummer måske en grad af sandhed.

Jeg kan til fulde tilslutte mig de forskere, der har afvist hendes teori. Det kan tilføjes: Forskningen omkring Torino Ligklædet, og de konklusioner der drages omkring Jesus død og opstandelse, er uforenelig med flere af hendes alternative teorier om Jesus.

Til Barbara Thiering forsvar, skal siges: Der er flere ligheder mellem de budskaber Jesus udbredte og dem ”Retfærdighedens Lærer” søgte at udbrede. Deres livsforløb minder til forveksling om hinanden. Men for mig er Barbara Thiering en mester i konspiration.

I de år Jesus og hans disciple vandrede rundt i Bibelens-Land minder deres adfærd meget om den måde essæerne levede på. Flere af Jesu lignelser bærer også præg af essærernes lære. Flere forskere har bl.a. fundet flere ligheder mellem Qumran tekster og Johannesevangeliet.

Gåder omkring Jesu liv før og efter korsfæstelsen

Det er titlen på en bog, der er skrevet af Kirsten Bang. Hvem er så hun? Kirsten Bang blev født 1908 på Middelgrundsfortet, hvor hendes far var artilleriofficer. Hun tog studentereksamen fra Roskilde Katedralskole, og blev uddannet lære på Zahles Seminarium i Købehavn. Derefter arbejdede hun som lære i København. Hun brød sig ikke om mellem krigstidens politiske atmosfære, og længtes efter noget andet. Hun så en annonce, hvor præsten i Angmassalik Østgrønland søgte en lærerinde til undervisning af hans to børn. Så i to år boede og arbejde hun der, og blev dybt betaget af Grønland og dets indbyggere. Efter hjemkomsten skrev hun flere bøger om grønlændere, og debuterede som forfatter i 1944. Derefter var hendes liv forandret. Hun rejste meget, og gerne til fjerne egne af verden. Hun skrev mere end 40 bøger, især om de mennesker og gåder hun mødte på sin vej. Den sidste bog skrev hun som firsårig. Bogen, Gåder omkring Jesu liv før og efter korsfæstelsen er en af de sidste bøger hun skrev. I 2003 dør hun efter et langt og oplevelsesrigt liv.

Som den eventyrrejsende hun var, kombineret med hendes forfattergerning, undrede hun sig over, om Jesus døde på korset, eller om han blev hjulpet tilbage til livet, og rejste væk fra Palæstina. Hun efterforskede og studerede, hvad hun kunne finde, der var skrevet og berettet herom. Hun blev tændt på sagen, og måtte selv af sted, for at opleve de steder, der har givet anledning til gådefulde mysterier. I bogens skildrer hun sine tanker om Jesu liv, og hendes rejseberetning til fjerne himmelstrøg.

Om Jesus skriver hun: ”Jesus var et menneske. Mange føler, at han derved kommer os langt nærmere. Lad os prøve, at gå på sporet af dette menneske, der var Guds sendebud, en guddommelig inkarnation, fyldt af Guds kraft, besjælet af medynk med mennesker. Vi har alle en gnist af guddommelighed i os – derfor kan vi længes mod Gud, men den er ofte svag, dækket af alle vore menneskelige krav og behov. Jesus var en af de store vejledere, en verdensgenløser, en ”frelser,” men ikke den eneste, der har været andre, og der vil komme andre.” Citat fra siderne 9/10 i hendes bog.

I bogen fremlægges en lang række argumenter for, at Jesus rejste til Persien og Indien i sin ungdom, og lærte om de religiøse retninger, der herskede der på den tid. I en alder af godt tredive år vendte han tilbage til Palæstina. Bogens hovedargumenter: Jesus overlevede korsfæstelsen ved hjælp af gift, og blev senere kaldt til live efter at være skindøde. Hun antyder en hemmelig plan mellem Josef af Arimatæa, Nikodemus og en romersk høvedsmand, samt nogle essæere der flyttede og plejede Jesus efter korsfæstelsen. Efter at have vist sig for disciplene vandrede og rejste han, sammen med sin mor Maria, dennes søster og Maria Magdalene, mod nord og senere østover, som omtalt i nogle af de apokryfe evangelier. Dette understøttes af, at der mellem Taxila og Srinagar i Nordindien findes en gammel helgengrav. Den lokale befolkning kalder gravstedet ”Moder Marias sidste hvilested.” Jesus ender i Srinagar, hvor han bor, profetere og prædiker i en periode. Han dør i en høj alder, og begraves i Srinagar.

