Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Sommerskole, De syv stråler, Human design og shamanisme

31/07/2024 kl. 14:00-04/08/2024 kl. 13:00

5-dages sommerskole 31. juli – 4. august 2024:

Årets tema:  Teosofiens syv stråler, Human Design og Shamanisme

Undervisere: Kim Pedersen, Marcus Myhr, Julie Mariel m.fl.

Træd ind i en dybdegående og transformerende oplevelse, hvor vi kombinerer Teosofiens visdom gennem De syv stråler, dybdegående Shamanisme og indsigt fra Human Design for at skue ind bag sjælens virke.

På dette 5-dages retreat, fra onsdag til søndag, vil du:

  • Dykke ned i de syv stråler og opdage deres unikke energier, kvaliteter og hvordan de påvirker din personlighed, sjæl og livsformål – med Marcus og Kim.
  • Lade Shamanismen guide os gennem elementerne i ceremoniernes dybe arbejde, udført i den smukke natur omkring gården ved Arresø – ledet af Julie
  • Få en dybdegående forståelse af dit liv bag sjælens konstruktion gennem Human Design – hvor du lærer din type at kende som en nøgle til indre visdom, Kim kombinerer det med de syv stråler mm.
  • Deltage i workshops og øvelser, der hjælper dig med at integrere Teosofisk og Human Design-viden i din hverdag.
  • Opleve dybe meditationer i smukke omgivelser, der fremmer indre ro og klarhed.
  • Aktivere dit indre lyslegeme for at styrke din forbindelse til din sjæl og det guddommelige.
  • Deltage i ceremonier og ritualer, der forbinder dig med de fire elementer, naturens kraft og din indre visdom.
  • Møde ligesindede sjæle og skabe meningsfulde forbindelser i et støttende og inspirerende fællesskab.

Tag imod denne unikke mulighed for at udvide din bevidsthed, fordybe din selvforståelse,
aktivere
dit indre liv og skabe et mere meningsfuldt liv.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!


Lidt om underviserne


 

B. Kim Pedersen har i mange år arbejdet med trancekanalisering, og har undervist i teosofi, esoterisk astrologi og psykologi, samt holdt foredrag om livets mysterier. Derudover har han beskæftiget sig med en bred vifte af forskellige åndsvidenskabelige teorier, Martinus, Rudolf Steiner, kabbalah, tarot, ritualer, ceremonier og meget andet.
www.bkimpedersen.dk 

Julie Mariel er udlært inden for moderne shamanisme. Hun har siden 2016 arbejdet som terapeut med hypnoterapi, healing, klarsyn og SoulKey terapi. Hun uddanner SoulKey terapeuter i at lave regression til tidligere liv og livet mellem livene. Desuden holder hun Portal Journeys, der er ture og rejser med energiarbejde og vandring i naturen, både i Danmark og i udlandet, særligt ved de Bosniske Pyramider. Og så laver hun spirituelle ceremonier, bl.a. med shamantromme, ceremonikakao og sauna. 
Hun har medvirket i TV-programmet Indefra med Anders Aggerpodcasten Sjæl – samtaler om spiritualitet og Connecting with Coincidence episode 203 og episode 330.
Julie underviser på Den Ny Tids Lysarbejderuddannelse på Den Gyldne Cirkel.

Marcus Risgaard Myhr er Religionshistoriker, ID-Psykoterapeut, esoterisk healer og astrolog. Underviste sidste år i den evige visdom på Den Gyldne Cirkels verdenstjeneruddannelse og udvikler af astroterapi.


Praktiske detaljer


Sted: Den Gyldne Cirkel, Sonnerupvej 25, 3300 Frederiksværk
Pris:  2300 kr. inkl. moms for de 4 dage inkl. te og kaffe.
Nedsat pris 1900 kr. inkl. moms for medlemmer af Den Gyldne Cirkel, Teosofisk forening København og Aalborg. Oplys medlemskab

Dato: 31. juli – 4. august 2024
Tid:  Onsdag kl. 14.00 til søndag kl. 13.00

Mulighed for overnatning på værelser og i telt, se nærmere på Den Gyldne Cirkels hjemmeside https://www.dengyldnecirkel.dk/praktisk-info/, værelses-booking til [email protected] med oplysning af ønsker til værelse mm, få eneværelser, specielle behov forsøges imødekommet.
Kom også gerne før kurset starter eller bliv lidt bagefter

Mulighed for at tilkøbe vegetarmad.​ Pris 1000 kr. for alle måltider onsdag aften til og med søndag morgen (mulighed for rester til frokost søndag),  560 kr. kun for aften. Vi kan muligvis tage hensyn til noget der ikke tåles hvis I giver besked om dette. Egen mad kan medbringes, vi har køkken og køleskabe. 

Tilmelding: til [email protected] med oplysning af navn, adresse og tlf.nr. 

Sidste frist for tilmelding er 18. juli. Depositum 600 kr. betales ved tilmelding, depositum gives ikke retur ved afmelding senere end den 18. juli.
Betaling til konto reg.1551- kontonr. 0003628469 senest 1 uge før kursusstart
Vi hjælpes ad med det praktiske: oprydning, opvask, sætte mad frem mm. 

Detaljer

Start:
31/07/2024 kl. 14:00
Slut:
04/08/2024 kl. 13:00
Begivenhed Kategori: