Tilbud

De 7 faser mellem 1. og 2. indvielse (lydfiler)

Original price was: 90,00 kr..Current price is: 63,00 kr..

Produktbeskrivelse
MP3-kursus fra CD + kursusmateriale på pdf.
Ca. 11 timers optagelse i middel lydkvalitet. Optaget i København den 8.-9. marts 2009


De 7 faser mellem den 1. og den 2. indvielse

En 2 dages workshop ved Asger Lorentsen

Workshoppen er et resultat af et års afprøvning af at opdele indvielsesvejen i 7 trin mellem hver indvielse.
Den indeholder de 7 trin, som begynder efter den 1. indvielse. Den står for Kristi fødsel i hjertet kombineret med delvis uafhængighed af konkret identitet og præstige i menneskenes verden.
Og med delvis uafhængighed af materielle behov ud over de basale fornødenheder.
Gennem de 7 trin trænes vi frem mod den 2. indvielse, der står for helliggørelse og evnen til at være en skabende idealist.

På cd-en findes også en PDF-fil med artiklen som ligger til grund for workshoppen. PDF-filen kan læses eller skrives ud fra en PC.

En MP3-CD med mere end 11 timers optagelse i middel lydkvalitet inkl. PDF-fil med kursusmateriale.
En mp3-cd kan afspilles i en PC, en DVD-afspiller og en nyere CD-afspiller med mp3 (se efter mp3 logoet)

Introduktion til de 7 faser

Denne workshop er et resultat af mange års iagttagelser af udfordringer, kriser og opløftelser, som er typiske for mennesker, der har passeret den første indvielses port og er på vej mod den 2. indvielses port. Iagttagelserne er omsat til en opdeling i 7 type processer. Disse er igen sat i den rækkefølge, der iagttages mest hyppigt og som synes mest logisk ud fra en højere planlægning af skæbneforløb og åndelig træning.

Da det måske er første gang et sådant forsøg på minutiøs faseopdeling er skabt, skal det læses med forsigtighed.
Især m.h.t. følgende punkter:

• Ofte genkendes 3 overlappende faser samtidigt, men med en af disse som den stærkeste.
• Strålekombinationen og fortidens oplevelser afgør, hvilke faser der er vanskeligst. Og om der evt. er faser som springes over.
• De 7 faser kan også studeres som typiske temaer mellem de 2 indvielser, der kan optræde i individuelle rækkefølger.
• Den midterste (4.) fase angiver hovedtemaet for hele perioden mellem de 2 indvielser. Den kan derfor dukke op som et bagvedliggende tema.

• Dér hvor hovedtræningen er for denne inkarnation, kan fasens naturlige synspunkter og problemstillinger synes at være karakteristisk for hele den åndelige vej. Også selv om udsynet kan ændre sig ganske meget allerede i den næste fase.
• Hvis nogle af disse faser optræder som led i repetitionen fra tidligere liv, kan de være relativt kortvarige, indtil den fase kommer, der indeholder den vigtigste træning for dette liv.
• I sin hele længde varer faserne typisk 10-20 inkarnationer tilsammen. Under en repetition kan samtlige faser gennemleves på måske 10-20 år, indtil den 2. indvielse slår igennem.

Hvis ingen af de 7 faser synes at være samtidigt fremtrædende i en bestemt inkarnation efter den 1. indvielse, kan inkarnationens vej og træning vedrøre de langsomtgående og generelle 3 temaer for hele perioden mellem de 2 indvielser:
1. Der trænes i at styrke lyset i det lavere mentale legeme og gradvist at overføre fokus for bevidstheden til mental fokusering. Denne træning er særligt intensiv i fase 5.
2. Der gennemleves en række miste-, ensomheds, længsels- og sorgprocesser, der udvikler og aktiverer hjerteblad 8, 9, og 10. Dette opleves især intensivt i fase 6 og 7.
3. Det astrale legeme går gennem renselsesprocesser (især fase 2, transformationsprocesser (især fase 3-4) og helliggørelsesprocesser (især fase 5-7).

Specifikationer

Yderligere information