Dette kapitel er et forsøg på at tydeliggøre, hvad indvielse er. Det handler om teoretisk viden, oplevet viden, men også om fordomme i forbindelse med indvielse. Det indeholder også en omtale af steder i Det Nye Testamente, hvor der er tegn på indvielse. I artiklen præsenteres en indre oplevelser i forbindelse med indvielse af den sjæl, der har personen Finn i inkarnation. Artiklen beskæftiger sig især med 3. indvielse og kort med 4. indvielse.

Grundlæggeren af den moderne teosofi Alice A. Bailey definerer, hvad indvielse er. Hendes teorier om indvielse må ikke tages for mere end det, de er. Nemlig et forsøg på; teoretisk at beskrive en sjæls udviklingsproces i slut fasen efter mange inkarnationer. Selve det, at gå Vejen – sjælsevolution. Jeg har mødt nogle få undervisere i åndsvidenskab og den esoteriske lære der overreagere i forbindelse med denne proces, at gå Vejen. Nogen af dem var just ikke ydmyg. De ”svævede” rundt som guder, og syntes de var noget helt særligt. De tog læren om indvielse personligt. Det er en fejl. Læren er netop ikke relateret til personligheden, men til sjælen. Det er den, der tager en indvielse. Når det sker, får det konsekvenser for den inkarnerede person, fordi vedkommende ændrer bevidsthed. Personen begynder at tænke anderledes, og skifter holdninger hen af vejen. Vedkommendes adfærd ændrer sig. Forløbet er en evolutionær proces, og det er store indre omvæltninger, der finder sted.

Enhver underviser i den esoteriske lære ved jo godt, at det er sjælen, der tager en indvielse. De har blot svært ved at styre de indre omvæltninger, i forhold til andre mennesker. Vi er alle mennesker, og reagerer på forskellig måde, når de indre omvæltninger finder sted. Disse omvæltninger medfører stor som små kriser.

Jeg har læst om udenlandske guruer, der opførte sig helt utilstedeligt, og lod sig hylde eller direkte tilbede. Træd varsom når, du møder en levende guru. Hvis guruen har lig i lasten, begynder de på et tidspunkt at lugte, jo flere lig, jo værre lugt. Hvis du møder den perfekte guru, så løb for livet.

Når du førstegang får en transpersonlig oplevelse, andre vil kalde det en mystikeroplevelse, der er en del af en indvielsesproces, er det helt ok, at du en kort overgang føler dig som noget særligt eller en udvalgt. Du har mødt noget stort, noget der er lang større end dig. Det påvirker dig selvfølgelig. Du er et unikt menneske, men det er alle mennesker. Husk på: Det er sjælen der har dig i inkarnation, der tager en indvielse, og alle mennesker er lige værdifulde. Selve den guddommelige fornemmelse er helt ok. Ja, den bør endog styrkes gennem livet. Det problematiske er, hvordan du udtrykker det guddommelige i dig, i forhold til andre mennesker. Lad dit lys skinne frit, lad det blot ikke blænde, hverken dig selv eller de andre. Det er et spørgsmål om fokusering og harmoni.

Indvielse og Vejen er en naturlig indre vækstproces. Fra naturens side har der på jorden, i umindelige tider, eksisteret en indre indvielsesvej, der intensivere menneskets åndelige udvikling, og samtidig ændres et menneske bevidsthed og holdninger. Indvielse er en cyklisk udviklings proces, der strækker sig over lange tidsrum. Nok om det! Tilbage til selve læren om indvielse.

Alice A. Bailey skriver om indvielse

Hun deler en proces, der tager adskillige liv, op i 5. dele. Dem kalder hun: 1. indvielse, 2. indvielse, 3. indvielse osv. Om indvielse skriver hun bl.a.:

– Indvielse kan defineres på to måder. Det er først og fremmest det, at træde ind i en ny verden af større dimension gennem udvidelse af menneskets bevidsthed, således at han kan indbefatte og omslutte det, som han i øjeblikket udelukker, og som han normalt adskiller sig fra i tanke og handling. For det andet er det den kendsgerning, at der ind i mennesket strømmer de energier som er karakteristisk for sjælen – kun sjælen – kræfter af intelligent kærlighed og åndelig vilje – det er dynamiske energier, og de påvirker alle, som er frigjorte sjæle.

– Et menneske, som har taget den første indvielse, er derfor i bogstavelig forstand et menneske, som har taget det første skridt ind i det åndelige rige, idet det er gået ud af det nøje afgrænsede menneskerige og ind i det overmenneskelige.

– Indvielse fører til den strøm, som først når et menneske befinder sig i den, river den ham med sig og bære ham til fødderne af Verdens Herre, til fødderne af hans fader i Himlen, til fødderne af den trefoldige Logos.

– Indvielse er et strengt personligt anliggende af universel tilpasning. Den beror på den indviedes indre opnåede resultat. Den indviede ved med sig selv, når begivenheden indtræffer, og behøver ingen til at fortælle ham det.

– Kendetegnet for en indviet er, at han ikke interesserer sig for sin egen person, sin egen udvikling og sin egen personlige skæbne; alle aspiranter, der bliver accepterede disciple, må mestre denne teknik, der eliminerer selvinteresse.

– Indvielse er i virkeligheden et navn man har givet åbenbaringen af den nye vision, som hele tiden drager disciplen videre mod større lys; det er ikke noget, der tildeles eller gives ham. Det er en proces med lys-erkendelse og lys-anvendelse for at kunne træde ind i et endnu klarere lys. De korte uddrag er fra Alice A. Baileys bog ”Stof til eftertanke” side 236 til 245. Hun har skrevet langt mere om indvielse. Ovennævnte er kun smagsprøver.

Meget tyder på, at læren om indvielse bliver noget meget centralt i en kommende kultur eller verdensreligion. I den forbindelse har den kendte spirituelle lærer og lysarbejder Asger Lorentsen gjort et enestående pionerarbejde på dette område. Han har bl.a. beskrevet en række delindvielses processer, især i forbindelse med 1. og 2. indvielse, samt udarbejdet nogle ceremonier i tilknytning til dem. Det giver det enkelte menneske energi og hjælp til at forså de forvandlings processerne, der finder sted trin for trin på indvielsesvejen eller blot Vejen. Ceremonierne understøtters af en dyb og smuk musik, der ”taler” til hjertet. Han har også skrevet bøger om sjælsindvielse, og hvordan det opleves af forskellige mennesker.

Indvielse handler især om at åbne sit hjertecenter og chakra. Symbolsk sagt: Det handler om at tænke med hjertet. Rent faktisk kan hjertet tænke, men der er en meget anderledes form for tænkning, end den tænkning der er knyttet til hjernen og reelt foregår eller finder sted i mentallegemet. Hjertetænkning er en højere følelsesmæssig form for tænkning, hvor empati og ubetinget kærlighed spiller en afgørende rolle. Jeg vil hævde: Al indvielse og delindvielse er åbenbarings processer, hvor hjerte og hjertecenteret er i centrum. Når det er sagt, så sker der også en forandring i forholdt til de 3 øverste chakraer. De begynder langsomt at fungere sammen som en helhed.

Nu vil nogen måske spørge: Findes der i D.N.T. lignelser eller tekster der handler om eller er tegn på indvielse? Til det er svaret; Ja. Flere tekster kan tolkes som tegn på indvielse. Jesus kommer kun med korte billedudsagn om det.

Tegn på indvielse i Det Ny Testamente

Om bønhørelse:
Mat. 7. 7/14. Bed, så skal der gives Jer; søg så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for Jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den som banker på, lukkes der op for. Elle hvem af Jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, eller give ham en slange, når han beder om en fisk. Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snare vil ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham.

Den gyldne regel:
Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

Den snævre port:
Gå ind af den snævre port, for vid er den port, og bred er den vej, der føre til fortabelse, og der er mange, der går ind af den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der føre til livet, og der er få, som finder den.
I Lukas Evangeliet 13. 23/30. findes en lignelse af lignende art. Den hedder kort og godt: Den snævre port. I Johannes Evangeliet 10. 1/13 forekommer også en tekst, der kan tolkes som et symbol eller et biled på indvielse. Teksten hedder: Den gode hyrde.
Ovennævnte tekster er skrevet i symbolform, de taler til sjæle og selvet, men ikke til personligheden. Det har mange af alverdens kristne teologer stort set aldrig rigtigt forstået. De udarbejder dogmer, som efterfølgerne bygger videre på. Så efter to tusinde år har man en fastlåst tradition: Hvor det hævdes: Den er sand på grund af dens alder. Ingen tekster og dogmer bliver sande på grund af deres alder, heller ikke selv om de forædles gennem 2000 år. Nok om teologi, og dogmatiske tågeforestillinger. Hvis du vil prøve at forstå teksterne, kræver det en tolkning, med relationer til sjælen eller det højere selv.

I sætningen: Bed, så skal der gives Jer
Her loves det, hvis du beder, da får du det, du beder om. Tænk på, der er mange måder at bede om noget på. Det handler ikke kun om ord brugt i en bøn. Når du ønsker eller udviser et stærk begær efter… Da beder du om noget… I forbindelse med karma, beder du også om noget – lærdom. Her er det et princip, der virker på en bestemt måde, du ikke er bevidst om. Det eneste der er sikket; du får det, du beder om. Husk, det sker ubevidst, det er ikke noget du kan tænke dig til. Det drejer sig om, at du via dine handlinger beder om… Når du udøver tjenestearbejde, tjenere du det åndelige, og udtrykker dermed et tavst ønske om mere af det, eller et nærmere kendskab til de åndelige dimensioner. Når du stiller dig til rådighed for… er det også en form for bøn. De to sidste omtalte former for bøn sker tit ubevidst. Først hen af Vejen bliver det bevidst, hvad det var, du bad om.

I sætningen: Søg så skal I finde
Her loves det, hvis du søger vil du finde… Her er det stor spørgsmål; hvad vil det sige at søge, hvad vil det sige at finde? At være søgende, er et ønske om, at møde noget større end en selv. Det er en form for skattejagt. Selve det, at søge efter og finde det skjulte, og dermed opklarer mysterier. Hvis du en dag læser min livshistorie, vil du se konjekturerne af et menneske, der livet igennem har søgt. Det var ikke noget bestemt, der blev søgte efter, men noget større end personen Finn. I denne proces standsede jeg op flere gange, og holdt en pause for at evaluere. Hen af vejen tegnede der sig et billede af en person, der havde skifte flere centrale holdninger ud med nye, samt ændret bevidsthed. Jeg tror, mit liv er noget ud over det almindelige. Som læser må du derfor ikke tage det for givet, at sådan sker og foregår indvielse, bevidstheds udvidelser og holdnings ændringer. For mig er det sket, som beskrevet i forskellige artikler. At det er hændt så hurtigt, skyldes flere forhold. Hovedformålet er, at beskrive disse processer, og dermed løse min livsopgave. De processer jeg beskriver, er især dem der sker i forbindelse med 3. og 4. indvielse. Det skal pointeres: Jeg er hverken en 3. eller 4. indviet. Hvad sjælen der har personen Finn i inkarnation er, det er en helt anden sag. Jeg gentager dette, fordi der i forbindelse med mange transpersonlige oplevelser af indvielses processer, som præsenteres for personligheden, kan føre til uheldige sinds tilstande som nævnt i indledningen.

I sætningen: Bank på, så skal der lukkes op for Jer
Her loves det: Når du når frem til en indvielses port, da bliver der lukket op for ”dig”. Det kræver selvfølgelig, at ”du” er kvalificeret. Til det er at sige: Ingen ukvalificerede når frem til indvielse portene. Det sørger de mange delindvielser for. Symbolsk kan man sige: Alle delindvielser og de 5. hovedindvielser er ”eksaminer” på sjæls niveau. I min transpersonlige oplevelse er en beretning om, hvordan personen Finn oplevede, at porten gik op for den sjæl, der har kroppen Finn i inkarnation.

Den gyldne Regel:
Her taler Jesus om næstekærlighed. Det er altså noget centralt: Det er en betingelse, at du er næstekærlig, hvis du går indvielsesvejen. Jeg fornemmer, at kravet om næstekærlighed er ligefrem proportionalt med, hvor langt du er på Vejen. Jo længere fremme du er, jo mere kræves der af dig. Den gyldne Regel er et symbolsk udtryk for begrebet karma.

Den snævre port:
Her forklarer Jesus, at det ikke er let at nå frem til indvielsesportene. Det er noget, der tager tid. Det kræver mange liv, rigtig mange. Hvad menes der med sætningen; hvor trang er ikke den vej, der føre til livet. Ordet livet kan også erstattes med ordene: Evigheden, Paradis eller det, at blive frelst. Dette er udtrykt i kristne termer. Kort sagt: De tre omtalte steder i D.N.T. handler om indvielse. De processer der føre frem til at blive: Oplyst, frelst eller indlemmet i Guds Rige.

Alice A. Bailey skriver om mystikeren, og det at søge: Mystikeren er altid bevidst om dualitet. Han er søgeren, der stræber efter lyset, sjælen der elskede noget højere, som mystikeren føler og fornemmer, eksisterer, og som det er muligt at finde. Han stræber efter at erkende, og blive erkendt af det guddommelige; han er den, der følger visionen, en discipel af Kristus, og dette betinger hans tænkning og hans aspiration. Han er den hengivne og den, der elsker det tilsyneladende uopnåelige – dette noget ud over ham selv. Citat fra bogen ”Esoterisk Healing” siderne 118/119.

Når jeg læser, hvad Alice A. Bailey skriver om mystik, må det konstateres: Mit liv er et vidnesbyrd om sandheden af det skrevne. Da jeg skrev: Jeg tror, mit liv er noget ud over det almindelige, er det fordi jeg er en mystiker, der går Vejen. For at gå Vejen, behøver man ikke at være mystiker.

En vidneberetning om indvielse

Først og fremmest skal det pointeres: Finn er et menneske, og bestemt ikke en indviet. En krop kan ikke være indviet. Den kan være salvet til en bestemt opgave, men det er jeg ikke blevet. Jeg er derimod et vidne; hvis opgave er, at vidner om indvielses processer, men det gør ikke personen Finn til en indviet. Det er sjælen, der tager indvielser! Hen af vejen har denne proces medført en ændring af min bevidsthed. For et inkarneret menneske handler sjælens indvielse altså om en evolutionær udvikling af bevidsthed.

Selve oplevelsen var en transpersonlig oplevelse eller mystikeroplevelse, og var en del af en indvielsesproces. Den indtraf på kursuscenteret Kilden på Frederiksberg d. 16. nov. 1996 under min uddannelse til healingsmassør og samtaleterapeut.

Det er en ny dag på Kilden, og vi skal arbejder med vores stærke og svage sider, så det bliver muligt for os, at rumme flere og større modsætninger. I ugens undervisning indgår flere former for healing og øvelser i, at sanse forskellige typer energi, og deres kvalitet. Vi er en gruppe, der er forsamlet i en rundkreds på Kilden til morgenmeditation. I vor midte står en stor vase med smukke blomster. Ved siden af vasen står et højt, tykt stearinlys og blusser. Roen sænker sig, og Jørgen guider meditationen.

Jeg følger guidningen, men der er hele tiden muskler der brokker sig, spændinger der sitre, eller der opstår krampe og smerter i muskelgrupper. Tankerne kan jeg heller ikke slippe, de kværner løs og forventningsfulde spørger de hele tiden: ”Hvad vil der ske i dag? Hvad vil vise sig?”

Jeg prøver at fortrænge det, lægge tankerne til side, stoppe dem, men intet hjælper. Uroen fortsætter uændret som en hård diktator. Der viser sig ikke noget, intet dukker op på den indre skærm. Det halve af meditationen forløber på denne måde. Jeg er efterhånden blevet godt sur, utålmodig, opgivende og drøn irriteret. Intet vil lykkes og lysten til at afbryde meditationen og forlade lokalet er stor og meget fristende. Der er en frygtelig larm fra bilerne nede på gaden, og overboen tager ikke telefonen. Åh – tænker jeg: ”En tår kold danskvand der løber ned gennem halsen må være himmelsk.”

Mine tanker falder på biblen, og nogle Jesu ord. Så en kort bøn bedes og inden den er færdig, dør al uro og alle former for spænding forsvinder. En total stilhed indtræder sammen med en ophøjet stemning. Det står på i nogle sekunder, så lyder der pludselig et brag i mit hoved. Det kan sammenlignes med den lyd, der fremkommer når blytunge, store jernporte sprænges, og resterne flås til side. Braget ruller gennem krop og sind, et indre jordskæv. Alt går i sort og tiden slukker. Overalt er truende mørke. Jeg er ved at panikke, er jeg ved at dø?

I det sorteste, sorte mørke oplever jeg mig selv, som en lille sølvagtig lyskugle der falder og falder ned gennem mørket, samtidig med at den taber fart. Langsomt bremser lyskuglen op, og bliver til en dråbe med en lang lysende sølvhale efter sig – en sølv komet. Langt væk tænker den mediterende, Finn der sidder på stolen: Fokuser på Jesus, og ord fra bibelen ruller gennem hans hoved. Sølvlys dråben accelerer, og tiltager i fart. I et splitsekund gik betydningen af Ordet op for mig. Ordet virkede som et relæ, der blev slået til i mit hoved. ”Var det tiden der slukkede, og kort efter tændte igen?” Spørger en tanke. Intet svar indløber.

Nogle mørke bjergmassiver af lys dukker op sammen med en sø, ikke en sø af vand men af lys. Sølvdråben accelerer stadig og sætter kurs mod søen. Alt eksploderer pludselig i et stærkt hvidt og sølvagtigt ildlys. I centrum af eksplosionen tænder en stor fire takket gylden stjerne. Et dybt suk lyder og en bølge af lettelse skyller gennem den mediterende krop, der tænker: ”Det er igen ham Finn der meditere, og tror det er virkelighed han finder.”

”Er det oplevede ikke virkelighed?” lyder et smældende spørgsmål i mit hoved.

Et indlysende og ydmygt: Ja. Lyder.

Guldstjernen vokser, den lyser og stråler som flydende, funklende og ildagtigt guld. Den pulserer, og fornemmes fuld af liv og bevidsthed. Guldstjernen bliver stående, og det fornemmes, at bevidsthed og kraft flyder fra guldstjernen over i Finn der meditere. Det viser sig ved, at den pulsere stærkere og tager form som en kæmpe sol eller lyskugle med en masse takker, der vokser ud og ind i alle retninger. Jeg fornemmer, at ”lokalet” er fuld af gyldne lysskyer og så bliver alt gylden ildlys.

I december, sidste år, var min hustru Margit og jeg til en julekoncert i Christianskirken i København. Oppe over prædikestolen var der en udskåret stjerne, som med god vilje, kan minde om denne. Blot er stjernen, her i lokale gjort af gyldent og levende lys, der hele tiden forandre sig og pulserer.

Den mediterende mærker sit åndedræt. Det bliver langsommere og langsommere og falder til sidst i et med stjernens pulseren. Bevidsthed eller kraft “vandrede” fra guldstjernen, via ”ham der iagttager, over i den mediterende Finn. Noget nyt kommer til i det gyldne ildlys – en forbindelse etableres.

Den fire takkede lysstjerne lyser igen op for en stud, så ændre den form og flyder ud som en gylden, ildagtigt lysvæske, der skiftevis stiger og synker i hele ”lokalet” – ildtidevand. Nu dukker alle de andre mediterende op, som lysskikkelser i forskellige vekslende farver, og de bliver badet i det gyldne lyshav. I det fjerne lyder Jørgens stemme som en svag hvisken, en tovholder til livet. Han afslutter meditationen, og kalder os tilbage.

Det gyldne lyshav af ildtidevand, bruser støt og roligt videre gennem hele ”lokalet” i lang tid efter, at meditationen er slut, og den efterfølgende samtale er i gang. Om jeg tænker eller ej, er helt uden betydning for lyshavets virke. Jeg åbner øjnene og alle de andre kursisterne dukker op på hver deres stol, hvor de sidder og snakker om meditationen. Lyshavet forsvinder, men ikke den brusende lyd og følelsen af varme og brusende vand. Jeg lukke øjnene igen, og hele synet fortsætter ganske uændret.

Først da samtalerunden er færdig, begynder ildhavet at aftage og ebber langsomt ud. Det erstattes af et stærkt hvidt og sølvagtigt lys – brusende ild og lysvæske. Lys og stemning minder om, da jeg engang under en sommerferie i Frankrig, gik på havbunden i bugten ved Le Mont St. Michel i Normandiet, kort efter tidevandet var skiftet fra højvande til lavvande. Tilbage var ikke noget vand, kun et stærkt sølv- og hvidt flimrende varmt lys. Skabt af sommer og sol fra en skyfri himmel, samt en våd, sølvagtig havbund med sten og sand.

Hver gang jeg lukker øjnene, dukker den hvidlige ildvæske op, iblandet en stærkt sølv flimmer, der pulserer meget kraftigt. Det er mig umuligt at sige noget eller blot at tænke. Så fred hersker, sammen med en alt gennemtrængende glæde og harmoni – lyksalighed.

Timer senere ebber lyset langsomt ud, og bevidstheden går tilbage i sit normale leje. Det konstateres: Dagens undervisning i psykologi og spisepausen er gået tabt.

Jeg går rundt med en fornemmelse af, at noget ophøjet, måske helligt, har opsøgt mig og er trængt ind i min bevidsthed. Jeg føler det som en skelsættende dag, noget nyt er hændt i mit indre. “Muren” til en anden verdner er for alvor sprængt. En ny og ukendt forbindelse er skabt. Til hvad? Hvad skal forbindelsen bruges til?” Spørger en tanke. Intet svar indløber.

Efter en sen middagspause skal vi give og modtage en ren healing uden massage. Min partner bliver en pige ved navn Helene. Både i rollen som modtager og giver er der total indre fred og stilhed. Fornemmelsen af tid er næsten væk. En vis tidsfornemmelse er dog svagt tilstede på grund af Jørgens instruktioner.

At ligge på briksen og fornemme alle cellerne i kroppen føler det samme, psyken, sindet, personligheden og måske spiller sjælen også med. Alle udviser de glæde, tryghed og en ubeskrivelig kærlighed fornemmes. Den mærkes tydeligt, men ikke i nogen bevidst form, der er ikke noget eller nogen bestemt, der genkendes. Der er ikke nogen tanker, billeder, ord eller andet at berette om. Den indre skærm er slukket og tavs. Kroppen er totalt afspændt, den ligger varmt og godt på en massagebriks, og fornemmer det godes ophav. Er ”jeg” mon på besøg i evigheden eller paradis? Ja, det vil ”jeg” hævde! Jeg kunne måske blot skrive: Væren indtraf for en stund.

Denne transpersonlige oplevelse er kun en ud af mange i forbindelse med, at sjælen der har Finn i inkarnation arbejder med 3. indvielse. Læren om indvielse er meget kompleks og et svært forståeligt emne, men også underfuldt og yderst interessant. Reelt skal indvielses processer opleves, for at forstå dem. Det er også et begreb, der findes mange fordomme og meninger om. Indvielse er en lang proces, hvor du liv efter liv nærmer dig en opklaring af nogen centrale mysterier såsom: Hvad sker der, når din krop dør? Hvad skjuler der sig bag ordene: Visdom/kærlighed? Hvordan ser de indre planer ud? Hvad er evolution og hvad betyder sjælens evolution for dig?

Det skal pointeres: Det jeg har skrevet, er et vidnesbyrd, i forbindelse med indvielses processer. Det er på ingen måde dækkende for indvielses processer. Oplevelserne var så store og komplekse, at det var en umulighed at få det hele med. Man kan sige, det jeg har skrevet er kun appetitvækkere, så du som læser trygt kan begive dig ud på en helt usædvanlig og spændende indre rejse. Bjergbestigning og bjergvandring i den fysiske verden er spændende og flot, en række af skiftende og smukke naturpanoramaer, men i forhold til at bestige de indre bjerge er det en tam affære. Den indre rejse er en jomfruelig rejse i universer af lys, tanker og bevidsthed. Det er også en vej mod kærlighedens kilde – Gud.

Tankefrø/kerneord om liv og rejse, ydre som indre

Her følger nogle udsagn om det, at rejse. Det kan måske føre til en forståelse af, hvad en mystiker er, og hvad udvidelse af ens bevidsthed medfører. Visdomsordene er ikke fremkommet fra nogen bestemt Mester, engel eller andet åndeligt væsen. De er ”fanget” af mit mentallegeme, når de passerede forbi i det menneskelige tankehav og derefter blev fremvist i min hjerne. Som sådan er det ikke mine kerneord, jeg er blot en skriverkarl for bestyrelsen på første sal. Hvem jeg er skriver for, og hvor tankefrøene dybest set stammer fra, ved jeg ikke. Når de går i mit ”tanke-fangstnet,” står der ingen afsender på dem, og heller ikke nogen modtager.

– Den indre og ydre rejse er en opdagelsesrejse på to planer.
– Den indre rejse er en gralsrejse. Pilgrimsvandring er en god begyndelse.
– Den indre rejse er en rejse udenfor tiden.
– Den indre rejse er en rejse mod stjerner. En ny rejse begynder, når du bliver stjerne.
– Den indre rejse er et spændende eventyr. Hvor føre den dig hen?
– Den indre rejse er stort set ubeskrivelig.
– Den indre rejse er uforudsigelig og bryder totalt med det vante.
– Den indre rejse er uden et fast program.
– Den indre rejse er uden normer og begrænsninger. Dogmer en et ukendt begreb.
– Den indre rejse går mod det ukendte, alt er konstant i bevægelse.
– Den indre rejse kan ikke købes eller sælges.
– Den indre rejse åbenbarer de smukkeste historier, og det er en mulighed for alle.
– Det levede liv er både en rejse i tid og udenfor tid – lokalt og non-lokalt.
– Er der nogen, der byder dig velkomme på din indre rejse? Ja, den sjæl der har sendt dig i inkarnation. Du kan også møde engle eller en Mester, samt andre væsner.
– Et liv rummer to store rejser, en ydre og en indre.
– Hver rejse gennem et liv føre mod oplysning – bevidsthedens evolution.
– Livet er en rejse mod døden, gennem den og til livet derefter – reinkarnation.
– Livet er en rejse i opdagelser.
– På den indre rejse oplever du dine eksistensvilkår.
– På rejsen gennem et liv opleves det fysiske og indre på en og samme tid.

Indvielse i historisk lys

Hvad kan der siges om begrebet indvielse i historisk lys?

– Indvielse er en gammel skik, hvor konger, præster og profeter blev indviet med olie, der blev hældt ud over deres hoved. De blev salvet. I Det Gamle Testamente, 1. Kongebog 1, 39. står: ”Præsten Sadok tog hornet med olie fra teltet og salvede Salomo… Og alle råbte: Kong Salomo leve.” Helligdomme blev også indviet eller salvet. I 2. Mosebog 40, 9/10. står: ”Du skal tage salvingsolien og salve boligen og alt, hvad der er i den, og hellige den og hele dens udstyr, så den bliver hellig. Du skal salve brændofferalteret og alle redskaberne til det og hellige det, så alteret bliver højhelligt.”

– Indvielse markerer et vendepunkt. I kristendommen er dåben en indvielse. Paulus anså dåben som en død fra det game liv, og en genfødsel i Kristus.
– I kirker indvies kristne præster og biskopper til deres fremtidige arbejde. Det samme gør kirkebygninger. Det handler altså om en rituel handling, hvor en person eller et sted helliggøres til et fremtidigt virke.
– Den folkelige opfattelse af ordet indvielse handler om et sted fx en kirke, en plads eller en motorvej der indvies. Nogen hævder: Indvielse er noget loger beskæftiger sig med, hvor du bliver indviet til logebroder af en bestemt grad.

Ingen tvivl: Indvielse handler om helliggørelse. Det relaterer blot ikke til en person eller noget personligt. Det er sjælen, der helliggøres! Det er den, der efter lange tider endegyldigt træder i karakter. Symbolsk sagt: Sjælen begynder på fuld tid sit virke på de indre planer. På de indre planer sker også en rituel handling, når sjælen helliggøres.
Så langt, så godt! Hvordan sker den proces, at sjælen helliggøres? En hovedfaktor for at det kan ske, er bygning af antahkaranaen. Det rejser et spørgsmål: Hvad er antahkaranaen? Det kan du læse om i artiklen ”Antahkaranaen.”

Refleksion

Den dag du står ved den første af de store indvielses porte, til rette tid og ”banker” på, da går porten op. I det øjeblik det sker, er du for en stund et med Sanat Kumara og den sjæl, der har dig i inkarnation. Der er kun eksplosivt hvidt lys – liv i bevægelse. Lyset kan formentlig have andre farver såsom gyldent? Farven afhænger formentlig af, hvilke stråle du er domineret af?

Helt konkret kan det siges: Evangelierne indeholder forskellige tegn eller koder som skal tydes og bruges, som led i din åndelige udvikling, når du går på Vejen. Ret beset giver Bibelen dig et løsen eller password, som du skal bruge, når den sjæl der har dig i inkarnation, står ved indvielsens første store port og ”banker” på. Dette adgangstegn er helt konkret, personligt og yderst vigtigt i forbindelse med 3. indvielse.

Om dette skriver Alice A. Bailey i bogen Telepati: Kun ORDET kan nå igennem denne port – den højeste og videste af alle porte. En gang gennem denne port og en gang kvalificeret til den Store Herres råd vil den indviede forstå, hvad der menes med ”monadisk impression” så langt Tibetaneren. Citat fra side 74 i bogen ”Telepati.”
Nu vil nogen måske spørge: Hvad betyder monadisk impression? Impression kommer af latin, og det betyder: Sanse/gøre indtryk. Det vil sige; når et menneske er gået gennem den første af de store indvielses porte, kan mennesket sanse det monadiske plan og sin egen monade. Det er en unik og usædvanlig oplevelse af skønhed og storhed. Tilbage til Ordet.

Tænk på begyndelsen af Johannes Evangeliet: ”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Her spiller Ordet også en central rolle. Ordet bruges hele tre gang, så er det af yderste vigtighed.
Det skal tilføjes, ovennævnte forhold (Ordet i forhold til Det Nye Testamente) er formentlig kun gældende for mennesker, der har haft inkarnationer, hvor de har arbejdet med, udfoldet, og kritiseret kristendommen.
For bedre at forstå det med den sjæl, der har dig i inkarnation, udtaler den kendte og kontroversielle filosof og jesuitter præst Pierre Teilhard de Chardin: ”Du er ikke et menneske, der har en åndelig oplevelse, du er et åndeligt væsen, der har en menneskelig oplevelse.”

Indvielsessystemet er en evolutionær proces. Det vil sige; den udvikler sig cyklist i samklang med monader og sjæle. Symbolsk sagt: Vejen toner frem efterhånden som vi går fremad. Det nye er overganen fra enkelt indvielse af sjæle, til gruppeindvielse af sjæle. Nu vil nogen måske spørge: Finn, hvad er gruppeindvielse? Her bliver jeg svar skyldig, jeg kunne nok fremsætte en teori, men ikke give et oplevelsesorienteret svar. Den sjæl der har kroppen Finn i inkarnation, har til dato fulgt det gamle system. Det vil sige de indvielsesprocesser som Alice A. Bailey beskriver i hendes bog ”Indvielse.” Og dog, jeg følger ikke helt hendes beskrivelse. Så for mig er det spændende: Hvad sker der i fremtiden?

Nogen vil måske spørge: Finn, hvad gjorde du, før den sjæl der har dig i inkarnation, tog en indvielse? Jeg vaskede op og handlede ind. Hvad gør du nu? Jeg vasker op og handler ind.

Her afsluttes artiklen med en kort beskrivelse af den 4. indvielse, fordi den er central for alle mennesker der går Vejen.

Kort om 4. indvielse

Fjerde indvielse kaldes også korsfæstelsen, og indvielsen kulminerer med udgangen af det liv, hvor en sjæl tager denne indvielse. Livet for det menneske, hvis sjæl tager 4. indvielse, er tit forbundet med store ofre og megen lidelse. Selve dødsprocessen er central i forbindelse med denne indvielse. Her giver du endegyldigt slip på det ”almindelige” liv. I din udviklingsproces er det ikke mere nødvendigt; at sjælen sender et legeme i inkarnation. Symbolsk kan man sige: Du overvinder døden.

Fjerde indvielse er samtidig en fødsel, der giver adgange til dele af det buddhiskeplan. Et symbol på fjerde indvielse er legenden om Fugl Fønix.

H. C. Andersen har skrevet et eventyr med navnet Fugl Føniks. Han kalder den paradisets fugl, sangens hellige svane og sætter den i forbindelse med ildlys og kundskabens frugt. Det passer symbolsk godt på 4. indvielse. Legenden om Fugl Fønix lyder: ”Fugl Fønix, der hvert 500 år flyver fra Arabien eller Indien til Fønikiens (Libanons) træer, hvor den laver et bål af kviste, brænder sig selv op og genopstår forynget af asken.”

Her følger nogle eksempler på mennesker, der formentlig tog fjerde indvielse i livet som: Sokrates, Jesus, Frans af Assisi, Hilarion, Rakoczy, Pater Pio og Maximilian Kolbe.

Når alt dette er sagt, så arbejder Hierarkiet og Sanat Kumara med at forkorte antallet af liv på Vejen. I forbindelse med tre af de store indvielser, så arbejdes der på, at en sjæl kan tager 3. 4. og 5. indvielse i et og samme liv. Jeg har mødt en teosof, der hævder: På sigt, vil Vejen kunne gås på 2 til 3 liv. Tidsfaktoren for, hvornår det er en realitet, er ukendt. Som jeg ser det, så er det en proces, der allerede er i gang. En af årsagerne er bl.a.; karma mellem mennesker udleves og harmoniseres langt hurtigere end tidligere.

 

Bøger der har relationer til denne artikel:
Bibelen. Det Danske Bibelselskab 1992
Bibelens skjulte visdom. Bind 1 og 2. Geoffrey Hodson. Visdomsbøgerne
Dagbog fra indvielsesvejen. Asger Lorentsen. Den Gyldne Cirkel Forlag
Den hemmelige lære. H. P. Blavatsky. Visdomsbøgerne
Den skjulte visdom i verdensmytologierne. Geoffrey Hodson. Visdomsbøgerne
De syv stråler. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag.
En ufuldendt selvbiografi. Alice A. Bailey. Visdomsbøgerne
Gudernes Verden. Geoffrey Hodson. Visdomsbøgerne
Guddommeligt samarbejde. Asger Lorentsen. Forlaget Borgen
H. P. Blavatsky, egne og andres erindringer. Mary K. Neff. Visdomsbøgerne
Hvad sker der efter døden? Geoffrey Hodson Visdomsbøgerne
Indvielse. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Indvielse i menneskehedens fremtid. Asger Lorentsen. Lemuel Books
Karma og Dharma. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Lys fra Helligdommen. Sandra Hodson. Visdomsbøgerne
Maximilian Kolbe. Bente Wolf. Lemuel Books
Mysterier på gralens vej. Asger Lorentsen. Den Gyldne Cirkel Forlag
Mystikkens verden. Poul Fersling. Politikens Forlag.
Pater Pio, en af vor tids største mystikere. Inge Stoltenberg. Visdomsbøgerne
Politikens Symbol Leksikon. Politikens Forlag.
Reinkarnation. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Sjælen, livets kvalitet. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Stof til eftertanke. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Strålerne og indvielse. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Symbol ordbogen. J. E. Cirlot. Visdomsbøgerne
Telepati. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Teosofien i grundtræk. Geoffrey Hodson. Visdomsbøgerne

NB.
Artiklen med navnet ”Vejen” er et godt supplement til denne artikel.
Hvis du vil vide mere om teosofi, åndsvidenskab og spiritualitet, så er det muligt at købe bøger om disse emner i vores bogudsalg eller via vores webshop. Du skal også være velkommen på vores forskellige kurser.
Se mere på: www.dengyldnecirkel.dk.

Kærlig hilsen Finn B. Langgaard.