Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Esoterisk Tarot Akademi 2024 v/ Kim Pedersen 1.

06/09/2024 kl. 15:00-08/09/2024 kl. 16:00

Esoterisk Tarot Akademi 2024

v/B Kim Pedersen
1. år i Den Gyldne Cirkel

2. 22/11/2024 kl. 15:00 - 24/11/2024 kl. 16:00
3. 28/02/2025 - 02/03/2025

Esoterisk Tarot Akademi inviterer dig til at udforske Tarot som et kort over bevidstheden, hvor symbolerne og arketyperne åbner døren til dybe erkendelser om vores solsystem og den galakse, vi bor i.
Kursusbeskrivelse:
Dette kursus dykker ned i de esoteriske dybder af Tarot og udforsker dets forbindelse til vores hjemunivers i livstræet, i lyset af Kabbalah.
Vi bygger vores forståelse på Åndsvidenskaben og lader os inspirere af Teosofien og Rudolf Steiner til at hjælpe os med engleordenerne og fundamentet af den firesidede pyramide.
Vi finder også inspiration i Enoks Nøgle, der repræsenterer de fire verdener og er forbundet til grupper af tal og billedkort, da hvert kort har et tal og bogstaver.
Dyk ned i symbolikken:
Tarotkortene er fyldt med symboler, herunder de mægtige Hofkort. Disse 16 kort er forbundet til dybere esoteriske koncepter såsom Store Bjørn, de 7 stråler og Plejaderne. Disse stjernebilleder kaldes også forældrestjerner og deres indvirkning på vores verden har stor betydning ifølge teosofien. 
Esoterisk Tarot Akademi i fremtiden.
Vi planlægger at køre akademiet i første omgang over 4 år med 3 weekender om året.
Første år:
Over tre weekender vil vi fokusere på grundbegreberne, introduktion til Kabbalah og Livets Træ. Vi arbejder med fire sæt kort, herunder Waits, Crowleys, Tree-of-Life Tarot og Kabbalah Cards. Vi dykker ned i de fire elementer (Jord, Vand, Ild og Luft) og bruger Teosofien til at forbinde os selv med vores indre legemer. Vi vil også udforske, hvordan vi læser kortene og deres relationer til farver og symboler. 
Andet år:
Fokuserer på Den Store Arkana. Over tre weekender dykker vi ned i de 22 kort i Den Store Arkana. Vi vil udforske de 22 hebraiske bogstaver og deres plads i solsystemet og vores galakse i form af planeter og stjernetegn. Teosofien taler om et Blåt Tempel på Sirius, og vi vil se, hvordan disse kort fungerer som broer mellem ånd og stof. Vi vil reflektere over, hvad du har frigivet, hvor du er nu, og det næste trin på stigen.

 

Tredje år:
Igen over tre weekender, vil vi fokusere på Hofkortene og Den store Arkana og deres relation til de 7 stråler, som vi kender fra Teosofien, samt deres forbindelse til Store Bjørn og dens 7 stråler. Vi vil også udforske de fire konger og de fire dronninger i Plejaderne. Vi vil dykke dybere ind i prinsernes oprindelse på Orion og de fire prinsesser, der tilhører Jorden. For at forstå jordens proces i relation til kosmos må vi se ud over Jorden og undersøge, hvordan dette bliver et centrum for syntese i solsystemet. Vi vil reflektere over, hvordan de 4 Prinser og Prinsesserne påvirker vores liv og udviklingen af syntese i den fremtid, der venter på os. Vi vil også undersøge det royale systems sammenhæng med træet og tallene, især tallet 2, 3, 6 og 10, for at forstå, hvordan de royale kræfter påvirker vores liv og verden.
Fjerde år:
3 weekender. Handler om kortenes relation til Kosmos og Enoks Nøgler. Ifølge de gamle kabbalistiske astrologiske optegnelser er der 48 stjernebilleder i kosmos, som vi kan forbinde til gennem tarotkortene. Vi vil gå tilbage til den lille arkana og prøve at forbinde den til disse stjernebilleder. Dette inkluderer Orion, Sirius, Plejaderne og de fire verdener, og vi vil udforske deres forbindelse til kosmiske planer og højere evolutioner
Kursusstruktur:
Vi vil udforske de fire sider af pyramiden, der symboliserer de fire verdener set i lyset af ild= ærkeenglene, luft = mestrene, vand = engleordener og jord = planeterne og stjernerne, og deres forbindelse til 10 grupper af tal og billedkort. Ved at placere en cirkel omkring pyramiden og opdele den i 12, opnår vi en dybere kontakt med de 12 tegn i dyrekredsen, der igen afspejles i den store arkana i Tarot-verdenen.
Tilmeld dig nu for at begynde din rejse ind i tarottens esoteriske verden, og opdag skjulte aspekter af bevidstheden.
 
 
Tid:
Fredag kl. 15.00 - 21.00, lørdag kl. 10 - 17, søndag kl. 10 - 16.
Pris:
1900 kr. pr weekend inkl. moms. Tilmelding bindende for et år/ 3 weekender
Sted for kursus:
Den Gyldne Cirkel, Sonnerupvej 25, 3300 Frederiksværk.
Mulighed for overnatning.
Tilmelding:
[email protected], tlf. 23872424
Tilmelding og betaling senest 14 dage før hver weekend eller det hele samlet til
konto reg. 1551 nr. 3628469.
Holdet bliver oprettet ved mindst 10 deltagere.

Underviser:
B. Kim Pedersen har i mange år arbejdet med trancekanalisering, og har undervist i teosofi, esoterisk astrologi og psykologi, samt holdt foredrag om livets mysterier. Derudover har han beskæftiget sig med en bred vifte af forskellige åndsvidenskabelige teorier, Martinus, Rudolf Steiner, kabbalah, tarot, ritualer, ceremonier og meget andet.
www.bkimpedersen.dk 

Detaljer

Start:
06/09/2024 kl. 15:00
Slut:
08/09/2024 kl. 16:00
Begivenhed Kategori: