Denne artikel er et forsøg på, at belyse hvad spiritualitet er, og ikke er. I dag bruges ordet spiritualitet i forbindelse med mange aktiviteter, ceremonier, måder at leve på, og ordet bruges i flere andre sammenhænge. Lige fra hygge med alter- og fyrfadslys, stemningsfulde lyseffekter, brug af røgelse, ikoner og ikonmaleri, orgelbrus og sang, hymner, hellig dans, orgier i religiøs pomp og pragt, clairvoyance, healing, transpersonlige oplevelser og bevidsthedsændringer af forskellig art. Ordet i sig selv siger ikke ret meget, fordi det bliver brugt i mange sammenhænge, og samtidig er det blevet et modeord. Det rejser et spørgsmål: Er der en kerne i spiritualitet?

Ja, det er der! Først og fremmest falder dele af begrebet spiritualitet inden for mystikkens rammer. Det gælder især transpersonlige oplevelser, andre kalder dem lysoplevelser, visioner, åbenbaringer eller mystiker oplevelser.

Hvad betyder ordet spiritualitet? Ordet spirituel kommer fra det latinske ord spiritus, og betyder ånd. Man kan sige, spirituel er noget man er. Fx: åndfuld, åndelig, dybsindig, sjælefuld eller filosofisk. Det handler altså ikke om noget ydre, men om noget indre – spiritualisme. Det er en lære der hævder, at ånd og bevidsthed ikke kan reduceres til natur og fysiske processer. Politikens Store Fremmed Ordbog definerer spiritualisme som en filosofisk anskuelse ifølge hvilken sjælen har en selvstændig eksistens, som er uafhængig af legemet. Ordet spiritualisme må ikke forveksles med spiritisme. Sidstnævnte handler om kontakt med afdøde personer. Typisk sker det ved, at en person optræder som et medie, der sætter sig i forbindelse med åndeverdenen og afdøde personer under en seance. Ved spirituelle oplevelser er der ikke noget medie eller mellemled. Det er dig som person, der oplever de indre universer. Spiritualitet kan også optræde som en energetisk tilstand mellem mennesker, som indeholder værdier som fx: Visdom, kærlighed, klarsyn eller empati i betydningen kærlig indføling og forståelse. Dette rejser spørgsmålet: Hvad er den dybere mening med spiritualitet, og dens mangeartede oplevelser? Det giver den italienske psykiater Roberto Assagioli en god definition på. Hvem var han?

Roberto Assagioli blev født i 1888 og døde i 1974. Han var pioner inden for human og transpersonlig psykologi. Han er berømt for at udvikle og grundlægge videnskaben om psykosyntese. Han blev inspireret af Freuds ide om det undertrykte sind, og Jungs teorier om det kollektive ubevidste. Assagioli mente at kærlighed, visdom, kreativitet og vilje burde indgå som en del af psykoanalysen. Man kan sige, psykosyntesen er en åndelig og holistisk tilgang til psykoanalysen, og i den er de fire nævnte begreber indeholdt. Om disse forhold skrev han selv tre bøger, og mange videnskabelige artikler. En god definition på spiritualitet findes i den sidste bog fra hans hånd: Transpersonlig udvikling. Det er en samling af nogle af hans skrifter, taler og essays. Den udkom først 13 år efter hans død.

Assagiolis definitionen lyder: ”Mere end noget andet drejer spiritualitet sig om at vurdere livets problemer ud fra et højere, oplyst og synteseskabende synsvinkel, hvor alt efterprøves på grundlag af sande værdier, og hvor bestræbelserne er at nå ind til essensen i enhver kendsgerning. Man lader sig ikke standse hverken af ydre forekomster eller af traditionelle synspunkter, eller af den måde, som man stort set i hele verden betragter tingene på, og heller ikke af vores egne tendenser, emotioner og forudfattede meninger. At gennemføre dette er så sandelig ikke let – det ville faktisk være helt overmodigt at forestille sig, at det ville lykkes fuldt ud. Men at forsøge er ikke alene tilladeligt, det er også en klar pligt, for når det åndelige lys fokuseres individuelt eller kollektivt på de mest komplekse problemer, skaber det løsninger og åbenbarer måder, hvorved vi kan undgå mange farer og fejl. Dermed kan vi spare os for megen lidelse, og opnå utallige goder i vores liv. Et åndeligt livssyn og de forskellige måder at manifestere det på – der langt fra er teoretiske og upraktiske – er særdeles revolutionerende, dynamiske og skabende.” Citatet er fra side 217 i bogen: Transpersonlig udvikling.

Assagioli var først og fremmest psykiater og forsker. I hans venteværelse hang der et billede af Madam Blavatsky, der grundlagde teosofien. En dag besøgte en af hans kollegaer ham og spurgte: ”Hvorfor er det nødvendig for dig at væres tavs om din esoteriske tilknytning?” Til det svare Assagioli: Det er min religion, og indtil jeg dør, ønsker jeg tavshed om det.”

I et interview fra 1974, kort før han dør, udtaler han sig om sin religion. Han siger bl.a.: ”Døden er for mig først og fremmest som en ferie. Der er mange hypoteser om døden, og idéen om reinkarnation forekommer mig at være den mest fornuftige. Jeg har ikke nogen direkte viden om reinkarnation, men med min tro kommer jeg i godt selskab med hundrede millioner af Østens mennesker, med Buddha og mange andre i Vesten.”

Assagioli skelnede meget skarp mellem hans egen religion, og hans arbejde som psykolog og psykiater. Langt hen af vejen var han mystiker, og hans teorier om mennesket basere sig i høj grad på hans egne indre oplevelser. Når han udtaler: Jeg har ikke nogen direkte viden om reinkarnation, betyder det formentlig: Han havde ikke kendskab til sine tidligere liv. Assagiolis udtalelser stammer fra: Den psykologiske ordbog: www.Psykosyntese.dk

Det kan også siges på en anden måde: Mennesker der arbejder med den nye tids spiritualitet er ofte værdifulde for samfundet. De er tit kreative, socialt bevidste, tolerante, uselviske og næstekærlige. Overordnet handler det om at omsætte den erhvervede indre indsigten til noget praktisk og brugbart for andre. Det kan gøres ved undervisning, lysarbejde, tjenestearbejde af forskellig art eller som forfatter af åndelige artikler eller litteratur. De to sidste områder udgør mit bidrag til noget forhåbentligt brugbart for andre.

Som jeg anskuer det, så er transpersonlige og spirituelle oplevelser to forskellige ord for det samme fænomen. Assagioli brugte lang hen af vejen ordet transpersonlige oplevelser, det transpersonlige univers o.s.v. Nogen vil måske spørge, er transpersonlige eller spirituelle oplevelser blevet almindelige?

I forbindelse med mit arbejde som boganmelder og skribent, især af og om esoteriske bøger, har jeg været i kontakt med mange mennesker, der har haft spirituelle oplevelser. Dette gælder især efter årtusindeskiftet. Langt de fleste personer og bøger er ukendte for den brede offentlighed, eller kun kendt i alternative miljøer. Nogen har under forskellige samtaler, i forbindelse med workshops eller i forbindelse med kursusforløb fortalt om deres oplevelse, andre har skrevet en bog eller artikel om deres oplevelser. Andre igen har holdt foredrag om dem. For langt de fleste har oplevelserne ført til ændringer i deres liv. De fleste bøger er udgivet i få hundrede styk, og derfor stort set ukendte i en større offentlighed.

Der er også en gruppe af personer, der er mere eller mindre kendte i en større offentlighed. De måske mest kendte danskere er: Lars Muhl, Githa Ben-David, Asger Lorentsen, Jes Berthelsen, Majbritte Ulrikkeholm og Sten Landsy.

I hele religionens og troens landskaber er det, som om spirituelle og transpersonlige oplevelser undgår den store opmærksomhed. Det skyldes nok flere forhold. Oplevelserne er private, og svære at beskrive eller berette om. Hele mystikerfænomenet og dem der arbejder med det, udgør en flad struktur. Det samme er tilfældet hvad angår spiritualitet. Mystik og spiritualitet er synlig kilde, der springer. Der kan alle hente vand, hvis de vil. Før i tiden skete det i forskellige mysterieskoler, der alle var meget lukkede. Hele fænomenet er også præget af, at der ikke står nogen kapitalstærke trossamfund, institutioner eller forlag bag. Går vi til udlandet, så tegner der sig et noget anderledes billede af kendte spirituelle guruer, forfattere og mystikere. Det gælder især det netværk og den kapitale, den enkelte råder over, når personen vil ud med sine budskaber. I det store perspektiv er de stadig et led i en flad struktur. Et nyt gode er Facebook, hvor spirituelle oplevelser og arbejde med healing, samt det spirituelle univers folder sig på en folkelig måde.

Spirituelle oplevelser kan være lukkede eller åbne

Nogen vil måske spørge: Hvorfor er det ikke de samme figurer, væsner, ”landskaber” eller ”personer” de forskellige mystikere og lysarbejdere oplever, seer eller sanser? Når det er sagt, så er der undtagelsen der bekræfter reglen: Bland mange vestlige mystikere og lysarbejdere er der tit to medarbejdere, der træder frem på de indre planer: Jesus og Kristus. Tilbage til mit spørgsmål:

– For det første: De forskellige planer rummer gigantiske mængder af tankeformer og informationer. Man kan tilsvarende spørge: Hvem har overblik over internettet? Ingen, der er et net, og myriader af forskellige former for information. I forhold til de forskellige planer, er nettet af meget beskeden størrelse. Både nettet og de forskellige planer vokser konstant i omfang og indhold.

– For det andet: Du rummer tankeformer af forskellig art. Du tiltrækker de tankeformer, du har lettest ved at forstå og kommunikere med. Det er også dem, du bedst kan beskrive og gengive.

– For det tredje: Der er også et sammenhæng i forbindelse med tidligere livs tro. Har du fx gennemlevet mange liv som kristen, vil det kristne ”sprog” og begreber falde dig lettest at bruge. Det samme gælder for andre religioner. De liv der præger dig stærkest, er tit dem der ligger tættest på det nuværende. Hvis du i livet; hvor du får de første transpersonlige oplevelser, er stærkt troende eller praktiserende inden for en religion, vil dette præge dine transpersonlige oplevelse stærkt. Et godt eksempel på dette er Teresa af Avilas. Hun var en typisk kristen mystiker. Hun var katolsk nonne i Spanien, og hendes liv og tankegang var stærkt præget af katolicismen. Det var på forhånd givet, at det var Gud og Jesus, der vejledte hende fra de indre planer. Det må ikke glemmes: Hun havde stort set ikke andre muligheder, inkvisitionen overvågede hende nidkært. Det kan også siges på en anden måde: Teresas spiritualitet var lukket. Hendes indre oplevelser udsprang af en kristen tankegang og foldede sig ud i et katolsk univers. Det gælder de fleste europæiske middelaldermystikere, som vi kender i dag.

Jes Berthelsen, kendt fra Vækstcenteret i Nr. Snede, er et andet eksempel på en person, hvis spiritualitet til dels er lukket. Den er centreret om Buddhismen og dens lære om dzogchenpraksis (en meditations praksis). Jes Berthelsen er nok den dansker, der i sin litteratur klarest og bedst har beskrevet bevidsthed og dens forskellige udtryksformer.

Hvad kendetegner en lukket spiritualitet?

• Den er kendetegnet ved dogmer og fordomme. Hvor de spirituelle oplevelser sættes ind i fastlåste verdensbilleder eller tro.

• En lukket spiritualitet føre let til fanatisme og kan virker ensporet.

• En lukket spiritualitet føre let til sygdom og stangnation.

• En lukket spiritualitet virker berigende, og udviklende især i negativ retning.

• Ved en lukket spiritualitet lære du om fanatisme uden brug af fysisk vold, men frygt er en stor drivkraft fx gudsfrygt. Det er ikke det optimale udgangspunkt.

• Ved en lukket spiritualitet ”kender” du underviserne på de indre planer. Du vil hævde: Det var den og den, der gav dig en lektion, vejledning eller stod bag en kanalisering.

• Den lukkede spiritualitet giver tryghed. Du mener at vide, hvem det er, du kommunikerer med.

• Man kan sige: En lukket spiritualitet er præget af form. Det kan også siges: Den er astralt præget. For nogle få mystikere og lysarbejdere er den yderligere præget af impulser fra de højere planer.

Hvad kendetegner en åben spiritualitet?

• En åben spiritualitet er kendetegnet ved, at de spirituelle oplevelser ikke sættes ind i et på forhånd givent verdensbillede eller tro. En åben spiritualitet er uden dogmer, fordomme, fanatisme, autoriteter, faste leveregler, profeter, hellige bøger, guruer eller metafysiske konstruktioner.

• En åben spiritualitet er uden en personlig Gud eller guddom. Dermed hævder jeg ikke, spiritualitet ikke er guddommelig eller at Gud ikke findes.

• En åben spiritualitet kendes på: Du er hele tiden på vej, alt er i bevægelse. Det er en åben og søgende spiritualitet. Har det noget med religion at gøre?

• En åben spiritualitet skaber respekt og tolerance.

• En åben spiritualitet virker berigende og udviklende især i positiv retning. Der indtræder en harmonisk balance mellem handling, følelser, intellekt og det talte og tænkte ord.

• Ved en åben spiritualitet ved du for det meste ikke, hvem på de indre planer det er, der giver dig en lektion eller vejledning. Du har heller ikke behov for, at vide det.

• En åben spiritualitet er kendetegnet ved en stor grad af ydmyghed og respekt hos både ”afsender” og ”modtager.”

• En åben spiritualitet hviler på respekt og tillid. Den er blottet for frygt.

• Man kan sige: En åben spiritualitet er abstrakt og symbol præget. Det kan også siges: Den er især mentalt præget. Den åbne spiritualitet er også præget af impulser fra de højere planer.

Man kan ikke skelne skarpt mellem lukket og åben spiritualitet. Det gælder for mit eget vedkommende. Langt de fleste af mine indre oplevelser har været af åben art, nogle få oplevelser har været præget af en vis lukkethed. Det er umuligt at tilsidesætte ens holdninger og livsfilosofi, samt erfaringer gjort gennem mange liv. Mellem åben og lukket spiritualitet er der en glidende overgang. Det der især kendetegner mine transpersonlige oplevelser er: Underviserne eller underviseren på de indre planer har været ukendt. Da oplevelserne indtraf, var de ikke et led i et bestemt trossystem eller metafysisk konstruktion.

Kernen i spiritualitet er åbenbaringer af guddommeligt lys, men også af guddommeligt mørke. Det sidste er noget helt nyt, og det er ikke nærmere beskrevet. Min påstand er: Det guddommelige lys vokser ud af Guds mørke eller det guddommelige mørke. Du kan læse mere om ”Guds mørke” i artiklen af samme navn.

Den spirituelle dimension

Nu vil nogen måske spørge: Er der forbindelser mellem det fysiske og det ikke fysiske eller til den spirituelle dimension?

Ja. Der er rent faktisk mange: Afdøde kontakt, besættelsestilstande, bøn, clairvoyance, drømme, fantasirejser, forskellige grader af bevidsthed herunder kosmiskbevidsthed, spontane frembrud af erindringer fra tidligere liv, healing, højdepunkt oplevelse, indvielses processer, inspiration, intuition, kanalisering, kommunikation med åndelige væsner, kosmiske glimt, kundalinirejsning, meditation, nærdødsoplevelser, påkaldelse, transpersonlige oplevelser, visualisering, og ud af kroppen oplevelser. Man kan med fuld ret hævde: Hjernen er en relæstation mellem det jordiske, og den spirituelle dimension. I øvrigt en relæstation der har svært ved, at behandle indgående data. Hjernen kan kun behandle de 3 kendte dimensioner; længde, højde og bredde. Så snart der kommer data fra astralplanet, der har 4 dimensioner opstår der problemer. Dette kan medføreren ud-af-kroppen-oplevelse. Den bevidsthed der er bundet til din krop, frigør sig stort set fra din hjerne og krop.

