I denne artikel sættes Jesu Bjergprædiken i relation til karma. I slutningen af artiklen omtales steder i Det Nye Testamente, der kan tolkes som karma.

Bjergprædikenen i esoterisk lys:

Hjertet i kristendommen er Bjergprædikenen. Den er et centralt omdrejningspunkt, i det Jesus fortæller os via Det Nye Testamente. I denne store tale, til både disciplene og skaren, varsler Jesus; en ny tids komme. Han føjer nyt til loven, som Gud gav gennem Moses. Det gør Jesus med ordene: I har hørt, at der er sagt til de gamle…

Jeg vil gå så langt som at hævde: Loven om karma er, på en fuldendt og perfekt måde, flettet ind i bjergprædikenen. En del Jesu ord i Bjergprædikenen kan tolkes som karma, og samtidig gives der en anvisning på, hvordan du bør handler ret. Jesus giver tydeligt udtryk for betydningen af vores tanker og holdninger. De er skabende, og går forud for vores handlinger. Nogen kristne hævder; tanker og motiver bag en handling kan være syndige, sammen med handlingen. Andre hævder; gerningen er uden betydning. Det er troen der frelser. Jeg vil hævde: Tanker og motiver skaber karma. Det er allerede i sindet med dets vilje, at karma opstår eller harmoniseres, og det fortsætter med handlingen. Kort sagt: Du skaber eller udlever karma, når du: Tænker, føler, taler, vælger og handler. Du kan vælge, at gør godt eller ondt. Det er blot svært at gennemskue; hvornår du gør det ene eller det andet. Lad os se på Bjergprædikenen fra dens begyndelse til slutning.

Når du læser om saligprisningerne i Bjergprædikenen, vil du måske spørge: Hvad vil det sige at være salig? Salig er en følelse, fornemmelse eller oplevelse af, at være nær Gud – lyksalig. Saligprisningerne er samtidig en anvisning på, hvad der sker i forbindelse med bestemte handlinger. Det er ikke de rige eller magtfulde, der er ”velhavende.” Det er derimod de fattige i ånden, dem der erkender deres afhængighed af Gud. De stoler ikke på deres egne resurser, men på Gud. Guds folks adelsmærke er lidelse, og en hunger efter retfærdighed. Så handler det om villighed til at tilgive, renhed i hjertet, og kærlighed til fred. Det kan også siges på en anden måde; de salige modtager det, de reelt og ubevidst længes efter, så deres liv får en større betydning i verden. De salige oplyser Vejen. Med deres ord og gerninger virker de som et spejl for noget af det, Gud er. Så det bliver muligt for andre at se det, og prise Gud.

Om vrede:

Mat.: 5. 21/22. I har hørt, at der er sagt til de gamle: ”Du må ikke begå drab, og: Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen. Men jeg siger jer: Enhver som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka (Det betyder: tom eller uden betydning) til sin bror, skal kendes skyldig af Det store råd…

Mat.: 5. 25/26.: Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren, og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre.

Det første er lige ud af landevejen: Du må ikke slå ihjel… Så tilføjer Jesus noget helt nyt om vrede. Det er en problematisk størrelse, der tit ikke er af det gode. Hvorfor nu det? Lad os spørge: Hvordan viser vrede sig? Det viser sig som: Raseri, fjendtlighed, arrighed, hidsighed, harme, frustration, surhed, uro og spændinger i kroppen. Disse følelser er problematiske, fordi de er med til at skabe lidelse. Hvis du ikke kan beherske dem, styre de dine handlinger. Du kan begå de største modbydeligheder, og samtidig syntes det var helt ok. Bagefter kan du måske slet ikke huske, hvad du gjorde. Så at Jesus advarer imod vrede, er ganske logisk. Det er et godt råd; et vink med en vognstang – lær at styre din vrede på en konstruktiv måde!

Jesus siger også: Enhver som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen. Det er umiddelbart ikke forståeligt. Hvis du bliver vred på din broder eller søster, kommer du ikke for nogen domstol, med mindre vreden ender i vold eller mord. Så hvad kan der menes med disse ord? Det kan henvise til: Kort efter du er død, evaluerer du dit liv, sammen med nogle indre rådgivere. Der er ikke sådan, at du bliver dømt for noget. Det handler om; hvad gik godt, og hvad gik ikke så godt i et forgangent liv? Hvad lærte du af det liv? Det kan kaldes et livs statusopgørelse. Jesus siger også; den, der siger: Raka til sin bror, skal kendes skyldig af Det store råd… Hvad betyder ordet raka? Det betyder; tom eller uden betydning. På nudansk svare det til, at være ligeglad med sin bror og søster, også hvis du har skadet dem. Man kan også sige: Du gav dem fingeren. Det går slet ikke ifølge Jesus, da skal du kendes skyldig af det store råd. Hvad vil det sige? Nu har du for alvor har overtrådt loven om karma. Symbolsk sagt: Så kommer du en tur ind på gulvtæppet hos bossen. Andre kalder det en tur på bedetæppet. Nu er det mere end en evaluering. Nu deltager en fra det karmiske råd. Det store spørgsmål: Hvordan klarer vi det, du har gjort? Det er rådgivning på højt niveau.

Nu vil nogen måske spørge: Hvad nærmere er Det karmiske Råd. Det er ledergruppen af det non-lokale ”sted”, hvor der holdes styr på alle former for karma. Lidt populært udtrykt så kunne man kalde det: ”Det karmiske departement.”

Hvad menes der med Mat.: 5. 25/26.: Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren, og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre.

De første sætninger er jo meget logiske. Det er den sidste sætning ikke, hvor Jesus siger: Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre. Ingen forbliver i fængsel, selv om de skylder nogen noget. Når straffen er udstået, så lukkes du ud.
Forklaringen er enkel: Jesus taler i billedsprog! Den sidste sætning er ganske logisk; karma handler om retfærdighed og balance.

Om ægteskabsbrud:

Mat.: 5. 27/30.: Dette finder jeg ingen grund til at kommentere i større stil. Tiden er stort set løbet fra dette bud. På Jesu tid, var det noget centralt. Det er det ikke mere i vores moderne verden. Lidt kan der dog siges ud fra sætningen: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte. På et moderne sprog vil man sige: Det er vigtigt at du lære, at styre dit begær, især det seksuelle. I forbindelse med selv- og åndelig udvikling er det centralt. At bolle til højre og venstre kun af lyst, kan skabe lidelse. I den seksuelle akt bør de kærlige relationer være med. Kærlighed og et voldsomt seksuelt begær er just ikke et og samme. Liderlighed er og bliver liderlighed.

Om skilsmisse:

Mat.: 5. 31/32. Dette finder jeg stort set ingen grund til at kommentere. Tiden er løbet fra dette bud. På Jesu tid, var det noget centralt, fordi der ikke fandtes noget socialt sikkerhedsnet for kvinder. I dagens verden harmoniseres karma langt hurtigere end på Jesu tid, hvor langt de fleste mennesker gennem et helt liv var ”bundet” til et lille område, og dermed ikke mødte ret mange mennesker i forhold til i dag, og slet ikke hvad angik kvinder. Mange mennesker udfoldede deres liv gennem familien, og kom sjældent uden for byen eller landsbyen. Når dette er sagt: I dag er skilsmisse tit en lidelsesfuld affære, især for eventuelle børn.

Om at sværge:

Mat.: 5. 33/37.: Dette er der heller ingen større grund til at kommentere, da det at sværge er noget der i vores samfund yderst sjældent bruges. Jesus er totalt imod det med ordene: ”Et ja skal være et ja, og et nej skal være et nej.” Alt andet er af det onde. Det er jo klar tale. På Jesu tid blev det brugt i forskellige anliggender. Man kunne sværge på dette og hint, fx på at man betalte sit lån tilbage til en vekselerer. Jeg tror også at Jesus her forudser senere hændelser, hvor det blev muligt at afsværge sin tro, og på den måde gå over til en anden tro eller religion. Det er en umulighed at ændre sin tro og holdninger på den måde. Ord i sig selv, er ikke nok. Det bliver hurtigt narreværk.

Om gengældelse:

Mat. 5. 38/42.: ”I har hørt, at der er sagt: Øje for øje, og tand for tand. Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen. Og vil nogen tvinge dig til at følge ham en mil, så gå to mil med ham. Giv den, der beder dig, og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig.”

Dette er om noget svært at efterleve! Ja, ret beset er det umuligt. Ordene: Øje for øje, og tand for tand, kan være et udtryk for hævn, og det skal man afholde sig fra. Ved hævn optjener du negativ karma. Hvis man anskuer ordene i lyset af reinkarnation, da giver de mening i form af retfærdighed – karma.

Hvad menes der med ordene: Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Her fortæller Jesus; ondt skal ikke bekæmpes med ondt. Det onde skal dæmpes med kærlighed og visdom. Det samme gælder til dels for de næste to sætninger. Hvad angår sætningen: Giv den, der beder dig, og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig. Her opfordres du til at reagere, hvis nogen beder dig om noget. Kort sagt: Følg Jesus råd og vejledning, så optjener du positiv karma. Hvis du ikke gør det, så optjener du negativ karma.

Om fjendekærlighed:

Mat.: 5. 43/48.: I har hørt, at der er sagt: Du skal elske din næste, og hade din fjende. Men jeg siger jer: Elsk Jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn, for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad gør I så? Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkommen, som jeres himmelske fader er fuldkommen.

Her siger Jesus: Alle mennesker er unikke, ingen er ens, og alle har lige stor værdi. Det at være menneske er i sig selv værdifuldt og rummer værdier, som vi bør værne om og udvikle. Samtidig pointere Jesus hele to gange, at Gud er retfærdig. Det sker med sætningen: For han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Samtidig fortæller Jesus, at Gud har kendskab til vores gode og onde gerninger.

Menneskehedens store problem: Mange mennesker har en tendens til at værdisætte andre mennesker ud fra deres position, stilling eller rigdom. Det gør Gud ikke, og det bør vi også afholde os fra. Det enkelt menneskes tanker og handlinger har betydning for jorden og hele menneskeheden. Alle mennesker er forbundet med hinanden, via den livsenergi der strømmer gennem os, og den alle steds nærværende bevidsthed. Når Jesus bruger ord løn, vil jeg hævde: Han hentyder til karma. Løn er noget du får i forbindelse med dine gerninger. Ligeså med karma.

Om almisse:

Mat.: 6. 1/4.: Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn af jeres fader, som er i himlene. Når du giver almisse, så lad ikke blæse i basun for dig, som hyklerne gør det i synagoger og på gaden for at prises af mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør, for at din almisse kan gives i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.

Her siger Jesus: Barmhjertighedsgaver er en del af det, at handle ret – retfærdighed. Og det bør gives på en bestemt måde: I stilhed eller i det skjulte. Hvis du gør det på en anden måder, er du en hykler. Nu vil nogen måske spørge: Hvad vil det sige at være en hykler? Hvis du dyrker kristendommen, men hverken tjener Gud eller Kristus, da er du en hykler. Tro uden handling ud fra din tro, er hykleri. Med hykleri begynder løgnen. Så Jesus advarer mod hykleri. Sådan lidt firkantet kan det siges: Hykleriske kristne dyrker kun Gud om søndagen, resten af ugen holder Gud nok fri – praktisk moral.

Om bøn:

Mat. 6. 5/8.: Og når I beder, må i ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået der løn. Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som er i det skjulte, skal lønne dig. Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningene gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det. Derefter giver Jesus os bønnen: Fadervor.

Her understreger Jesus betydningen af at bede. Samtidig understreger han, at det bør være et forhold mellem dig og Gud. Hvis du gør det vidt og bredt, er det hykleri. Altså det sammen som der siges i forbindelse med almisser. Nu vil nogen måske spørge: Hvordan beder man? Det kan gøres på flere måder: Bevidst stilhed er en bøn om fred. Den kærlige bøn: Bed ikke om noget som helst til dig selv, vær i stedet… kærlig. I Aktiv bøn er det centralt; at være… fredelig, kærlig. Det kan også kaldes værens bøn. Det vil sige, du udfolder din bøn i handling.
Her er Moder Therese et godt eksempel. Hun bedte meget, og handlede endnu mere.

Traditionel bøn med ord eller sang er en god begyndelse. Den store Invokation og Den Aramæiske Himmelbøn kan varmt anbefales. Den personlige bøn skaber ro og tryghed i et sind. Når du beder rækker du ud mod Gud, og byder Gud velkommen i dit sind, og senere i dit hjerte. Du er i Gud, og Gud er i dig.

Skatten i himlen:

Mat.: 6. 19/22.: Saml Jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For hvor din skat er, der vil også dit hjerte være.

Hvad mener Jesus med disse ord? Der er to former for rigdom, den fysiske og den åndelige. Den fysiske er forgængelig, den åndelige er evig. Det centrale i dit liv er din sjæl og bevidsthed. Penge, magt og prestige er noget hastigt forbigående. Hvad er skatten i himlen? Det er din sjæl! Og så handler det om åndelig rigdom; såsom visdom, et åben og et kærligt hjerte. Det er ret enkelt, men ikke let at praktisere som menneske på jorden, men det lover Jesus os jo heller ikke.

Legemets lys:

Mat.: 6. 22/23.: Øjet er legemets lys. Er dit øje klart, er hele dit legeme lyst; men er dit øje mat, er hele dit legeme mørkt. Hvis nu lyset i dig er mørkt – hvilket mørke!

Her hentyder Jesus til øjet, hvor dit sjæls lys kan ses eller sanses. Her vises det; hvor langt du er på den åndelige vej eller bare: Vejen.

Om bekymring:

Mat.: 6. 24/34.: Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene, og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymret for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle, de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og Jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end dem? Hvem af jer kan lægge en dag til livet ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror, de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende. I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der høre den til. Hver dag har nok i sin plage.

Her siger Jesus entydigt og meget klart: Du må vælge mellem at tjene Gud eller mammon – rigdom. Samtidig så lover Jesus os: Hvis du tjener Gud, på den rette måde, så følger det, at du får mad, drikke og klæder på kroppen. Det eneste du skal lade være med er, at bekymre dig om det.

Nu vil nogen måske spørge: Hvad vil det nærmere sige, at bekymrer sig? Bekymring er en frygt eller angst for fremtiden. Mennesker der er lider af frygt er tit modtagelige for løgn, fordrejning og korruption. De er også lettere at forme og manipulere med. Angst er mere diffust end frygt: Det at være bange uden en konkret grund. Angst kan skyldes mangel på tillid og tryghed. Så derfor: Ha tillid til Gud, og frygt ikke for morgendagen! Tag en dag af gange!

Om at dømme andre:

Mat.: 7. 1/5. Døm ikke, for at I ikke selv skal dømme. For den dom, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Eller hvordan kan du sige til din broder: Lad mig tage splinten ud af dit øje! Og så er der en bjælke i dit eget øje? I hyklere, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broder øje.

Her råder Jesus os til at undgå, at dømme. Det gælder både en selv og andre. Sætningen: For den dom, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med. Det er et udtryk for karma i al sin enkelthed. Hvis man endelig skal snakke om dom: Da handler det om, hvordan der bedst skabes balance mellem de ubalancer, du selv har skabt. Det er ikke dom, men rådgivning på sjælsniveau. Der bliver tit anvist flere muligheder. Du vælger selv, hvordan du vil reagere. Er der noget, du ikke bør gøre? Ja. Udøv ikke vold, slå ikke ihjel, lemlæst ikke og tilintetgør ikke. Hvis du gør det, vender det til bage til dig selv. Det er hvad karma og retfærdighed bevirker.

Om bønhørelse:

Mat.: 7. 7/14. Hele denne tekst inklusiv, Den gyldne regel og Den snævre port, er en yderst central tekst, da den både tager begrebet indvielse og karma op til behandling. Her er kort om karma!

Den gyldne regel. Mat.: 7. 12. Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

Karma er en universel læremester i etik og intelligent ansvar. Personligkarma er som et edb program, hvor sjælen er operatør. Programmet præsenteres for personlighed og krop. Du reagerer når du præsenteres for programmet, og kan vælger at handle på forskellig måde eller lader være at handle. Karma viser os konsekvensen af vores beslutninger og handlinger. Karma er en esoterisk lov om respons. Det kan også siges på en anden måde: Karma er en esoterisk lov om kredsløb. En højfrekvent energi du sender ud, der vender tilbage.

I slutningen af bjergprædikenen advarer Jesus mod falske profeter, og uddyber det i lignelsen om huset på klippen og huset på sand. Evangelisten der skrev Bjergprædikenen slutter med en hyldest til Jesus og hans myndighed.

 

Refleksion over Bjergprædikenen:

Jeg er helt klar over, at mine tolkninger i forbindelse med bjergprædikenen bestemt ikke falder ind under betegnelsen dogmefast kristendom. De kendte kristne dogmer står for fald, de har haft deres tid. Det er det, mine ord også handler om.

Nu da jeg har beskæftiget mig med Bjergprædikenen, nærlæst den og tænkt over den; da står det klart for mig, hvorfor det var denne Jesu tale, der blev gengivet dele af under min rundrejse i Israel tilbage i 1997, hvor Margit og jeg rejste rundt i Jesus og Maria-Magdalenes fodspor. Under denne rejse indtraf nogle helt usædvanlige og yderst smukke transpersonlige oplevelser.

På en rundtur i Kapernaum indtræffer en meget speciel oplevelse. Margit følger guiden og rejseselskabet. Jeg går derimod rundt for mig selv. Dybt forundret stopper jeg adskillige gange op, nyder en særegen kraftig og kærlig stemning der hviler over ruinerne. En egentlig by er der ikke mere tale om. På et tidspunkt står jeg i nærheden af en gamle synagoge, og betragter landskabet.

Blomsternes farvepragt, fuglenes sang, bier og insekters summen, de gamle træer og buske, samt solens stråler danner, sammen med det bølgede landskab, et blidt og smukt overjordisk lys eller glans. Det er af en særegen art, og hviler over hele området. På en forunderlig måde bliver jeg et med landskabet og dette lys. Fornemmelsen af tid forsvinder. Dybt afslappet står jeg længe, venter, skuer mod de fjerne bakkekamme og nogle bagved liggende småbjerge. Stille spørger en tanke: ”Hvem venter du på Finn?”

”Jesus og Johannes må vel snart dukke op,” lyder det.

Anklagende lyder en ny tanke: ”Finn – syntes du ikke det er urealistisk at stå og venter på dem?”

I mit indre opstår en intens stilhed, sammen med en stigende tilstand af spænding. Øjnene lukkes. På den indre skærm er lyset gyldensort og glasagtigt. Pludselig lyser skærmen op, og der kommer en masse hvirvlende hvide og pulserende lysprikker mod mig. Det kan minde om at køre bil i let snevejr en vinternat i et område uden nogen former for belysning. Pludselig lyder en række ord i mit hoved. Jeg har svært ved at tro, det er sandt, men oplæsningen fortsætter uanset mine tanker og tvivl. Det er en fortæller, der betror mig sit inderste. Da ordstrømmen stopper, spørger jeg i tankerne: ”Hvad var det for en tekst, der lød ud over Fader Vor?”

”Bjergprædiken,” lyder et intenst svar.

Spændingen stiger og nye betroelser lyder: ”At sætte skel, at trække kunstige grænser, at dyrke adskillelse og separatisme føre til: Ufred, vold og i sidste ende til krig. Brug kærlighed, søg og skab retfærdighed, fred vil da følge.” Indre stilhed følger. Dybt berørt går jeg videre på min rundtur i Kapernaum.

Ovennævnte tekst er et udpluk af en mystiker oplevelse der indtraf i Kapernaum. Først nu i skrivende stund anno efteråret 2013 går det op for mig, hvorfor det netop var Bjergprædikenen der lød: Den er central i Jesu lære, og derfor skal den nytolkes. Synet dengang eller åbenbaringen var noget helt enestående, og en meget smuk oplevelse. Noget helt andet end religiøse doktriner, og det at tro. Det var et kald med indhold, samt en belæring. Var det Jesu stemme jeg igen hørte? Måske var det også ham, der sammen med mit højere selv udløste oplevelsen i Kapernaum, Jesus hjemby. En by Jesus i øvrigt på et tidspunkt fordømte med ordene. Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til Himlen? I dødsriget skal du styrtes ned!

