Denne artikel handler om noget helt nyt: Ind-i-kroppen-oplevelser. Den handler også om vibrationers betydning i forbindelse med kraftsang og healing. Først og fremmest hvad er vibration? Ifgl. Den Danske Ordbog har det flere betydninger:

– En meget hurtig, lille frem- eller tilbagebevægelse, eller svingning omkring en ligevægtsstilling.

– Stemning mellem to eller flere mennesker.

– Indtryk eller påvirkning som forplanter sig videre.

Workshop i lydhealing

Det er søndag d. 19. okt. 2008, og i Amager Selskabslokaler, Markmandsgade 11, København er hjælpeorganisationen Hearts and Hands godt i gang med at afvikle deres program for det årlige Lydens Kraft arrangement. Det er en kombination af koncert og workshop, hvor nogle af verdens førende lydkunstner, lader lydens terapeutiske muligheder folde sig ud for de omkring 260 fremmødte, hvoraf langt de fleste er kvinder.

Frokostpausen er overstået, og det er tid til, at en ny kunstner skal gå på scenen. På den intime scene ligger et smukt og farvestrålende gyldent tæppe. Lars Muhl præsenterer den næste kunstner: En overtonesanger og lydterapeut af international format – Nestor Kornblum. Han sætter sig i lotusstilling bag et strenge-instrumet. Det er en smuk lang trækasse med strenge spændt ud over og formentlig af indisk oprindelse. På et charmerende engelsk fortæller han om instrument, overtonesang og lydhealing. Derefter begynder han at spille og synge.

Hurtigt glider mine øjne i, tanker og følelser lægger sig og en tilstand af stilhed indtræder. Svagt lyder sang og spil og min krop fornemmes næsten ikke. Pludselig kommer en tanke buldrende: Lyden i rummet er for din krop, hvad Nicholas Roerichs Himalaya malerier er for dit sind. Tanken var høj, klar og hurtigt væk igen. Alt er igen stille i sindet. I kroppen indtræder der er en svag fornemmelse af, at jeg går i en bjergrig egn på vej ind i en dal. Der er ingen indre billeder, intet lys, ingen tanker, følelser eller symboler. Kun denne svage kropsbevidsthed om, at gå i et bjergområde og en svag fornemmelse af fødder, der træder på noget hårdt.

Lyden stopper, øjnene åbnes og en smilende Nestor beder os lade være med at klappe, men ryste eller vinke med hænderne højt oppe i luften. Han fortæller lidt, begynder igen at spiller og synger. Sekunder efter indtræder samme tilstand som før. Jeg får nu en fornemmelse af, at der er en samhørighed mellem bevidsthed og vibrationer. De sætter et aftryk i min bevidsthed, som et negativ der ikke bliver fremkaldt. Langt væk er Nestors lyde, som en tovholder til livet, men samtidig vibrer det i hele min krop. Ud af det indtræde en subtil fornemmelse af, hvordan bjerge og dale føles. Pludselig lyder en høj og helt anderledes lyd, og en tanke tænder: Nå sådan lyder et hul – Nej, det er en bjergsø. Der er absolut intet vand der bruser eller andre kendte lyde. Der er kun stilhed og langt væk Nestors lyde. Den svage klang ændre sig igen, eller måske er det vibrationer, der skifter styrke i kroppen. Sindet er stadig helt stille og tavst. Efter en stund melder en tanke sig: Det er en regnbyge der passere gennem en dal.

Pludselig stopper alle lyde og vibrationer, hænder rystes, Nestors stemme lyder, øjnene åbnes, og smilende sidder han på sit gyldne tæppe og snakker. Lidt efter begynder han igen at spille og synge. På lydens bølger bæres noget af sted, det fornemmes som går det ind og ind i min krop. En tilstand af væren eller stilhed indtræder i sind og krop. Intens stilhed og uendeligt langt væk lyder Nestors spil og sang. Spil og sang er nu så meget sagt, for der er kun vibrationer. Alt vibrer uendelig langsomt, selv tiden er slukket. Pludselig lyder en voldsom klappen – Nestor er færdig.

Lyde kommer og går, en kvinde snakker engelsk og derefter lyder harpespil og sang, der taler direkte til hjertet. Øjne åbnes for alvor, Ani Williams er på. En lydpioner og stor fortolker af det feminine aspekt og dets gudhengivende musik. Harpespil og sang bruser i en betagende og smuk strøm – en flod af blomster. Strømmen stopper og en voldsom klappen følger, Ani er færdig og publikum er begejstret.

Lars Muhl og Githa Ben-David indtager scenen. De arbejder med lyd og demonstrer en lydhealing. To harmoniske mennesker der går godt i spænd sammen, og som begge har et afslappet forhold til deres store kunnen og forunderlige evner.

Så er der fælles sang, mændene går ned og stiller sig foran scenen med front mod kvinderne, der rejser sig op i salen. Først giver mændene lyd til kvinderne og dybe, dybe kraftfulde toner lyder for en stund. Så synger kvinderne for mændene og et flow af mange forskellige især høje toner gennemstrømmer rummet. Derefter er der fælles sang, ikke den fra højskolesangbogen, men intuitiv sang fra hver enkelt deltager. En gigantisk kraft kastes rundt i rummet, for derefter at stiger til vejrs og samtidig trænger den dybt ind. Alle bliver ved og ved, efter en rum tid klinger tonerne lidt efter lidt ud. Noget nyt er kommet til verden – intuitiv kraftsang.

Arrangementet er slut og glad takker Lars de som takkes bør, samt sender os alle videre på vores vej. For mit vedkommende i en lidt ændret tilstand, og en stor oplevelse rigere. Oppe på en balkon finder jeg en stol, det er tid til eftertænksomhed.

Alt i alt en god dag, der er ved at rinde ud. Den begyndte for alvor, da Lars bød velkommen og gav en forsmag på, at arbejde med lyde. Så fulgte vokalgruppen Opsang. De gav prøver på, hvordan man kan arbejde intuitivt med sang og lyd, som et middel til indsigt og forløsning. Det var ikke sange fra hverken arbejdersangbogen eller en salmebog der lød. Derefter fulgte Carsten Dahl. På sit flygel skabte han de forunderligste lyde fra det harmoniske til det uharmoniske. En intuitiv blanding af noget grufuldt og skønt på en og samme tid. Det var noget nyt og unikt, dualisme beskrevet med lyd. Dualisme beskrives normalt med ord, og er et gammelt filosofisk og metafysisk begreb, der for alvor tog sin begyndelse med filosoffen Platon.

Så gik Marie Bergman på scenen. Med elegante og blide bevægelser, guitar spil, sang og strømme af ord betagede hun publikum. Hun brændte igennem, et symbol på en tæmmet vulkan, hendes energi var simpelthen uovertruffen. Marie er en kendt Svensker, der i sit hjemland har en lang karriere bag sig som sanger og komponist. Yderligere har hun nu et gæsteprofessorat i sang på Det Kongelige Musikkonservatorium og en uddannelse som Qi Gong instruktør. At Marie stadig spiller en rolle i showbiz er fuldt forståeligt, hun er i konstant bevægelse, og samtidig bevæger hun publikum.

På en forunderlig og for mig ukendt måde var hele formiddagen en oprydnings proces i mit sind og en udrensning i kroppen, et menneske der blev stemt. Formiddagen var nok en betingelse for, at Nestors spil og sang var med til, at hensætte mit sind og krop i stilhed, så toner ”bar” bevidsthed dybt ind, op og ned i kroppen. De fineste og forskellige artede vibrationer kunne nu fornemmes og blev forståeligt for sindet, men meget svære at sætte ord på. For mig var det en ny og grænseoverskridende oplevelse.

På vej hjem i bilen begynder tanker, at arbejde på højtryk. Hvad skete der under Nestors spil og overtonesang?

