Rakoczy er en syvende stråle Mester/Chohan. Han omtales tit som Sct. Germain, Greven eller Mester R. Syvende stråle handler om organisation/ceremoniel /lovmæssighed. Dens positive sider giver et menneske evner til at skabe orden, planlægge og organisere. Strålen skaber dynamik og afbalancerer helhed og detaljer, samt hjælper med fysisk manifestation. Det vil sige ideer omsættes til idealer og ved handling til fysisk manifestation. Strålen handler også om sans for ritualer og ceremonier. Strålens negative aspekt kan for et menneske føre til vanetænkning, meningsløse ritualer/rutiner, intolerance over for originalitet eller overdreven perfektionisme. I værste tilfælde kan det føre til manipulering af stofaspektet til egen fordel. (Læs: sort magi).

Blavatsky har mødt ham, og kalder ham Rakosi. Ja, der findes et foto, hvor han står sammen med Kuthumi og Moray bag en stol, hvor Blavatsky sidder. Det forunderlige ved denne mester er, at hans inkarnation som Saint Germain er langt mere kendt i offentligheden end hans inkarnation som Rakoczy. Derfor bærer flere af citaterne fra forskellige bøger også navnet Saint Germain og ikke Ragoczy.

På mange hjemme sider står der ikke ret meget om Rakoczy, men langt mere om Saint Germain. Dele af det, der står på adskillige hjemmesider, virker på mig utroværdigt. Det vil sige; tvivlsomme kanaliseringer. Rakoczy og Saint Germain må siges, at være mystikkens største mestre, eller mestrer i mystik. Ved studier af disse ”to mestre” og deres mystik er resultatet en øget skelneevne og dermed et styrket metalegeme.

For der nu ikke skal være nogen tvivl, så begynder jeg med Alice A. Baileys ord om Rakoczi kontra St. Germain. For det er den samme Mester, der er tale om.

Om Mester Rakoczy skriver Alice A. Bailey:

Hun bruger ordet Rakoczi eller Mester R. Den mester, som især beskæftiger sig med den fremtidige udvikling af folkeslagenes anliggende i Europa og med det naturlige mentale resultat heraf i Amerika og Australien, er mesteren Rakoczi. Han er ungarer og har sit hjem i Karpaterne; han var engang en velkendt skikkelse ved det ungarske hof. Omtalen af ham kan findes i de gamle historiebøger. Han var især i offentlighedens søgelys, da han var Greven af St. Germain og endnu tidligere, da han var både Roger Bacon og senere Francis Bacon. Det er interessant at lægge mørke til, at medens mesteren R. på de indre planer befatter sig med Europas anliggender, kommer hans navn som Francis Bacon i offentlighedens søgelys i Bacon – Shakespeare kontroversen. Han er en temmelig lille og mager mand med stort fipskæg og glat sort hår, og han tager ikke lige så mange elever som de tidligere omtalte mestre. For tiden leder han de fleste af tredje-stråle eleverne i vesten sammen med mesteren Hilarion. Mesteren R. er på syvende stråle, strålen for ceremoniel orden og magi, og han arbejder for en stor del igennem esoterisk ritual og ceremoniel og er levende interesseret i de hidtil ukendte virkninger af frimurernes og de forskellige broderskabers og kirkers ceremonier overalt. I logen kaldes han sædvanligvis for ”Greven,” og han optræder i Amerika og Europa praktisk talt som den øverste leder med hensyn til at udfører de planer, som lægges af logens styrende råd. Visse af mestrene danner omkring de tre Store Herrer en indre gruppe og mødes jævnligt i rådet. Citatet er fra side 73 i bogen ”Indvielse.”

Hvis du vil vide mere om Shakespeare kontroversen kan du læse bogen ”Shakespeare Mysteriet” af Søren Hauge. Bogen er spændende og giver en god beskrivelsen af det som Alice A. Bailey kalder Shakespeare kontroversen.

Inner light Workers:

Det er en Engelsk hjemmeside, hvor det hævdes: Mester Rakoczy i dag er et stort væsen der overstråler hele jorden, og hans åndelige ”krop” er en gigantisk blå kugler. Han er/har været lære for mange mestre herunder Saint Germain. Hans energi er stærkt knyttet til Transsylvanien i Karpaterne. Mester Rakoczy var prins i fyrste og kongehuset Rakoczy i Ungarn. Familien var aktive gennem mere end 100 år for at bevare kristendommen, under osmannernes hærgen.

The Helios art.:

Det er en Engelsk hjemmesider der skriver: Mester Rakoczy er en 7. stråle Mester, og han er en højtstående tjenestemand i Det Store Hvide Broderskab. Han har stort kendskab til alle aspekter af den menneskelige natur. Han er kendt under flere navne bl.a.: Mester prinsen, Saint Germain, Den ungarske Adept, The Knight Kommander og Civilisationens Herre.

Geoffrey Hodson skriver om Rakoczy:

Den i teosofiske kredse kendte teosof Geoffrey Hodson skriver om Rakoczy: ”Mesteren Prins Rakoczy er den store Herre over Fohat eller kosmisk ild. Han er – mere specielt, men ikke kun, en af ”Handlingens Sønner.” De er i virkeligheden ”Fohats Sønner,” som er den ildfulde kraft, der giver energi til hele universet og er menneskets drivkraft. Frem til et vist stadium i evolutionen, den elektricitet som driver den menneskelige personligheds maskine. Den kaldes Kundalini… Den er stadig en universel kraft, mere end en bevidst brugt, menneskelig kraft.

Mesteren Rakoczy er 7. stråles overhoved, Fohat-strålen, og er da forbundet med menneskets opvågnen, hvor han hjælper det direkte eller gennem sin befuldmægtigede med denne del af dets udvikling… Mesteren er naturligvis også et vidunderligt overnaturligt Væsen, højt udviklet i enhver henseende i sin menneskelige natur, et strålende fuldkomment menneske, en meget høj Adept. Ikke alene det tredje, men også det andets og første aspekt er derfor fuldt og fuldkomment udviklet og udtrykt i ham. Skønt Rakoczy bruger solsystemet og planeternes kræfter, er han også en stor Visdommens og Kærlighedens Herre og legemliggørelsen af den Kosmiske Vilje. Han er også en Mester, en Adept som antager elever.”

Mester Rakoczy udtaler: ”Når man har nået et vist niveau i evolutionen, vil indflydelserne fra ens tidligere liv i stigende grad påvirke ens nuværende inkarnation og normale bevidsthed.”

Uddragene er fra siderne 263/264 og 397 i bogen ”Lys fra Helligdommen, Geoffrey Hodsons okkulte dagbog.”

Doreen Virtue skriver om Saint Germain:

Saint Germain er ikke en helgen i den katolske betydning og må ikke forveksles med ”Saint Germaine Cousin” eller ”Saint Germanus,” to eksisterende katolske helgener. Derimod var han en virkelig mand, der var grebe af den franske region, der hedder ”Saint Germain.”

Hans rigtige fulde navn er Comte de Saint Germain eller Greven af Saint Germain. Han er også kendt som der Wundermann Saint Germaine eller Saint Germain Europas vidundermand.

Saint Germain var født af kongeligt blod engang mellem 1690 0g 1710, skønt beretningerne er uenige om hans forældres afstamning. Nogle siger, hans mor var Marie de Neubourg, enke efter Kong Karl 2. af Spanien, og at hans far var Comte Adanero. Andre (især dem, der har forbindelse til teosofi) holder på, at hans far var Prins Ragoczy af Transsylvanien. Nogle få beretninger siger, at han var Prins Ragoczy. Atter andre hævder, at han var en portugisisk jøde.

Uanset hans oprindelse viser historien, at Greve Saint Germain færdes blandt overklassen og i de europæiske kongehuse. Han havde mange talenter, spille violin som en virtuos, afholdt spiritistiske seancer, beherskede adskillige sprog og malede fremragende billeder. Han brugte også tid på at studere og undervise i okkulte emner og alkymi, og han var med til at grundlægge hemmelige selskaber, blandt dem frimurerne. Han pralede af, at han kunne forvandle bly til guld, og at han kendte til en hemmelig teknik til at fjerne urenheder fra diamanter og samtidig øge deres størrelse. Derudover gav han sine venner eliksirer, der angiveligt skulle fjerne rynker og gengive ungdom. Dette kan være sandt, da de fleste beretninger siger, at han så ud som en ungdommelig midaldrende mand hele livet igennem. Det siges også, at selv om han ofte gik i byen med venner, spiste han aldrig offentligt. Han fortalte mange mennesker, at det eneste, han nogensinde spiste, var en specielt sammensat havregrød, som han lavede hjemme.

Rapporterne siger, at Saint Germain var ganske velhavende, skønt der aldrig blev påvist nogen kilde til hans rigdom. Han var begejstret for ædelstene, eller var det krystaller? – og han bar dem med sig og brugte dem ofte som gaver. Han malede ædelstene i sine billeder i klare, stærke farver.

Saint Germain holdt enkelthederne omkring sin fødsel og personlige historie for sig selv, og han blev betragtet som en fascinerende mystisk mand på sin tid. Af og til kom han med henvisninger til tidligere liv – f.eks. at han havde været sammen med Nero i Rom. Han bemærkede også, at han ville vende tilbage til Frankrig om 100 år. Prins Karl von Hesse-Kasel, som Saint Germain boede og dyrkede alkymi sammen med, oplyste, at greven døde på sit slot d. 27. feb. 1784. Imidlertid viser mange troværdige optegnelser, at Saint Germain blev set flere år senere. F.eks. viser officielle frimurer dokumenter, at Saint Germain var den franske repræsentant ved deres kongres i 1785.

Saint Germain var også dybt involveret i fransk politik og arbejdede sammen med Louis d. 13. på adskillige missioner. Det menes, at Saint Germain var delvis ansvarlig for, at Katarina den Store overtog trone.

Som synsk mand, der tilbød sine spiritistiske visioner gratis, gav Saint Germain private udlægninger for kongelige folk med indflydelse i samfundet. F. eks. Fortalte han Marie Antoinette om sine profetier om den franske revolution, 15 år før den fandt sted. Undertiden bragte Saint Germains opførsel og excentriciteter ham i vanskeligheder, og han blev arresteret mindst en gang.

Nogle mennesker tror, at Saint Germain opnåede udødelighed, og han fingerede sin død for at undgå at tiltrække unødig opmærksomhed. Annie Besant, en af de oprindelige teosoffer, påstår at have mødt ham i 1896. Guy Ballard, hvis forfatternavn er Godre Ray King, skrev om, at han havde mødt Saint Germain ved Mount Shasta i 1930érne. For nyligt har Elizabeth Clare Propert skrevet og holdt foredrag om Saint Germain og fremhævet sin tro på, at han bærer en violet flamme til at omdanne lavere energi med.

”I Am Teachings” et new age værk med forbindelse til Det Store Hvide Broderskab, anses Saint Germains rolle i historien for meget vigtig. I new age kredse menes det, at hans tidligere liv omfatter Jesu fader Josef, Merlin, Shakespeare og Columbus, Han betragtes som værende Herren eller Chohan af Den syvende Stråle, der er den højfrekvente violette farve hierarkiet af farvesvingninger. Med andre ord er han en meget vigtig figur i opstigningsbevægelsen for den menneskelige race og Det Store Hvide Broderskab.

Min første bemærkelsesværdige oplevelse med Saint Germain indtraf, mens jeg underviste en begynderklasse i spirituel udvikling i Atlanta. Studenterne var inddelt i par, der sat over for hinanden og gav udlægninger for hinanden. Da studenterne var færdige, bad jeg dem dele deres oplevelser med mig. En kvinde i det ene hjørne af rummet rakte armen i vejret. Hun var en jødisk kvinde, der var ny i forhold til new age læren. Hedes partner i seancen var en katolsk præst fra England, der var fløjet til Atlanta for at deltage i min klasse. ”Hvem er Saint Germain?” Spurgte kvinden mig. Hverken hun eller hendes partner havde nogensinde hørt om denne mand, der kom så klar igennem deres seance.

”Jeg fik også Saint Germain!” Sagde en anden student i det modsatte hjørne af rummet. ”Også jeg!” Udbrød to andre studenter. Hvad der var bemærkelsesværdigt, var, at fire studenter, der havde mødt Saint Germain under seancen, aldrig havde hørt om ham før, og at de havde siddet i hver sit hjørne af rummet. Saint Germain viste os, at han var der, og at han var alle vegne rundt om os, jeg forstod den dag, at han ville være med til at undervise mine studenter.

Jeg har lært Saint Germain at kende som en kærlig, elskværdig opstegen mester, der gerne vil arbejde med lysarbejdere, det vil sige folk, der ønsker at hjælpe verden med at rydde op i dens gerninger. Han leverer vejledning, beskyttelse og mod. Hvis det lyder som de kvaliteter, som ærkeenglen Mikael levere, er det ingen tilfældighed, for de to arbejder sammen.

Saint Germain hjælper med:

– Alkymi.
– At have det godt med at omgås autoritetspersoner og folk med indflydelse.
– Mod.
– Målretning.
– Formål med livet.
– Mirakuløse manifestationer.
– Vedholdenhed.
– Spirituel beskyttelse.
– Renselses af rum.

Uddraget er fra siderne 177/180 i Doreens bog ”Ærkeengle og Opstegne Mestre.”

Teresa Thaning skriver om Saint Germain:

Sct. Germain, der også kendes som Merlin, og som var Jesu far, Josef, har overtaget Maha Chohans embede, dvs. embedet som Civilisationens Herre. Han kendes også som Helligånden og repræsenterer 3. afdeling. Mesteren Maha Chohan er stadig ved at oplære Sct. Germain i embedet, men har trukket sig meget fra det på nuværende tidspunkt. Det vides ikke, hvor han skal hen, når omskiftningen har fundet sted. Maha Chohans symbol er et stort øje, der ser alt, rummer alt og våger over alt. Dette symbol vil med tiden overdrages helt til Sct. Germain.

Sct. Germain fremstår klædt i en rød kappe, der er lukket med en broche foran. Han har et skælmsk udtryk i øjnene, og en adelig, nobel og ridderlig udstråling. Grundet sin tidligere inkarnation som Merlin, hvor han som alkymist arbejdede for Kong Arthur, er både de ridderlige manerer og troldmandens kispus en del af han person. Generelt kan han godt lide det uhøjtidelige og normbrydende, og han elskede som Merlin at overraske adelen med sjove påfund, der lå lidt uden for tidens takt og tone og verdenssyn. Sct. Germain er oplært af Mester Melchizedik, som arbejder tæt sammen med Metatron og Sandalfon. Disse to engle er de højst rangerende engle inden for Kabbalaen.

Han har en aktiv og hurtig energi, og med sin kappe har han været i stand til at gå ind og ud af det fysiske plan og materialiserer sig andre steder i verden i løbet af få sekunder. Den overraskelse, som dette frembragte hos andre, har han haft megen morskab af. Sct. Germain siger:

”Min opgave i mit liv som Sct. Germain var at kunne begå mig i højere kredse for at igangsætte en spirituel åbenhed og vækst i disse samfundslag, det det på dette tidspunkt var nødvendigt med en udvikling, som var spirituelt funderet – ikke kun religiøst og dogmatisk. Jeg arbejdede i dette liv på en mere subtil måde idet jeg indpodede den spirituelle udvikling her ved at transformere og arbejde med energier, som igangsatte en ændring af disse menneskers syn på livet og verden, uden at det var en meget bevidst spirituel proces, som de indgik i.

Min relation til devariget og min viden om alkymi var meget fremtrædende, idet jeg arbejdede med energier på det æteriske plan og således frembragte transformation blandt mennesker. Jeg har haft en del morskab ved at se, hvordan mine frembringelser som troldmand har skabt forbavselse blandt mennesker.”

Sct. Germain har inkarneret som Merlin, Kong Arthurs tjener. Som Merlin viser han sig for mig som en gammel mand med stok. Han minder meget om en troldmand. Han har langt, hvidt hår og hvide klæder på. Han er alkymist og forstår at transformere stof. Han forstår den hvide magi og har praktiseret den i mange inkarnationer. Med sin stav kan han igangsætte healing og forandring. Jeg ser ham samle bær og svampe i skovbunden i dette liv. Dem bruger han til at lave helbredende safter af. Han står ved en gryde og koger eliksir. Han er meget tynd og lidt benet. Det er, som om han har et univers inde i brystet, der snurrer rundt med stjerne og galakser – det er koblet til det univers, der snurrer uden om ham, Han har en meget speciel magi, hvad angår elementerne, og bruger de fire elementer (ild, vand, luft og jord) i sit arbejde. Merlin fortæller:

”Jeg er den mægtige troldmand fra gammel tid. Jeg har inkarneret på Atlantis, hvor jeg arbejdede som ypperstepræst. I den tid havde jeg tæt kontakt med devariget. Jeg videregav min viden om devaer og krystaller og om dyrkelse af planter og afgrøder. Jeg stimulerede elementerne, så der kom regn, når der var brug for regn, eller vind, når energierne trængte til fornyelse. Du kan påkalde mig, når du har brug for, at magiske ting skal ske. Jeg kan guide dig, hvad angår urter og andre ting fra naturen, som kan virke helbredende på din krop. Jeg kan bruges til helbredelse og healing, hvor jeg på det æteriske plan kan tilføre elementer og eliksirer, som kan helbrede. Jeg arbejder med at udrense og højne den æteriske energi på celleplan i menneskets krop. Jeg trækker på mægtige kræfter fra universet i mit arbejde. Jeg samarbejder i dag stadig med devariget og udvælger og giver liv til krystaller der bruges til healing.”

Sct. Germain inkarnerede også som Josef, far til Jesus. Josef er varm, kærlig og godmodig. Han har en blid og tålmodig energi. Jeg ser ham første gang i en kirke i Spanien, hvor han står ved min højre skulder, og Jomfru Maria står ved min venstre skulder. Det er en tilstand af salighed at registrere dem i bevidsthedens felt.

Josef har en praktisk tilgang til tingene og er i stand til at få ting til at ske. Hvis du skal have bygget huse eller har andre praktiske projekter, er han god at kontakte. Han vil støtte dig i at få processen til at tage form. Han fører dig, skridt for skridt, i den rigtige retning.

Josef har en rolig og godmodig energi. Han er høj og slang med store virtuose hænder. Han er meget omsorgsfuld og blid og måske lidt anderledes, end man ville forestille sig en tømrer, som han jo var som far til Jesus. Fra hans hjerte stråler en kraftig medfølende energi, som er drivkraften i alt, hvad han foretager sig. Jeg ser ham lede flere byggeprojekter i det liv, hvor han er vellidt for sin venlige og blide facon. Han har et stort overskud og er i stand til at dele omsorg ud til dem, han møder. Samtidig er ha en ydmyg person, der ikke ønsker sig selv i centrum. Som far til Jesus trådte disse kvaliteter også frem.

Han var med til at hjælpe den spanske mystiker og helgen Teresa af Avila med at organiserer og bygge klostre, idet han hjalp hende indefra med konkret inspiration og organisering af disse byggerier.

Uddraget er fra siderne 73/77 i Teresas bog ”Beskeder fra ærkeengle og Mestre.” I hendes beretning om Sct. Germain, kan du også læse om hans arbejde som den kommende Civilisationens Herre. Af pladshensyn har jeg udeladt det.

A.D.K. Luk skriver om Saint Germain:

Saint Germains kosmiske navn er ”Frihed.” Han er det amerikanske folks kosmiske fader. Han arbejder for menneskehedens frihed begyndte i en civilisation for halvfjerdsindstyve tusinde år siden, hvor en hel civilisation kunne være blevet hævet op til opstandelse, hvis man havde fortsat med at være lydhøre i stedet for at være oprørske.(Særligt med hensyn til følelserne). Sammen med den elskede kvindelige Mester Nada har han bragt mange civilisationer til deres højdepunkt.

Her følger en række inkarnationer. Af pladshensyn er de kun kort omtalt i forhold til det A.D.K. Luk skriver om hver enkelt inkarnation:

Vendingen ”Onkel Sam” refererer virkeligt til Saint Germain, som tilskyndelse til etablering af den amerikanske regering. Det er blevet sagt, at udtrykket kommer fra en tidligere inkarnation, hvor han var profeten Samuels omkring det 11. århundrede før Kristus.

Saint Germain var Josef og forberedte sammen med Maria vejen for Jesus. Han (Josef) var en essæer, og da han kendte Jesu mission, gjorde han noget forberedende arbejde blandt disciplene, ukendt af dem før de mødte Jesus. Saint Germain som Josef var et meget godt eksempel på ”Faderen,” som Jesus skulle give udtryk i fysisk form, og han var idealet for Jesus gennem hans barndom, indtil han fik kontakt med Herren Maitreya. I sin dødsstund (som var let) besluttede han at bistå alle såvel dyr som mennesker med at gøre deres ”dødsstund let.”

Saint Germain var Saint Alban, født i det tredje århundrede i England, formodentligt omkring det nuværende St. Alban. Han led martyrdøden omkring år 303 under forfølgelsen og blev senere koloniseret af kirken.

Han var den græske filosof Proclus (411/485). Dette navn blev berømt efter hans død. Han komponerede hymner, omfattende alle religioner og stræbte efter at forene alle filosofier. Han havde en skole i Athen, men han rejste også, studerede og lærte de forskellige religioner.

Han var Merlin, magikeren ved kong Arthurs hof (i England 5. 6. århundrede). En anden af hans inkarnationer var som Roger Bacon (1214/1294), født ved Iichester. Han var en engelsk munk og filosof, af nogle hævdet at være den største intellektuelle, som er fremstået i England. Han var en forsker i naturen og var mere læge end kemiker, videnskabsmand, og han gjorde mange opdagelser i den retning i sit liv og også i mange andre inkarnationer, eftersom han så behovet for brugen af disse ting til fordel for menneskeheden. Han studerede ved Oxford og derefter ved Paris. Der modtog han graden som doktor i teologi, og vente da tilbage til Oxford…

Derefter blev han som Christian Rosenkreuz fra Tyskland i det fjortende århundrede sendt til et kloster kun fem år gammel… Det hævdes, at Saint Germain var John Hunyadi, der var en stor adept, der var født i Transsylvanien, Ungarn. (1407/1456, han var en ledende ungarsk militær- og politiskfigur i Centraleuropa).

Saint Germain som Christoffer Columbus (1451/1506), udviste uhyre udholdenhed i dette livsforløb…

Paracelsus (1493/1541), en schweizisk kemiker, læge og Teosof, født nær Zürich. Fra sin fader lærte han de medicinske overleveringer samt astrologi og alkymi…

Saint Germains sidste inkarnation var som Francis Bacon (1561/1684), en filosof og engelsk forfatter. Han var søn af dronning Elisabeth og retmæssig arving til tronen, men denne blev nægtet ham ved hans egen moders handling. Han skrev flere bøger og artikler under flere forskellige navne, indbefattet skuespil Shakespeare. En cifferkode løber gennem disse skrifter refererende til han virkelige identitet, og de intriger ved hoffet, som forhindrede ham i at få retten til tronen, ved hjælp af hvilken han havde håbet at danne et Europas forende stater. Hvis dette kunne være blevet gjort, ville der ikke mere have været krig der… Nogle mener, at han døde i 1626. Han gav det udseende heraf og overværede sin egen begravelse i en kvindes dragt, men han forlod ikke jordplanet før 1. maj 1684. Han gik fra England til huset Rakoczy i Transylvanien og opsteg på Frihedens Flamme til sin evige sejr…

Mesteren Saint Germain viste sig igen i Europa og blev i særlig grad kendt der i tiden fra 1710 til 1822. Han viste sig i sit synlige følelige legeme i forskellige lande og under forskellige navne. Han havde nær forbindelse med indflydelsesrige folk i disse lande. Han kendes som Greve de Saint Germain i Frankrig, som Vidundermanden i Tyskland, som greve Bellamare i Venedig, som fyrst Rakoczy i Dresden og under andre navne forskellige steder. Han blev betragtet som meget rig, og ingen kunne finde ud af, hvorfra hans rigdom kom. Det var ikke almindeligt kendt, at han på dette tidspunkt var en opstandet væsen, hvilket forklarer, hvorledes han så let kunne udføre disse overmenneskelige handlinger, og hvorfor han ikke deltog i måltider. Som opstanden var han fuldstændig herre over fysisk stof. Han kunne vise sig samtidig på flere steder og behøvede ikke at være afhængig af den ydre verdens transportmidler og kunne frembringe hvilken som helst juveler, smykker og lignede, som han ønskede. Grunden til, at han udviste en sådan rigdom, var for at øve indflydelse, eftersom rigdom havde indflydelse som intet andet.

Han kaldte sig selv Saint Germain. Han vidste, hvad breve eller aviser indeholdte uden at læse dem. Han kunne tale ethvert sprog flydende. Han nægtede at modtage nogen gaver eller fordele. Han påvirkede livet hos mange berømte personer og folk i regeringspositioner. Han spillede en stor rolle i det politiske arbejde i Amerika såvel som i Europa gennem det 18. århundrede. Det oprindelige system med det hemmelige diplomati blev inspireret af ham.

Saint Germain havde indflydelse på stiftelsen af mange hemmelige selskaber på forskellige steder, således Rosenkreuzerne, Tempelridderne, Lyset Riddere, Illuminaterne og frimureriet. Disse aktiviteter komme alle under den ceremonielle stråle. Napoleon kendte Saint Germain intimt, og blev belært og trænet af ham, ligesom Saint Germain var kraften bag ham, så længe han var lydhør. Saint Germain måtte trække si tilbage, da Napoleon krævedes magten som si egen, og på det tidspunkt begyndte han fejltagelser. Saint Germain forventede at kunne danne et forenet Europa gennem ham, men endnu en gang strandede hans anstrengelser på grund af menneskelig svaghed. Saint Germain var ven af Frederik den Store, og havde en hånd med i spillet om at placerer Katharina den Store på Ruslands trone. Han kendte von Steuben og påvirkede ham til at komme til Amerika. General Washington, Lafayette og Franklin kendte ham alle, ligesom senere Lincoln. De kendte ham, men de vidste ikke han var et opstandet væsen… Han var inspirator og kraften bag opstillingen af De Forenede Staters såvel som Englands Magna Charta. Det var gennem hans bestræbelser, at Georg Washington blev opstillet som den første præsident i Amerika.

Saint Germain har arbejdet i 12.000 år i håbet om at frembringe en nation af opstandne mestre… Saint Germain blev kronet d. 1. maj 1954 og påtog sig ansvaret som leder af den nye cyklus på to tusinde år på den 7. stråle… Hans tilflugtssted er huset Rakoczy i Transylvanien. Han har et brændpunkt i den æteriske by over Sahara Ørkenen, hvorfra han arbejder, dirigerer lyststråler i sin tjeneste for jorden… En fremtrædende kvalitet hos ham er entusiasme for Lyset. En duft, som han benytter, er violer. Det elektroniske mønster af hans livs strøm er malteserkorset. Alle store bygninger begynder med en sten – og den juvelbesatte sten for Den Nye Tidsalder er den opstandne Mester Saint Germain. Uddraget er fra siderne 25/30 i studiehæftet ”Livets Lov.” Uddraget er forkortet p.g.a. pladshensyn.

Asger Lorentsen skriver om Greven af Saint Germain:

Mesteren R. er en meget aktiv Meter i denne tid, fordi han som 7. stråle Mester står for den violette flamme, Vandbærertidsalderens energi, og samtidig er ved at overtage embedet som Civilisationens Herre, Maha Chohan. Han kendes mest under navnet Greven. Hans vigtigste arbejdsområde er Vesten, hvor han gennem mange inkarnationer har interesseret sig for det politiske og videnskabelige liv såvel som andre områder af civilisationen. Saint Germain har været meget tæt knyttet til det fysiske plan, selv efter at han kunne frigøre si derfra, og i perioder har han haft næsten ubrudte inkarnationer.

Mesteren R´s er enestående alsidige. Herom vidner hans inkarnationer som banebrydende tænker inden for videnskab, politik, filosofi og okkultisme igennem Europas historie, Fra denne inkarnationsrække kan nævnes Merlin, Thomas Bacon, Chr. Rosenkreuz og Francis Bacon.

I sin inkarnation som Greve af Saint Germain (1710/1822, årstallene er usikre) forbløffede han datidens adelige kredse ved sine evner til at kendes avisers og bøgers indhold uden at læse dem, til at tale adskillige sprog flydende, tilsyneladende ikke at spise, til at lave guld og især til at kunne sit legeme i samme ydre tilstand (ca. 40 år gammel) i over et halvt århundrede. I den inkarnation spillede han en rolle som rådgiver og inspirator bag mange af de afgørende politiske ændringer i Europa og USA, ligesom han var inspirator bag megen religiøs og musikalsk nytænkning. Greven var her et eksempel på, hvorledes Mestrene hyppigst virker bag kulisserne, selv når de er inkarneret.

Blandt Grevens store bidrag til Vestens udvikling kan nævnes; dannelsesidealerne, hemmelige broderskaber, frihedsidealerne, videnskabsidealerne og ikke mindst intelligensens højnelse. Som strålemester for Vandbærertidsalderen arbejder han nu for større internationalisme i økonomi og politik såvel som i alle menneskers bevidsthed.

Greven af Saint Germain vil fremover kendes som Mesteren R, der er den nye Maha Chohan, Civilisationens Herre. Han er nu en Kristus indviet, der ud fra sit nye embede kan betragtes som Den nye Tidsalders Fader. I sit nye embede vil han søge at løfte hele menneskehedens civilisation gennem den meget vanskelige omstilling af politik, uddannelse, det økonomiske system, videnskab og kunst. Uddraget er fra siderne 103/105 i bogen ”Menneskets indre univers.”

Niels Brønsted skriver om Rakoczy:

Mester Rakoczy har en ungarsk krop og er lille og slank. Han har kort brunt hår med midterskilning, olivenfarvet ansigt med et kort spidst skæg, og store, brune øjne fulde af ømhed og humor. Han har en militær holdning og bevæger sig med værdighed og elegance. Han taler alle europæiske sprog. Han bopæl er et gammelt slot i Karpaterne.

Han har ansvaret for kulturaspektet organisation og ceremoniels magi, der er karakteristisk ved orden og lovmæssighed – det, man esoterisk kalder 7. stråle. Det indebærer nær kontakt med devariget, der rummer de bygmestre, som bygger alle former i naturen, inklusive levende væsners legemer. Han er Europas og Amerikas Mester, og han arbejder sammen med Manuen om den fremtidige raceudvikling i Europa, Amerika og Australien.

Han er også meget interesseret i nogle hidtil ukendte virkninger af frimurernes, broderskabernes og kirkernes ritualer overalt. I Logen kalder man ham normalt for ”Greven,” og i Europa og Amerika fungerer han oftest som den ”administrerende direktør,” der realiserer bestyrelsens planer – hvor bestyrelsen kan opfattes som lederne af de 3 primære departementer plus nogle bestemte Mester, der danner en indre gruppe omkring dem.

Overalt hvor ideer kommer til udtryk – hvad enten de vedrører politik, uddannelse, økonomi, kunst, videnskab, teknologi, religion, erhvervsliv eller andre kulturelle udtryk – er det 7. departement, der sørger for den fysiske manifestation. Det giver en ekstrem alsidighed, og måske netop derfor, og fordi han er på 7. stråle, som i denne mindre planetariske cyklus, der kaldes Vandmandens tidsalder, er den dominerende energi, har Mester Rakoczy overtaget embedet som Mahachohan, Civilisationens Herre. Det betyder, at den tidligere Mahachohan i virkeligheden ikke længere findes i vores system.

Men her begynder vi allerede på skildringen af Hierarkiet, som det formentlig er opbygget og fungerer i vor tid, og det er lidt for tidligt, fordi vi endnu mangler nogle informationer om den gamle orden samt et overblik over den del af Hierarkiets arbejde i de sidste 2-3.000 år, der leder frem til de, esoterisk set, mest markante begivenheder i nutiden.

Historisk kender vi ham relativt godt, for han var, som sagt, Europas Mester i lang tid og er derfor kendt i den europæiske kulturhistorie, selvom eksoteriske kulturhistorikere naturligvis ikke er opmærksomme på, at det er den samme individualitet, der går igen i de skikkelser, vi vil nævne. Han var Sankt Alban i det 3. århundrede, Englands første kristne martyr. Derefter følger Proklos (412/485), en græsk nyplatonisk filosof, Roger Bacon (1215/1292), en engelsk filosof og teolog, der senere blev franciskanermunk, Christian Rosenkreuz (1378/1484), der dannede Rosenkreuzer ordnen i 1409, og Francis Bacon (1561/1626), en engelsk filosof, jurist og politiker der blev adlet Baron of Verulam og Viscount St. Alban.

Endelig ser vi ham som Greven af Saint Germain (1692/1784), og det er formentlig denne inkarnation, der gav ham tilnavnet ”Greven,” på samme måde som Mester Jesus har navn efter en tidligere fremtræden og ikke den sidste. Greven var en kendt skikkelse i Europas politiske liv dengang, og på forskellige tidspunkter udgav han sig for at være henholdsvis italiener, polak, spanier, russer eller ungarer. Han kaldte sig for alkymist og vakte sen del opsigt ved at hævde, at han besat de ”vises sten” og derfor ville blive meget gammel. Allerede i en ung alder viste han tegn på stor lærdom, og et resultat af denne viden var en proces til at rense eksisterende eller fremstille kunstige ædelstene med. Disse blev oft6e erklæret for falske, og derfor måtte han hele tiden flygte fra land til land. Men alt dette er naturligvis kun den ydre fremtræden. Hans egentlige ærinde var at påvirke den politiske udvikling i de lande, han regelmæssigt besøgte.

Hans seneste fremtræden som den ungarske fyrste Rakoczy i det 19. århundrede er også den skikkelse, man esoterisk kender ham som i dag. Men det er klart, at når man tager hans meget avancerede udvikling i betragtning – Mahachohan svarende til 7. indvielse – må der være adskillige af de historiske personer, der tilskrive ham, som slet ikke døde i almindelig forstand. For han må have været en Arhat, Adept eller Chohan, og det betyder, at han ved de lejligheder iscenesatte sin egen død for ikke at vække for megen opmærksomhed ved at demonstrere udødelighed.

Vi ser et tilsvarende princip i forbindelse med hans fremtræden som Francis Bacon. Han udgiver i 1605 bogen ”The Advancement of Learning,” hvor han påviser manglerne ved samtidens videnskab, og i 1620 kommer så hans hovedværk ”Novum Organum,” hvor han beskriver sine egne metoder. Grundideen er, at udforskning af natur og mennesker må hvile på fastlagte præmisser, og at de samme præmisser skal ligge til grund for den måde, forskningsresultaterne formidles på. Det sætter fremtidige forskere i stand til at fortsætte, hvor forgængeren slap, så der kommer kontinuitet i udviklingen af videnskaben. Det var disse ideer, der gav ham tilnavnet ”videnskabens fader.”

Men hvorfor dette hemmelighedskræmmeri, kunne vi spørge? Fordi kombinationen af to så exceptionelle bedrifter – grundlæggelsen af den moderne videnskab og skrivningen af Shakespeares enestående og helt tidløse værker – ville vække for megen opmærksomhed omkring hans person, og dermed trodse den regel, alle Mestre er underlagt. Den regel siger, at en Arhat eller Adept aldrig må give direkte beviser på sin virkelige kapacitet, da et sådant bevis vil fratage mennesker deres frie vilje til at undersøge tingene for sig selv og lære af deres erfaringer – en eneste måde udvikling bliver virkelig holdbar på.

Derfor brugte han et pseudonym til den skønlitterære del af sin produktion, og derfor sørgede han også for, at hans politiske karriere endte i en skandale, hvor han blev dømt for korruption og frataget sine embeder. Denne mand, der gennem Shakespeare viste, hvor godt han kender menneskenaturen, vidste, at denne begivenhed ville blive mejslet ind i historien om hans liv og få ham til at fremtræde såre menneskelig. Det var formentlig planen, og enhver, der læser om ham i historiebøgerne, vil se, at den lykkedes over al forventning. Uddraget er fra siderne 474/478 i Niels Brøndsteds bog ”Livets indre dimensioner, bind 1.”

Saint – Germain, den mystiske greve:

Overskriften er navnet på en bog om Saint – Germains liv. Den er skrevet af Marie Antoinette von Lowzow. Det er en biografi om Greven af Saint – Germain også kaldet Chevalier de Welldone. Han var en af Europas mest omtalte og mystiske mænd. Han blev født i 1692 og døde i 1784. Men han blev set lyslevende under og efter den franske revolution i 1789. Han var han manden der ikke kunne dø? Det hævdede mange. I bogen er gengivet mange breve, der er skrevet af Saint-Germain, men langt flere af bogens breve handler om ham og hans liv. Disse breve er bl.a. skrevet af Europas højadel og konger. Voltaire kaldte ham ”En meget sjælden greve,” men også ”en mand han ikke var i stand til at dechifrer” (afkode). Casanova derimod skummede af raseri over at Saint-Germain tiltrak sig lang mere opmærksomhed end han selv gjorde. Ludvig den 15. af Frankrig var Saint-Germains nære ven og fortrolige og brugte ham til hemmelige fredsmissioner i Europa. Saint-Germains liv har givet stof til utallige romaner og fantasifulde beretninger, hævder forfatteren. Bogen giver et super godt indtryk af personen Saint-Germain, hans liv og samtid.

I bogen ”Et Vindue til Universet” skriver Ficherne:

Rakoczy kaldes også Greven eller Sct. Germain. Rakoczy er stadig meget aktiv på den 7. stråle. Bortset fra Portia og Rakoczy har ingen typisk repræsentant på stråle 7. villet portrætteres. Denne stråle er i harmoni med Vandbærens Tidsalder og får stor betydning i dannelsen af en ny civilisation: Et humanitært samfund, effektivt organiseret, omstillet politik og økonomi. Mester Rakoczy er den nye Civilisationens Herre. Citatet er fra side 54 i Fichernes bog.

 

Bøger der relaterer til denne artikel:

Beskeder fra ærkeengle og mestre. Teresa Thaning. Forlaget Sacred Books
En afhandling om kosmisk ild. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
En ufuldendt selvbiografi. Alice A. Bailey. Visdomsbøgerne
Et Vindue til Universet. Birgitte og Peter Fich Christiansen. Forlaget Sphinx
De syv stråler. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Hierarkiets fremtræden. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Indvielse. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Karma og dharma. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Levende visdom. Søren Hauge. Lemuel Books
Livets lov. A.D.K. Luk. Et studiehæfte udgivet af Den Gyldne Cirkel
Livets indre dimensioner, bind 1 – Esoterisk filosofi. Niels Brønsted. Soul Publishing.
Lys fra Helligdommen. Sandra Hodson. Visdomsbøgerne
Menneskets indre univers. Asger Lorentsen. Borgens Forlag.
Politikens Store Fremmed Ordbog. Politikens Forlag.
Saint – Germain. Marie Antoinette von Lowzow. Dansk Historisk Håndbogsforlag
Shakespeare Mysteriet. Søren Hauge. Lemuel Books
Sjælens Leksikon. Donald Watson. Forlaget Gyldendal
Stof til Eftertanke. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Strålerne og indvielserne. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Ærkeengle og Opstegne Mestre. Doreen Virtue Ph. D. Forlaget Sphinx

NB.
Da flere af de omtalte bøger, hvorfra citater og udsagn er hentet, er blevet til via clairvoyante iagttagelser og/eller kanaliseringer, så kan du læse artiklerne: ”Er clairvoyance objektiv?” – ”Kanalisering fra Mestre.” og ”Skelneevne på den åndelige vej.” I de 3 artikler behandler Asger Lorentsen kanalisering og clairvoyance indgående. Det sker bl.a. ud fra spørgsmålene: Hvordan fungere det, og hvad nærmere er det? Artiklerne er at finde under åndelig udvikling.

Hvis du vil vide mere om teosofi, åndsvidenskab og spiritualitet, så er det muligt at købe bøger og DVD´er om disse emner i vores bogudsalg eller via vores webshop. Du skal også være velkommen på vores forskellige kurser.

Se mere på: www.dengyldnecirkel.dk.

Kærlig hilsen, Finn B. Langgaard.