Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Din nye livspagt v/ Søren Hauge

31/07/2020 kl. 15:00-17:30

Din nye livspagt v/Søren Hauge


Workshop på Flower of Life Festival 2020

fredag den 31.7 kl. 15.00-17.30

Forestil dig at du har indgået en helt ny livspagt, hvor du gør fuldstændig op med fortidens fjendebilleder, splittelser og konflikter, og i stedet træder ud i et helt nyt land, hvor alle samarbejder med alle, hvor der er dyb værdsættelse og et rungende ”JA” til at skabe og udvikles! Hvor vildt ville det ikke være?

Den gode nyhed er, at du kan indgå denne nye livspagt her og nu, og begynde at åbne dig for alt det nye. Hemmeligheden er, at det finder sted i dig selv, og derfra breder sig ud i verden! Denne miniworkshop vil beskrive den nye livspagt du kan indgå nu i dit liv, og begynde at leve i din væren og gøren.

Den vigtige hjælper i dette er SoulFlow Metoden, som du på workshoppen får et personligt forhold til, og som du i en spirende start kan begynde at anvende i dit liv.

Søren Hauge er spirituel underviser, coach og forfatter. Han begyndte at undervise i 1981 og var i 30 år leder og underviser i teosofiske miljøer. Han har en omfattende baggrund i esoterisk psykologi og holistisk filosofi, er uddannet magister i idehistorie og filosofi og har skrevet 20 bøger, heraf 3 på engelsk. Idag fokuserer han på praktisk, transformativ spiritualitet, har privat praksis med livsvejledning og SoulFlow, og arrangerer ved siden af sin undervisning og praksis spirituelle grupperejser. Søren bor med Sussie og hendes datter i Kisserup nær Lejre.

Du kan læse meget mere på hjemmesiden:
www.sorenhauge.com

Detaljer

Dato:
31/07/2020
Tidspunkt:
15:00-17:30
Begivenhed Kategori: