I artiklen defineres hvad en tunneloplevelse er bl.a. af Asger Lorentsen. Artiklen afsluttes med to personlige beretninger om tunneloplevelser bl.a. min egen tunneloplevelse med titlen ”I dødens forgård.”

Hvad er en tunneloplevelse?

Den esoteriske lære hævder: ”Tunneloplevelsen er bevidsthedens oplevelse af at bevæge sig ud af solarplexus centeret, hjertecenteret eller hovedcenteret og den efterfølgende overgang fra det fysisk/æteriske legeme til astrallegemet. Oplevelsen markerer derfor et vigtigt punkt i dødsprocessen, hvor mennesket forlader kroppen og det fysiske liv og bevæger sig ind i den astrale dimension.”

Du kan læse meget mere om tunneloplevelser og døden på Visdomsnettet.dk hvorfra ovennævnte citat stammer.

Tunneloplevelser og et spirituelt liv

I bogen ”Den åndelige rejse” skriver Asger Lorentsen på siderne 113/114.: Citat: ”Et menneske, som er relativt meget åndeligt bevidst i den forstand, at han eller hun nemt kan omstille sig til en ny virkelighed, vil som regel være ret bevidst om overgangen. Der vil være en vågen og klar oplevelse af, hvorledes kroppen forlades, og der vil være en nysgerrighed omkring det nye perspektiv, som opstår i de indre verdener. Derfor opstår der hurtigt en form for tunneloplevelse, som undertiden kan gå så hurtigt, at det er, som om lyset blot intensiveres, og den fysiske verden falder bort. Umiddelbart efter oplevelsen er en følelse af fred, frihed og glæde, der giver en følelse af at være kommet hjem og have genfundet den tilstand, som man har savnet så meget under den fysiske inkarnation. Denne tilstand vil opleves som den naturlige i så udpræget en grad, at der ikke er behov for en overgang. Friheden, glæden og kærligheden kan således opstå på få minutter eller sekunder efter, at kroppen er forladt.

Hvad der derefter sker, afhænger af ens stærkeste ønsker. Hvis det stærkeste ønske er, at få en forståelse af visse hændelser på det fysiske plan, så får man hjælp til at få disse forståelser som det første. Hvis det stærkeste ønske er, at forstå noget om de efterladte medmennesker, og hvordan man kan hjælpe dem, så er det det, der fokuseres på, og hvis det det stærkeste ønske er at får en afklaring omkring nogle spirituelle gåder, som man ikke kunne løse med sin fysiske hjerne, så vil man meget hurtigt stille ind på at få denne afklarethed. De grundlæggende nye undersøgelser og erkendelser kan nås på under en time, fordi erkendelsesmåden kan være overordentlig virksom uden den fysiske hjerne. Nu er trægheden sluppet, og nu kan subtile energier opleves, som om man er fuldt clairvoyant.”

I dødens forgård

Dette er forfatterens personlige beretning om en tunneloplevelse. Omstændighederne hvorunder den indtraf, er atypisk. Hændelsen indtraf d. 14. marts 1996.
Jeg er på et 5 dages grundkursus i healingsmassage, og en ny dag begynder med en fælles meditation, som Jørgen guider. Øjnene glider hurtigt i, men det er svært at følge Jørgens ord og anvisninger. Der er hele tiden nogle muskler, der gør ondt, de virker spændte som violinstrenge. På den indre skærm er der tankestrømme i ord og de bliver ved med at kværne. Ud over det dukker der pludselig nogle farver op, og forvirrede billeder kommer og går – kaos. Pludselig bliver der helt stille, væk er alt kaos og en ukendt spænding indtræder. En kort tanke spørger: ”Hvad er der under opsejling?”

Spændingen stiger, og en række forskellige gule geometriske figurer vokser frem af intetheden og mørket foran mig. De sætter sig i bevægelse og passerer forbi mig i en vedvarende strøm. Da den første figur dannes, lyder en tanke: ”Det ligner jo en lille klods eller mosaik, der kommer sejlende i luften lige mod dig.”

Strømmen af klare gule, geometriske figurer tiltager. De passere rundt om mig til begge sider. Det kan sammenlignes med, at stå midt i en flod og opleve afbarkede lyse stykker tømmer der strømme rundt om og forbi en, men der er ingen flod eller tømmerstykker.

Spændingen stiger yderligere. Det hele er utroligt betagende, det at sidde med lukkede øjne og meditere, og så opleve dette. Det føles vildt underligt og meget fremmed. En svag tanke hvisker: ”Måske er det en åbenbaring, der finder sted?”

Hændelsen er ikke noget, jeg kun ser. Jeg oplever, en del af et hele, både som seer og mediterende. Det virker meget betydningsfuldt på mig, men også komplet uforståeligt. Langt væk, i en anden verden, anes den såkaldte virkelighed som en svag blanding af tanker, følelser og meditation.

Strømmen af figurer tiltager, både i antal og hastighed. Der er trekanter, firkanter, kvadrater og rumper. Der forekommer også andre figurer, men dem kender jeg ikke navnene på. Der er flest trekanter, og de er i mange størrelser. Pludselig begynder hver enkelt figur at roterer om sin egen akse. Mellem figurerne glimter alle regnbuens farver på en grålig baggrund. Figurerne er nu meget klare i deres selvlysende gule farve.

Hver enkelt figur roterer nu stærkt om sig selv, og glider sammen i en stor rundkreds omkring mig. I begyndelsen er rundkredsen vandret, men som rotations hastigheden og strømmen tiltager i styrke, rejer den sig også til lodret. Foran mig dannes nu en kæmpe tragt eller roterende spiral, farveglimtene og de gule lysklodser forsvinder. En grålig urgrøds agtig masse roterer nu enormt hurtigt omkring mig. Rotationshastigheden stiger yderligere, og tunnelen vokser sig større og større både i diameter og længde. Jeg befinder mig nu først for i en lange roterende tunnel, den er både foran mig og hele vejen rundt om mig.

Billedligt kan det måske sammenlignes med at tage en stor cementblander, fylde cement og sand i og tænde for den. Derefter fyldes så nogle spande perlemor i samt mange gule geometriske klodser. Langsomt skrues der op for hastigheden på cementblanderen, så det hele rotere hurtigere og hurtigere. På et tidspunkt tror jeg ikke mere, hverken perlemor eller de gule klodser kan ses. Indholdet vil ligne en grå masse, en art urgrød, og i midten af blanderen vil dannes et tragtformet hul.

Dybt forundret står jeg i tragten og bare oplever. Bevidstheden om, at der finder en meditation sted, at jeg sidder på en stol i et af Kildens lokaler er næsten væk. Tid, sted, rum og al unødig sansning er skruet ned til et absolut minimum. Lige der hvor jeg står, i centrum af tunnellen, er der roligt, stille og meget smukt. Overalt er den roterede urgrød. Det virker som et frygteligt inferno, hvor alt er ved at gå i opløsning. Tiden får en anden dimension. Den er der, og alligevel er den der ikke.

Det roterende inferno, opløsningen og det kaotiske er der, men på en særegne måde vedkommer det mig ikke og alligevel gør det. Stille og ydmyg går jeg lidt længere ind i tunnelen. Et diamantagtigt og stærkt hvidt lys tænder forude. Jeg kan ikke se, hvor lang tunnelen er. Lyset virker dragende, som en stærk magnet der tiltrækker jernspåner. Lyset bliver stærkere og klarer længere fremme i tunnelen. Der hvor jeg står, er fred og skønhed tiltagende. Ser jeg andre steder end lige frem, er modsætningen der stadig, ved det roterende urgrøds inferno.

Hvis jeg skal sammenligner det med noget, må det svare til, at stå alene på en tømmerflåde i Atlanten, i en orkans øje. Vandet er blik stille og alt ånder fred. Få hundrede meter fra en hyler en frådende vind og tårnhøje bølger buldrer.

Det er dybt forunderligt, der mærkes ingen frygt. Masser af skønhed og kærlighed strømmer mod mig. På en måde er der kun en vej, nemlig frem, og jeg må simpelt hen den vej. Trods det stærke tiltrækkende hvide lys bliver jeg stående. Musestille oplever jeg en intens og uforklarlig fred.

Infernoet vedkommer jo ikke mig, og det bliver langsomt mere og mere uvirkeligt. Pludselig krydser en højlydt tanke gennem den mediterende og ham i tunnelen: ”Nu skal du ikke gå længere ind.”

En anelse kulde fornemmes som en svag trækvind i tunnellen – et pust fra livet. Som ved et trylleslag forsvinder det hele, og et forvirrende tusmørke sænker sig. Langt væk hører jeg nu, at Jørgen kalder os tilbage, måske ikke første gang. Det er svært at slippe stemningen fra meditationen. I mit sind er der en stor længsel efter den lysende fred og kærlighed, der strømmede mig i møde inde i tunnellen. Jeg er tavs under den fælles samtale efter meditationen. Timerne i teori forsvinder og flere gange vender forskellige billedsekvenser tilbage i mit sind.

