I fem dage deltager jeg i et hjertehealerkursus på Den Gyldne Cirkel, Sonnerupvej 25, 3300. Frederiksværk. Det sker i dagene 10/14. okt. 2012. Hovedunderviser er Yvonne Wassini, der var gift med Asger Lorentzen. Efter hans død er hun med til at drive centeret videre, og samtidig søge nye veje. Vel ankommet til Den Gyldne Cirkel, stiller jeg flere gange spørgsmålet: Hvad laver du her? Intet svar indløber, og dog. Under kurset indtraf en forunderlig oplevelse. Lad mig begynde med en beretning, fortalt af Asger:

Møde med Buddha:

Historien er fortalt af Asger Lorentsen, da han var gæstelære på kurset Builders of The Dawn på Gaia Instituttet i Nærum i maj 2004. Han underviste os kursister i Kristusmysteriet. På et tidspunkt fortalte han om Buddha og en gruppe sjæle, i hvilken anledning husker jeg ikke mere. Selve beretningen bed sig bare fast i min hukommelse.

På vej i inkarnationen, som Gautama Buddha, kommer Buddha forbi den tredje indvielses port, og møder en gruppe sjæle. Buddha stopper op og ”snakker” med dem. Han giver dem et godt tilbud. I ord vil det lyde: ”Jeres visdom er i top. På den baggrund er I alle teknisk dygtige nok til, at går gennem indvielsesporten. I fremtiden er det planen, at visdom skal kombineres med kærlighed. Er I interesseret i, at deltage i sådan et projekt?”

Hele gruppen var interesseret. En plan tog form for den enkelte discipel, og for den samlede gruppe. I jordisk tid skete mødet for ca. 2700 år siden. De store spørgsmål: Hvad var deres opgave nærmere? Var det nogen af Buddhas disciple?

12 apostle/missionærer

Birkemosegård 11. okt. 2012.
Under en meditation, hvor Yvonne er guide, får jeg en stærk fornemmelse af, at der er en usynlig gæst tilstede i Tempelsalen på Birkemosegård, hvor vi mediterer. I tankerne spørger jeg: ”Er det dig Asger?”

”Ja. Er du parat?” Lyder svaret.

Stemningen i lokalet er utrolig smuk og meget afslappet, det samme er mit indre. Alt er smukt, godt, og alle tanker er væk. Efter en kort stund lyder det: ”Vi vil godt vise dig nogle levende lysbilleder. Vil du se dem?”

”Ja.” Er tankesvaret.

I mit indre toner det ene belivede lysbillede frem efter det andet – i alt 14. De er alle rektangulære og i forskellige farver, men hvert enkelt lysbillede indeholder kun en ”farve.” Den er til gengæld i utroligt mange nuancer. Lysbillederne er abstrakte, og viser alle mulige geometriske figurer og spiraler, samt nogen figurer jeg ikke kender. De er i konstant bevægelse, og pulserer som levende ild. Ja, lyset er pulserende liv, og lysbillederne er levende. De er ikke flade, men har fem dimensioner. Man kan se figurer inde i figurer og bag ved dem. Pludselig vokser en figur, og sender kaskader af lys ud i det samlede billede. Alt er i konstant bevægelse og udvikler sig. På et tidspunkt spørger jeg i tankerne: ”Hvad er det, der sker?”

Svaret lyder. ”For godt en måned siden stod du nede i Katedralen i Chartres, og beundrede nogle store mosaikvinduer. Det var de tolv apostle, der var afbillede. For tilskuerne er vinduerne en billedbog fra Det Nye Testamente. Billeder alle kan forstå uanset deres sprog, selv for analfabeter fortæller de en ordløs historie om Gud, Jesus og apostlene. De lysbilleder du nu ser, er nøjagtigt det samme, men de er kun synlige for dig. Det er lysbilleder af Gud, Jesus og de 12 apostle, samtidig er det også aspekter og relationer i dig.”

Jeg er fuldstændig målløs, og betaget af den farvestrålende video udsendelse. Et af de fjorten lysbilleder forsvinder jeg ind i af bare bevægelse. Det er i farverne gul og gyldengul, gyldent solskin i et utal af variationer, nuancer og tæthed. Lige inden lysbilledet skifter, viser der sig en opgående gylden ildsol, der gennemstråler alt. En skønhed og glæde uden lige breder sig i kroppen på ham Finn, der sidder med lukkede øjne og meditere, mens glædeståre tavst løber ned af hans kinder. Alt er åndeligt solskin – lyksalighed.

Det efterfølgende lysbillede er i blå farver, også det taler til mig uden ord, det samme gør det røde. Det sidste lysbillede i serien er i nogle helt specielle mørke nuancer, og kroppen der meditere bliver lidt urolig. En tanke om ondskab og uvidenhed krydser gennem den mediterendes hoved. Da lyder det: ”Nej, det er det ikke. Det er det det mørke, som lys vokser ud af. Guds mørke.”

Den indre skærm slukker, indvendig er alt varme og skønhed. Yvonne slutter meditationen, og undervisningslokalet toner frem. Det er tid for undervisning i love for tiltrækning af det healende hjertelys.

Et stykke tid forbliver jeg i den mentale verden, for nærmere at opklare, hvad der skete. Der blev vist mig 14 abstrakte lysbilleder om Gud, Jesus og de 12 apostle – godt nok. De analyseres, og jeg spørger mit højere selv: Var et af lysbillederne ”Asger”? Ja, lyder svaret. Var det en af de sjæle, der mødte Buddha? ”Ja.” Lyder svaret. Skal det forstås sådan: Han er en del af en sjælegruppe, en åndelig pionergruppe, der skulle baner vej for Jesus, og samtidig bistå ham i hans inkarnation, og senere berette om Kristusmysteriet – visdom brugt i kærlighedens tjeneste? ”Ja.” Lyder svaret.

Tankerne fortsætter: De 12 sjæle der stod ved porten var det dem, der hver især senere havde en af Jesu disciple i inkarnation. Altså en pionergruppe der operer både på det åndelige plan og det fysiske? Kort lyder det: ”Sådan kan det godt udtrykkes.” Tankerne slippes, og Yvonnes undervisning følges.

Under en senere kaffepause får jeg en snak med Bjarne, som jeg deler værelse med. Han er vildt begejstret og fortæller, at han mødte Asger som en lysskikkelse. Den Asger han kendte godt, stod i lokalet under vores meditation, og der udspandt sig en samtale mellem ham og Asger. Jeg fortæller kort om min egen lysoplevelse, og måden jeg oplevede Asgers tilstedeværelse på under meditationen. Vi er ikke i tvivl: Asger var til stede, og så er det i øvrigt Yvonnes fødselsdag – forunderligt. Kaldte Asger på os, for at vi skulle bistå med den fortsatte drift af Birkemosegård?

Jamen, er det ikke spændende? Tiden vil vise det. Nu vil nogen nok spørge: Hvilken farver havde lysbillederne?

Gul – Solskins gylden – Blå – Grøn – Rød – Violet – Indigo – Orange – Rosa – Lilla – Brun – Diamantfarvet – Hvid – Sort/mørk.

Her følger nogle kommentarer til nogle af de enkelte lysbilleder:

To af lysbillederne og deres farver er meget svære at beskrive. Nej, de er stort set umulige at sætte ord på. Det er det diamantfarvede og mørke eller sorte lysbillede. Jeg mener heller ikke, at der forekom nogen opgående sol. Her er jeg stærkt usikker, for det solskins gyldne lysbillede havde påvirket mig usædvanligt stærkt, og jeg havde svært ved at slippe dets kraft. De øvrige 11 lysbilleder var meget lig det, der skete i det solskins gyldne lysbillede, blot i andre farver.

Det sorte/mørke lysbillede var ikke kun sort, der var i mange variationer af mørke, hvor forskellige lysende geometriske figurer forekom. De var i konstant bevægelse, de var alle mørke eller kulsorte. Nogen af figurerne havde et glasagtigt eller mættet præg, andre virkede seje eller stærkt sammentrækkende. Hele mosaikken var dybt abstrakt, og de enkelte geometriske figurer pulserede stærkt. Hvilket er et tegn på liv/bevidsthed. Lysbilledet skiftede hele tiden indre form, mange mørke og kulsorte geometriske lysfigurer kom og gik. Der var også flere dimensioner ende de tre kendte. Lad mig prøve at forklarer dette fænomen. De geometriske figurer fremstod ikke flade, man kunne iagttage hele figuren. En trekant fremstod fx som en pyramide af lys, hvor man samtidig kunne se alle siderne og bunden. Ikke nok med det, de geometriske figurer bagved kunne også iagttages. Stort set er det ubeskriveligt, det skal opleves. Denne beskrivelse er det nærmeste, jeg kan komme om flere dimensioner end de tre kendte, længde, højde og bredde. Tiden holder vi udenfor.

Det diamantfarvede var ikke kun klart. Der forekom et enormt stærkt og pulserende hvidligt og kraftigt lys, samt adskillige meget specielle lyse/klare farve variationer og blandinger. Flere nuancer havde et glasagtigt og mættet præg. Andre var stærkt lysende og pulserende, de virkede stærkt udstrålende eller spredende. Så stærkt, at de måske i længden ville virke ubehageligt, på den mediterende krop? En enkelt tanke spurgte: Er det det lys som buddhisterne omtaler som lyset man på et tidspunkt går ind i og bliver der? Du er oplyst, og det er ikke mere nødvendigt, at sende et legeme i inkarnation? Intet svar indløb.

Det brune lysbillede var en meget speciel brun. En farvekombination af brun med et skær af noget rødt, lilla og violet. Der var især mange dansende lyshvirvler, der bestod af en mængde trekanter. Her er vi igen ude i det uforklarlige: Thi, hvordan kan dansende lyshvirvler bestå af trekanter? Det foregik utroligt let og meget graciøst. I den fysiske verden er det en umulighed. I det hele taget var der flere specielle farver farvekombinationer, jeg ikke rigtig har ord for, de mindede mig om lerjord, og alligevel ikke. Billedet som helhed virkede tungt, trægt og sejt. Medvirker det til udholdenhed, det modsatte af at give op, samt til jordforbindelse? Jeg kom til at tænke på apostlen, Peter.

Det solskins gyldne lysbilledes farver var helt utrolig smukke. Det indeholdt godhed, fred og skønhed, samt udløste det i den mediterende krop. Det gjorde flere af de øvrige lysbilleder også, men slet ikke på samme gribende og stærke måde som det gyldne – Kristussolskin. Dette lysbillede er det lettest at beskrive. Thi, det virkede bekendt, ja nærmest hjemligt, og det bevægede mig meget stærkt.

Under lysshowet så jeg nu ikke ham Finn, han var der bare, om end svagt tilstede. Det undre mig, før har den slags transpersonlige oplevelser været kombineret med en ud af kroppen oplevelse, det skete ikke denne gang. Der forekom heller ikke nogen tunneloplevelse. På en uforklarlig måde aksellerede ”min” bevidsthed voldsomt, eller den gik op i omdrejninger. Personen Finn nærmest forsvandt eller rettere, han blev en ankermand til det fysiske – jordforbindelse og et vidne.

Alt i alt rejser det skrevne en række af spørgsmål:

– Der var lysbilleder af de 12 klassiske disciple/apostle, og to der på en total uforklarlig måde inkluderede Jesus og Gud. Der var ingen antydning af Maria Magdalene eller Paulus. Så ud fra det kan det konkluderes: Det var ikke nogen af ”deres” sjæle, der mødte Buddha ved en indvielses port.

– Var de 12 sjæle ved at samle sig, for samtidig at påbegynde en inkarnationsrunde? En runde hvor de enkelte liv vil følge hinanden med forholdsvise korte intervaller. Man kan kalde det et brush-up kursus for tidligere mestre, der i fordums tider gik gennem indvielses porte for første gang. Nu gør de det igen, men på et højere niveau – spiraludvikling. Andre vil måske bruge ordet avatar elever, og ikke brush-up kursus for gamle mestre.

På både de indre og ydre planer, har de 12 fulgt Jesus og hele Kristus processen, især med dens tilknyttede bevidsthed. Når de har, (og har haft), et legeme i inkarnation beretter de om, og med deres liv fremviser de, Kristus Mysteriet på forskellige måder. Det centrale i hele denne proces er: Dannelse af nye og meget stærke tankeformer.

– Er det nogen af de 12 sjæle eller dem alle, der stod ved en indvielses port og tøvede, reelt ”skrivekarle” for Kristus eller Sanat-Kumara, når de i dag har et legeme i inkarnation? Som jeg ser det, er Asger og hans litteratur et fingerpeg i den retning. Det understøttes af nogen af hans tidligere inkarnationer, som fiskeren Andreas og bagefter som mulig forfatter eller medforfatter af lukasskrifterne. Et helt nyt forsknings resultater henlægger tilblivelsen af dem til omkring 130/140. Det menes helle ikke, at det var lægen Lukas, Paulus medrejsende, der har forfattet dem. Ud fra et tilfælde må man ikke generalisere, så det skal følges nøje i de kommende år. Teorien er intet mindre end en revolution i forhold til tidligere forskning og antagelser.

– Det store spørgsmål: Dukker der nogle flere ”tilfælde” op?

– Et andet spørgsmål: Gælder teorien om brush-up kursus for alle 12 sjæle, og har eller har nogen af dem haft et legeme i inkarnation i dette eller det forrige århundrede?

– I stedet for teorien om et brush-up kursus for tidligere mestre er der en anden mulighed: Kom nogle af de 12, eller dem alle, kom fra et andet solsystem eller planet for at hjælpe jorden i dens udvikling?

Senere på dagen får jeg en ren mental og følelsesmæssig åbenbaring. Den indre skærm er slukket, og det lyder: ”Finn, du er igen til stede i et essæer samfund, men i en moderne udgave anno 2012.” Det var en stærk og saliggørende ret høj tanke. En helt uventet og stor erkendelse. Tanken var bare indlysende sand. (I en inkarnation ca. 125 år før Jesus, havde den sjæl, der i dag har kroppen Finn i inkarnation, en krop i inkarnation der var essæer ved Ein Gedi/Døde Havet i Palæstina.)

Fem dage er gået, og det er tid at vende hjem til Greve. Først vil jeg lige mindes fortiden, og køre forbi Søværnets Eksercerer Skole Auderød, der ligger få kilometer fra Birkemosegård. Men nej, der er ingen militær skole mere, i stedet rummer lejren et Røde Kors Asylcenter. Glæden er stor ved at møde et humant center i stedet for en skole, hvor staten lærte undertegnede og andre unge mennesker at slå ihjel hurtigt og effektivt. Er det et lands opgave at tage menneskeliv?

Refleksion:
Det er i øvrigt forunderligt: Bjarne jeg delte værelse med under healerkurset, har lejet sit center og beboelse i Jylland ud. Pr. 1. sept. 2013 er han flyttet ind på Birkemosegård, og arbejder frivilligt på stedet. Samtidig har jeg søgt en tilknytning til Birkemosegård. Jeg har meldt mig ind i foreningen, der står bag Birkemosegård. Fra efteråret 2013 arbejder jeg frivillig på stedet hver fredag bl.a. med bogsalg og stedets webshop. Ikke nok med det en dag under mit fredags arbejde, i begyndelsen af 2014, får jeg en snak med en anden af gårdens nye beboer, der flyttede ind i efteråret 2013. Hun fortæller, at hun ”mødte” Asger i sensommeren 2013, mens hun boede i Jylland. Han kaldte hende til at flytte ind på Birkemosegård, og give en hånd med. Kim B. Pedersen, der i dag er underviser på Birkemosegaard, blev også kaldt af Asger. Til dette er at sige: Asgers ”opkald” virkede!

Det er ret ualmindeligt, at en afdød møder op, giver sig til kende og headhunter mennesker til et fremtidigt stykke arbejde. Ikke nok med det, de lægger også deres liv om. To af dem radikalt, da de fraflytter deres tidligere boliger i Jylland og bosætter sig på Sjælland.

Da Asger headhuntede os, havde han været død i ca. 9. mdr. Måden ”han” kaldet på, var ret original, typisk Asger. Hans måde at kalde på er et vidnesbyrd om og sandsynliggøre:

– Døden er ikke endelig.

– Birkemosegård projektet står stadig Asgers hjerte nær, selv efter hans død.

– Det vidner også om, at Asger både besad og stadig besidder en bevidsthed langt over det normale.

– Transpersonlige oplevelser er reelle. Noget det er muligt at opleve.

Reelt ville jeg hellere bruget ord bevis, i stedet for vidnesbyrd. Da det ikke er et bevis, der kan efterkontrolleres, bliver det ved ordet vidnesbyrd. Som læser må du lægge i hændelsen, hvad du vil.

I øvrigt har jeg mødt flere andre, der er blevet kaldet af Asger på forskellig måde. Alle med det formål, at give en hånd med, for at Den Gyldne Cirkel og Birkemosegaard kan overleve og fortsat udvikle sig.

NB
Hvis du vil vide mere om teosofi, åndsvidenskab og spiritualitet, så er det muligt at købe bøger og DVD´er om disse emner i vores bogudsalg eller via vores webshop. Du skal også være velkommen på vores forskellige kurser. Du kan også gå ind på vores hjemmeside under artikler, og få en appetitvækker til teosofien og den spirituelle verden.

Se mere på: www.dengyldnecirkel.dk.

Kærlig hilsen, Finn B. Langgaard.