I 1986 rejste forfatteren, i en alder af 78 år, til Srinagar i Nordindien, for at besøge en gammel helgengrav. Her ligger profeten Juz Asfa begravet, og ifølge lokalbefolkningen er han den sammen som Jesus. Helgengraven overlevede muslimernes indtog med ild og sværd i Kashmir omkring år 700 e.kr. Da Jesus var en profet, de kendte så ”overlevede” graven, og den findes den dag i dag. Om den begravede profet fortælles det, at han var kommet vandrende fra et fjernt land i vest på kong Gopadattas tid. (det 1. årh. e.kr.) Han havde levet i området, prædiket og helbredt, var højt elsket og respekteret af alle folk. Hans navn holdes stadig i ære, og mange valfarter til hans grav. Udover dette giver bogen yderligere en lang række argumenter for, at det er Jesus, der ligger begravet i Rozabal-bygningen med dens helliggrav og gravminde.

I bogens sidste kapitel rejser forfatteren tvivl om; er det nu også Jesus, der ligger begravet i Srinagar? Hun henviser til Jesu ligklæde i Torino, der fortæller en anden historie om Jesus. Hun når frem til: Ligklædet er et falsum. Det er lavet af en kunstner med et stort format, lige så stort som Leonardo da Vinci. I hendes argumentation spiller kulstof 14 dateringen en afgørende rolle. Bogen er skrevet kort efter disse oplysninger blev fremlagt. Hendes overordnede konklusion: Det enkelte menneske må vælge, og tro hvad det vil. Altså ligklædet og dets historie, samt Jesus ophold og død i Srinagar, er en trossag. Med til historien hører: I begyndelsen af det nye årtusinde blev kulstof 14 dateringen af ligtæppet skudt sønder og sammen. Forløbet og undersøgelsen blev betegnet som underlødig videnskab, men da var Kirsten Bang død.

Døde Jesus i Indien?

Det er titlen på en bog, der er skrevet af Carl-Gøte Axheim. Den tager også emnet op om Jesus mulige død i Indien og begravelse samme sted. Bogen tager udgangspunkt i et gammelt dokument, der stammer tilbage til Jesu tid. Det er skrevet af den ældste essæer i Jerusalem, og sendt til essæerne i Alexandria. Heri hævdes det, at Jesus ikke døde på korset, han blev forgiftet, nedtaget fra korset af venner, kaldt tilbage til livet, plejet af essæere, flygtede til Indien og ligger begravet i Srinagar, Kashmir.

Bogens hovedindhold er essæerbrevet, der fylder det meste af bogen. I brevet skildres nøje og meget udførligt hele forløbet, kort før Jesus ”udåndede,” blev taget ned af korset, og kaldt tilbage til livet i gravkammeret. Kort tid derefter mødte han sine disciple og venner. Han flygter til Nordindien sammen med sin mor Maria og apostlen Thomas. Jesus ender i Kashmir, og her skildres hans ophold kort, med henvisning til nogle gamle skrifter. Et af dem er skrevet i året 115 e. Kr. og her skildres et møde mellem kongen af Kashmir og Juz Asfa (Jesus) som bar en hvid klædning.

Flere forskere hævder, essæerbrevet er en forfalskning. Om det er falsk eller ægte skal være usagt. Historien der fortælles i bogen er spændende, og den beretter en del om essæerne og terapeuternes liv og levned, samt om livet i Palæstina på Jesu tid. Alene derfor er det oplysende læsning, der giver et baggrunds indtryk for de omgivelser Jesus levede i. Tilbage står: Er teorien spin eller en konspirations teori?

Issa profeten fra Nazareth

Den russiske forfatter og opdagelsesrejsende Nikolaj Notovitj foretog i 1887 en privat ekspedition til Himalaya i Nordindien for at studere befolkningens traditioner og livsmønster, landets arkæologiske mysterier og den storslåede natur. I bogen skildres selve rejsen, de besværligheder og fare der forekom, samt den helt utrolige storslåede natur ekspeditionen mødte. Alene det gør bogen læseværdig.

Under et besøg i Hemisklostret, der ligger utroligt smukt højt oppe i Himalaya nær grænsen til det nuværende Tibet, bliver Nikolaj gode venner med klosterets øverste lama. Efter at have overværet en stor ceremoni i klostergården får de en længere samtale om buddhisme kontra kristendom. Den foregår på en udendørs terrasse med en storslået udsigt til dale og bjerge. Under denne samtale fortæller lamaen om Issa, en profet der for ca. 2000 år siden kom til Nordindien og Himalaya for at studere Buddhas love. Lamaen forklarer, at han har sine oplysninger fra nogle gamle pergamentskrifter, der opbevares i klosteret. Nikolaj spørge, om han må se disse skrifter. Hvortil lamaen svare: ”Jeg ved ikke hvor disse pergamenter findes lige nu, men hvis du besøger vores kloster senere, vil jeg gerne vise dig dem.”

