Morya er en førstestråle mester/chohan. Han kaldes også El. Morya. Først stråle er strålen for vilje/kraft/magt/formål. Strålens positive aspekt for et menneske er viljestyrke og dynamisk kraft identificeret ved selvet, der giver vilje og kraft i det fysiske liv. Strålen åbner for mod, udholdenhed og frygtløshed. Den inspirer til identifikation med højere formål og planer, det vil sige den er med til at åbne for syntese og sammensmeltning. Strålens negative aspekt kan for et menneske kan føre til egoisme, separatisme, magtbegær, stolthed, arrogance, vrede og i sidste ende destruktion.
Morya arbejder tæt sammen med Evolutionens Herre Manuen og Kuthumi. Morya inspirer fremsynede og idealistiske statsmænd. Ja, hans hovedopgave er at påvirke det politiske system på Jorden, så Guds Vilje kan komme til udtryk gennem politiske beslutninger, der er forenelig med menneskehedens udviklingsplan. Det må ikke glemmes; stråle 1. har både en nedbrydende og opbyggelig kraft. Det vil sige, energien virker nedbrydende på gamle former og virker opbyggelig på nye former.
Teosofiske kilder hævder: Morya var Blavatskys, Olcotts og Annie Besants mester. Morya var og er dybt involveret i tilblivelsen og udviklingen af den teosofiske lære, af andre kaldet den esoteriske lære. Morya har også inspireret hans discipel Helena Roerich i forbindelse med tilblivelse af hendes bøger.
Mester Miriam er knyttet til Morya. Hendes opgave er bl.a. at ”blødgøre” den ”hårde” stråle 1. energi. Hun arbejder for viljen til det gode, ved at stimulerer balancer og harmonisere. Hun bringer det negative frem i lyset. Det vil sige; hendes energi virker rensende og transformerende på mennesker.
Jeg vil ikke sige: Morya er min mester! Det kan blot konstateres; Morya har givet sig til kende under en meditation på borgen St. Hilarion på Nordcypern i sommeren 2014. Han gav ingen belæringer eller viste sig i et syn. Hans navn lød højt, meget højt tre gange, da jeg sluttede en meditation, for at mærke stedets energi, og for at fornemme om jeg i et tidligere liv har været på stedet.
Alice A. Bailey skriver om Morya:
Mesteren Morya, som er den mest kendte af de orientalske adepter, og som blandt sine elever tæller et stort antal europæere og amerikaner, er en Rajput fyrste, og gennem mange årtier har han beklædt en autoritativ post for Indiens anliggender.
Han har et nært samarbejde med Manuen og vil selv engang beklæde embedet som Manuen over den sjette rodrace… Han og hans broder mesteren K. H. arbejder næsten som en enhed; det har de gjort i mange århundreder og vil fortsætte hermed ud i fremtiden, for mesteren K. H. er indstillet til embedet som verdenslæreren, når den nuværende indehaver i dette embede forlader det for et højere arbejde, og den sjette rodrace bliver til… Da mesteren M. er på første stråle, strålen for vilje og magt, beskæftiger han sig hovedsalig med at føre den nuværende Manus planer ud i livet. Han virker som inspirator for verdens statsmænd. Gennem Mahachohanen håndterer han kræfter, som vil tilvejebring de ønskede tilstande til fremme af menneskehedens evolution. På det fysiske plan bliver de store nationale ledere, som har vidsyn med et internationalt ideal, påvirket af ham, og med ham samarbejder nogle af de store devaer fra mentalplanet. Tre store grupper af engle arbejder sammen med ham på mentale niveauer i forbindelse med de lavere devaer, som beliver tankeformer og derved holder liv i de tankeformer, der udgår fra menneskeslægtens ledere til gavn for hele menneskeheden.
Morya har en stor gruppe af elever, som han vejleder, og han arbejder sammen med mange organisationer af esoterisk og okkult art såvel som gennem politikere og statsmænd i verden.
Uddraget er fra side 69 i bogen ”Indvielse.”
Teresa Thaning skriver om El Morya:
El Moryas øjne er mørke, hans blik fast og hans udstråling kraftfuld. Han bærer en hvid turban med en smuk ædelsten, mens kroppen er dækket af lange gevandter. Han kræver disciplin, fremdrift og handling og er en bestemt herre at have med at gøre. Han bærer en stav, som bruges til at igangsætte energibølger af initiativ og handlekraft. Mennesker som lever i tær forbindelse med ham, er disciplinerede og bliver holdt til ilden. Han har en seriøs og alvorlig, om end kærlig, udstråling, som dels viser alvoren af det arbejde, han varetager, og dels afspejler den kraftfuldhed, han besidder. Han kan med sin stav, når han slår den mod jorden, sende energibølger ud, som øjeblikkeligt påvirker opmærksomheden, fremmer fokus og arbejdsomhed hos de mennesker, han har i oplæring, hvis de er på afveje i forhold til den opgave, de er blevet stillet. El Morya påvirker en lang række statslige ledere i verden, der hvor der er mulighed for at komme igennem med en fremsynet og næstekærlig tilgang til verdens udvikling. Et samarbejde med El Morya er et makkerskab med en krævende herre, hvis påvirkning bringer fremdrift og resultater.
El Morya inkarnerede som Kong Arthur, og har også inkarneret som Kuthumis far, dengang Kuthumi inkarnerede som Shah Jahan, der i 1632 og 20 år frem bygge Taj Mahal. El Morya var Melchior, en af de tre vise mænd på Jesu tid.
El Morya har for nyligt overtaget Manuens arbejde. Uddraget er fra side 25 i Teresas bog ”Beskeder fra ærkeengle og mestre”.
A.D.K. Luk skriver om Morya:
Morya kom til Jorden som en vogter fra planeten Merkur. Han er nu et opstandet væsen og Chohan af den første stråle og derfor en autoritet for dens virkning på Jorden. Hans repræsenterer Guds vilje, giver assistance til alle regeringer og står, ved siden af enhver, som ønsker Guds vilje.
De fleste af hans inkarnationer var maskuline. Han har været konge i mange inkarnationer. Han var Melchior, en af de tre vise mænd, som fandt vej til Kristus barnet. Han kunne have fået opstandelse dengang, men nægtede det for at have definitiv forbindelse med den fysiske verden af hensyn til den fremtid, hvor teosofien skulle føres frem, hvilket ikke ville have været muligt fra der opstandne stadium.
Morya, Kuthumi og Djwal Kul stræbte gennem teosofien efter at bringe forståelsen og sandheden om livet, og at der ingen død er. Men menneskeheden var ikke villig til at give den nødvendige lydhørhed, hvilket resulterede i spiritisme. Teosofien gjorde sandhedssøgende på den vestlige halvkugle bekendt med Mestrene. Her arbejdede de tre sammen igen, som de også gør det i øjeblikket. Deres tvillingestråle eller guddommelige partner er i fysisk inkarnation og yder tjeneste for menneskeheden under ledelse af Det store hvide Broderskab.
Morya ledede korstog. Han var kong Arthur i det femte og sjette århundrede. Han inkarnerede som Thomas More i 1478 i England. Han var ansvarlig for digtene af Sir Thomas Moore, den irske digter. Han skrev digte med det formål at blødgøre sin natur og opnå en blødere balance med de mange inkarnationer som hersker.
Hercules var hans lærer. Han modtog træning under Herren Maha Chohanen. Han var Rajput konge i Indien. Det hævdes, at han bevarede dette legeme i 325 år, før han fuldførte opstandelsen omkring 1888.
Han er leder af Rådet for Det store Hvide Broderskab ved Darjeeling i Indien og står for tilflugtscenteret der. Hans disciplin er meget streng. Han har mørkebrunt hår og gennemtrængende brune øjne. Han er omkring seks fod og seks tommer høj. Den blå viol er hans yndlingsblomst. Hans nøgle strofe er ”Panis Angelicas.” Hans elektroniske mønster er en ”skål,” en kalk.