I frokostpausen kan jeg ikke lade være at fortælle om hændelsen til Jonas. Han har vundet min fortrolighed, og må lægge øre til en kort beretning om min meditations oplevelse. Det er svært at sætte ord på, at gøre oplevelsen forståelig.

Efter frokostpauser skal vi finde en medkursist at udveksle massage med. Min partner bliver en pige ved navn Helle. Hun giver mig massage først, og det virker i begyndelsen meget afslappende. En stilfærdig massage, hvor forskellige følelser skifter i kroppen. Flere gange under massagen dukker følelser af frygt op. De kommer nærmest snigende og er uden nogen årsag. Det er en ubehagelige tilstande, så jeg afviser den. Fortrænger den ved hjælp af viljestyrke. Det er forunderligt, at ligger udstrakt på en briks, modtage massage, muskler afspændes og samtidig føles ubehag. Jeg føler mig klodset og usikker, samt fornemmer sporadiske frygt.

Bagefter giver jeg Helle massage og nu vælter usikkerheden op i mig for alvor. Jeg føler, at intet af det jeg gør, er godt nok. Så jeg lytter intenst til Jørgens anvisningerne, og derved bliver det hele blot endnu værre – krampagtigt. Det fremkalder en følelse af ufrihed og bundethed. Jeg bliver usikker og en ukendt konflikt og uro vælder op i mit indre.

Midt under massagen dukker gamle episode fra min skoletid op i mit sind. De er fra 4. og 5. klasse på Nærum Gårdskole, hvor min klasselære var ubrugelig som underviser, og opførte sig som en satan. Efter en stund vender jeg tilbage til massagen, men nu virker det som om mine arme og hænder, er skruet helt forkert på. Alt føles klodset og forkert, og et sted inden i mig vælder usikkerheden frem. I de negative gamle følelser er der en kraft, der giver mig styrke til at fortsætte massagen. Endelig er massagen slut og jeg spørger mig selv: ”Hvad laver du egentlig her?”

Efter en fælles evaluering af dagen er det fyraften, og det går hurtigt hjem. Vel hjemme går det tidligt i seng. Jer er træt, men jeg har svært ved at falde i søvn. Billeder fra meditationen og tanker fra massagen er svære at slippe. Jeg må nok alligevel være faldet hen, for med et er jeg lys vågen og vækkeuret viser fem. Nu har jeg måske en forklaring på den foregående dags meditationsoplevelse. Skiftevis har jeg sovet, tænkt og drømt i de forgangne timer. Jeg kom i tanke om, nogle religiøse billeder og et maleri, hvor man ser en tunnel og mennesker, der blive suget eller drevet mod den, og uden om tunnellen er der en kaotisk malmstrøm. Jeg havde også tænkt på nogle bøger der handler om nærdødsoplevelse, samt var kommet i tanke om en workshop, hvor underviseren havde fortalt om nogle mental clairvoyante, og deres måde at se på.

Jeg havde også gendrømt en tidligere drøm, der var et par år gammel. I den passerer jeg og min ældste søn Jesper gennem roterende spiraler kort efter dødsøjeblikket. Passagen går blot så hurtigt, at jeg ikke når at opleve eller se detaljer fra selve passagen. Blot at jeg passerer gennem en tunnel, samt at vi kort efter står i et meget smukt landskab af lys og ser to lyshvirvel, der nærmest ligner fysiske tyfoner eller orkaner der blive mindre og mindre, for til sidst helt at forsvinde. På en uforklarlig måde havde de haft stor betydning for os, og efterladt os i det smukke lyslandskab. Hvad var det for en tunnel jeg havde oplevet i meditationen, og hvor havde jeg været?

Lige der, i den tilstand, hvor krop og sjæl skilles. Der hvor en vandring ender, andre kalder det at dø, slutte et liv, at gå over eller gennem forhænget. Symbolsk sagt: Så stod jeg på bredden ved floden, hvor færgemanden (læs døden) betjener os alle på et eller andet tidspunkt, og fik en snak med ham.

Jeg bliver jublende glad over denne erkendelse. Det der gør mig så jublende glad er, at jeg ved dialogtænkning, mellem sjæl og sind, samt ved brug af al min logik, fornuft, følelser, tro og viden er kommet frem til noget der er sandt. Thi – nu har jeg ikke blot ved ord tænkt det, men også ved selvsyn og i levende live set og mærket, hvordan et liv kan slutte.

Klokken godt fem står jeg op. Skriver gårsdagens og nattens tanker samt oplevelser ned. Mens jeg sidder ved PC´eren fornemmer jeg tydeligt morgenens skønhed, luftens klarhed og hører tydeligt fuglene synge ude i haven. Badet og mit morgenritual tager dobbelt så lang tid som normalt. Alt skal lige vendes en gang mere, eller det skal fordøjes. Oplevelsen og hændelsen er nu en del af min virkelighed, og overgår langt det her skrevne.

Mens morgenmaden glider ned kommer og går tanker. Et sted i korridoren, jeg i tankerne vender tilbage til er der, hvor jeg ikke vil gå længere ind, der hvor lyset blev meget tiltrækkende. Lige der, hvor jeg stod musestille og infernoet var begyndt at aftage omkring mig. Præcis der, hvor jeg tænkte, nu skal du vist ikke gå længere ind. I dette grænseland, mellem liv og død, forekom en enorm spænding, og det føles nu som at have betrådt nyt land, og bevidst krydset en grænse.

Tankerne kredser om, hvad ville der være sket, hvis jeg var gået længere ind, blot et eller to skridt?

Jeg har en fornemmelse af, at de første omkringliggende lyslag i mit æterlegeme ville være blevet skrallet bort, en begyndende adskillelse og tilbagelevering af energi, der ikke mere ville være brug for. Havde jeg fulgt min nysgerrighed, da tror jeg min vejrtrækning ville være gået helt i stå, og mit hjerte ville have ophørt med at slå. Rent faktisk havde jeg været på besøg i dødens forgård dagen før. Et er sikkert, det er en tunnel der er helt uafhængig af tid, rum og sted. Den kan opstå til alle tider, og på alle steder. Er den omtalte tunnel et led i dødens arbejde? Ja, det tror jeg.

En oldgammel og ukendt græsk filosof skulle engang have udtale: ”Gud opbygger med geometri.” I forbindelse med min tunneloplevelse og andre ud-af-kroppen-oplevelser kan jeg kun, give ham ret.

Om tunneloplevelser

På besøg i dødens forgård beskriver en atypisk tunneloplevelse og omstændighederne hvorunder den fandt sted. Man kan sige, den var et led i min undervisning om de indre planer – kortlægning af nye landskaber. Her følger mine hypoteser om, hvad en tunneloplevelse er, og hvorfor de forekommer.

– En tunneloplevelse forekommer tit, når der bevidsthedsmæssigt sker et skift mellem to planer. Det sker typisk i forbindelse med døden, når et liv er ved at slutte. Det kan også indtræffe ved nærdød oplevelser, når et liv er tæt på at slutte.

– Når man er inkarneret, og får en ud af kroppen oplevelse, gennemgår man et skift i vibrationer, og det kan opleves som at passere gennem en tunnel.

– Den bevidsthed der er knyttet til en person, kan også forlade kroppen spontant og uden en tunneloplevelse. Passagen går så hurtigt, at personen ikke når at registeret nogen tunnel. Det vil sige, hovedparten af personens bevidsthed forlader pludseligt sit normale leje. Man oplever pludselig, at hænger frit svævende i luften, og kan iagttage sig selv og omgivelserne.

– Den bevidsthed der er knyttet til en person, kan også forlade kroppen spontant. Det kan ske uden en tunneloplevelse, og uden oplevelsen af, at hænge frit svævende i luften uden for kroppen.

– Når bevidsthed passere gennem et chakra sker der en op eller ned gearing af bevidsthed. Det opleves som at passerer gennem en tunnel. Det er formentlig også det der sker, når et menneske dør.

De nævnte forklaringer er især skrevet på baggrund af mine egne erfaringer med fænomenet tunneloplevelser og ud-af-kroppen-oplevelser. De to former for oplevelser er tæt knyttet til hverandre. En tunneloplevelse vil formentlig altid indeholde en ud-af-kroppen-oplevelse. Hvorimod det omvendte tit ikke er tilfældet.

I forbindelse med nær-død-oplevelser anerkender nogle videnskabsfolk tunnel og lysoplevelser, som noget der rent faktisk indtræffer. Godt 30 års forskning i nær-død-oplevelser åbner for en kontroversiel tolkning: Et menneske rummer ”noget” som levere videre, når både hjerte og hjerne er ude af funktion. Tilbage står det store spørgsmål: Hvad er det, der overlever?

Andre forskere hævder: Ved nær-død-oplevelser sker der biologiske ændringer i hjernen på grund af iltmangel. Dette tolker hjernen som tunnel og lys, samt følelsen af kærlighed mm.
Jeg vil godt pointere: Denne teori eller påstand er ikke sand.

Min egen tunneloplevelse og mange ud-af-kroppen-oplevelser var spåntagne, og ikke fremkaldt af noget kendt eller bestemt. Mig bekendt var der ikke nogen biologiske ændringer i min hjerne på grund af iltmangel, narkose eller anden påvirkning. For mit vedkommende indtraf ud-af-kroppen-oplevelser typisk under meditation, afspænding, healingsmassage eller på steder knyttet til min fortid, læs tidligere liv. I bund og grund handler det om bevidsthedsudvidelse. Andre kalder det en spirituel oplevelse, en transpersonlig oplevelse, en religiøs oplevelse, en oplevelse af enhed eller væren. Kært barn har som bekendt mange navn.

Jeg vil hævde: Vi rummer en bevidsthed, der er uafhængig af hjerne og krop, samt uafhængig af tid om rum. Hjerne og krop er en sjæls bevidsthedsredskaber i tid og rum.

Tunneloplevelse under en nærdødsoplevelse

Her er et citat, hvor der forekommer en tunneloplevelse. Det er et sammendrag af en konkret beretning i forbindelse med en nærdødsoplevelse.

Citat… ”Det var som om kroppen vibrerede, men jeg ved ikke, hvor vibrationerne kom fra. Men da den begyndte at vibrere, blev jeg adskilt fra den. Derefter kunne jeg se min egen krop… jeg blev i nærheden et øjeblik og så til, mens lægen og sygeplejerskerne beskæftigede sig med min krop… Jeg befandt mig i hovedenden af min krop og betragtede dem og min egen krop… En af sygeplejerskerne rakte ud efter en iltmaske, som hang på væggen over hovedgærdet, og idet hun gjorde det, rakte hun armen igennem min hals.

Da jeg var svævet opad… kom jeg ind i en mørk tunnel og derefter ud i et blændende klart lys… Lidt senere var jeg sammen med mine bedsteforældre og min far og min bror, som var døde… det var et meget smukt sted. Der var farver – klare farver – ikke som her på jorden, og simpelthen ubeskriveligt… I det fjerne kunne jeg se en by… det var en by af lys, sådan kan jeg vist bedst udtrykke det. Man hørte en meget smuk musik. Alt var varmt og dejligt. Men hvis jeg rigtigt havde levet mig ind i det, tror jeg aldrig jeg var kommet tilbage… jeg fik at vide, at hvis jeg tog hen til byen, ville jeg ikke kunne vende tilbage igen, men afgørelsen var min. Citaterne er fra siderne 24/25 i bogen: Skip dogmerne og kend verden.

Bøger der relaterer til denne artikel:

Børn og voksnes ud-af-krop oplevelser. Kenn William. Forlaget Sphinx
Børn om livet før livet. Jim B. Tucker. Forlaget Borgen
Budskaber fra Himlen. James Van Praagh. Forlaget Aschehoug
Den åndelige rejse. Asger Lorentsen. Borgens Forlag
Dine mange liv. Mira Kelley. Det Blå Hus, Gyldendal A/S
Efter livet. Jeffrey Long. Det Blå Hus, Gyldendal A/S
Rejse ind i det ukendte. Bruce Moen. Forlaget Uforklarbar
Skip dogmerne og kend verden. Preben Valdemar Bagger. Forlaget Scientia Intuitiva
Til Himlen og tilbage. Eben Alexander. Det Blå Hus, Gyldendal A/S

NB.

Artiklerne ”Transpersonlige oplevelser” & ”Ind-i-kroppen-oplevelser” uddyber begrebet Tunneloplevelser.

Hvis du vil vide mere om teosofi, åndsvidenskab og spiritualitet, så er det muligt at købe bøger og DVD´er om disse emner i vores bogudsalg eller via vores webshop. Du skal også være velkommen på vores forskellige kurser.

Se mere på: www.dengyldnecirkel.dk.

Kærlig hilsen, Finn B. Langgaard.