For Nikolaj er der ingen tvivl, Issa og Jesus er en og samme person. Deres samtale bliver afbrudt, og Nikolaj må vende tilbage til byen Leh. Via et bud sender Nikolaj nogle gaver til lamaen, som tak for besøget. Han oplyser også, at han muligvis vender tilbage til klosteret efter et besøg i Kashmir. Ekspeditionen begiver sig af sted mod Kashmir, men kort efter afrejse fra Leh, bliver Nikolaj smidt af sin hest og brækker lårbenet. Han vil ikke tilbage til Leh, så i stedet går turen til Hemisklostret. Her bliver knoglerne sat på plads, og benet forsynes med nogle skinner.

Under opholdet i klosteret beder Nikolaj den øverste lama om at måtte se skrifterne om Issa. Efter de mest indtrængende anmodninger bringer lamaen Nikolaj to store bind i pap omslag med pergamentblade, der er gulnet af tiden. Dokumentet er udformet i isolerede vers, som ofte ingen forbindelse har med hinanden. Det er samtidig en art biografi om Issa, som Nikolaj nedskriver ved hjælp af en tolk, og højtlæsning af lamaen.

Alle versene udgør hovedindholdet i Nikolajs bog. Hvad står der om Issa?

Her gengives et centralt eksempel fra kapitel 9, vers 11, 12, 13, 14, 15, 16 og 17, der lyder:

– Gud taler ikke om templer, der er bygget af menneskehænder, men han taler om det menneskelige hjerte, der er Guds sande tempel.

– Gå ind i Jeres tempel, ind i jeres eget hjerte, oplys det med gode tanker, tålmodighed og den urokkelige tillid, i kan have til jeres fader.

– Og jeres hellige redskaber er jeres hænder og jeres øjne. Se og gør, hvad der er i overensstemmelse med Gud, for ved at gøre godt for jeres nabo udfører I en hellig handling, der forskønner det tempel, hvori den Ene, som har givet jer liv, dvæler.

– For Gud har skabt jer i sit billede; uskyldig, med en ren sjæl, med et hjerte fyldt af godhed, og ikke bestemt til husly for ondet ting, men til at være kærlighedens og retfærdighedens helligdom.

– Besudl derfor ikke jeres hjerter, siger jeg jer, for det Evige væsen dvæler altid deri.

– Hvis I ønsker at udføre handlinger, der bære kærlighedens og fromhedens stempel, gør det med kærlighed og fromhed, gør det med et åbent hjerte, og lad ikke jeres handlinger være inspireret af håbet om at opnå noget eller af tanker om profit. For sådanne gerninger vil ikke bidrage til jeres frelse, og I vil i stedet for falde hen i moralsk fordærv, hvor tyveri, falskhed og mord synes at være højsindede handlinger.

I et efterskrift kæder forfatteren alle versene sammen, så de udgør en fortløbende og nutidig krønike. Her er det interessant at læse: Det var romerne og ikke jøderne, der var ansvarlig for Jesus korsfæstelse. Det er ikke det indtryk, man får ved læsning af Johannes Evangeliet.

Ved hjemkomsten er Nikolaj begejstret, over sin nye opdagelse om Jesu liv. I tiden efter hjemkomsten kontakter han flere romersk katolske biskopper og kardinaler, for at få dem til at gennemlæse hans manuskript og fortælle, hvad de syntes om det. Alle som en afslår de.

Nikolaj rejser til Rom, og kontakter en højtstående kardinal, samt forelægger ham manuskriptet. Ingen interesse, kardinalens belærende svar lyder: ”Hvorfor skulle du offentliggøre dette? Ingen vil synes, det har nogen betydning, og du vil blot skabe dig et endeløst antal fjender. Du er imidlertid ung. Hvis du har brug for penge, kan jeg, til disse notater få en kompensation, der er tilstrækkelig til at dække dit tidsspilde og dine udgifter.”

Nikolaj er dybt skuffet, og han afslår kardinalens tilbud om penge. Tilbage står spørgsmålet: Hvordan kan en højtstående gejstlig og kardinal finde på, at optræde i rollen som frister? Ifølge Bibelen er det jo fandens arbejde.

I 1894 udgiver Nikolaj bogen for egen regning. Han får hverken penge eller anerkendelse ud af sin bog, og hurtigt forsvinder den i glemselens mørke. Nu vil nogen måske spørge: Er notaterne fra Hemisklostret baseret på opspind eller fantasi?

Det tro jeg ikke. Flere andre opdagelsesrejsende har også haft adgang til pergamenterne i klosteret. Her skal nævns to:

– Mrs. Harvey en engelsk kvindelig forskningsrejsende besøger klosteret i 1854. Efterfølgende skriver hun om Issa i sin litteratur.

– Den kendte russiske opdagelsesrejsende, professor, kunstmaler og forfatter Nicolas Roerich, besøger klosteret i 1923. I hans bog ”The Heart of Asia” omtaler han Issa.

Tilbage er at sige: Umiddelbart syntes de to teorier; Jesu helgengrav i Srinagar og hans virke samme sted, kontra den historie ligklædet fortæller, at modsige hinanden. Gør de rent faktisk det? Findes der en mulig forklaring, der kan inkludere de to teorier?

Apollonios af Tyana

For at svare på ovennævnte spørgsmål inddrager det Apollonios af Tyana. Hvem er så han? Apollonios blev født i byen Tyana i Kappadokien, Lilleasien. Om hans levetid er der ikke enighed. Flere nutidige forsker hævder: Han blev født ca. 3 år fvt. og døde ca. 97. Andre hævder, han blev født senere og døde ca. 120. I sin ungdom gennemgik han en lang tavshedsperiode, og efter den tid blev han en stor seer. Efter sigende gennemrejste han hele Mellemøsten, og nåede så lang som til Indien. Der fortælles mange skønne historier om hans liv, hvor han helbredte syge, og opvækkede døde. Efter sigende levede han et liv, der på mange måder mindede om Jesu liv.

At vi i dag kender noget til Apollonios skyldes forfatteren Flavios Filostratos. På bestilling af kejserinde Julia Domna skrev han en biografi om Apollonius omkring år. 210/220. I denne beretning fokusere han på Phytagoras og hans filosofi, og samtidig er biografien et modstykke til de kristne evangelier. Efter sigende var Julia Domna kommet i besiddelse af nogle skrifter, en art dagbog, der var skrevet af en mand ved navn Damnis. Han rejste rundt sammen med Apollonios, og nedskrev alt, hvad han hørte og så. Han var formentlig en discipel af Apollonios. Om Damnis og hans skrifter hersker der megen tvivl. Nogen forskere hævder, denne kilde var mere fantasi end virkelighed. Da original skrifterne er gået tabt, kan dette ikke afgøres.

På dansk findes to bøger om Apollonius. En doktorafhandling skrevet af sognepræst Chr. L. Nielsen i 1879 og udgivet af Den Gyldendalske Boghandels Sortiment. Den anden bog hedder Apollonios af Tyanas levned, og er udgivet af forlaget Visdoms Bøgerne i 1989. I udlandet er der gennem de sidste 400 år udgivet en lang række bøger om Apollonius og Filostratos. Det er lidt pudsigt, i ca. 1000 år var der tavshed om Apollonios.

Nogle Teosoffer bl.a. Alice A. Bailey hævder: Apollonios var en reinkarnation af Jesus. Forstået på den måde, at den sjæl der havde Jesus i inkarnation tog 4. indvielse i livet som Jesus, og i livet som Apollonios tog den 5. indvielsen. Om dette skriver den danske teosof Søren Hauge: ”Citat… Jesus af Nazaret, den udvalgte indviede, der blev redskab for Kristus i de tre betydningsfulde år fra dåben i Jordanfloden til korsfæstelsen på Golgata. Efter denne skelsættende inkarnation lod han sig føde som Apollonius af Tyana omkring 100 år inde i vores tidsregning. I denne inkarnation tog han endelig mesterindvielsen.” (Min tilføjelse: Det vil sige 5. indvielse ifgl. Alice A. Baileys lære om indvielse.) Citat fra bogen ”Levende Visdom siderne 485/486.

Tidsmæssigt er den teosofiske teori problematisk. Thi den sjæl der havde Jesus i inkarnation skulle da have Apollonius i inkarnation samtidig. Dette under forudsætning af, at litteraturforskerne har ret i deres datering af Apollonius liv, og dette uanset om han blev født 3. år fvt. eller omkring år 40. Teosofien hævder han blev født ca. 100 år inde i vores tidsregning. Så sent et fødselstidspunkt har jeg ikke kunnet finde andre steder. Alt i alt er den teosofiske teori om Jesus sidste inkarnation dybt problematisk.

På mit spørgsmål: Findes der en mulig forklaring, der kan inkludere de to teorier? Ja, der er en alternativ mulighed: Det er Apollonios af Tyana der ligger begravet i helgengraven i Rozabal-bygningen i Srinagar og ikke Jesus? Vi ved det ikke, og det bliver formentlig aldrig opklaret. En videnskabelig undersøgelse af helgengraven er utænkelig.

Rudolf Steiner og Kristus-mysteriet

Åndsforskeren Rudolf Steiner giver en usædvanlig og meget anderledes udlægning af Jesu natur. Han påstår: ”I byen Betlehem fødtes to Jesus børn med kort tids mellemrum, og de voksede op sammen i et essæer-kollektiv i Nazareth.”