Nu er tiden kommet, hvor et nyt syn på Kapernaum bør indfinde sig. På Jesu tid var byen en driftig by i Galilæa. Nu ligger byen hen som et ruinområde og et turistcenter, så det skete, som Jesus forudsagde. Jeg vil hævde: Min transpersonlige oplevelse var samtidig en form for renselse af området. Eller sagt på en anden måde: Fordømmelsen af Kapernaum er ophævet. Jesus ord og Veråb over Galilæas byer, vidner om: At karma sekundært også er knyttet til byer og lande. (Mat.: 11. 20/24.)

Flere tegn på karma i Det Nye Testamente:

I denne tekst er gengivet en række bibeludsagn, hvor karma er underforstået i Jesus udsagn. Selve ordet karma var et ukendt ord. På den tid og i det område hvor D.N.T. blev til, havde man ikke et ord for begrebet karma. I stedet brugte man vendinger som: Forud bestemthed eller snakkede om Guds plan.

Tilfangetagelsen:

Mat.: 26. 52/53. Jesus siger til ypperstepræstens tjener: Stik dit sværd i skeden. For alle, der griber til sværd, skal falde for sværd.
Når Jesus siger: For alle, der griber til sværd, skal falde for sværd. For at dette er sandt, er reinkarnation og karme en nødvendighed. For at opfylde dette, kræves mere end et enkelt liv. Ikke alle mennesker der øver vold og slår ihjel, dør selv voldeligt. Nogle af dem dør af alderdom.

Om efterfølgelse

Mat.: 16. 27/28.: Jesus siger til sine disciple: For Menneskesønnen skal komme i sin Faders herlighed sammen med sine engle, og da vil han gengælde enhver efter hans gerning.
At enhver bliver gengældt efter sin gerning, er lige efter loven om karma. Karma er enkelt: Det du har delt ud, får du senere mulighed for, at forholde dig til. Bemærk også: Jesus snakker ikke noget om frelse ved tro, og heller ikke om arvesynd eller synd. At han bruger ordet engle er meget naturligt, de er en del af hans univers.

Lignelsen om lyset i stagen:

Mark.: 4. 21/23.: Jesus sagde: Kommer nogen med et lys for at sætte det under en skæppe eller under en bænk? Er det ikke for at sætte det i en stage? For der er intet skjult, som ikke skal blive synligt, og intet gemt bort, som ikke skal komme frem i lyset. Har nogen øre at høre med, skal han høre.
Dette udsagn giver med et-livs-teorien ikke nogen rigtig mening. Jo, man kan hævde, på dommens dag bliver alt synligt. Hvorfor siger Jesus det så ikke direkte? Tager man loven om karma i betragtning, giver det bedre mening. Det Jesus siger, er det, der sker kort efter kroppens fysiske død. Forstået på den måde: Kort efter din krop er død, er den personlig karma direkte synlig.

Mark.: 4. 24/25. Jesus sagde: Mærk jer, hvad I hører. Det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med, ja, I skal få i overmål. For den, der har, til ham skal der gives; og den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.
Det andet udsagn giver ingen mening uden loven om karma tages i betragtning. Et menneske har gjort gode gerninger og onde gerninger i et liv. Efter den fysiske død, bliver dette bevidst. Ham der har gjort flest gode gerninger belønnes i et senere liv og ham der har gjort flest onde gerninger må undgælde for dette i et senere liv. Hvis han ikke har lært lektien i betydningen; onde eller slette gerninger skal man undgå at gøre. Det handler altså om et menneskes valg og handlinger. Det er lige efter loven om karma.

Løftet om Johannes døberens fødsel:

Luk.: 1. 11/20.: Mens præsten Zakaria gør tjeneste i templet viser en engel sig for ham. Englen stod til højre for røgelsesofferalteret, og Zakarias blev grebet af frygt da han så englen. Englen sagde: ”Frygt ikke, Zakarias! For din bøn er hørt. Din hustru Elisabeth skal føde en søn, og du skal give ham navnet Johannes…
Derefter følger en forudsigelse om Johannes liv og hans livsopgave. På et tidspunkt siger Zakarias til englen: Hvordan kan jeg vide, at det er sandt? Jeg er jo en gammel mand, og min hustru er højt oppe i årene. Da svarede englen ham: Jeg er Gabriel, som står for Guds ansigt, og jeg er sendt for at tale til dig, og bringe dig dette glædelige budskab. Men nu skal du blive stum og ikke kunne tale før den dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine ord, som vil gå i opfyldelse, når tiden er inde.
Kort sagt: Zakarias får en åbenbaring eller et syn, i moderne sprogbrug kaldet en transpersonlig oplevelse, hvor han møder en af de øverste i englehierarkiet. Han tror ikke på englens ord og profeti trods det, at han både ser englen og snakker med ham. Zakarias er mistroisk, og tvivler på englens ord, derfor bliver præsten stum for en tid. Populært sagt: Der er kontant karmisk afregning med øjeblikkelig virkning. Denne samtale er et utroligt godt eksempel på, hvordan karma virker. Normal virker karma ikke så hurtigt, så det indikere, at Zakarias er lang inde på Vejen. Populært sagt: Den sjæl der har Zakarias i inkarnation er en gammel sjæl.

Helbredelsen af den blindfødte

Joh.: 9. 1/4. På sin vej så Jesus en mand, der havde været blind fra fødslen. Hans disciple spurgte ham: Rabbi, hvem har syndet, han selv eller hans forældre, siden han er født blind?

Jesus svarede: Hverken han selv eller hans forældre har syndet, men det er, for at Guds gerninger kan åbenbares på ham.

Ligger der i disciplenes spørgsmål en formodning om et tidligere liv? Som jeg ser det, kan man vel ikke synde før ens fødsel, og han er født blind. Det at han er født blind, er et karmisk anliggende. Ligger der i Jesus svar en karmisk betragtning? Den blinde er født blind, og det er noget planlagt fra før undfangelse og fødsel, at han skulle opleve at blive seende. I moderne sprogbrug vil man sige; det skyldes karma og dharma. Selve det, at der før et menneske sendes i inkarnation finder en planlægning sted på sjælsniveau for et kommende liv. I denne planlægning indgår karma.

Da denne artikel handler meget om at være salig og lyksalig følger her nogle visdomsord. De er kommet til mig over mange år, og troligt har jeg skrevet dem ned.

– At være lyksalig er anderledes end andre former for glæde. Den lyksalige gennemstrømmes af fred, harmoni og tryghed. Det er livgivende, og healer dit legeme.
– At være lyksalig, er en form for velsignelse.
– Elsk livet, det enkle og bliv lyksalig.
– Lyksalig er det menneske, der lader sig bevæge.
– Lyksalig og livgivende glæde er to sider af samme fænomen.
– Lyksalighed udspringer af lys i hjertet, og er en spirituel følgesvend.
– Når du er lyksalig, glædes du over liv.
– Om enhver er salig i sin tro, skal være usagt. Til gengæld er lyksalighed en følelse, det er muligt at opleve, hvis man vil.
– Salig er det menneske, der lader sig forundre og bevæge.
– Ved at tænke med hjertet bliver du lyksalig.
– Vejen til et lykkeligt liv: Slip dit begær. Åben dig for den fred der indtræder – væren.
– Åndelig glæde eller lyksalighed kan eksistere sideløbende med smerte og lidelse. Personen lider, sjælen glædes.

 

Bøger der relaterer til denne artikel:
Bibelen. Det Danske Bibelselskab 1992
Gyldendals Fremmedordbog. Nordisk Forlag
Indvielse. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Karma og Dharma. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Livets Karma. Carmen Harra. Borgens Forlag
Reinkarnation og Frihed. Poul Lauritsen. Forlaget Borgen
Sjælens Leksikon. Donald Watson. Gyldendal
Stof til Eftertanke. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Symbolordbog. J. E. Cirlot. Visdomsbøgerne

NB
Hvis du vil vide mere om teosofi, åndsvidenskab og spiritualitet, så er det muligt at købe bøger og DVD´er om disse emner i vores bogudsalg eller via vores webshop. Du skal også være velkommen på vores forskellige kurser.
Se mere på: www.dengyldnecirkel.dk.

Kærlig hilsen, Finn B. Langgaard.