Hvad betyder ordet reinkarnation? Det betyder gen-legemliggørelse eller igen i kødet. Det vil sige: Alt levende er med i et kredsløb af fødsel, opblomstring, død, hvile og genkomst. For mennesker betyder det: Efter et menneskes død genfødes sjælen til et nyt liv i et nyt legeme – sjælevandring. Det kan også siges på en anden måde: Reinkarnation handler om samme sjæl i mange kroppe. Det skal pointeres: Begrebet en individuel sjæl findes ikke i Østens udlægning af læren om reinkarnation.

Mange vise mænd og kvinder har fra tidernes morgen hævdet: Genfødsel er en kendsgerning ved livet. De brugte ikke ordet reinkarnation, men andre ord for dette princip. Man kaldte det bl.a. folketro, hvor man troede på skæbnen. I stedt for reinkarnation snakkede man om: Genfødsel, sjælevandring, genkomst eller at komme igen, eller at sjælen drager fra sted til sted. Læren om karma og reinkarnation er flettet ind i hinanden.

            • Læren om karma søger at give et svar på: Er der en højere mening med livet? Er der retfærdighed til i vor tilværelse? Er der et forsyn, som er med til at styre, hvad der sker?

            • Læren om reinkarnation søger at give svar på: Hvor kommer vi fra, hvor er vi på vej hen, og hvad sker der efter døden?

Hvornår læren om genfødsel helt præcist dukker op, vides ikke. Tanken om genfødsel er udbredt blandt flere af jordens oprindelige folk. Det gælder flere af Afrikas oprindelige stammer, og blandt Australiens aboriginer. Det samme gør sig gældende blandt en del af Amerikas indianerstammer. På adskillige af øerne i Stillehavet er tanken om genfødsel også kendt. Mange af disse stammer eller folk forestillede sig forfædrenes tilstedeværelse i dyr eller andre levende mennesker. Også blandt folkeslag og stammer i Himalaya, Mongoliet og det gamle Kina var tanken om genfødsel kendt. Der findes også teorier og gode argumenter for, at tanken om genfødsel var kendt i faraoernes gamle Ægypten. Hvor langt disse tanker om genfødsel rækker tilbage, ved vi ikke. I Mellemøsten har tankerne om genfødsel været kendt blandt flere af de gnostiske retninger. De var aktive ca. 150 år før Kristus og ca. 300 år efter Kristus.

Formentlig er Persien, i dag Iran, det første sted hvor tankerne om reinkarnation ser dagens lys. Det sker med den Persiske præst og profet Zarathustra. Vi ved ikke hvornår han levede. De forskellige forskere og religionshistorikere er uenige. Det er ikke muligt at komme hans levetid nærmere end mellem 4000 og 1000 år fvt.

Vi ved; at læren om reinkarnation så dagens lys i Indien og Grækenland nogenlunde samtidig. Det skete for mellem 800 til 500 år før vor tidsregning. Men rødderne går længere tilbage. I Indien dukker tankerne om reinkarnation eller befrielse fra skæbnehjulet op i de hellige indiske skrifter Upanishaderne. De er skrevet i perioden 800/300 år fvt. Ligeledes i Indien toner læren om sjælevandring frem i forbindelse med Buddhas liv (560/480 fvt.).

I Upanishaderne er sjælevandring eller genfødsel og karma omtalt. Man forstillede sig, at et individ må vandre fra eksistens til eksistens. De kunne genfødes som dyr, menneske eller i gudernes verden. Det er menneskets handlinger (Læs karma) der bestemmer dets skæbne i den næste eksistens. Denne lære åbnede mange religiøse menneskers øjne for tilværelsens forgængelighed. Målet for deres religiøse stræben var en frigørelse fra det lidelsesfulde kredsløb af jordeliv. At opnå befrielse var kodeordet. Det krævede, at man erkender enheden i tilværelsen. Det vil sige; at ens eget selv Atman, der er en uforgængelig guddommelig kerne i et menneske, er identisk med verdensaltet, Brahman. Udover dette skulle man også befri sig for jordisk begær, og hengive sig til selvfordybelse. Efter døden kunne man så forenes med Brahman.

Hvis vi går til Vestens tidlige kulturer, finder vi også begrebet reinkarnation:

– I Hellas eller Grækenland var teorier om genfødsel især knyttet til mysterieskoler, og mysteriereligionen orfismen. Det var en kult, der have den græske vingud Dionysos som den øverste gud. De mente, at alle mennesker havde noget guddommeligt i sig, nemlig Dionysos essensen. Orfikerne mente at kunne slippe det guddommelige fri ved en asketisk levevis. De troede på en menneskelig dualisme mellem sjæl og legeme. Hvis mennesket ikke erkendt dette, vil de blive genfødt i et nyt legemligt ”fængsel” måske som et dyr. Det var altså vigtigt, at leve et rent liv, så sjælen ville få et godt liv efter døden. Dette er et at de tidligste græske eksempler på dualisme og genfødsel. Det hævdes; det var Orfeus, der stiftede denne religion. Han var en stor digter og musiker i antikken. Det siges, at han med sin lyre og sang kunne tæmme vilde dyr, og sågar kunne få træer og klipper til at danse. Denne sagnhelt er omtalt første gang ca. 530 år fvt. Hvornår han levede, og hans mysteriekult var aktive, vides ikke. Fere af de gamle græske filosoffer var markante fortalere for dualisme og reinkarnation. Det gælder Pythagoras (ca. 570/480 fvt.) og Platon (427/347 fvt.). De var bl.a. inspireret af orfisk tankegods. Flere af den tids kendte græske forfatter og filosoffer beskæftiger sig også med genfødsel. De kom alle til at præge den hellenistiske kultur, og senere store dele af den europæiske kultur.

– Går vi til Kelterne og deres religion finder vi også tanker om genfødsel. Kelterne var et indoeuropæiskfolk. Fra omkring år 50 fvt. til år 500 evt. var Kelterne et dominerende folkeslag i bl.a.: Irland, Wales og Skotland, samt i dele af Frankrig. Deres samfund var styret af en krigeradel og af et præsteskab, druiderne. Om disse præster skriver Poul Lauridsen i bogen ”Reinkarnation og Frihed” følgende: Citat… Druiderne i det gamle England udviklede et af de tidligste kendt filosofiske systemer, som lindrede dødens håbløse fortvivlelse. Således kendte de intet til helvede eller en evig straf. Ifølge druiderne er formålet med sjælevandringen, at indsamle erfaringer i livets forskellige sfærer, at lære at skelne mellem godt og ondt, og at lære at værdsætte og vælge det gode. Efter døden lever den diskarnerede sjæl en tid med de afdøde forfædre, hvorefter den indgår i en ny eksistens i en eller anden krop eller sfære.”

Citater om reinkarnation

Her følger en række citater om ånd og reinkarnation. De strækker sig over en tidshorisont på mere end 4000 år. Citaterne udtrykker bredt, hvad genfødsel/reinkarnation handler om, og hvordan det kan forstås. De fleste citater stammer fra mennesker, der er kendte eller berømte på forskellige områder. Fælles for de citerede er: De gik ind for reinkarnation, og vedstod sig det officielt, eller de omtalte reinkarnation. Undtagelsen der bekræfter reglen er Albert Einstein. Mig bekendt gik han ikke ind for reinkarnation, men for kosmisk religiøsitet.

Zarathustra (Mellem 4000/1000 år fvt.). Persisk præst og profet:
I hver kommende fødsel giver Mazda (Gud) den, som søger hans gunst ved gode handlinger, større selverkendelse, og større selvkontrol. Men den som handler slet, giver han en dårligere skæbne i hvert kommende liv.

Shankara (800 til 700 år fvt.). Indisk hindufilosof og guru:
Formålet med livet er en forening af menneskets selv med det absolutte (Brahman). Mennesket må gennemleve mange liv, før det bliver i stand til, at opnå den absolutte erkendelse, der føre til udfrielse.

Pythagoras (570/495 fvt.). Græsk filosof, mystiker og musikterapeut:
Pythagoras underviste sine elever i læren om reinkarnation. Han fortalte dem bl.a. at han i tidligere liv havde været kriger, og filosof.

Empedokles (490/430 fvt.). Oldgræsk filosof:
Jeg har allerede været en dreng og en pige, en busk og en umæglende fisk i havet.

Sokrates (469/399 fvt.). Græsk filosof:
Jeg er sikker på, at der er flere liv. At de levende opstår af de døde, og at de dødes sjæle eksisterer.

Platon (428/348 fvt.). Græsk filosof og filosofiens grundlægger:
Tankegangen om reinkarnation er udbredt i mange af hans dialoger. Bl.a. andet skriver han i fire dialoger: Sjælen er udødelig og atter og atter… født på ny. Sjælene åbenbarer sig snart i en skikkelse, snart i en anden. Sjælene var altså til, førend de antog menneskelig skikkelse, og de var uden legeme, og de havde tænkeevne. Han havde tilbragt sit forrige liv i en velordnet stat. (Den esoteriske Platon side 32)

Julius Cæsar (100/44 fvt.). Romersk feltherre og statsmand:
Cæsar beretter; om at de unge galliske krigere blev belært om reinkarnation. Derfor var de ikke bange for at dø. Om Cæsar selv gik ind for reinkarnation, er uvist.

Vergil (70/19 fvt.). Romersk digter og forfatter:
I et digt skriver Vergil om Hades, (dødsriget) hvor han oplever mange mennesker, der svæver over en flod bl.a. hans far, som han spørger: Hvem er alle de mennesker? De er sjæle, som skæbnen skylder andre legemer, og ved Letheflodens (en flod eller kilde i dødsriget) strøm drikker de beroligende vand og lang glemsel.

Filon af Alexandria (Ca. 10. fvt./45. evt.). Jødisk forfatter, filosof og politiker:
Luften… er stærkt befolket ligesom en by, og har som borgere uforgængelige og udødelige sjæle, der i antal er som stjernerne. Af disse sjæle stiger nogle ned og bliver bundet til dødelige legemer, nemlig de, der er nærmest jorden, og som elsker legemet; andre stiger op og går atter bort i overensstemmelse med de af naturen fastsatte tal og tider. Af disse vender nogle, som har længtes efter det dødelige livs slægtskab og hjemmevanthed, atter tilbage; andre, som har erkendt dets megen tomhed, og som kalder legemet et fængsel og en grav, flygter opad som fra et fængsel eller et gravmæle, og de løfte med lette vinger til æteren, og de beskæftiger sig med himmelske ting i al evighed. Filon har formentlig kendt til sine tidligere liv. Et sted omtaler han Moses og profeten Jeremias, som Filon har været elev hos.

Josefus (37/100 evt.) Jødisk/Romersk historiker:
I hans skrift ”Den jødiske Krig” omtaler han Farisæerne og Essæerne. Om Farisæerne skriver han: ”De mener, at enhver sjæl er uforgængelig, og at kun sjælene hos de gode går over i et andet legeme, mens de onde sjæle lider evig straf.” Om Essæerne skriver han: ”Det er en fast mening hos dem, at legemerne er forgængelige, og at deres stof ikke er bestandigt, men at sjælene er udødelige og altid består. De kommer fra den fineste æter, og bliver forbundet med legemerne som med fængsler, idet de bliver trukket ned af en naturlig fortryllelse. Men når de har sluppet kødets lænker, som befriet fra lang trældom, så glæder de sig og føres i vejret. Ud fra det skrevne kan det konkluderes: Tankerne om reinkarnation var udbredt hos Farisæerne. Om reinkarnations begrebet var udbredt hos Essæerne ved vi reelt ikke, men det er en mulighed. Fx skriver Josefus: Essæerne fulgte den levevis som Pythagoras lærte. Hans lære indeholdt en lære om reinkarnation.

Plutarch (Ca. 46/120). Græsk forfatter og romersk krønikeskriver:
Disse fobier, frygt for bestemte dyr, floder og højder, skyldes erindringer om oplevelser fra tidligere liv.

Origenes (185/254). Græsk filosof, teolog og kirkefader:
Enhver sjæl kommer ind i denne verden styrket af det foregående livs sejre eller svækket af dets fejl. Dens plads i verden, som et kar bestemt for ære eller vanære, er bestemt af dens tidligere velgerninger eller misgerninger. Dens gerninger i denne verden afgør dens plads i den verden, der følger efter denne.

Jalal ad-Din Rumi (1207/1273). Persisk digter og mystiker:
Dø lykkelig og se frem til at få en ny og bedre form. Du kan, ligesom solen, kun stå op i øst, når du går ned i vest.

Baruch de Spinoza (1632/1677). Hollandsk filosof:
Vi føler og ved, at vi er evige.

Joseph Glanvill (1636/1680). Engelsk filosof og præst:
Hvilket anden slutning kan vi komme til end den, at sjælen selv er den umiddelbare genstand for al denne forskellighed, og at den er kommet ind i dette legeme med forudfattede meninger, og nogle indbyggede ideer, som den har tilegnet sig i et andet?

Chevalier Ramsay (1686/1743). Skotsk forfatter og frimurer:
I de hellige orakler blev paradiset altid fremstillet som vort fædreland, og vort nuværende liv som landflygtighed. Hvordan kan vi sige at være blevet fordrev fra et sted, hvor vi aldrig har været? Dette argument ville i sig selv være nok til at overbevise os om forudtilværelsen, hvis de fordomme, vi i barndommen fik indpodet af skolelærerne, ikke havde vænnet os til at betragte sådanne udtryk som billedlige og i modstrid med Bibelen og al fornuftig tro, at vi udelukkende på grund af vores første forældres fejltrin er blevet forvist fra en lyksaligheds tilstand.

Francois Voltaire (1694/1778). Fransk filosof, og samfundskritiker:
At blive født to gange er ikke mere overraskende end at blive født en gang. Alt i naturen er genopstandelse.

Benjamin Franklin (1706/1790) USA. Bogtrykker og videnskabsmand:
På hans gravsten, forfattet af ham selv, står: Her ligger bogtrykker Benjamin Franklins legeme, som omslaget på en gammel bog, hvis indholdet er revet ud, berøvet bogstaver og forgyldning, til føde for ormene. Men værket er ikke tabt, for det vil (som han troede) genopstå i en ny og mere elegant udgave, revideret og korrigeret af Forfatteren.

David Hune 1711/1776). Skotsk filosof og historiker:
Sjælevandring er derfor det eneste system, som filosofien kan lytte til.

G. E. Lessing (1719/1781). Tysk digter, forfatter og samfundskritiker:
Netop den vej, ad hvilken menneskeslægten når til sin fuldkommenhed, må hvert enkelt menneske, før eller senere, først have gennemgået: ”Gennemgået i et og samme liv? Kan det i samme liv have været en sanselig jøde og en åndelig kristen? Kan det i samme liv have overhalet begge?” Det kan det vel ikke! Men hvorfor kunne hvert enkelt menneske heller ikke have været til stede mere en gang i denne verden? Hvorfor skulle jeg ikke komme igen så ofte,
jeg behøver, for at blive i stand til at opnå nye færdigheder, nye kundskaber? Erhverver jeg da i et jordeliv så meget, at det ikke skulle lønner sig at komme igen?

J. W. von Goethe (1749/1775). Tysk filosof og videnskabsmand:
Så længe du ikke er opmærksom på den evige lov om at dø og blive igen, er du blot en vag gæst på en mørk jord. Kendte Goethe til nogle af sine tidligere liv? Det tyder følgende udsagn på: Jeg kan ikke forklare mig den betydningsfuldhed, den magt, som denne kvinde (Charlotte von Stein) har over mig, på anden måde end ved sjælevandring. Ja, vi var engang mand og hustru!

William Wordsworth (1770/1850). Engelsk hofdigter og forfatter:
Vores fødsel er kun en søvn, og en glemsel. Sjælen, der står op med os, vort livs stjerne, er gået ned andre steder, og kommer langt borte fra ikke i fuldstændig forglemmelse og heller ikke nøgen.

Friedrich von Schelling (1775/1854). Tysk filosof og professor:
Ånden slumre i stenen, ånder i planten, rører sig i dyret og bliver bevidst i mennesket.

Arthur Schopenhauer (1788/1860). Tysk filosof og universitetslærer:
Når vi dør, kaster vi vor personlighed bort som en udslidt frakke, og glæder os fordi vi snart får en ny.
Hvis en asiat bad mig om en definition på Europa, ville jeg være tvunget til at svare ham: Det er den del af verden, der er hjemsøgt af den utrolige illusion, at mennesket blev skabt af intet, og at denne fødsel er den første indtræden i livet.

Thomas Huxley 1825/1895). Engelsk biolog og professor:
Jeg er sikker på, at jeg har været her, som jeg er nu tusinde gange og jeg håber at vende tilbage tusinde gange.

Viktor Rydberg (1828/1895). Svensk journalist, forfatter og filosof:
Dine gerninger og deres følger danner en kæde, lige så evig som alle naturens årsagsrækker. Hvis du mener, at den jordiske død er i stand til at bryde denne årsagsrække, så påberåb dig ikke videnskabens kendelse… De verdner og de liv, som således efterfølger hinanden, er opbygget af samme atomer, samme monader, med samme sum af kræfter. Det er den samme natur, som lever, dør og lever igen.

Leo Tolstoj (1828/1910). Russisk forfatter og nobelpristager:
Sjælen er udødelig – nuvel, hvis jeg altid skal leve, må jeg have levet før, levet i en hel evighed. Et andet udsagn: Ligesom vi oplever tusinde af drømme i vort nuværende liv, således er vort nuværende liv et af tusinde sådanne liv, som vi træder ind i fra det mere virkelige, faktiske, sande liv, fra hvilket vi kommer, når vi træder ind i dette liv, og til hvilket vi vender tilbage, når vi dør.

H. P. Blavatsky (1831/1891). Russisk/Amerikansk mystiker og teosof:
Der findes ingen fare, som et uforfærdet mod ikke kan overvinde. Der findes ingen prøvelser, som pletfri renhed ikke kan bestå. Der findes ingen vanskeligheder, som et stærk intellekt ikke kan overstige. For dem som vinder frem er belønningen ubeskrivelig; evnen til at velsigne og frelse menneskeheden. For dem som mislykkes, er der andre liv, hvor det kan lykkes.

Mark Twain (1835/1910) USA. Humorist og forfatter:
Jeg er blevet født flere gange end nogen anden undtagen Krishna.

Friedrich Nietzsche (1844/1900). Tysk filosof og professor:
Lev, så du kan ønske at leve igen – det er din pligt – for under alle omstændigheder vil du leve igen.

Oscar Busch (1844/1916). Svensk officer, filosof og forfatter:
Dette jordeliv er ikke det eneste, vi har at gennemgå. I har været på jorden forud, og vi kommer her tilbage liv efter liv, indtil vi har nået den udvikling, som berettiger os til at flytte til en lykkeligere verden.

W. E. Henley (1849/1903). Engelsk digter, forfatter og journalist:
Og som altid går de pragtfulde år, i den gamle verden til sin grav. Jeg var konge i Babylon, og du var en kristen slave.

Gustav Mahler (1860/1911). Østrigsk komponist og dirigent:
Vi vender alle tilbage. Det er denne vished, som giver livet mening, og det gør ikke den mindste forskel, om vi i en senere inkarnation husker det tidligere liv eller ej. Det er ikke individet og hans komfort, der tæller, men den store stræben efter det perfekte og rene, som foregår i hver inkarnation.

Rudolf Steiner (1861/1925). Østrigsk filosof, forsker og esoteriker:
Hvis vi tager et enkelt jordeliv… og ser på, hvad dette liv alene fører med sig, er det som om vi plukker en blomst af en plante, og forestiller os, at den kan leve helt alene. Et enkelt liv på jorden er ikke forståeligt i sig selv; forklaringen må søges på basis af gentagne jordeliv.

Henry Ford (1863/1947) USA. Ingeniør og bilproducent:
Jeg antog reinkarnationsteorierne da jeg var 26. Religion kunne ikke give mig noget på dette punkt. Selv arbejdet kunne ikke give mig fuld tilfredsstillelse. Arbejdet er frugtesløst, hvis ikke vi kan bruge den erfaring, vi høster i et liv, i det næste. Da jeg opdagede reinkarnation, var det, som havde jeg fundet en universel plan. Jeg fandt ud af, at der var chance for at virkeliggøre mine ideer. Tiden var ikke længere begrænset. Jeg var ikke længere slave af klokken.

Sri Aurobindo (1872/1950). Indisk filosof, guru og digter:
I dødsøjeblikket går det psykiske væsen gennem hovedet ud af legemet. Det går ud i det æteriske legeme og går for en kort tid til forskellige eksistensplaner, for at gennemgå visse erfaringer, der er resultat af dets jordiske tilværelse. Derefter når det den psykiske verden, hvor det hviler i en slags søvn, indtil timen er inde hvor det må begynde et nyt liv på jorden. Dette er hvad der almindeligvis sker, men der er nogle væsener som er mere udviklet, og ikke følger denne kurs. (Bogen: Alt liv er glæde. Side 187)

Nikolai Berdyaev (1874/1948). Russisk samfundskritiker og filosof:
Reinkarnationslæren er enkel. Den giver en fornuftig forklaring på mysteriet om menneskers skæbner… og forsoner en med livets uretfærdigheder og uforståelige lidelser.

Carl G. Jung (1875/1961). Schweizisk psykiater, professor og forfatter:
Mit liv forekom mig ofte at være en historie uden begyndelse eller slutning. Jeg følte, at jeg var et historisk fragment, et uddrag hvorfra den foregående og efterfølgende tekst manglede. Jeg kunne sagtens forestille mig, at jeg kunne have levet i tidligere århundrede og der mødt spørgsmål, jeg endnu ikke kunne besvar; at jeg var blevet født igen, fordi jeg ikke havde løst den opgave, der var givet mig.

Albert Schweitzer (1875/1965). Fransk læge, nobelpristager, filosof og pacifist:
Reinkarnation rummer en særdeles beroligende forklaring på virkeligheden, hvormed indiske tænkere overvinder problemer, som forbløffer europæiske tænkere.

C. Jinarajadasa (1875/1953). Sri Lankansk teosof, frimurer og filosof:
Lad os antage at et menneske har begået selvmord, som han anså for den nemmeste vej ud af vanskelighederne. Når han dør vil hans sind være fuld af megen mental lidelse, og særlig vil han miste troen på sin evne til at ride en storm af… Når han fødes igen, vil han som følge af sine lidelser, have en stærkere samvittighed.

John Masefield (1878/1967). Engelsk digter og forfatter:
Jeg mener, at når et menneske dør, vender hans sjæl tilbage til jorden, iført i en eller anden ny kød-dragt, en anden moder føder ham. Med beslutsomme skridt og en klarer hjerne, begiver den gamle sjæl på vej igen.

Albert Einstein (1879/1955). Tysk fysiker og nobelpristager:
Et menneske er en del af den helhed, vi kalder universet, en del som er begrænset i tid og rum. Han oplever sig selv, sine tanker og følelser som adskilt fra resten… en slags optisk bedrag af hans bevidsthed. Dette bedrag er en slags fængsel for os, som begrænser os til vor personlige begær og til hengivenhed for nogle få personer nær ved os. Vores opgave må være at frigøre os selv fra dette fængsel ved at udvide vores hengivenhed til at omfatte alle levende væsener og hele naturen i dens skønhed.

Alice A. Bailey (1880/1949). Engelsk forfatter, lærer og esoteriker:
I hendes dødstime kom hendes egen Meter K.H. og hentede hende, som han havde lovet for lang tid siden. Hun har skrevet flere bøger om karma og reinkarnation.

Arthur P. Shepherd (1885/1968). Engelsk teolog og slotspræst:
Hvis vi tager billedet af reinkarnation som den proces, hvorigennem menneskets evolution finder sted, med i vor fordomsfri tænkning, vil vi der findes svaret på den nye verdenssituations problemer… I erkendelsen af reinkarnationsprocessen kan der således findes nyt håb og forståelse, når man indser, hvor utilstrækkelig en enkelt jordisk tilværelse er, og ser, hvordan mennesker ofte træller under fysiske, mentale eller moralske mangler eller dårlig ydre omstændigheder. Endelig er der vished om, at mennesket aldrig har været alene under alt dette. Kristus, om hvis inkarnation på jorden evangelierne beretter, har altid våget over menneskets evolutionsvej, og siden sin nedstigning i vort jordiske liv er Han med os og kan findes af dem, som søger Ham.

Geoffrey Hodson (1886/1983). Engelsk/New Zealandsk filosof og mystiker:
Det åndelige selv er stabilt, bestandigt og evigtvarende. Ifølge reinkarnationslæreren er det dette guddommelig selv, pilgrimsguden i kroppen, som reinkarnerer.

Roberto Assagioli (1888/1974). Italiensk psykiater, pioner i transpersonlig psykologi og forfatter:
Døden er for mig først og fremmest som en ferie. Der er mange hypoteser om døden, og idéen om reinkarnation forekommer mig at være den mest fornuftige. Jeg har ikke nogen direkte viden om reinkarnation, men med min tro kommer jeg i godt selskab med hundrede millioner af Østens mennesker, med Buddha og mange andre i Vesten.

Martinus (1890/1981). Dansk forfatter, mystiker og vismand:
Når man ved, at der ikke kan hænde en noget som helst andet, end det, man selv er den inderste årsag til, og at man selv i dette eller tidligere liv har sået den skæbne, man nu må høste, så er der ingen at blive vred på. De andre, som man før kritiserede, og som man hadede, afskyede eller foragtede, ses som redskaber, der af forsynet bruges til, at man gennem dem høster, som man har sået. Ikke som straf, men som belæring og undervisning i, hvad der kan betale sig, og hvad der ikke kan betale sig, hvis man vil være menneske. Lykken opnås lidt efter lidt gennem den forandring, der sker med menneskets sind. Thi den virkelige lykke er en bevidsthedstilstand uafhængig af de ydre forhold.

Leslie D. Weatherhead (1893/1976). Engelsk teolog, præst og forfatter:
Den intellektuelle kristne forlanger ikke blot, at livet skal være retfærdigt, men også at der skal være mening med det. Er reinkarnation til nogen hjælp her? Det mener jeg, at den er. Lad os antage, at en meget depraveret eller helt igennem materialistisk person dør, og at han, set fra et religiøst synspunkt, helt har forspildt sin jordiske tilværelse. Hvis jeg ikke består de eksaminer i livet, der kun kan tages, mens jeg lever i et fysisk legeme, bliver jeg ikke nødt til at komme igen for at tage dem?

Aldous Huxley (1894/1963). Engelsk forfatter og filosof:
Livet efter døden kan måske være produktet af en varig bevidsthed og en modifikation af det psykiske medium. Hvis dette er rigtigt, så er det muligt for et menneske, at leve videre efter døden i mere en posthum form. Dets ”sjæl” – den upersonlige årsag til og det upersonlige princip i fortidige og fremtidige personligheder – kan måske vandre videre som en slags væsen, medens de spor dets tanker og viljesytringer har efterladt i psykiske medium kan blive begyndelsen ril nye individualiserede eksistenser der er ganske anderledes.

Gregory Bateson (1904/1980). Engelsk videnskabsmand og filosof:
Hvis vi med denne forståelse for, hvad der sker i naturen, undersøger de forskellige genier verden har frembragt, vil vi se, at de husker deres tidligere liv, når de udøver deres geni… Hvis vi nu følger reinkarnationens tankegang, og antager at Mischa Elman (En berømt violinist) er en sjæl, som i tidligere liv har ”nået det højeste og loddet menneskelivets dybder,” så har vi en fornuftig forklaring på hans geni.

Wernher von Braun (1912/1977). Tysk videnskabsmand og rumfartspioner:
Alt, hvad videnskaben har lært mig, styrker min tro på en fortsættelse af vores åndelige eksistens efter døden. Jeg tro på en udødelig sjæl. Videnskaben har bevist, at intet forgår til intet. Liv og sjæl kan derfor ikke forgå til intet og er udødelig.

Sven Damsholt (Født 1916). Dansk forfatter og forlagsboghandler:
Når jeg nu er sikker på, at kirken en dag vil gøre plads for den (tanken om reinkarnation), er det fordi det er en tro, der altid har fandtes blandt de kristne. At den er blevet undertrykt med bål og brand er for mig ikke noget bevis for Helligåndens virke. Den (tanken om reinkarnation) synes at have været en almindelig tro blandt mange i oldkirken.

Elisabeth Kybler-Ross (1926/2004). Amerikansk forsker og psykiater:
Under et foredrag beretter hun om det nye og rige liv, som knytter sig til dødsfasen og den videre eksistens. Livet efter døden er som en sommerfugl, der forlader sin puppe – parat til for alvor at folde sig ud. Et andet sted fortæller hun om en studierejse til et indianer-reservat i USA. Her oplevede hun at kende hver eneste bakke og dal, hvert eneste hus og sten i området, som havde været hendes barndomsmiljø. Den intensitet i genkendelsen af disse steder, som hun ikke tidligere i livet havde besøgt, har overbevist hende om genfødslens realitet.

Asger Lorentsen (1947/2012). Cand.mag. i religion, forfatter og underviser:
I 1987 oplevede jeg (Asger Lorentsen) for første gang en overstråling. En overstråling er anderledes end en kanalisering, idet den består af, at et kosmisk væsen eller en Mester gennemtrænger en trænet og udvalgt indviet med sin kraft på en sådan måde, at de to væsner i et større eller mindre omfang smelter sammen. Under en kosmisk tjeneste rejser den åndelige leder sig pludselig og siger med en vældig røst: I am Michael. Jeg vidste, at dette var imod programmet, fordi jeg havde siddet sammen med hende og set hendes planlægning af, at der på det tidspunkt i tjenesten blot skulle være noget stille guitarmusik. Stemmen fortsatte i ca. et kvarter med en overordentlig stærk tale om, at nu skulle der skabes en åbning imellem Hierarkiet og menneskeheden, og at tiden nu var inde til, at selve gudskraften fra Jordens Indre Konge (Sanat Kumara) skulle vejlede menneskene ud af egoismens tåger til menneskehedens sande broder/søsterskab.

Lars Muhl (Født 1950). Forfatter, healer og underviser:
Den krop, som I lægger i graven eller lader fortære af ilden, er ikke det legeme, som skal forblive; men de som kommer igen, skal modtage andre kroppe, og som de har sået i et liv, høster de i et andet. Velsignet være dem, som lider uret i dette liv, de vil have større glæde i det liv, som kommer. Velsignet være de, som har øvet uretfærdighed i dette liv, de skal modtage livets krone.

Christopher M. Bache. Amerikansk Professor ved Youngstown University:
Mening og betydning gennemtrænger hele universet. Reinkarnationsoplevelser får en til at vide, ikke blot tro, at livet er evigt, og at den menneskelige eksistens ultimative formål er at lære at elske, og at vi frem for alt bør vide, at vi er i sikkerhed, og at intet har mulighed for at adskille os permanent fra livets kilde, samt at livets strenghed og hårdhed i sidste instans er til vor egen gavn.

Som afslutning bringens en beretning om bevidsthed og dens evolutionære udvikling af: Jalal ad-Din Rumi

Jeg døde som sten og blev til plante.
Jeg døde som plante og blev til dyr.
Jeg døde som dyr, nu blev jeg menneske.
Hvorfor da frygte døden?
Blev jeg nogensinde ringere eller mindre af at dø?
Jeg dør engang som menneske.
Og bliver et væsen af lys, en drømmens engel.
Men min vej går videre;
Alt undtagen Gud forsvinder.
Jeg bliver, hvad ingen hørte eller så.
Jeg bliver stjernen over alle stjerner.
Der stråler over fødsel og død.

 

Bøger der relaterer til denne artikel:
De europæiske ideers historie. Gyldendal
Den esoteriske Platon. Henrik Krogh Nielsen. Forlaget Levende visdom
Den evige filosofi. Aldous Huxley. Visdomsbøgerne
Den samme sjæl i mange kroppe. Brian Weiss. Borgens Bogklub
Døden og livet efter døden. Elisabeth Kybler-Ross. Visdomsbøgerne
En ufuldendt selvbiografi. Alice A. Bailey. Visdomsbøgerne
Mystikkens verden. Poul Fersling. Politikens Forlag A/S
Platons samlede værker. Bind 1 til 6. Gyldendal
Politikens Filosofi Leksikon. Poul Lübcke. Politikens Forlag A/S
Politikens store fremmedordbog. Politikens Forlag A/S
Reinkarnation. Christopher M. Bache. Forlaget Aschehoug
Reinkarnation og Frihed. Poul Lauritsen. Forlaget Borgen
Sjælens lange rejse mellem himmel og jord. Oscar Busch. Visdomsbøgerne
Sjælens Leksikon. Donald Watson. Gyldendal

NB:
I artiklerne ”Reinkarnation” & ”Genfødsel eller kun et liv” kan du læse mere om begrebet reinkarnation.
Hvis du vil vide mere om teosofi, åndsvidenskab og spiritualitet, så er det muligt at købe bøger og DVD´er om disse emner i vores bogudsalg eller via vores webshop. Du skal også være velkommen på vores forskellige kurser.
Se mere på: www.dengyldnecirkel.dk.

Kærlig hilsen, Finn B. Langgaard