– Den ældste dreng er en reinkarnation af en visdomsmester Zarathustra. Hans græske navn var: Zoroaster. Det betyder ”den gyldne stjerne.” Han var profet, forkynder af lysets Gud, og en inspirator for den persiske kultur. Historisk vides det ikke præcis, hvornår han levede. Tiden anslås til mellem 2000 og 500 år fvt. Det menes han fødes et sted i det østlige Iran, og han var aktiv i dele af det, der i dag kaldes Afghanistan, Turkmenistan og Usbekistan. Han skabte en ny lære kaldet Zarathustrisme. Hvis grundide kan udtrykkes med ordene: Gode handlinger, gode ord, og gode tanker. Det giver, det gode liv. Han bryder med de gamle stammetraditioner om blodofre af kvæg. I stedet handler det om en universel kamp mellem det gode og onde. Han pointere, at hvert enkelt individ har et ansvar for, at kampen falder ud til fordel for det gode. Der kan argumenteres for, at de vise mænd i Det Nye Testamente, De Hellig Trekonger, var Zarathustra præster.

– Den yngste dreng var ud af en sjæl, som aldrig før har haft et menneske i inkarnation. En ren sjæl som repræsenterer en sidste rest af paradisisk uskyld. Nogen kalder det en Adams sjæl. I en alder af tolv år, dør den ældste dreng, og den yngste barnesjæl optager i sig, den ældste drengs jeg. De to bliver et. Rudolf Steiner hævder: Dette kan lade sig gøre, da den yngste dreng ikke havde nogen inkarnationserfaringer, og kun et foreløbigt jeg. Han hævder også, at denne sammensmeltning sker, da Jesus forsvinder i tre dage. Hvor forældrene finder ham i Templet, hvor han underviser de skriftkloge. En dreng der ikke havde fået nogen oplæring. Hvordan kunne det gå til? Rudolf Steiner giver et bud.

– Ved dåben i Jordanfloden kan Jesus stige frem som det fuldkomne redskab for Gud eller for Ordets inkarnation på Jorden. På en gang repræsenterer han det ypperste af menneskelig visdom og forstand. Samtidig står han for uskyld, hengivenhed og hjertekræfter, som kun findes hos små børn.

Nu kan man spørge: Finders der nogen spor i evangelierne af dette, hvor reinkarnation er underforstået? Til det er svaret ja, og man skal søge grundigt. Flere klassiske malerier kan også tolkes som en bekræftelse på Rudolf Steiner teori om to Jesus børn. Tydeligst i maleriet ”Virgin of the Rocks” af Leonardo da Vinci.

Findes der andet, der kan bekræfte ovennævnte? Den græske kirkelærer Nestorius, der var munk og blev patriark i Konstantinopel i 428, skabte en lære om Kristi to naturer: Den menneskelige og den guddommelige. Ved en synode i Efesos i 431 blev hans lære betegnet som kætteri. Nestorius selv blev forvist, og døde i elendighed. Zarathustras og Nestorius lære har overlevet til i dag. I Persien, Syrien og Mesopotamien findes flere mindre grupperinger, hvis tro er udgået af deres lære. Det siges: De såkaldte Thomas Kristne i Indien kan spores tilbage til Nestorius.

Så ja. Jeg vil hævde: Rudolf Steiner sammensmeltnings teori er sandsynlig. Den er en unik og original teori, og den er helt blottet for konspiration eller spin.

De kristne kirkers dilemma

”Kirkens dilemma” er titlen på en bog skrevet af Palle Wischmann. Han præsenterer sig selv som forfatter, foredragsholder, og debattør med egne meninger om den kristne tro. Han er ikke tilknyttet nogen bestemt kirkelig retning, og det er alene hans åndelige visioner, der har ført ham til udarbejdelse af denne bog. Den indeholder bl.a. en teori om, at Jesus rejste til Østen. Kort sagt, så finder forfatteren det usandsynligt, at Jesus efter hans optræden og belæringer i Jerusalems Tempel som 12 årig, og til han bliver døbt i Jordanfloden af Johannes Døberen, blot skulle have arbejdet som tømrer i Nazareth. Det var Jesus mentale potentiale og bevidsthed alt for udviklet til. Disse år af Jesu liv er ikke beskrevet i Det Nye Testamente.

I de fleste af bogens kapitler gør forfatteren grundigt op med flere af kristendommen centrale dogmer, samt fortolker det tolvte kapitel i Johannes Åbenbaring. Bogen indeholder også en
teori om, at Jesus tog med en handelskaravane over til sine vise gudfædre i Østen. Dem der bød ham velkommen på jorden ved hans fødsel. Her lærte han om deres tro, og samtidig kritiserede han den, på en positiv måde, ved hjælp af spørgsmål og svar. Noget nyt kunne da tage form. Dermed skabte han sit nye religiøse verdensbillede, som han vendte tilbage til Palæstina med. I forhold til jødedommen var det en revolutionerende overbevisning. Den indeholdt ingredienser af reinkarnation og karma i en ny udgave, set i forhold til Østens. Forfatteren fremhæver flere steder i Det Nye Testamente, hvor tanker om karma og reinkarnation indgår. Bogen som helhed tegner et portræt af det, som forfatteren kalder, Jesu sande lære.

I slutningen af bogen giver forfatteren et bud på en fornyelse af kristendommen og en ny kristen praksis. Kort sagt så handler det om: Avanceret selv- og åndelig udvikling. Hvor man ofre lidt af sig selv i små bidder, ved langsomt at ændre sine holdninger og handlinger til det bedre. I øvrigt kalder forfatterne ikke Guds huse for kirker, men kristne templer.

Om den nye måde at udøve religion på skriver forfatteren: ”I fremtidens kristne templer må alteret derfor igen gøres til et rigtigt og virkeligt alter, hvor der ofres! Ikke lam, kyllinger eller duer, som jøderne brugte det. Det, der nu skal ofres, er dig selv. Jesus viste dig vejen. Nu er det din tur til at gå den, hvis du vil tilbage til dit himmelelske hjem. I Fremtidens kristne templer må det derfor være således, at du går til alters udelukkende for at ofre Gud en lille smule af dig selv. En lille smule mere for hver gang! Altergange skal altså stadig være gudstjenestens højdepunkt. Men det bliver alligevel på en helt anden måde. Men hvorledes kan man ofre sig selv? Ved at give Gud løfter, der skal holdes… Citaterne er fra side 149 i bogen.

Tankerne om Jesu virke i Østen, og en ny måde at praktiserer religion på, er interessant læsning og nytænkning. Hans offertanker i forbindelse med gudstjeneste og altergang er jeg nu ikke helt enige i. Det må kunne gøres på en ny måde, der passer til vor tid. Det med at ofre skuer fælt i mine øre. Det handler ikke om at ofre noget, men om karakterudvikling og næstekærlighed. Ved at give Gud løfter, der skal holdes, kommer Gud let til at fremstå som en stor bussemand, der indgyder frygt og ikke kærlighed.

Sagt med lidt andre ord, så giver Palle Wischmanns bog et bud på en ny måde at udtrykke et religiøst liv på. Bogen ”Kirkens dilemma” har relationer til teosofiens New Age begreb.

Et bud på en meget anderledes Jesus

”Jesus skrifterne” er navnet på en bog skrevet af Michael Baigent, der udkom i 2006. Han har en mastergrad i mysticisme, og religiøse symboler. Han er især kendt i en større offentlighed for at være medforfatter på bogen: Helligt blod, hellig gral, der udkom første gang i 1982. Siden den udkom, har han undersøgt kristendommens oprindelse, og dens centrale figurer yderligere. Alene og sammen med andre har han udgivet flere bøger om mysticisme, symboler og okkult videnskab.

Bogen er bygget op over en spændende jagt på nogle skrifter af Jesus, deraf bogens navn. Forfatteren får et nys om nogle mulige skrifter af Jesus, og begiver sig ud på en jagt efter dem. Han finder skrifterne i en privat antikvitetssamling. Det er nogle papyrus dokumenter skrevet af Jesus til Synedriet – nogle forsvarsskrifter. Forfatteren må nøjes med at se dem og drømme om, at de på et tidspunkt bliver offentligt tilgængelige, så de kan undersøges nærmere af kompetente forskere.

I bogen følger vi forfatterens vidt favnende jagt på disse skrifter, en jagt der bringer os ud af mange veje og afveje, men også tilbage igen. Der berettes kort om kristendommens tilblivelse, og kirkefædrenes kamp mod gnostikerne. Turen går over inkvisitionens brutalitet, og ender med Pave Benedikt d. 13, og et postulat om, at Vatikanet rummer hemmeligheder om Jesus og hans forhold til Maria-Magdalene, samt om kristendommens tilblivelse. Hvilke hemmeligheder kan der være tale om?

Forfatteren argumenterer for:

– Jesus overlevede korsfæstelsen. Han stiftede familie, fik børn og flyttede til Frankrig.

– Jesus blev oplært hos terapeuterne i deres koloni nær Alexandria i Ægypten.

– Jesus besad nogle af de samme evner, som mysterieskolerne i Ægypten arbejdede med. Selve det, at kunne skue evigheden eller det hinsides.

– Jesu liv handlede om indvielse, begrundet i forhold til tidligere tiders arbejde med denne proces.

– Der fandtes en esoterisk og mystisk viden der i hemmelighed blev videregivet inden for den tidlige kristendom. En lære som især Maria-Magdalene beherskede.

– Det var zeloter der skrev Dødehavsrullerne, der blev fundet ved Qumran.

– På et tidspunkt før Kristi fødsel var Qumran beboet af Zeloter og ikke essæere.

– Bogens slutter med ordene: Vi skal selv gå vejen, og opleve dens vanskeligheder, glæder og erkende direkte i stedet for på anden hånd eller stedfortrædende.

Michael Baigents teorier og argumenter er interessante, men flere af dem finder jeg stærkt tvivlsomme. Især det om zeloter der beboede Qumran, vil jeg hævde er en skrøne. I bogen mangler argumenter for det. Stort set påstår Michael Baigent blot, at sådan var det. Som jeg ser det, så er flere af Michael Baigents teorier spin eller konspiration.

Bogens sidste ord er jeg helt enig med forfatteren i. Jeg dristes til at tilføje: Det er ikke nok, at tale om himlen eller Guds Rige. Det bør opleves, mens du er inkarneret. Det var Jesus store force: Han kunne skue Riget, og fremvise det for nogle af disciplene, samt anskueliggøre det for sine mange tilhører – kærlighed i handling.

Døde Jesus på korset?

Nu kunne nogen spørge: Døde Jesus på korset? Til det er svaret: Ja. Her er min personlige begrundelse for dette ja.

For mit eget vedkommende har Gud og Jesus altid været en indre kendsgerning. De har altid været der, lige så længe jeg kan kuske tilbage i min barndomstid. Jeg er vokset op med dem, som en del af mig. De har aldrig været en del af en tro, jeg på et tidspunkt har taget til mig. Mit forhold til dem kan skyldes min farmor, der passede mig som spæd og barn. Hun var et utroligt kærligt menneske, og har måske fortalt om Gud og Jesus. Det er måske derfor, jeg forbinder dem med kærlighed? De har været en form for udgangspunkt, som er vokset, og nyt er kommet til. Det skal tilføjes, mit barndomshjem var på ingen måder præget af nogen former for religiøs praksis eller tro. Så der er ikke tale om, at være vokset op med en bestemt tro fx kristendommen.

På et tidspunkt, formentlig i en alder omkring 10 år, havde jeg en meget stærk drøm, jeg stadig kan huske. En lille grålig og roterende sky dukker op i det fjerne. Den kommer hastigt nærmer, stopper op foran mig, og ud af skyen rejser sig tre kors. Hvor Jesus hænger døende på det ene, og med to andre ved hans side. Skyen forsvinder. Jeg ser op på korsene, stående ved foden af en bakke, mens et voldsomt uvejr trækker op i baggrunden.

Drømmen var så uhyggelig, så jeg afbrød den ved at vågne. Det var en teknik, jeg lærte mig fra barnsben, når et mareridt eller en uhyggelig drøm begyndte, da vågnede jeg, for at konstatere, at jeg lå varmt og godt i min seng. Så jeg lærte, at sætte stor pris på den fysiske virkelighed. Lige så længe jeg kan huske tilbage, har jeg med jævne mellemrum haft natlige mareridt. I dag forekommer de ikke mere. Nu er der en tilsvarende fred i mit sind, som der dengang var det modsatte især om natten. Trods mareridt, var der dengang en form for balance. Alt var ikke kun uhyggeligt. I vågen tilstand kunne jeg gå ud af kroppen, og besøge de skønneste og smukkeste steder. I øvrigt noget jeg tit gjorde dengang. Nogen drømme var også meget smukke og lærerige.

På en uforklarlig måde fortalte drømmen mig, at Jesus kendte sin skæbne. Han vidste, han skulle gennemgå ufattelig lidelse, og dø på et kors. Hvorfor drømmen efterlod denne viden, kan jeg heller ikke i dag give nogen forklaring på. Dengang, som nu, var det blot en kendsgerning.

Når jeg i dag tænker tilbage og genkalder mig drømmen, er den anderledes end mange andre drømme. Den var helt usædvanlig modbydelig og uhyggelig. Den var et drama både fysisk og psykisk eller nærmer både set og stærkt følt, meget stærkt. Så, ja. Jeg hævder: Jesus døde på et kors omgivet af to andre korsfæstede.