Hvad skete der under den første omgang sang og spil? Lyden bragte eller bar min bevidsthed godt 1.000 år tilbage i min krop til et liv i Nordindien/Tibet som buddhist. Et liv jeg tidligere er blevet ført tilbage til, men aldrig på denne måde. Under det anden nummer oplevede jeg lyd som en kraft, der er med til eller som skaber form. Bl.a. hvordan en bjergsø eller regnbyge lyder og vibrere. Under Nestors sidste nummer var der intet, men samtidig alt – intens stilhed eller væren.

Alt i alt fik jeg en fornemmelse af, at min bevidsthed sank dybt ind i min krop, måske helt ned til celle og atomar niveau. Tids og bevidsthedsmæssigt var jeg nok mange millioner af år tilbage i ”min” bevidsthedsudvikling? Hvis jeg skal sætte ord på, var jeg i få øjeblikke et bjerg, en bjergsø og derefter en regnbyge i bevægelse. Hvordan forklarer man det? Det kan ikke forklares, det skal opleves. Ved Nestors sidste spil var jeg intet og samtidig alt.

Hændelsen var helt vild. Det var en dybt forunderlig oplevelse. Tankeformer har jeg set, oplevet mange scener fra tidligere liv med tilhørende karmiske relationer, men aldrig noget som dette – subtile fornemmelser i krop og bevidsthed. Var hændelsen det modsatte af en ud-af-kroppen-oplevelse? Ja. Det kan kaldes en ind-i-kroppen-oplevelse eller en kropslig dybdeoplevelse. For mig en ny form for en transpersonlig oplevelse. Jeg har heller aldrig læst eller hørt om noget tilsvarende.

Hjertesprog er sjælens sprog. Er det også universets?

I forbindelse med arrangementet Lydens Kraft har jeg aftalt, at virke som chauffør. Så i bil går det fra Greve mod Københavns Lufthavn for at hente en kendt Amerikansk harpespiller, der også arbejder med lyd og healing. Først går turen omkring Egilsgade på Amager for at få Helle Hewau med ombord. Hun er lydhealer, medhjælper for Githa Ben-David og den engelsktalende velkomstkomite. Første stop er en blomsterforretning, hvor en buket købes. Lufthavnen nås, en parkeringsplads findes, lidt ventetid i ankomsthallen og frem dukker Ani Williams.

Efter præsentation findes bilen, hvor bagage og harpe puttes ind. Med to snakkende kvinder på bagsædet går det af sted mod Rødovre. Hvor Ani skal indkvarteres privat, i de dage hun er i Danmark. Vi når frem i god behold, og det aftales, at jeg skal hente hende på søndag klokken 8,30. For at køre hende og harpen til Amager Selskabslokaler, hvor hun skal spille og deltage i en workshop om lydhealing, arrangementet bære navnet Lydens Kraft.

Det er søndag morgen og i bil går det fra Greve til Rødovre. Jeg ankommer et par minutter for sent, hvilket Ani tager meget fortrydeligt op. Flere gange peger hun på uret i bilen og siger vredt: ”8.30.” Turen går gennem Københavns centrum mod Amager og flere gange spørger hun til tiden og siger: ”Det er vigtigt vi kommer præcis kl. 9,oo, så jeg kan lave lydprøver.”

”Vi når det. Workshoppen begynder kl. 10,oo og du skal jo først spille om eftermiddagen.” Brummer jeg på gebrokkent engelsk.

Amager nås, men jeg har svært ved at finde Markmandsgade. I et kryds efter vi skulle være drejet til højre, holder jeg ind til siden og finder et krakkort frem. Ani må desværre stå ud af bilen, da kortet ligger i en skuffe under sædet. Nu er hun vildt ophidset og skælder voldsomt ud. Klokken er 8,55 påpeger hun adskillige gange. Til sidst hopper hun dog ind i bilen, så vi kan køre videre.

Jeg køre lidt frem, og drejer til højre op af Holmbladsgade. Her holder vi ind til siden, og jeg tager et sidste kik på krakkortet. Nu er Ani meget ophidset og skælder voldsomt ud. Hun råber: ”Vi skulle have været der nu.”

