– Sange ved indgangen til Den Nye Tidsalder

Jeg bærer det dybt i min færden,
det former mit liv og min gang:
Som engel blandt mennesker i verden
vibrerer jeg ofte min sang.

En deva var jeg i æoner.
Nu er jeg det men’ske, jeg blev
med digte, med farver og toner.
Er både regent og elev.

Om jeg kunne tjene de andre!
Jeg bærer et lys i mit bryst,
velsigner på vejen og vandrer
med nænsomhed, glæde og trøst.

Og tænker du, dagen og æren
bli’r styret af tingenes magt,
da gå til dit hjerte, din væren,
og mød mig i skønhedens dragt.

Kære Frank

Dine digte er fyldt med en følsomhed og en nænsomtilgang til levet, der er blomsteragtigt åben for åndelighedens vingesus. Du har en finurlighed i din poetiske tilgang, som samtidig minder om rimsmedenes tid, dengang da man var barn. Din underfundighed er melodisk, undertiden med et poesifyldt strejf af melankoli, og til tider i en lyrisk, opstigende tone.

Kærlig hilsen
Søren Hauge