Morya var i vort land (USA) i sit synlige legeme i 1916 og i dec. 1927, hvor han gik i vore byers gader for at give tiltrængt beskyttelse gennem udstråling. Han er et af de væsner, som dirigerer den kosmiske aktivitet af regnbuestrålerne, som blev etableret 24. maj 1938 fra New York til Los Angeles og gennem Jorden tilbage til New York i en komplet cirkel. Uddraget er fra side 39 i A.D.K. Luks studiehæfte ”Livets lov.”
Niels Brøndsted skriver om Morya:
Morya er en Rajput prins, og har i mange år haft en autoritativ position i indiske anliggender, Han arbejder nært sammen med Vaivasvata Manu (Han kaldes for Evolutionens Herre), hvis embede han på et tidspunkt vil overtage. Han er derfor også på første stråle, Kraft, vilje.
Han har en 198 cm. høj hindukrop, et bydende væsen og en majestætisk holdning. Han har mørkt hår fuldskæg, og mørke øjne med et kraftfuldt, men mildt udtryk. Han taler i korte sætninger som et menneske, der er vant til at blive adlydt. Han bor ved Shigatse i Himalaya bjergene, og er en velkendt skikkelse i lokalbefolkningen.
Han arbejde består hovedsageligt i at realiserer den nuværende Manus planer. Han inspirere statsmænd i verden og manipulerer de kræfter, der vil fremkalde egnede betingelser for den racemæssige evolution. Store nationale ledere med omfattende visioner og internationale ideer bliver påvirket af ham, og han samarbejder med bestemte store engle på mentalplanet om at opretholde og vedligeholde de politiske tankeformer, der opfattes som gavnlige for hele menneskeheden. Samtidig er han den overordnede leder af alle esoteriske og okkulte organisationer i verden.
Dette sidste kan måske undre nogen, fordi sådanne organisationer egentlig burde sortere under anden stråle og dermed Verdenslæreren. De hører ganske rigtig hjemme under anden stråle, men her skal vi huske, at Sanat Kumara er den højeste repræsentant for denne stråle på planeten, fordi, hele solsystemet er på den stråle. Og hans nærmeste medarbejder er ofte Mester på første stråle eller aspekt, fordi Shamballa udgør planetens hovedcenter.
På det fysiske plan arbejder disciplene i Mester Moryas Ashram med at fremkalde syntese i verdenspolitikken uden totalitære bivirkninger – det man kunne kalde frihed i enhed. På den måde bevarer man landes og folkeslags nationale særpræg, så de kan bidrage konstruktivt til et globalt fællesskab med det, de er bedst til.
I Helena Roerichs bog: Leaves of Moryas Garden finder vi informationer om denne Mesters tidligere inkarnationer, og da hun havde nær tilknytning til ham, er der ingen grund til at tvivle på hendes oplysninger: Salomon(975/930 fvt.), konge over Israel. A-lal Ming, Tibets åndelige leder på et tidspunkt. Rossul Ibn Rahim, sheik fra et arabisk land. Origenes (185/254 evt.) aleksandrinsk kirkefader. Sergius fra Radonezh (1314/1392 evt.) social russisk munk. Fyrst Akbar (1542/1605 evt.) stormogul i Indien. Derudover gav han sammen med Mester Kuthumi impulsen til dannelse af Det Teosofiske Samfund i 1875 og var teosofferne H. P. Blavatskys, H. S. Olcotts, Annie Besants og Geoffrey Hodsons Mester. Citatet er fra siderne 452/454 i Niels Brøndsteds bog: Livets indre dimensioner. Bind 1 – Esoterisk filosofi.
Søren Hauge skriver om Morya:
Meter Morya kaldes også Mester M. Han var i en tidligere inkarnation Indiens Fyrst Akbar og her arbejdede han for større fordragelighed mellem de forskellige religioner. På Blavatskys tid levede han som Rajput Prins i Shigatse og under et officielt besøg i England genkendte hun ham og havde det første møde med ham. Sammen med Kuthumi var han støttende inspirator og igangsættende kraft bag stiftelsen af Det Teosofiske Samfund i 1875. En del af de breve, som Blavatsky modtog fra Tibet, var fra ham – og de udgør også en væsentlig del af Mahatma brevene til A. P. Sinnett. Blavatsky, Olcott, Annie Besant og Geoffrey Hodson var som første stråle sjæle hans disciple og han lagde megen energi i at den teosofiske impuls skulle lykkes. Mester Morya bestrider et særdeles centralt embede i Hierarkiet. Som chohan for den første stråle er han Manuens højre hånd, og fungerer som alle sande esoteriske skolers indre leder.
Hans ashram eller indre undervisningscenter fremmer den målrettede intention, som kommer til udtryk hos alle, der arbejder utrætteligt for fred og forståelse. Ashrammens energi udtrykker sig naturligt på de politiske områder, i regeringer, gennem ledere og pionerer. Statsledere og politikere. Når intelligentsiaens beslutsomhed, de som tjener offentligheden, og frem for alt dem der arbejder i forbindelse med De Forenede Nationer styrkes, stimuleres og fokuseres i god vilje, kan kærligheds-visdomsenergien i forening med viljesenergien skabe de nødvendige forandringer i det planetariske liv.
Moryas er en vigtig inspirator bag alle store nationale ledere, som har viljen-til-det-gode, kombineret med et visionært perspektiv. Han stimulerer alle visionære leder, som forsøger at bringe nationerne frem mod enhed og samarbejde. Overalt arbejder han for syntes i politik og regeringsledelse tilgodeses i de store afgørende sammenhænge, virker Morya og han sigter mod at bevarer friheden i enheden.
Churchill og Roosevelt var blandt hans verdensdisciple og forbundet med hans store ashram, ligesom ledere so, Oluf Palme, Martin Luther King, Kennedy-brødrene og andre visionære har været under hans indflydelse. Nielson Mandela, Bill Clinton, Michael Gorbachev og Vaclav Havel er eksempler på statsledere, der uden tvivl har modtaget hjælp og inspiration fra hans ashram. Amnesty International er desuden eksempel på en verdensomspændende bevægelse, der på gruppebasis kanaliserer denne hierarkiske energi ved at kæmpe for frihed, og menneskerettigheder overalt i verden.
I tiden op mod den nye verdenslæreres genkomst har Mester Morya, ligesom flere andre chohaner, midlertidigt indstillet sit arbejde med at uddanne flere disciple, og har overdraget det til andre mestre, der har mere tid. Tibetaneren eller mester Djwhal Khul er et eksempel herpå, for blandt den gruppe elever Tibetaneren trænede på Alice A. Baileys tid, var en betragtelig del første stråle disciple. Også Hodson, var en af Moryas elever, men blev midlertidigt givet over til mester Polidorus Isurenus varetægt. Uddraget er fra Sørens bog ”Levende Visdom” side 471/473.
Doreen Virtue skriver om El Morya:
El Morya er en ny opstegen mester, der først blev omtalt i 1880èrne af Madame Blavatsky, grundlæggeren af Det teosofiske Selskab, og gjort populært igen i 1960érne af Mark og Elisabeth Clare Prophet og andre forfatterne til ”I am Teachings.”
El Morya menes at være baseret på et virkeligt menneske, der hed Ranbir Singh, søn af Raja Gulab Singh, der regerede over Kashmir i 1840érne. Kashmir var truet af engelsk overtagelse i 1845, men Raja Singh betalte en løsesum for at overtale briterne til at lade landet være i fred. Da Raja døde i 1858 blev Ranbir maharaja af Kashmir.
Historikere hylder Ranbir for at have forenet staterne Nagar og Hunza og for at have indført humane og retfærdige civile strafferetlige love. Ranbir var meget populær blandt sine undersåtter, Han døde i 1885, samtidig med at madame Blavatsky skrev sine kanaliserede bøger om de opstegne mestre.
Blavatsky påstod, at hun havde været sammen med El Morya i Indien, og hun kan have beskyttet et venskab med Ranbir ved at give ham et pseudonym.
Blavatskys Teosofiske Selskab definerer ordet Morya som ”navnet på en stamme fra Rajput, der hed sådan, fordi den næsten udelukkende bestod af efterkommere efter den berømte moryanske hersker over Morya/Nagar.
Det moryanske dynasti blev grundlagt af medlemmer af Kahatriya kasten af Sakya linjen der var nært beslægtet med Goutama Buddha., som grundlagde byen Morya/Nagara i Himalaya bjergene. Blavatsky og senere Elizabeth Clare Prophet refererede til El Morya som en ”Rajput prins” og en ”Tibetansk mahatma,” begge dele træffende beskrivelser af Ranbir.
Da jeg påkaldte El Morya, om han hurtigt til mig på en yderst usædvanlig måde. Den mand, jeg så, svarede nøje til de billeder, Blavatsky havde lavet af El Morya, skønt jeg bevidst ikke så hendes kunstværker før efter kanaliseringen af El Morya.
”Læg dine sorger og bekymringer til side og kom til mig,” fik jeg at vide. En brunlødet mand, lidt kraftig bygget med et strålende, kærligt smil og udstrakte arme, stod over for mig. ”Lad mig omfane dig og foretage en energitransfusion, der erstatter tvivl med tro.” Jeg smeltede i hans ung-bedstefar-lignende omfavnelse, følte mit åndedræt blive dybere og mærkede en skælvende fornemmelse gennem mine hænder, håndled, lægge og fødder.
El Morya forklarede, at han var ved at overvinde mine indre forhindringer, der efter hans sigende var forsvarsmure, jeg havde opbygget som fejlagtige skjolde. ”Det er meget bedre at bruge disse her i stedet for,” sagde han og viste mig to smukt dekorerede skjolde. ”Det her beskytter hjerte, og det der er til din lænd – to sårbare områder for lysbærere som dig. Ved en slags spirituel kirurgi vil jeg installere disse skjolde permanent dybt inde i dit væsens dybeste kløft, så de kan beskytte dig mod enhver slags fortræd.
”Disse skjolde vil få problemerne til at prelle af på dig ligesom smør på en opvarmet overflade.” Han forklarede, at disse skjolde var en stødpude, der skulle nedtone impulsivitet, som udsprang af følelsesmæssigt baserede beslutninger, der ikke havde visdom i sig…
El Morya hjælper med:
– Beslutningstagning.
– Tro.
– Jordforbindelse.
– Beskyttelse – især energi og spirituel.
Uddraget er fra side 99/100 i Doreens bog ”Ærkeengle og opstegne Mestre.”
Da jeg skrev dette uddrag, fik jeg en stærk fornemmelse af, at det er skrevet ud fra en dyb fantasi, især det med installering af skjolde. Det rejser et spørgsmål: Bliver Doreens indre virkelighed, eller dele af den, skabt af hendes egne imaginative evner?
Her følger udsagn fra nogle hjemmesider om Moryas inkarnationer:
Spiritweb:
Tidligere inkarnationer: Inkarnerede første gang i Lemurien – Abraham – Melchior, en af de tre vise mænd – Kong Arthur – Thomas Becket – Thomas More – El Morya Khan, Tibetansk Mahatma.
The Hearts Center Community:
Tidligere inkarnationer: Abraham – Kong Arthur – Thomas Becket. Ærkebiskop af Canterbury – Thomas More – Fyrst Akbar.
The Summit Lighthouse:
Tidligere inkarnationer: Abraham – Melchior – Kong Arthur – Thomas Becket – Thomas More – Fyrst Akbar.
Annie Besant & Leadbeater:
De to teosoffer hævder, at Moryas tidligere inkarnationer var som: Abraham ca. 2000 fvt. –– Kong Arthur af Camelot – Thomas Becket, (1118/1170) Ærkebiskop af Canterbury – Shams Tabrizi (1185/1248) Persisk vismand – Thomas More (1478/1535). Engelsk Advokat, statsmand, social filosof – Fyrst Akbar. Indisk Kejser, Bahadur Shah d. 2. (1837/1858).
Refleksion:
Som det fremgår af de forskellige citater og uddrag, er der forskel på hvem skribenterne mener, Morya har været inkarneret som. Personligt har jeg ikke nogen viden eller argumenter for, hvem der kommer sandheden nærmest. For mig er Morya en spændende og yderst interessant Mester, der gør et mega stort arbejde for Jorden og Menneskeheden.
Bøger der relaterer til denne artikel:
Beskeder fra ærkeengle og mestre. Teresa Thaning. Forlaget Sacred Books
En afhandling om kosmisk ild. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
En ufuldendt selvbiografi. Alice A. Bailey. Visdoms Bøgerne
Et Vindue til Universet. Birgitte og Peter Fich Christiansen. Forlaget Sphinx
De syv stråler. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Den syvende stråle. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Indvielse. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Karma og Dharma. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Levende visdom. Søren Hauge. Lemuel Books
Livets lov. A.D.K. Luk. Et studiehæfte udgivet af Den Gyldne Cirkel
Livets indre dimensioner. Bind 1 – Esoterisk filosofi. Niels Brøndsted. Soul Publishing
Menneskets indre univers. Asger Lorentsen. Borgens Forlag
Reinkarnation. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Telepati. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Sjælen, livets kvalitet. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Stof til Eftertanke. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Strålerne og indvielserne. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Ærkeengle og Opstegne Mestre. Doreen Virtue. Forlaget Sphinx
NB.
Da flere af de omtalte bøger, hvorfra citater og udsagn er hentet, er blevet til via clairvoyante iagttagelser og/eller kanaliseringer, så kan du læse artiklerne: ”Er clairvoyance objektiv?” – ”Kanalisering fra Mestre.” og ”Skelneevne på den åndelige vej.” I de 3 artikler behandler Asger Lorentsen kanalisering og clairvoyance indgående. Det sker bl.a. ud fra spørgsmålene: Hvordan fungere det, og hvad nærmere er det? Artiklerne er at finde under åndelig udvikling.
Hvis du vil vide mere om teosofi, åndsvidenskab og spiritualitet, så er det muligt at købe bøger og DVD´er om disse emner i vores bogudsalg eller via vores webshop. Du skal også være velkommen på vores forskellige kurser.
Se mere på: www.dengyldnecirkel.dk.
Kærlig hilsen, Finn B. Langgaard.
TAK for alle disse oplysninger-jeg har kontakt til det store lysvæsen BYRONAS-han er en ag de 12 førstefødte,Byronas har siden
skabt over100.000 ASPEKTER af sig selv hvoraf mesteren EL.MORYA er en af dem-og den datter jeg fødte til verden i 1975 på gentofte hospital er et ASPEKT af BYRONAS-han kontaktede min SARAH nu 46 år for 12 mdr siden- og hun trænes hverdag i mange timerog er ved at blive forberedt til tjeneste-hun har været verdens-tjener og kommet meget på birkemosegård-som Sarahs mor får jeg lige nu stor hjælp af Byronas-til fysisk sygdom-han har givet mig adgang til at påkalde ham-uden begrænsninger-jeg er ydmyg og re påvirket over den nye virkelighed-jeg er født d 25-7-1940- 28-10 idag 80år-det vil glæde mig hvis i vil se på dette- LYS lone beck holm, healer lysarbejder.