Først bringes en definition på reinkarnation (Loven om genfødsel) formuleret af Alice A. Bailey. Den er klar, kort og præcis. Den er samtidig genial, fordi definitionen også udfolder evolutionsloven. Selve det, hvordan sjæle og mennesker udvikler sig gennem mange liv, over mange, mange år. Derefter følger en række visdomsord, der argumentere for reinkarnation. Så følger en række teser om: Konventionel religiøsitet, et-livs-teorien og dogmer. Disse teser argumenterer både for og imod reinkarnation. Til slut følger en række tegn på reinkarnation i Det Nye Testamente.

Loven om genfødsel

Denne lov er den logiske konsekvens af evolutionsloven, men den er aldrig blevet eller rigtigt opfattet i Vesten, og i Østen, hvor den er anerkendt som et ledende princip i livet, har den vist sig ikke at være til nytte, fordi den har haft en søvndyssende virkning, der har været til skade for udviklingen. Den østerlandske studerende mener, at den giver ham masser af tid, og derved bortfalder drivkraften til at nå et mål. Den almindelige kristen forveksler loven om genfødsel med, hvad han kalder ”sjælevandring” og tror ofte, at det betyder at menneskesjæle går over i dyrekroppe eller andre lavere livsformer. (Flere af østens teorier om reinkarnation hævder, dette er en mulighed). Dette er på ingen måde tilfældet. Da det guddommelige liv bestandigt bevæger sig fremad gennem stadigt højere former, vil livet i de underliggende naturriger bevæge sig progressivt fra mineralformer til planteformer, og fra planteformer til dyreformer, fra dyrestadiet bevæger det guddommelige liv sig videre til menneskeriget og underkastes loven om genfødsel og ikke transmigrationens lov dvs. sjælevandring. For den, der kender noget til loven om genfødsel eller reinkarnation, er misforståelsen absurd.

Alice A. Bailey/Tibetaneren hævder: Med sikkerhed kan der kun siges nogle få principielle ting om reinkarnation:

01. Loven om genfødsel er en stor naturlov på vor planet.
02. Det er en proces bestemt af og gennemført under evolutionens lov.
03. Den er nøje forbundet med og betinget af loven om årsag og virkning.
04. Den er en progressiv udviklingsproces, som muliggør at mennesket bevæger sig fremad fra den groveste form for tanketom materialisme til en åndelig fuldkommenhed og intelligent erkendelse, som gør det muligt for et menneske at blive medlem af gudsriget.
05. Den forklarer forskellene mellem mennesker og – i forbindelse med loven om årsag og virkning, som kaldes karmaloven i Østen – forklarer den forskellene i livsomstændigheder og livsholdninger.
06. Den er et udtryk for sjælens viljesaspekt og ikke et resultat af nogen beslutning fra formens side; det er sjælen i alle former der reinkarnerer, vælger og opbygger et egnet fysisk, emotionelt og mentalt legeme, gennem hvilket den kan lære den næste nødvendige lektie.
07. Loven om genfødsel iværksættes (for menneskers vedkommende) fra sjælsplanet. Inkarnationen er motiveret af sjælen og styres fra sjælens niveau på mentalplanet.
08. Sjæle inkarnerer i grupper, cyklisk og under loven, for at opnå de rette forbindelser til Gud og medmenneskene.
09. Progressiv udfoldelse under loven om genfødsel er stort set betinget af det mentale princip, for ”som et menneske tænker i sit hjerte, således er han.” Disse får ord er en nøje overvejelse værd.
10. Under loven om genfødsel udvikler mennesket langsomt sine mentale evner; derefter begynder sindet at kontrollere følelsen eller den emotionelle natur for til sidst at åbenbare sjælens natur og omgivelser for mennesket.
11. På dette trin i udviklingen begynder mennesket at betræde ”Vejen, der føre tilbage,” og vender sig efter mange liv mod gudsriget.
12. Når et menneske gennem en udviklet mental natur, gennem visdom, praktisk tjeneste og forståelse har lært, intet at kræve for sit personlige selv, opgiver han ønsket om fortsat liv i de tre verdener og er dermed frigjort fra loven om genfødsel.
13. Mennesket er nu gruppebevidst, er vidende om sin sjælsgruppe og sjælen i alle livsformer og har opnået – som Kristus fordrede det et stadium af kristuslignende fuldkommenhed, der kulminere i ”det mål af vækst, da vi kan rumme Kristi fylde.”

