Portia er en mester på den 7. stråle. Denne stråle handler om organisation/ceremoniel /lovmæssighed. Dens positive sider giver et menneske evner til at skabe orden, planlægge og organisere. Strålen skaber dynamik og afbalancerer helhed og detaljer, samt hjælper med fysisk manifestation. Det vil sige ideer omsættes til idealer og ved handling til fysisk manifestation. Strålen handler også om sans for ritualer og ceremonier. Strålens negative aspekt kan for et menneske kan føre til vanetænkning, meningsløse ritualer/rutiner, intolerance over for originalitet eller overdreven perfektionisme. I værste tilfælde kan det føre til manipulering af stofaspektet til egen fordel. (Læs: sort magi).

Teresa Thaning skriver om Mester Portia:

Lady Portia er bærer af den violette flamme, der står for total afbrænding af menneskeligt begær i alle former. Hun er en mild, blid og handlekraftig mester, som har et stort overblik og et stort ansvar. Hun er medlem af Det Karmiske Råd, hvor hun forsøger afbøde den karma, som mennesker skaber sig. Hun arbejder målrettet mod at klargøre mennesket til den gyldne tidsalder ved at rense legemet for blokeringer, der har med hjertets udfoldelse at gøre. Som 7. stråles kvindelige mester har hun ansvar for at have overblik over strålens påvirkning i til Hierarkiets højere formål og den udvikling, menneskeheden står i på nuværende tidspunkt. Hun har ansvar for, at transformation og forvandling sker i henhold til den retning, mennesket skal påvirkes i for at være klar til den nye tid. Den nye tids energi er så kraftig, at nogle inkarnerede vil have svært ved at klare energien, såfremt deres legemer ikke er klargjort til det. Det er et af Portias ansvarsområder på bedste vis at stå for denne klargørelse af mennesket i det omfang, det er muligt for de enkelte. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med Det Karmiske Råd og det højere embede, der kaldes Civilisationens Herre, et embede, som varetages af Saint Germain. På den måde forener Lady Portia, gennem sine samarbejder, personlig transformation med afvikling af karma og udvikling af civilisationens højere udviklingspotentiale. Hun spiller en meget vigtig rolle for den gyldne tidsalders komme og udvikling, hvor der kommer til at ske en lang række omorganiseringer på alle planer af vores civilisation. Uddraget er fra side 50/51 i Teresas bog ”Beskeder fra ærkeengle og mestre.”

Ficherne skriver om Mester Portia:

I bogen ”Et Vindue til Universet” skriver Birgitte og Peter Fich Christiansen om Mester Portia. Hun forbereder sig på at blive den næste Verdensmoder. Det holdes stadig af Maria for Vesten og mest af Kwan Yin for Østen. En ny Helligåndsindstrømning vil komme gennem den 7. stråle, som en lysviolet energi, der bl.a. styrker de feminine strømninger. Portias slogan er: Med den violette stråle renser vi – transformere vi – ophøjer vi – stimulerer vi Universel Tanke. Citaterne er fra side 52 i Fichernes bog.

 

Bøger der relaterer til denne artikel:

Beskeder fra ærkeengle og mestre. Teresa Thaning. Forlaget Sacred Books
En afhandling om kosmisk ild. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
En ufuldendt selvbiografi. Alice A. Bailey. Visdomsbøgerne
Et Vindue til Universet. Birgitte og Peter Fich Christiansen. Forlaget Sphinx
De syv stråler. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Hierarkiets fremtræden. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Indvielse. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Karma og dharma. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Stof til Eftertanke. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Strålerne og indvielserne. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag

NB.
Da flere af de omtalte bøger, hvorfra citater og udsagn er hentet, er blevet til via clairvoyante iagttagelser og/eller kanaliseringer, så kan du læse artiklerne: ”Er clairvoyance objektiv?” – ”Kanalisering fra Mestre.” og ”Skelneevne på den åndelige vej.” I de 3 artikler behandler Asger Lorentsen kanalisering og clairvoyance indgående. Det sker bl.a. ud fra spørgsmålene: Hvordan fungere det, og hvad nærmere er det? Artiklerne er at finde under åndelig udvikling.

Hvis du vil vide mere om teosofi, åndsvidenskab og spiritualitet, så er det muligt at købe bøger og DVD´er om disse emner i vores bogudsalg eller via vores webshop. Du skal også være velkommen på vores forskellige kurser.

Se mere på: www.dengyldnecirkel.dk.

Kærlig hilsen, Finn B. Langgaard.