Tilbud

Thomas Bentzon-Ehlers – Den Guddommelige Vision (bog)

100,00 kr.

1 på lager

Produktbeskrivelse

Verden befinder sig på mange måder i en spændende tid, hvor lyset og næstekærligheden venter på at bryde frem. I det politiske felt og hos det enkelte menneske har vi brug for, at dette sker.

Bogen den ”Den Guddommelige Vision” anviser veje til, hvordan vi kan forvandle vores politiske tænkning i næstekærlighedens og fredens retning. At verden har behov for dette, ser vi med største tydelighed i tidens begivenheder.

Denne bog er en sammensmeltning af politik, filosofi, psykologi, videnskabelige erkendelser og spiritualitet. Den tænker i helheder og åbner for nye vinkler til vores politiske forståelse. Det er også en politisk vision, hvor kærlighedens helbredende kraft, tilgivelse og medfølelse er de bærende principper. Men endnu vigtigere, den er en rejse for din sjæl, og hvis du rejser med et åbent hjerte kan du møde og finde det højeste lys. Rigtig god fornøjelse.

Om bogen skrev Lars Muhl disse fine ord:
I en verden, hvor den generelle, menneskelige forhærdelse er omsiggribende, og hvor etik nærmest latterliggøres, hvor mennesket kan se sine drømme kuldsejle, fordi det endnu ikke har forstået at orientere sig efter den universelle lysets lov, som alt levende er underlagt, er Thomas Bentzon-Ehlers´ bog som sendt fra Himlen.

Netop fordi Thomas´ bog forholder sig både etisk, poetisk, politisk, filosofisk og videnskabeligt til de problemer, det enkelte menneske, og dermed hele menneskeheden har viklet sig ind i.

“Den Guddommelige Vision” er en bog, der ikke alene burde befinde sig på enhver politikers og meningsdanners skrivebord, men også i hjertet af enhver af os.

 

Om forfatteren:
Thomas Bentzon-Ehlers er uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet. I en årrække har han beskæftiget sig med politik, filosofi, pædagogik og meditation. Thomas elsker at vandre langs havet og lytte til sfærernes musik, svømme i det iskolde vinterhav med et smukt svanepar og at samtale om livets dybere mening

Specifikationer

Yderligere information

Vægt0,200 kg