Mysterieskolens gralsuddannelse
9 dages uddannelse i den levende gral
Mysterieskolens Gralsuddannelse er designet til alle, der føler de går hjertets vej, som har en længsel efter den levende strøm fra universets hjerte, og som ønsker at dedikere sig til levendegørelse og helliggørelse af Jorden.
Den Gyldne Cirkels gralsuddannelse foregår i strømmen fra The Order of the Golden Grail. Inspirationen til Ordenen kom fra Frans af Assisi, Kuthumi og Lady Nada som en hjælp til levendegørelse, forvandling og dybere tjeneste for Jorden. Ordenen er således et led i, at kærlighedsindstrømningen til menneskeheden i disse år forstærkes, bl.a. fordi det er af stor betydning, at så mange som muligt bliver hjulpet gennem den første indvielse, så lyset i millioner af hjerter kan hjælpe med at stabilisere menneskeheden og åbne dørene til Gudsrigets liv og kærlighed endnu mere. Medlemskab af Orden er naturlig men ikke obligatorisk for deltagelse i gralsuddannelsen.
Gralsuddannelsen er tilegnet de processer af forvandling, helliggørelse og dybere tjeneste, som finder sted fra efter den første indvielse og frem til og med den anden indvielse. Tidligere tog disse processer op til tyve inkarnationer, men som følge af nye indstrømninger gives der nu mulighed for dybtgående åbninger på ganske få inkarnationer. Disse muligheder forstærkes under de gralsstrømme fra Jordens levende Ånd og Jordens hjertecenter, der indgår i The Order of the Golden Grail og derved også i gralsuddannelsen