Afrunding

De her nævnte bøger med alternative teorier om Jesu liv og virke står i modsætningsforhold til hinanden. Bøger som: Helligt blod og hellige gral, Da Vinci mysteriet og Gåden om Maria Magdalene rummer også alternative teorier på Jesu liv og virke. Det må konstateres: De kan ikke alle være sande. Hvilken teori du som læser vil tillægge sandhed, er helt op til dig. Du må vælge!

Et er sikkert, kristendommen bliver udfordret, og det er et gode. Så alle de nævnte bøger med flere udgør også et alternativ til kirkesamfundenes udlægning af Jesu liv og virke. I indledningen af dette kapitel spurgte jeg: Hvorfor er nogen af dagens kunstnere stærkt kritiske i forhold til Den Romersk Katolske Kirke med dens store gejstlige mandehof og hierarki – enevælde?

Det afføder et nyt spørgsmål: Hvad er det centrale i deres kritik? I bøger, på film og i billedkunst beretter de bl.a. om mennesker, der i tidens løb er blevet forfulgt, tortureret eller brændt levende på bål. På forskellige måder stiller de især Romerkirken og dens tjeneres nidkærhed og grufulde gerninger til skue. Gerninger der især er begået op gennem det sidste årtusinde og som stadig foregår. I dag sker det dog på en moderne, og langt mere raffineret måde end med ild og sværd, men kættere bekæmpes stadig. Hvad er årsag til disse kunstneres handlemåde?

Det der sker, er naturligt! Dybest set er det et ønske om retfærdighed, forløsning og oplysning. Den rejste kritik er indirekte et vidnesbyrd om, at karma og reinkarnation finder sted. Der er ”nogen” der vender tilbage. Så enkelt er det!

Bøger der har relationer til denne artikel:
Apollonios af Tyanas levned. Flavios Filostratos. Visdomsbøgerne.
Bibelen. Det Danske Bibelselskab 1992 udgaven
Bibelens skjulte visdom. Bind 1 og 2. Geoffrey Hodson. Visdomsbøgerne
Bogen om Bibelen. P. og D. Alexander. Forlaget Aschehoug
Da Vinci Mysteriet. Dan Brown. Forlaget Hr. Ferdinand.
De store indviede. Edouard Schure. Lemuel Books
Det sande ansigt, Jesus og ligklædet i Torino. Niels Svensson. Forlaget Gyldendal
Discipelskab i den nye tidsalder, bind 1 & 2. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Dødehavsrullerne. James C. VanderKam. Forlagte Anis
Døde Jesus i Indien? Carl-Gøte Axheim. Strubes Forlag
Dødehavsskrifterne og de antikke kilder om essærerne. B. Ejrnæs. S. Holst. M. Myller. Forlagte Anis
Issa profeten fra Nazareth. Nicolaj Notovitj. Visdomsbøgerne
Gyldendals Religionsleksikon. Forlaget Gyldendal 2002
Gåden om Maria Magdalene. Laurence Gardner. Forlaget Bazar
Gåder omkring Jesu liv før og efter korsfæstelsen. Kirsten Bang. Strubes Forlag
Healeren. Erik Juul Clausen. Forlaget Hovedland.
Indvielse. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Jesus skrifterne. Michael Baigent. Forlaget Bazar
Karma og Dharma.. Esoterisk Center Forlag
Kirkens Dilemma. Palle Wischmann. Strubes Forlag
Levende visdom. Søren Hauge. Forlaget Lemuel Books
Mennesket Jesus, en ny fortolkning af Dødehavsrullerne. B. Thiering. Forlaget Centrum
Politikens filosofi leksikon. Politikens Forlag
Politikens håndbog i verdens religioner. Politikens Forlag
Politikens store fremmede ordbog. Politikens Forlag
Politikens symbol leksikon. Politikens Forlag
Reinkarnation. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Rosens navn. Umberto Ecos. Forlaget Forum
Sjælen, livets kvalitet. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Sjælens Leksikon. Donald Watson. Forlaget Gyldendal
Symbol ordbogen. J. E. Cirlot. Visdomsbøgerne
Tempelherrernes Indsigt. Lynn Picknett og Clive Prince. Forlaget: Bogan

NB.
Hvis du vil vide mere om Jesus, kan du med fordel læs artiklerne: ”Hvem var Jesus” – ”Jesus biografi” – ”Har Jesus givet lyd fra si?” – ”Mester Jesus” – ”Mirakler” – ”Lysarbejde og møde med Kristus” – ”Jesus kontakter dig” – ”Kontakter Jesus os alle?”
Hvis du vil vide mere om teosofi, åndsvidenskab og spiritualitet, så er det muligt at købe bøger om disse emner i vores bogudsalg eller via vores webshop. Du skal også være velkommen på vores forskellige kurser.
Se mere på: www.dengyldnecirkel.dk.

Kærlig hilsen, Finn B. Langgaard.