Pludselig tramper hun voldsomt i bilens bund, og råber: ”Hold ind til siden.”

Inden bilen holder stille, åbner hun døren og farer ud, griber en forbipasserende mand i armen, og siger en hel masse på engelsk. Han ryster på hovedet, fjerner hendes hænder fra sin arm, tager sin lille søn i hånden, og skynder sig videre op af fortovet. Rasende sætter Ani sig ind i bilen, og vi fortsætter op af Holmbladsgade mod Amagerbrogade. Pludselig tramper hun igen og beder mig stoppe. På gebrokkent engelsk spørger jeg: ”Hvorfor, der er ikke en menneske at se nogen steder, som vi kan spørge om vej. Vi er på rette vej og fremme om lidt.”

Det hører hun slet ikke. Lidt efter dukker en mand op på fortovet, pligtskyldig holder jeg ind og spørger om vej. Vi er på rette vej. På Amagerbrogade lidt før Markmandsgade bliver vi vinket ind til siden af en politipatrulje. En betjent kommer rask hen til bilen og spørger surt: ”Så du ikke den gravide dame, der ventede ved fodgængerfeltet?”

”Nej. Jeg så efter Markmandsgade. Ved du hvor den præcis ligger?”

”Er du klar over, det her kan koste et klip i dit kørekort?”

”Nej. Men ved du hvor Markmandsgade ligger?”

”Det aner jeg ikke noget om.” Kommer det brysk fra betjenten. Hvorefter han drejer om på hælene, og marchere tilbage til politibilen.

Jeg ser lidt desorienteret efter ham og fortsætter 20 meter frem og drejer op af Markmandsgade hvor Ani og harpen afleveres på rette sted. Tilbage til bilen, der holder ulovligt parkeret. Nogle hundrede meter derfra, findes en parkeringsplads.

Tilbage går det, og ind i Amager Selskabslokaler, hvor jeg møder Helle. Storsmilende siger hun: ”Alt er i orden. Ani for lige hen til Lars og brokkede sig. Efter lidt tid syntes jeg, det var for meget, og sagde til hende: Nu er klokken præcis 9,10. Din harpe og lydmanden har været klar til lydprøver, de sidste tre minutter. Derefter gik hun i gang med lydprøven. Lars smiler lunt og siger: ”Har vi en primadonna blandt os? Find en god plads, sæt dig og slap af. Alt er, som det skal være.”

Sidst på dagen efter endt workshop går det retur til Rødovre med Ani, og hendes harpe. I Rødovre aftales det, at jeg skal hente hende på tirsdag kl. 9,oo og køre hende til lufthavnen. Vel hjemme i Greve er jeg hensat i en tilstand af lyksalighed. Under workshoppen fik jeg jo en kanon stor indre oplevelse. End ikke Anis vrede og mishag med transporten kunne forhindre min sindstilstand.

Mandag bliver jeg kontakte af Helle der forklare: ”Ani vil have sit honorar udbetalt i dollars og ikke i danske kroner.” Så det aftales, at jeg på vej til lufthavnen kører omkring Helle, som i mellemtiden har fået vekslet, så Ani kan få sit honorar i cool case – $. Samtidig lover Helle, at giver Ani besked om, at afhentningstiden i Rødovre er fremskudt til 8,45. Da turen går omkring Helle, der bor nogle kilometer fra lufthavnen.

Næste dag går turen næsten som planlagt, men Ani er meget urolig og nervøs. Helt galt bliver det, da vi holder i en bilkø i ca. 10 minutter på motorvejen. Hun snakker hele tiden om den lange vej til Helle og spørger mange gange: ”Hvornår er vi hos Helle? Hvornår er vi i Lufthaven?”

Jeg lover ikke noget og fortælle hende på gebrokkent skoleengelsk om mine elskede øer langt ude i Atlanten – Færøerne. Der hersker naturen, og tid er en biting. Jeg fortæller også, at der tager man tingene som de kommer. Jeg fortæller lidt om mit arbejde som redningsmand gennem små 40 år i Falck. Jeg bruger nu ikke ordet falckmand eller redningsmand, men brandmand, da jeg ikke ved, hvad de to første ord hedder på engelsk. Min slutbemærkning er: ”Hvis jeg levede som dig, ville jeg være dybt stresset.”

Svaret lyder: ”Jeg er ikke stresset, men meget nervøs. Kommer vi for sent? Indtjekningen åbner kl. 9,3o og jeg skal nå en masse.”

Derefter findes et par pille frem af tasken, samt en flaske vand. Lidt efter pillerne er skyllet ned, peger jeg på vejskiltet foran os og siger: ”1000 meter fremme og vi skal dreje ind i Lufthaven.”

Stort glædesudbrud og Ani klapper i hænderne. Kort efter holde vi foran Terminal 2. Efter et kram forsvinder hun ind i terminalbygningen og klokken er 9,33. Ani virkede glad. Jeg tror, hun trods vores skærmydsler, var godt tilfreds.

På vej mod Greve kommer og går tanker: For nylig har jeg lavet et interview med en lydhealer, Karina Schelde. Hun sagde: ”På din stemme kan jeg høre, at du har svært ved, at sætte psykiske grænser.”

Vi fik derefter en snak om, hvad psykiske grænser var, men jeg forstod hende ikke rigtigt. Hun sagde også: ”Du virker lidt knugende og trækker dig unødigt sammen.”

Det måtte jeg jo give hende ubetinget ret i. At spænde, trækker muskler og blodåre sammen, det giver forhøjet blodtryk, som jeg lider af.

Pludselig forstår jeg, det med de psykiske grænser, efter at have mødt Ani. De to gange hvor jeg så på krakkortet, fik jeg svært ved at koncentrer mig eller blot at se på kortet, så vi kunne finde vej. Hendes vrede og hysteri påvirkede min tankegang. Det fik ikke lov til at ske, da vi kørte mod lufthaven. Hver gang der var optræk til noget, fik hun et høfligt, bestemt og afvæbnede svar på gebrokkent skoleengelsk, så hun blev ved det nervøse. For første gang i mit liv, var det en fordel ikke at snakke flydende engelsk. Jo; alt i alt var det for mig en god læreproces. På et tidspunkt fortalte Ani, hvilken sprog hun beherskede og spurgte, om det ikke var noget for mig, at lære flere sprog. Jeg trak lidt på det, og svarede efter en længere tænkepause: Jo, jeg vil godt lære et sprog: Soul voice – The voice of soul.

I lang tid hørtes kun bilmotorers summen på motorvejen. Efter en stund lyder en tanke: Gad vide om Ani forstod, hvad du mente. Jeg vil gerne lære hjertesprog, at bruge og lytte til sjælens stemme. De følelser og tanker, den kropsstemning der ligger bag det talte ord, uanset hvilke sprog, ord, sang og lyde der kommer ud af en mund. Anis sang og harpespil søndag eftermiddagen lød meget smukt og livsbekræftende. Det ”talte” til mit hjerte.

Når alt dette er sagt; så var selve oplevelsen en ind-i-kroppen-oplevelse. Dette modsatte af en ud-af-kroppen-oplevelse.

Terapeuterne og kraftsang

Godt tre år senere sidder jeg og læser en tekst af Filon fra Alexandria. Han tilhørte den jødiske overklasse i Alexandria, og var samtidig med Jesus. Fra hans hånd foreligger et omfattende forfatterskab af religionsfilosofisk art. Han skriver bl.a. om terapeuterne: De findes nu forskellige steder i Ægypten, men de bedste har slået sig ned i nærheden af Alexandria ved Mariutsøen, hvor klimaet er gunstigt. Filon kalder det store fællesskab for terapeuternes fædreland. Han beskriver stedets beliggenhed i landskabet og lidt om husene terapeuterne bor i.

Når jeg læser Filons tekster om essæerne og terapeuterne, får jeg indtryk af, at Filon beundrede terapeuterne, lidt modsat essæerne, som han finder nidkære, de virker lidt anstrengte på ham. Han skriver også, at de på mange områder ligner hinanden, men der er også forskelle. To forskelle træder meget tydeligt frem:

Han beskriver terapeuterne, som både omfatter mænd og kvinder, som dem der stræber efter den sande skuen. Han taler ikke om legemets syn, men om sjælens syn, der er i stand til at erkende sandhed og løgn. Noget der føre til lyksalighed. I dag vil man med rette kunne hævde: Terapeuterne praktiserede en form for ligeværd mellem mænd og kvinder. Skuen og åndelig udvikling var ikke kun forbeholdt mænd. Dette modsat essæerne, hvor eliten kun bestod af mænd.

Filon beskriver ret indgående terapeuternes daglige liv, samt deres gilder og en hellig fest. Den afholder de hver 49 tyvende dag. Om begrundelse for festen skriver Filon: Citat… For det første samles de efter syv perioder af syv dage, da de ikke alene forundres over det enkelte syvtal, men også over dets kvadrat, for de indser dets hellige og dets jomfruelige karakter. Dette er forud for dens første fest, som er blevet forbundet med tallet halvtreds, det helligste af tallene og det, der er mest i pagt med naturen, fremkommet af den retvinklede trekants kvadrat, som er begyndelsen til al tilblivelse… Citat slut.

Selve måltidet beskrives indgående af Filon, og han sætter det i modsætning til to kendte gilder, der er skildret af Xenofanes og Platon. Filon tager kraftig afstand fra disse gilder. Han syntes, de var rene udskejelser og vild luksus. Terapeuternes gilder, var præget af enkelthed. Maden ved deres festmåltider bestod af tre komponenter: Brød, salt og vand.

Citat:… Efter måltidet holder de den hellige nattefest på følgende måde: De rejser sig alle sammen, og midt under gildet danner der sig først to kor, et af mænd og et af kvinder. En anfører og forsanger vælges i hver af dem, den mest ansete og velegnede. Så synger de på mange versemål og melodier hymner, der er rettet til Gud, dels enstemmigt, dels i antifonale harmonier med armbevægelser og i dans og grebet af begejstring undertiden processionssange, undertiden korsang mens de foretager bevægelser og modbevægelser, der hører til kordansen… Når de så indtil morgengry har beruset sig i denne skønne rus uden at være tunge i hovedet eller søvnige, men mere vågne, end da de kom til gildet, står de med blikket og hele legemet vendt mod øst, og når de ser, at solen er ved at stå op, rækker de hænderne op mod himlen og beder om en smuk dag og sandhed og skarpsindig tankekraft. Og efter bønnen vender de hver især… Citat slut.

Filon slutter sin beskrivelse af terapeuterne med følgende ord: Citat… Så meget om terapeuterne der helligere sig skuen af naturen og det, der er i den, og lever med sjælen alene; der er borgere i himlen og i verden, med rette anbefalet af dyden over for Faderen og alle tings skaber; den der har anbefalet dem til Guds venskab og tilføjet den mest passende hædersgave, retskaffenhed, der er bedre end al lykke, da den har nået selve lyksalighedens kilde… Citat slut.

På en forunderlig måde fremtræder tekster om terapeuterne som om Filon har været til stede, når begivenheder fandt sted, uden at være det. Er hans personlighed blevet oplyst af sjælens lys, og reduceret til en styreenhed for hans forfatterskab?

Sagt på en anden måde: Jeg var til stede, uden jeg var der. Det rejser et nyt spørgsmål: Var han terapeut, uden at han skriver det? Det er ikke utænkeligt. For Filon handlede det ikke om ham som person, men om det han skrev og beskrev – en livsopgave. Hans tekster giver indtryk af et ubundet og meget ydmygt menneske.