Hinsides disse generaliseringer prøver intet intelligent menneske at nå. Når Kristus kommer igen, bliver vor viden mere sand realistisk; vi vil da vide, at vi r evigt forbundet med alle menneskers sjæle og har et bestemt forhold til dem, vi inkarnere sammen med, de, der er ved at lære den samme lektie som vi, og som eksperimenterer og gør deres erfaringer i forbindelse med os. Denne prøvede og anerkendte viden vil forny hele grundlaget for vor eksistens. Vi vil opdage, at alle vore vanskeligheder og alle vore problemer skyldes vor svigtende evne til at erkende denne fundamentale lov med dens ansvar og forpligtelser, og vi vil lære efterhånden at styre vore aktiviteter under dens retfærdige magt og regulerende indflydelse. Loven om genfødsel indeholder den praktiske viden, som menneskene behøver i dag for på rette måde at administrere deres religiøse, politiske, økonomiske, sociale og private liv og således etablerer rette relationer til det guddommelige liv i alle former.

Denne lære bliver en hjørnesten i den nye verdensreligion og tillige den forklarende faktor, som vil lede os til en bedre forståelse af verdensproblemerne. (Citaterne er fra bogen: Reinkarnation side 15/19).

Nu vil nogen måske spørge: Hvornår får jeg viden om mine tidligere inkarnationer?

Viden om tidligere inkarnationer bliver tilgængelige, når evnen til at se tankebilleder er opnået. Betydningen af denne sutra er meget stor, idet den giverforudsætning for at genvinde en viden om erfaringer fra tidligere liv. Denne forudsætning er rent mental, og kun de, som er mentalt polariseret og har kontrol over sindet, er i stand til at genvinde denne viden, hvis de ønsker det. Evnen til at se tankebilleder kan kun udvikles gennem kontrol over sindet, og sindet kan kun kontrolleres af det virkelige eller åndelige menneske. Det er således kun de egoisk centrerede mennesker, som er i stand til virkeligt at opnå denne viden. (Citatet er fra bogen reinkarnation side 250).

Så langt Alice A. Bailey. Nu vil nogen måske spørge: Finn, kan du kort sige noget om reinkarnation? Ja, det kan jeg. Her er gengivet mine holdninger til reinkarnation:

Argument for reinkarnation

– Den Græske filosof Phytagoras (ca. 580 – 497 fvt.) taler om den udødelige sjæl, der er spærret inde i en forgængelig krop – dualisme. Han omtaler også et kredsløb af genfødsler, i dag vil man kalde det reinkarnation.
– Den kendte Danske åndsforsker og mystiker Martinus gik ind for reinkarnation.
– Den kendte Tyske videnskabsmand og mystiker Rudolf Steiner gik ind for reinkarnation.
– Det centrale i forbindelse med reinkarnation er, at erfarer livet i al dets mangfoldighed.
– Det liv du lever nu, er en drejeborg til det næste.
– Et menneske der har betydning i dit liv, har du tit kendt i et forgangent liv.
– Et menneske der har stor betydning i dit liv, har du tit kendt i flere tidligere liv.
– Forskning i kommunikation med afdøde peger på: Reinkarnation som en mulighed.
– Forskning i reinkarnation peger på: Reinkarnation som en troværdig mulighed.
– Livet i en krop er noget man vender tilbage til gang på gang på grund af sjælens evolution.
– Når du oplever ”klip” eller ”videoer” fra et tidligere live, er du gæst i en anden tid.
– Reinkarnation bevirker, at ingen erfaringer gå tabt. De bringes kontinuerligt ind i et liv gang på gang.
– Reinkarnation er det godes gentagelse, uagtet det kan være ubehageligt.
– Reinkarnation er en fremad skridende proces. At mennesker kan genfødes som dyr er overtro og bygger på frygt. Mennesker har erfaringer fra dyreriget, og har lagt den udvikling ”bag” dem.
– Reinkarnation er en esoterisk lov om gentagelse og udvikling.
– Reinkarnation er en cyklisk bevægelse uden begyndelse og slutning.
– Reinkarnation er et energetisk kredsløb.
– Reinkarnation skaber langsomt en bevidsthed om, hvem du er.
– Reinkarnation er en lang rejse i konstant udvikling.
– Reinkarnation foregår i cykliske spiralkredsløb, hvor alt på en intelligent og målbevidst måde, gentages på et højere og højere niveau.
– Reinkarnation foregår i serier af inkarnationer med forskellige gennemgående temaer.
– Reinkarnation giver evolutionen retning, mening og formål. Det gælder både lokalt og non-lokalt.
– Reinkarnation gør, at retfærdighed altid skeer fyldest.
– Reinkarnation handler ikke kun om, at leve flere liv. Det handler også om, at leve lokalt og non-lokalt. Når du er i inkarnation, gør du begge dele samtidig.
– Reinkarnation, hvad handler det om? Samme sjæl i mange kroppe.
– Reinkarnation kan med fuld ret kaldes: Princippet om universets evighedsnatur.
– Reinkarnation og døden er en form for kosmisk genbrug.
– Reinkarnation og karma er betinget af, at alt er forbundet og alle oplevelser lagres.
– Reinkarnation medfører, at du spiller et mega stort antal roller på livets scene.
– Ved reinkarnation overføres tillærte karaktertræk og erfaringer fra tidligere liv til senere liv.
– Tro er noget, der langsomt vokser frem indefra. En dag forvandles troen til indsigt og forståelse. Det kan ikke nås på et liv.

Så langt mine holdninger til reinkarnation. Her følger mine holdninger til de konventionelle religioner.

Teser om konventionel religiøsitet

– Al religiøsitet er et udtryk for et ønske om kontakt med noget, der er større end en selv. Den enkeltes religiøse overbevisning er som sådan ligegyldig, målet er kærlige mennesker.
– Alle de store religioner bygger på belønning/straf og dermed på frygt. At motivere menneske til handling ved hjælp af frygt er ikke optimalt. Det har intet med kærlighed at gøre.
– En troende opfatter tit kritik af deres valgte religion som fordømmelse og føler sig krænket. Kritik er en nødvendighed i et liv, hvis frihed, kærlighed og visdom skal spille en rolle.
– Et traditionelt religiøst liv fører tit til intolerance. Dogmer og snæversynethed behersker sindet.
– I dag udgør de store verdensreligioner en barriere for udvikling og global samhørighed på grund af deres separatisme og fundamentalistiske tilbøjeligheder.
– I dag er de kendte religioner uden liv, de er døde tankesystemer.
– Ingen religion er sandhed. Den er højst en vej mod sandhed. I bund og grund indeholder de kendte religion blot en række historier og dogmer, der betragtes som hellige.
– Mange mennesker i Vesten er trætte af religiøse doktriner, ledernes indblanding i politik, deres ævl og kævl. Værst er dog de fundamentalistiske orienterede, der hylder vold. En mere intelligent måde at orientere sig religiøst på savnes. Her kunne nøgleord være: Tilnærmelse – invokation og evokation, samt at praktisere god vilje.
– Mange præster er i dag ceremoniledere.
– Menneskeheden har gennem årtusinder lidt under religiøse og ekstremer holdninger, der ligger til grund for: Menneskeofring, jihad, korstog, inkvisition, heksebrændinger, religiøst begrundede krige, religiøst politi og retsvæsen, terror og et utal af andre religiøst begrundede overgreb.
– Når du påberåber dig, at dine religiøse følelser er blevet krænket, afslører du samtidig en mangel på tolerance. Når krænkede religiøse følelser bringes til udtryk, er det tit en form for religiøst tyranni, hykleri eller hysteri. Det er ikke rimeligt, at kræve andres forståelse for ens religiøse følelser. Religiøse følelser og tilhørsforhold til en religion er en privat sag.
– Spørgsmål til troende: Man må med rette kunne spørge en praktiserende jøde, kristen eller muslim: Hvilken religion tror du Gud dyrker? Tror du Gud er jøde, kristen eller muslim? Jeg tror: Gud er kærlig og har tiltro til mennesket. Derfor er det uden betydning, hvilken traditionel religion det enkelte menneske vælger at tro på.

Så langt mine holdninger til konventionel religiøsitet. Her følger mine holdninger til kristendommens et-livs-teori.

Teser om et-livs-teorien

– At hævde: Mennesker kun har et liv, hvor alt skal nås, er dårskab.
– En tro på et-livs-teorien gør kærligheds relationer korte og svært forståelige.
– Et-livs-teorien er aldrig blevet bevist end ikke sandsynliggjort.
– Et-livs-teorien er uretfærdig! Hvor er retfærdigheden henne ved en abort eller når et spædbarn dør? Reinkarnation og karma kan sætte abort og tidlig barnedød ind i en retfærdig forståelses ramme.
– Et-livs-teorien giver ingen helhed, mening eller retfærdighed.
– Et-livs-teorien og den sundefornuft har ikke noget med hinanden at gøre.
– For en praktiserende kristen er et–livs–teorien et dogme.
– For naturvidenskaben er et-livs-teorien en selvfølgelighed, der ikke er belæg for.
– Hvis du tror på et-livs-teorien rager du rundt i blinde i et univers af tilfældigheder.
– Hvis et-livs-teorien er sand, må livet på jorden nødvendigvis fremtræde uretfærdigt og meningsløst. Det forsøger kristendommen at kompenserer for med sine dogmer.

Teser om dogmer

– Det store problem med dogmatiske religioner er: På et tidspunkt går de død, fordi de har svært ved at udvikler sig. De bliver statiske og hæmmer bevidsthedens evolution.
– Dogmatik er reelt en form for tvungen accept og stærkt autoritær. Det harmonerer ikke med en fri vilje og frie valgmuligheder.
– Dogmer er menneske skabt tusmørke. Dogmefaste mennesker lever i tusmørke.
– Dogmer og frihed er uforenelige. Så snart du har valgt at tro på et eller flere dogmer, begrænser du din frihed.
– Dogmer er sort tale.
– Dommedags forkyndelse og trusler om bål og brand er det ondes salighed. Dommedag er en tilstand kort efter din død, hvor du præsenteres for det forgangne liv. Jorden har også sin dommedag.
– Hvad er dogmefaste bibelfortolkere? De har et låst sind. Symbolsk udtrykt: De har beton i hovedet, andre beskylder dem for at udøve panserkristendom.
– Hvad vil kristendommens dogme om det evige liv sige? Du vil stå op fra graven eller rejse dig af asken i en eller anden legemlig skikkelse. Påstanden om, at vi opstår i kød, er der mange mennesker, der ikke tror på. Kristendommen kan ikke svare på: Hvordan man kan opstå i et legeme der hverken er åndeligt eller fysisk. De snakker om et ”opstandelseslegeme” eller et ”lutret legeme”. Hvad det så end er? Teorien om reinkarnation og karma rummer ikke sådan et problem. Fordi den opererer med en sjæl som overlever døden. Legemet dør, du/sjælen levere videre. Legeme og sjæl tilhørere to forskellige værenssfærer.
– Hvis Gud er almægtig og retfærdig, som mange kristne hævder, da må Gud kunne give mennesker flere liv. Hvis Gud kun giver et menneske et liv, da er Gud ikke almægtig eller retfærdig. Gud er både retfærdig og almægtig. Gud giver os flere liv. Flere steder i Det Nye Testamente peger på, at reinkarnation og karma finder sted.
– Hvordan kan kristne mennesker tro, at Gud skaber mennesker til evig helvedesstraf? Når de påstår: Gud er både god og retfærdig. Evig straf for noget timeligt, er det retfærdigt?
– I dagens verden er Gud og Jesus buret inde i et forgyldt fængsel af kristne dogmer og teologiske finesser. Hvornår skal de befries?
– Kristendommen har utroligt svært ved at forklare, hvordan synden konkret videregives fra forældre til børn. Hvorfor det er det fx rimeligt, at små børn dør af kræft? Det kristne svar er, at syndefaldet indtraf i tidernes morgen. Dette giver ingen mening, for moderne og selvstændig tænkende mennesker. Her kan reinkarnation og karma give en forklaring.
– Mange dogmer er frygt iklædt kristentro.
– Når du underkaster dig dogmer, afgiver du energi og kraft, fordi du fralægger dig ansvar.
– Religiøse dogmer er, som et lag is du vælger at leve under. Et tøbrud er nødvendigt, hvis du vil videre.
– Religiøse dogmer er forurening af dit sind, mørke der sniger sig ind.
– Stort set er de kristne dogmer et spindelvæv af ulogiske påstande, ønsketænkning eller fantasi. Tit bruges deres alder som et udtryk for kvalitet – Kristen tradition.

Tegn på reinkarnation i Det Nye Testamente

I dette kapitel er gengivet en række bibeludsagn, hvor reinkarnation er underforstået, og undtagelsen der bekræfter reglen: I Johannes åbenbaring står der sort på hvidt. ”Du (Johannes) skal igen profetere om mange folk og folkeslag, tungemål og konger.”

På den tid og i det område hvor D.N.T. blev til, kendte man ikke ordet reinkarnation. På Jesu tid brugte man vendinger som: Han er… den som skulle komme, at bliver født på ny, du skal igen… Jesus snakker som bekendt i billedsprog, derfor er tolkninger nødvendige. Sproget jeg bruger relaterer til den teosofiske lære. Det er en lære, der har et sprog og ord, der kan bruges, til at beskrive det ikke fysiske eller de indre tilstande og planer.

Jesus taler om Johannes Døberen
Mat.: 11. 14.: Her siger Jesus om Johannes Døberen: Han er Elias som skulle komme. Den, der har øre, skal høre.
– Det store spørgsmål: Siger Jesus i moderne sprogbrug, at Johannes Døberen i et tidligere liv har været Profeten, Elias? Eller sagt helt korrekt: Den sjæl der havde Elias i inkarnation havde senere Johannes i inkarnation. Ja, det vil jeg hævde.
– Den, der har øre, skal høre. Sætningen er som sådan en selvfølgelighed. Den giver først mening, hvis Jesus bevidsthed er ud over det normale. Ordene: Den, der har øre, skal høre, er et tegn fra Jesus på, nu siges der noget, der er centralt. Hvor billedsprog og ord ikke rækker. Altså er vi inde på det esoteriske område.

Peters benægtelse
Mat.: 16. 13/15. Da Jesus kom til området ved Cæsarcea Filippi spurgte han sine disciple: Hvem siger folk at Menneskesønnen er?

– Disciplene svarede: Nogle siger Johannes Døberen, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne. I disciplenes svar er reinkarnation eller genfødsel underforstået.

Missionsbefalingen
Mat.: 28. 16/20.: Jesus siger til sine disciple: Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnen og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.

– Her snakker Jesus direkte til sine disciple. Hvordan kan han være med dem alle dage indtil verdens ende, hvis de ligger døde i en grav eller i jorden som aske og venter på opstandelse eller dom på den yderste dag? Som jeg ser det, giver missionsbefalingen kun menig, når genfødsel erkendes som en mulighed. Siger Jesus her indirekte til sine disciple: Tag arbejdstøjet på, og kom i gang med arbejdet liv efter liv? Ja, det vil jeg hævde.

Forklarelsen på bjerget
Mark.: 9. 1/13.: ”Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var helt alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem, og hans klæder blev skinnende hvide, meget hvidere end nogen på jorden kan blege dem. Og Elias kom til syne for dem sammen med Moses, og de talte med Jesus. Så udbrød Peter og sagde til Jesus: Rabbi, det er godt, at vi er her. Lad os bygge tre hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias. Han viste nemlig ikke hvad han skulle sige, for de var helt forfærdede. Så kom der en sky, som overskyggede dem, og der lød en røst fra skyen: Det er min elskede søn. Hør ham. Og da de så sig omkring, kunne de pludselig kun ses Jesus alene hos sig.

Mens de gik ned fra bjerget, forbød han dem at fortælle nogen, hvad de havde set, før menneskesønnen var opstået fra de døde. De tog det ord til sig og talte med hinanden om, hvad det vil sige at opstå fra de døde. Hvorfor siger de skriftkloge, at Elias først skal komme? Han svarede dem: Elias skal først komme og genoprette alt. Hvordan kan der så stå skrevet om menneskesønnen, at han skal lide meget og være foragtet.?

Jo, jeg siger Jer: Elias er allerede kommet, og de gjorde med ham som de ville, sådan som der står skrevet om ham.”

– I forbindelse med reinkarnation er det centrale i denne tekst sætningen: ”Jo, jeg siger Jer: Elias er allerede kommet, og de gjorde med ham som de ville, sådan som der står skrevet om ham.”
– Jesus talte til dem om Johannes Døberen. Som jeg tolker denne sætning, er reinkarnation indforstået i det Jesus sagde. Samtidig fortæller sætningen, at Jesus kendte sin skæbne. I dag ville man sige: Johannes Døberen har i et tidligere liv været Elias.

Jesus og Nikodemus

Joh.: 3. 1/8.: Nikodemus sagde til Jesus: ”Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.”
Jesus svarede: ”Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.”
– Sagt på almindelig dansk, så hævder Jesus; borgerne i Guds rige er sjæle. Samtidig er reinkarnation og karma en selvfølgelighed i Jesus svar, og videre snak i hele dette kapitel. Sætningen: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige, er et ordbillede på reinkarnation.

Den samaritanske kvinde

Joh. 4. 36/38.: Jesus siger: ”Den der høster får allerede nu sin løn, og samler afgrøde til evigt liv, så at den der sår, og den der høster, kan glæde sig sammen. For her gælder det ord: En sår, og en anden høster.”
– Hvad vil det sige, at samle afgrøde til evigt liv? Afgrøde en metafor for karma og reinkarnation. Man kan også sige det er et ordbillede på karma og reinkarnation.
– Hvad vil det sige: En sår, og en anden høster? Det vil sige, i et liv sår du, og i et andet høster du. Det sker ved hjælp af genfødsel eller reinkarnation. Det sammen udtrykker ordene; den der sår, og den der høster, kan glæde sig sammen.
– Joh. 4. 36/38. er et ordbillede på: Hvordan karma og reinkarnation virker. Bemærk også: Jesus taler ikke noget om, at han frelser mennesker ved troen på synd og arvesynd.

Tegn på reinkarnation i Johannes Åbenbaring

I Johannes Åbenbaring, til menigheden i Sardes. 3. 12.: Den der sejre vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel, og han skal aldrig mere fjernes…
– Johannes havde kendskab til sine tidligere inkarnationer, for ellers ville ordene ”aldrig mere” være meningsløse eller overflødige.

I Johannes Åbenbaring, englen med den lille bogrulle. 10. 11. Her siges det til Johannes af Patmos: ”Du skal igen profeterer om mange folk og folkeslag, tungemål og konger.”

Vi ved at Johannes fik de åbenbaringer, der er gengivet i Johannes Åbenbaring på øen Patmos. Den ligger i Det Ægæiske Hav ud for Tyrkiets kyst, og nord for den, af mange charterturister kendte ø, Rhodos. På Johannes tid var Patmos en fange ø, hvor den romerske statsmagt deporterede uønskede personer til. Johannes boede i en klippegrotte, der findes den dag i dag. Nogen mener han også arbejdede i et stenbrud på øen. I dag kaldes grotten Apokalypse Grotten. I den fik Johannes sine åbenbaringer, og en af hans disciple Prochoros nedskrev dem. Om Johannes af Patmos også var evangelisten, der skrev Johannes Evangeliet og Johannes Brevene, ved vi ikke. Den kristne tradition hævder; det var en og samme Johannes, der skrev alle tre skrifter. Personligt tror jeg ikke, det var en og samme person. Et er sikkert: Johannes af Patmos nedskrev ikke selv sin åbenbaring. Det gjorde hans discipel Prochoros. Hvorfor hævder jeg nu det?

To gange har jeg besøgt Patmos og adskillige gange under de to besøg, har jeg besøgt Apokalypse-grotten. Jeg har mediteret mange gange i grotten og i området omkring den. Indholdet i meditationerne, læs den energi der tonede frem på min indre skærm, og de symboler der dukkede op, tyder ikke på at det var Jesu discipel Johannes, der skrev Johannes Åbenbaring. Det kan tilføjes: Johannes Evangeliet og Johannes Åbenbaring er vidt forskellige i deres sprog. Flere nutidige sprogforskere hævder: De to tekster er skrevet af to forskellige personer.

Hvad angår disciplen Prochoros, så har to af præsterne/munkene på Johannes Klosteret fortalt mig, at det var Prochoros der nedskrev teksten for Johannes. I klosteret hænger også flere gamle ikoner, der forstiller nedskrivningsprocessen. På dem ses både Johannes og Prochoros.

Efter Johannes fik sine åbenbaringer på Patmos omkring år 95 e. kr. (årstallet er ifølge kristen tradition) nåede han ikke at blive profet igen. Vers 11 giver kun mening, hvis reinkarnation finder sted. Det kan også siges på en anden måde: Johannes kaldes i et senere liv til igen at profeterer, og det indebærer genfødsel også kaldet reinkarnation i moderne sprogbrug.

– Det må konkluderes: Ifølge Johannes Åbenbaring finder reinkarnation sted. Her er det ikke pakket ind i ordbilleder, men siges direkte til Johannes: ”Du skal igen profetere om mange folk og folkeslag, tungemål og konger.”

 

Bøger der relaterer til denne artikel:

Bibelen: 1. udgave og første oplag. Det Danske bibelselskab 1992
Blændværk et Verdensproblem. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Bogen om Bibelen. Pat og David Alexander. Forlaget Aschehoug
Børn om livet før livet. Jim B. Tucker. Forlaget Borgen
De syv Stråler. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Dine mange liv. Mira Kelley. Det Blå Hus, Gyldendal A/S
Et kristent svar på reinkarnationslæren. Leslie Dorn og Sven Damsholt. Visdomsbøgerne
Indvielse. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Karma og Dharma. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Liv efter liv, samtaler om reinkarnation. Annie Dunch. Forlaget Documentas
Reinkarnation. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Reinkarnation. Christoffer M. Bache. Forlagt Aschehoug
Reinkarnation er forenelig med kristendom. Karl Aage Kirkegaard. Visdomsbøgerne
Reinkarnation i kristen tradition. J. Head og S. L. Cranston. Visdomsbøgerne
Reinkarnation og Frihed. Poul Lauritsen. Forlaget Borgen
Sjælen, livets kvalitet. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Symbol ordbog. J. E. Cirlot. Visdomsbøgerne
Til Himlen og tilbage. Eben Alexander. Det Blå Hus, Gyldendal A/S

 

NB

I artiklerne ”Reinkarnation i ”Historisk Lys” & ”Genfødsel eller kun et liv” kan du læse mere om begrebet reinkarnation.

Hvis du vil vide mere om teosofi, åndsvidenskab og spiritualitet, så er det muligt at købe bøger og DVD´er om disse emner i vores bogudsalg eller via vores webshop. Du skal også være velkommen på vores forskellige kurser.

Se mere på: www.dengyldnecirkel.dk.

 

Kærlig hilsen, Finn B. Langgaard