Denne artikel behandler spørgsmålet: Har vi kun et liv, eller har vi flere? Udgangspunktet for artiklen er bogen Skip dogmerne og kend verden.” Derefter følger to anekdoter om dette spørgsmål. Derefter er omtalt en kronik i Jyllands Posten, hvor en sognepræst tager samme spørgsmål op – et liv eller flere?

Skip dogmerne og kend verden

Det er titlen på en bog skrevet af Preben Waldemar Bagger. Grundspørgsmålet i bogen er; om vi blot lever et liv på Jorden, eller om vi lever flere? I bogen forsøger forfatteren, at finde et svar på dette spørgsmål. Han tager udgangspunkt i forskning, naturvidenskab og de kristne kirker. I bogen gør forfatteren op med dele af videnskaben og de kristnes tro i forhold til reinkarnation. De to parter har det til fælles: De fornægter reinkarnation. De kan ikke bevise eller blot sandsynliggør, om reinkarnation finder sted eller ikke gør. Mange forskerne og teologer har altså en fælles tro, som er grundfæstet både i videnskaben og kristendommen. Det rejser et spørgsmål: Hvad tror de på?

– De kristne kirker går især ind for følgende dogmer: Jesus var både Gud og menneske – Jesu dobbeltnatur. Jesus har ved sin død har sonet alle vore syndere. Kødets opstandelse. Vi bliver frelst alene ved tro, ikke ved gerning. Arvesynd. Treenighedslæren. Helligåndens virke. Jomfru Maria var Gudsføderske.

– Naturvidenskaben går ind for følgende videnskabelige dogmer: Materien og den sunde fornuft. Materien er ophav til alting, selv til bevidsthed og liv. Al udvikling sker ved tilfældigheder. Livet er for længe siden opstået af sig selv, visse stoffer begyndte på et tidspunkt tilfældigt at blive til liv. Til det med; at der pludselig og tilfældigt blev liv, og at ting skaber sig selv, forholder disse anekdoter sig til på en lærerig måde.

To anekdoter:

En berømt Astronom, Kirschner fik med jævne mellemrum besøg af en ven og kollega, der var erklæret og indædt ateist. En dag stod vennen og beundrede en bevægelig model af vores solsystem, der stod på et stort bord. Ved at dreje på et håndtag, kunne man få planeterne til at dreje rundt om Solen i deres respektive baner.

”Meget opfindsomt, men hvem har lavet den?” Spurgte vennen.

”Det er der ingen der har, den har lavet sig selv.” Svarede Kirschner.

”Du prøver nok at være morsom.” Sagde vennen overbærende.

”Er det ikke snarere dig, der er morsom? Du tror ikke på, at modellen har lavet sig selv og alligevel tror du på, at de rigtige himmellegemer, ja hele universet blev skabt, uden nogen skabte det.”

Det med den højt besungne sunde fornuft sætter denne anekdote et stort spørgsmålstegn ved:

En ældre kirurgisk overlæge der nærmede sig pensionsalderen, sad i en dyb samtale med en god ven. På et tidspunkt sagde overlægen: Jeg har aldrig under min mange operationer, og i de seneste år som hjernekirurg set sjælen eller tegn på den. Jeg har derfor draget den konklusion, at den ikke findes. Det byder min sunde fornuft mig, og den holder jeg mig til. Til det svarede vennen: Har du nogensinde set eller mødt den sunde fornuft? Hvor sidder den?

Tja, det kan vel konkluderes: Sjælen og den sunde fornuft er to luftige størrelser, og en trossag. Personligt vil jeg hævde: Nogle få mennesker især mystikere har oplevet, set og mødt sjæle, men det er en privat viden, der kan ikke efterkontrolleres. Den sunde fornuft tror jeg aldrig, der er nogen der har mødet eller set. Altså det med sjæles eksistens er mere sandsynlig, da mange mystikere vedkender sig eksistensen af sjæle. De har oplevet dem og deres verden. Den sunde fornuft er mere en talemåde.

I videnskabelige kredse sker der i øjeblikket en åbning, hvor nogle forskere påpeger: Der er måske noget, der overlever døden. Det peger deres forskning hen på.

Genfødsel – Gud fri mig vel!

Disse ord stammer fra en kronik som teologen og sognepræst, Kristian Bøcker Larsen har skrevet. Den blev bragt i Jyllands Posten d. 3. juni 2002.

– Hvad skal man så gøre, hvis man vitterligt har erfaringer af at have levet før og følgelig slutter, at så skal man leve igen? Ja, hvis ikke man ved dybtgående selvkritik kan tilskrive disse erfaringer en livlig fantasi eller den menneskelige bevidstheds uransagelige veje, så bør man efter min opfattelse undertrykke disse erfaringer. Det kan lyde urimeligt, men er det egentligt ikke. Der er så meget, vi undertrykker – følelser, tanker, lyster – fordi vi ved, at der ikke kommer noget godt ud af at leve det ud. Og det er svært at få øje på noget godt i miksningen af reinkarnation og væksttanke… På samme måde med erfaringerne af at have levet før, og skulle leve igen: Undertryk dem, bortforklar dem, glem dem, for de står i vejen for livet!

Her følger Preben Waldemar Baggers kommentarer til ovennævnte tekst:
– Hvad menes der med står i vejen for livet? Jo, Bøcker Larsen mener – med en begrundelse der er rent spekulativ – at reinkarnation medfører optagethed af livet efter døden i et sådant omfang, at den fjerner sansen for livet før døden. Derfor, hvis man lider af skræk for døden og bliver livsangst, så er reinkarnationstanken efter Bøcker Larsens mening ikke nogen løsning på problemet, for dermed vender man sig bort fra livet. I stedet kan man ty til en – som hans siger – mere livsnær tro, den kristne opstandelsestro: Gud blev menneske, og har således gennem Jesus besejret døden, så vi ikke skal have besvær med det. Mennesket er sat frit. Det kan leve livet uden at skulle bekymre sig om døden.

Det virker som om Bøcker Larsen helt har lukket sig inde i påstandens spekulative verden. Han nævner overhovedet ikke, at der i årtier er forsket i det emne, som han skriver om… Denne forskning peger, sammen med mængder af dokumenterede erfaringer, klart på, at reinkarnation er en kendsgerning om livet. Citatet er fra side 46/47 i bogen.

Overfor Bøcker Larsens ukritiske kristne menneskesyn står teolog og afdelingsleder på Det Teologiske Fakultet, Jakob Wolf. Han udtaler: ”Jeg oplever, at jeg ikke har magt over livets gang. Nogle gange sker det ting, som jeg for alt i verden ville undgå. Livets gang tramper hærgende hen over mine bestræbelser, håb og ønsker og jeg kan intet gøre for at ændre det… Jeg er i hænderne på livets skjulte magter… Jer er afmægtig i forhold til de mest afgørende begivenheder i mit liv, min fødsel, min død, kærligheden.” Citat fra side 66 i bogen.

Wolfs udtalelser indeholder en erkendelse af den afmagt, der er forbundet med de kristne dogmer og holdninger. Han virker ikke lalleglad, men reflekterer over den kristne tro, på en saglig måde.

Bøcker Larsen og Jakob Wolf har det til fælles: De ligger begge under for et-livs-teorien. Hvis man tror på et-livs-teorien fremstår livet som tilfældigt. Det vil i høj grad være præget af forhold, man ikke har nogen indflydelse på. Over for det tilfældige kommer reinkarnation og karma ind. De to begreber giver en forklaring, og samtidig åbner de muligheder for en vis indflydelse på ens eget liv. Ud over det retfærdiggør reinkarnation og karma mangen en hændelse i et liv.

Magen til sludder og uvidenhed skal man lede længe efter, som Kristian Bøcker Larsen her bringer til torvs. Han er en af de mest dogmefaste panserkristne jeg nogen sinde har hørt eller læst om. Manden aner jo ikke hvad liv er, eller hvad livet handler om. Den traditionelle kristendom er just ikke livsnær – tværtimod. Du dør, og hvad så? Joe, du ligger i jorden og venter på, at Kristus skal komme igen og dømme levende og døde – opstandelse. Magen til overtro skal man lede længe efter.

Kristendommen og dens mange dogmer er just ikke funderet på hverken logik, fornuft, forskning eller livserfaring. Selve det, at tage stilling til reinkarnation ud fra forældede dogmer, spekulativ tro, fordomme, samt uden kendskab til de nye teorier om reinkarnation er, som jeg ser det, både absurd og inkonsekvent.

Når Kristian Bøcker Larsen hævder: Det er svært at få øje på noget godt i miksningen af reinkarnation og væksttanke… På samme måde med erfaringerne af at have levet før, og skulle leve igen: Undertryk dem, bortforklar dem, glem dem, for de står i vejen for livet!

Til Kristian Bøcker Larsen påstande er at sige:
– Er der noget oplevelser af tidligere liv ikke gør, så er det at stå i vejen for livet. Tværtimod så giver sådanne oplevelser af tidligere liv et dybt kendskab til en selv. De giver en forklaring på, at livet ikke er tilfældigt, samt at lidelsesfulde hændelser kan være retfærdige. De giver også en mulighed for, at bearbejde traumer fra hændelser, der er sket i tidligere liv. Det med at fortrænge, smide væk eller fornægte er en usædvanlig dårlig løsning. Det tror jeg i øvrigt, mangen en psykolog vil give mig ret i.

– Problemet med mange religiøse institutioner: De kræver, forklarer, filosofere og udelukker, men lytte og elske kan de ikke. De fleste religiøse institutioner skygger i dag for Gud og virker som en skærm mod kærlighed. Religion er døde tanker og systemer, der let føre til åndeligt hovmod, hykleri og slaveri.

– Kristendommen bygger på belønning/straf og dermed på frygt. At motivere menneske til handling ved hjælp af frygt er ikke optimalt, og det har dybest set intet med kærlighed at gøre. Jesus gik om nogen ind for næstekærlighed. Ja, man kan betragte hans liv som en vejviser for det gode liv.

– Ingen religion er sandhed. De er højst en vej mod sandhed. I bund og grund er religion blot en række historier og dogmer, vi betragter som hellige.

– Tænk over: Verden lider ikke af mangel på religioner og religiøse samfund, der har aldrig før været så mange. Trods det lider verden af mangel på kærlighed og frihed.

– Et religiøst liv fører tit til intolerance. Dogmer og snæversynethed behersker sindet.

– Ført når du har gjort dig fri af præster, kirker og trossamfund kan du erfare Guds nærvær og din fysiske forgængelighed som en del af din egen eksistens. Det handler om at erfarer; hvad liv, bevidsthed og kærlighed er, samt meningen med liv og lidelse. Der sker et skift fra tro til viden på baggrund af spirituelle erfaringer – oplysning.

– Først skabte kirkefædrene dogmet om arvesynd og synd, siden har præster solgt frelse.

– Dogmet om, at Jesus ved korsfæstelsen sonede vores syndere, hævder reelt: Du behøver ikke at holde budene. Det er ikke lige det, Jesus siger i Bjergprædiken.

– De kristne dogmer om en vred Gud, den evige ild i helvede og fortabelse er illusioner. Det har intet med kærlighed at gøre.

– Alle religioner indeholder et diskriminerende element. Det kan være stort eller lille, men det er til stede. I valget, min tro er sandheden, ligger det underforstået, det er de andres ikke. Jeg har ikke respekt for dogmer, de er tit sludder eller direkte løgn. Når det er sagt, vil jeg tilføje: De har haft deres tid, og har været nødvendige.

– Det centrale i reinkarnation er, at erfarer livet i alle dets mangfoldigheder.

– Reinkarnation er med til, at skabe en bevidsthed om, hvem du er.

– Reinkarnation giver evolutionen retning, mening og formål. Det gælder både lokalt og non-lokalt.

– Reinkarnation gør, at retfærdighed skeer fyldest.

– Kristian Bøcker Larsen har du tænkt på, hvad frelse måske betyder: Det er ikke mere nødvendigt, at du genfødes.

I øvrigt vil jeg sige til dig:
– Jeg er bevidst om min individualitet, og priser dette unikke og enestående væsen. Jeg ved også; ”min” bevidsthed er en ”dråbe” i et uendeligt hav af bevægende lys, der er styret af kærlighed. Med dette hav er jeg forbundet.

Når du får en åbenbaring, oplevelse fra et tidligere liv, eller anden transpersonlig oplevelse ved du; den er bare sand, samt at den vil ændre dit liv. Du har krydset en grænse, hvor du nu bevidst ved, at dit liv går i en ny retning. Al tro om kommende udvikling er væk. Du ved nu; at du er på vej ud af en åndelig vej, hvor alt kan ske. Du har oplevet et glimt af fred og frihed. Det kan også kaldes en kort oplevelse af væren.

Disse erfaringer er sket ved hjælp af transpersonlige oplevelser bl.a. andet om tidligere liv. Jeg har ikke har fornægtet dem, men erkendt dem – lært af dem.

Min holdning til kristne dogmer er klar, meget klar: Stort set er de kristne kirkers dogmer et spindelvæv af ulogiske påstande, ønsketænkning, og fantasi. Tit bruges deres alder som et udtryk for kvalitet – Kristen tradition. Alder er på ingen måde en garanti for kvalitet.

 

Bøger der relaterer til denne artikel:

At dø for at leve. Anita Moorjani. Gyldendals Bogklubber
Den samme sjæl i mange kroppe. Brian Weiss. Borgens Bogklub
Dine mange liv. Mira Kelley. Det Blå Hus, Gyldendal A/S
Et kristent svar på reinkarnationslæren. Leslie Dorn og Sven Damsholt. Visdomsbøgerne
Indvielse. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Karma og Dharma. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Liv efter liv, samtaler om reinkarnation. Annie Dunch. Forlaget Documentas
Reinkarnation. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Reinkarnation. Christoffer M. Bache. Forlagt Aschehoug
Reinkarnation er forenelig med kristendom. Karl Aage Kirkegaard. Visdomsbøgerne
Reinkarnation i kristen tradition. J. Head og S. L. Cranston. Visdomsbøgerne
Reinkarnation og Frihed. Poul Lauritsen. Forlaget Borgen
Sjælen, livets kvalitet. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Skip dogmerne og kend verden. Preben W. Bagger. Scientia Intuitiva
Symbol ordbog. J. E. Cirlot. Visdomsbøgerne
Til Himlen og tilbage. Eben Alexander. Det Blå Hus, Gyldendal A/S

 

NB
I artiklerne ”Reinkarnation” & ”Reinkarnation i ”Historisk Lys” kan du læse mere om begrebet reinkarnation.
Hvis du vil vide mere om teosofi, åndsvidenskab og spiritualitet, så er det muligt at købe bøger og DVD´er om disse emner i vores bogudsalg eller via vores webshop. Du skal også være velkommen på vores forskellige kurser.

Se mere på: www.dengyldnecirkel.dk.

Kærlig hilsen, Finn B. Langgaard.