Når spirituelle oplevelser indtræder, er det vigtigt du etablerer en spirituel praksis. Det vil sige, at du forholder dig til dem. Giver dem lov til at folde sig ud, og sætter tid af til dette arbejde, der samtid rummer spænding og mange særprægede oplevelser. Det er vigtigt, at du arbejde med dine spirituelle relationer også de ubehagelige, der måske træder voldsomt frem nu og her. At fornægte dem er ikke af det gode. Når du møder den spirituelle dimension og fornægter den, plages du tit af uvidenhed, tvivl eller meningsløshed, og i værste fald føre det til sygdom. Det er også vigtigt, at du integrer spiritualiteten i din hverdag ved et kærligt nærvær, og en vedvarende kontakt med det levede og almindelige liv. Der findes mange redskaber i forbindelse med spirituelt arbejde, og de har alle deres tid. Det er en proces du går ind i, der hele tiden udvikler sig. Her i Vesten er tiden er ved at løbe fra en tilværelse som munk eller nonne. I denne nye gryende tids fase, vil det være en god ide at søge fællesskab med ligesindede i en periode. Når du så har lært lektien, og måske udlevet noget personlig karma, da går turen videre til ny lærdom og nye fællesskaber.

Om spirituel praksis skriver Joseph Cambell (1904-1987). Han var professor i mytologi, forfatter og foredragsholder. Han var ekspert i sammenlignelig mytologi og religion. Han skabte sin egen filosofi, der kan udtrykkes med ordene: Følg din lyksalighed. Han udtaler: ”Hvis en person har været ude for denne fornemmelse af, at være kaldet – følelsen af, at der forestår et eventyr for ham – og hvis han ikke følger det, men forbliver i samfundet, fordi det er sikkert, så tørrer livet ind. Og så kommer han til denne sent i middelalderen; han er kommet op øverst på stigen, og har fundet ud af, at den står imod den forkerte væg. Hvis man imidlertid har mod og styrke til at løbe risikoen, åbner livet sig over hele linjen. Jeg er ikke overtroisk, men jeg tror på spirituel magi, kunne man sige. Jeg føler, at hvis man følger det, som jeg kalder ens ”lyksalighed” – det, som virkeligt går dybt ind i en, og som man føler er ens liv – så vil døre åbne sig for en. Det gør de! Det har det gjort i mit liv, og det har de gjort i mange liv, som jeg kender til.” (Citatet er fra bogen: Reinkarnation, af Christopher M. Bache, side 211.)

Det er altså vigtigt når du får spirituelle oplevelser, transpersonlige oplevelser, lysoplevelser eller mystiker oplevelser, at du reagerer på dem. Fortrængning er en dårlig løsning, rigtig dårlig. Det samme er blot at nyde dem, og det var så det. Det er helt i orden at nyde dem, det kommer i øvrigt helt af sig selv. Du bør blot ikke arkivere dem i glemsel. Det gælder for både de smukke og de mere grufulde oplevelser; at du bør reagerer på dem. Spøg: Hvad var det egentlig der skete? Skrive hændelserne ned, og reflekter over dem! Tag på kurser som belyser det, du har oplevet.

Her skal nævnes nogle pålidelige arbejdsredskaber, hvis du bevidst vil nærme dig den spirituelle dimension: Esoterisk astrologi, bevidst arbejde med lyd, sang og stemme for at heale, bøn, meditation, drømmetydning, fantasirejser, gralsvandring, selvudvikling, healing/healingsmassage, pilgrimsvandring, påkaldelse, sansning af vibrationer, lysarbejde, specielle former for dans, tarot, tai chi, visualisering, yoga, forskellige former for esoterisk og teosofisk kursusvirksomhed, samt forskellige former for terapi. Inden du kaster dig ud i nogen af disse muligheder, så gør op med dig selv: Hvad vil du opnå? Alle de nævnte områder favner vidt, og indeholder mange forskellige måde og redskaber, for at tilegne sig viden og oplevelser. Søg eventuelt råd og vejledning hos kompetente personer.

Spirituel intelligens og bevidsthed

Spirituel bevidsthed og spirituel intelligens er to sider af samme fænomen. Spirituel intelligens er måden hvorpå, du forvalter dine indre oplevelser eller dit indre liv. Din spirituelle intelligens er vigtigere end din intelligens kvotient. En høj I.Q. er da en udmærket ting. Brugt uden kærlige relationer eller visdom er det en farlig læremester, muligvis dødsens farlig. Et er, at være intelligent, noget ganske andet er, at være vis. Spiritualitet og visdom går hånd i hånd, jo større spirituelle evner, jo mere visdom.

Spirituel intelligens handler om, at nå ind til essensen i problemer eller udfordringer. Det handler især om, at nå ind til kernen i din lidelse og dine kriser. Stil spørgsmålet. Hvorfor? Spirituel intelligens kan ikke måles, og dog: Din tale og sprogbrug afslører dit spirituelle udviklings niveau, for dem der har øre. Du afslører dit spirituelle stade, og fremviser det i dine ord og handlinger ud fra: Hvor kærlig og vis du er.

Det spirituelle niveau eller indre virkelighed ligger på den ”anden side” af jegbevidsthed. Det vil sige: Den bevidsthed der er knyttet til dit solarpleksus chakra. Jegbevidsthed er en begrænset bevidsthed, der er knyttet til din personlighed. Den indre virkelighed kan ikke gribes med viljen, tanken eller følelserne. Det kan kun erfares/opleves. Når du prøver at være vis og handle kærligt, udviklinger du spirituel bevidsthed. En anden måde er, at søge hjælp hos en spirituel lære. Her er det centralt at vedkommende er dygtig og kompetent. Hvad kendetegner en dygtig spirituel lærer? Vedkommende bør kunne løfte eller medvirke til, at hæve en elevs bevidsthed, overføre kraft/energi og måske også heale. Dette bør ske i ydmyghed og uden forventninger.

Hvis du virkelig vil opnå spirituel bevidsthed, er det ikke kun et spørgsmål om at yde eller præstere. Det er mere et spørgsmål om; at give slip og give sig hen. Kort sagt: Stil dig til rådighed! Mange guruer priser meditation i høje toner. De hævder: Det er en nødvendighed med lange meditative praksisser, for at nærme sig den spirituelle dimension. Det er ikke min erfaring, men jeg er måske også undtagelsen, der bekræfter reglen. Jeg har haft flere korte perioder med meditation, de tre længste meditative praksisser varede ca. et halvt år hver. Det var i forbindelse med et kursus i mirakler, og i forbindelse med Martinus lære, hvor vi mediterede over hans symboler. Det sidste var i forbindelse med teosofi, hvor vi mediterede på sædtanker af Alice A. Bailey.

De to steder hvor de spirituelle oplevelser indtraf i større stil, og de indre planer trådte tydeligt frem var, da jeg gik 3 år på Kilden. Det er et uddannelsescenter, hvor der uddannes healings massører og samtale terapeuter. Det andet sted var, da jeg gik på den Åndsvidenskabelige Daghøjskole i Holbæk, og efterfølgende tog forskellige spirituelle uddannelser. I en tre årig perioden holdt jeg orlov fra mit arbejde i Falcks Redningskorps, for målrettet at studere religiøse forhold og mediterer. Det er det jeg mener med, at stille sig til rådighed. Du er kontaktbar, så impulser fra sjælen og de indre planer kan nå dig, og give sig tilkende i din dagsbevidsthed på forskellige måder.

Nu vil nogen måske spørge: Finn, kan du kort sige noget om det spirituelle univers og dets bevidsthed? Ja, det kan jeg. De spirituelle visdomsord er kommet til mig gennem mange år, og her er nogen af dem. De er listet i alfabetisk rækkefølge:

– Der er ingen regler eller dogmer for spiritualitet.

– En spirituel holdning er troen på: Der er noget større end en selv.

– En spirituel oplevelse er en oplevelse der finder sted på det fysiske plan, du oplever. Oplevelsen indeholder elementer der ikke er fysiske, og elementerne er private. Du skuer andre eksistensplaner end det fysiske.

– Et overordnet formål med et menneskeliv er den spirituelle fødsel og efterfølgende spirituelle opvågen og bevidsthed.

– For at nå et mere bevidst stade, er spørgsmål af stor betydning. Det gode spørgsmål, brugt på rette sted, til rette tid, åbner for oplysning – øget bevidsthed.

– Fordi du har haft spirituelle oplevelser, er du ikke noget specielt. Mange der har haft spirituelle oplevelser tror det. Hvis de gør det over længere tid, er der kun at sige: Deres ego larmer stadig. Ny lærdom skal indhøstes.

– Fuld spirituelbevidsthed gør det muligt at se årsager bag de fænomener, man kan iagttage i den fysiske verden.

– Graden af spirituelbevidsthed hænger sammen med dit livsformål.

– Hvad er meningen med spiritualitet? På langt sigt vil spiritualitet forandre verden, fordi den skaber paradisiske tilstande i dit sind – fred.

– Hvornår de første spirituelle glimt eller dybt bevægende spirituelle oplevelser indfinder sig, er der ingen garanti for. Kun at de indfinder sig. Måske i dette liv eller i et af de næste.

– Når du rejser ind af, udforsker du bevidsthedens uendelige kilde.

– Spiritualitet og bevidsthed går hånd i hånd. Jo mere spiritualitet jo større bevidsthed.

– Spirituelbevidsthed, den nøgne og ordløse sandhed, falder uden for alle normer og den anerkendte virkelighed.

– Spiritualitet er i sin natur en stræben mod det, der er uendeligt og ubegrundet – evigheden.

– Spiritualitet er ikke religion eller en tro. Religion og tro hviler på myter, dogmer, indbildning eller fantasi. Spiritualitet er ikke myter, indbildning eller fantasi. Spiritualitet er vished på baggrund af indre oplevelser.

– Spiritualitet er kernen i al religiøsitet. Dyrkelse af religion er et ydre fænomen. Spiritualitet er noget evigt gyldigt. Det er ikke, som religion, skabt af fejlbarlige mennesker.

– Spiritualitet gør dig hel, modsat religion der adskiller.

– Spiritualitet handler om kærlighed. Den er ikke baseret på frygt, som mange religioner er.

– Spiritualitet og det intuitive går hånd i hånd.
– Spirituel udvikling er en bevægelse mod helhed og enhed.

– Spirituel udvikling er en rejse gennem kritiske stadier liv efter liv.

– Spirituel udvikling og fremgang er grænseløs.

– Spirituelbevidsthed findes i forskellige grader og på forskellige områder.

– Spirituelbevidsthed giver mening.

– Spirituelbevidsthed øges, når en sjæl tager en indvielse.

– Spirituelle oplevelser ledsages af en særlig bevidsthed. Oplevelsen af, at de er både sande og virkelige – sandhedsbevidsthed.

– Spirituelintelligens er måden hvorpå, du oplever og forvalter dit indre liv.

– Ved spirituel aktivitet finder du langsomt sandhed.

– Ved spirituel aktivitet finder du din egen vej, og bygger dit eget religiøse rum.

Bøger der relaterer til denne artikel:

Den hellige Teresa af Avilas. Teresa af Avila. Visdomsbøgerne
Den hemmelige lære. H. P. Blavatsky. Visdomsbøgerne
Et essay om indre frihed. Jes Berthelsen. Forlaget Rosinante
H. P. Blavatsky. Mary K. Neff. Visdomsbøgerne
Politikens store Fremmedordbog. Politikens Forlag
Psykosyntesens typologi. Roberto Assagioli. Kentaur Forlag
Reinkarnation. Christopher M. Bache. Forlaget Aschehoug
Sjælen, livets kvalitet. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Sjælens lys. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Sjælens natur. Lucille Cedercrans. Visdomsbøgerne
Sjælens slot. Teresa af Avila. Visdomsbøgerne
Spirituelle impulser. Asger Lorentsen. Forlaget Borgen
Terese ad Avila. Grethe Livbjerg. Katolsk Forlag
Transpersonlig udvikling. Roberto Assagioli. Kentaur Forlag
Viljens psykologi. Roberto Assagioli. Kentaur Forlag

NB.
Du kan også læse artiklen ”Spiritualitet og kunst” af Yvonne Wassini. Hvis du vil vide mere om teosofi, åndsvidenskab og spiritualitet, så er det muligt at købe bøger og DVD´er om disse emner i vores bogudsalg eller via vores webshop. Du skal også være velkommen på vores forskellige kurser. Se mere på: www.dengyldnecirkel.dk.

Kærlig hilsen Finn B. Langgaard.