Det med at mænd og kvinder synger for hinanden kan spores tilbage til Moses og profetinden Mirjam. Hvor de ved sang og dansede med brug af pauker. De priste Herren efter overgangen ved Det Røde Hav. (Note: Anden Mosebog 15. 1-21.)

Githa Ben-David og Lars Muhls bruger kraftsang på en ny måde, og med et andet mål end terapeuterne. Mændene synger for kvinderne, og så synger de for mændene. Der afsluttes så med fælles korsang. Hele vejen igennem synger hver enkelt deltager sin egen sang eller giver sin egen lyd. Det overordnede mål er healing af sind og krop – ar på sjælen søges healet. Det kan også siges på en anden måde: Karma søges harmoniseret gennem nåde og fred. For både terapeuterne og Githa/Lars handler det overordnet om åndelig udvikling.

Githa og Larses måde at bruge kraftsang på, samt hele deres nuværende arbejde som forfattere, lydhealere og deres etablering af Gilalai – Institut for energi og bevidsthed, samt Terapeuterne Mysterieskole spejler terapeuternes og essæernes arbejde.

Om mysterieskolen skriver Lars og Githa: Essæernes og Terapeuternes tradition, i hvilken Jesus Nazaræeren og Maria Magdalene blev uddannet, er stadig aktiv og tilgængelig. Det er en tradition der bygger på nogle enkle principper. Hvis mål er, at åbne hjertet og højne bevidstheden gennem teoretisk, praktisk og meditativ arbejde med etik, åndedræt, lyd, medfølelse, healing, humor, taknemlighed og en grundlæggende fornemmelse for tilværelsens under.

Her følger nogle tankefrø/visdomsord om vibration:

– Den skønneste musik er vibrationer fra sjælen – stille skønhed.

– Hvad opretholder vores univers? Bevægelse, vibrationer og kærlighed.

– Rum og tid er en form, der holder sammen på vibrationernes kædedans. Samtidig skaber vibrationer rum og tid – et paradoks.

– Vibrationer kan mærkes som en stemning eller udstråling.

– Vibrationer kommer til udtryk i dig som følelser af højere eller lavere art.

Note:

Filon af Alexandria er født omkring år 10. f. Kr. og død omkring år 45 e. Kr. Det er meget lidt, der vides om hans person. Han var jødisk forfatter/historieskriver, filosof og politiker. Filon efterlod sig et omfattende forfatterskab. Citaterne er fra bogen: Dødehavsskrifterne og de antikke kilder om essæerne.

Bøger der relaterer til denne artikel:

Bibelen. Det Danske Bibelselskab 1992
Den Himmelske Vej. Lars Muhl. Visdomsbøgerne
Det Aramæisk Mysterium. Lars Muhl. Lemuel Books
Dødehavsskrifterne og de antikke kilder om essæerne. Forlaget Anis.
Dødehavsrullerne, teorier og kendsgerninger. James C. VanderKam. Forlaget Anis
Karma og dharma. Alice A. Bailey. Alice A. Bailey
Lysets lov. Lars Muhl. Forlaget Gilalai.
Terapeuternes mysterieskole. Githa Ben-David og Lars Muhl. Forlaget Gilalai.
SHM. Lyset i mørket. Lars Muhl. Forlaget Gilalai.
Sjælen. Alice A. Bailey. Alice A. Bailey
Sjælens stemme. Karina Schelde. Forlaget Sphinx
Toner fra himlen. Githa Ben-David. Forlaget Borgen

Elektronisk kilde: www.ordnet.dk

NB.

Hvis du vil vide mere om fænomenerne ud-af-kroppen-oplevelser, ind-i-kroppen-oplevelser kan du læse artiklerne: ”Tunneloplevelser” & ”Transpersonlige oplevelser.”

Hvis du vil vide mere om teosofi, åndsvidenskab og spiritualitet, så er det muligt at købe bøger om disse emner i vores bogudsalg eller via vores webshop. Du skal også være velkommen på vores forskellige kurser.

Se mere på: www.dengyldnecirkel.dk.

Kærlig hilsen, Finn B. Langgaard.