Et menneske er en sjæl på vandring i en fysisk verden – en pilgrim

Her følger en oversigt over de personer, der har synliggjort den teosofiske impuls på forskellig måde. De har det til fælles: De var bl.a. forfattere, og har i alt skrevet noget mere end 200 bøger om teosofi eller esoterisk filosofi. I deres litteratur føjer de hver især nyt til den allerede kendte teosofi. De var englændere, eller mestrede det engelske sprog godt. De var helt usædvanlig aktive. De rejste rundt i store dele af verden og udbredte teosofien, og flere af dem var gode organisatorer. Teosofi og dens udbredelse var deres livsopgave. Der er næsten lige så mange kvinder som mænd. Denne lange proces er ikke styret af tilfældigheder! Fra de indre planer er der blevet brugt megen energi på det teosofiske projekt. Grunden er lagt til en ny decentral verdens religion eller verdenskultur. Flere af de nævnte personer mente: På længere sigt vil teosofiens udbredelse medvirke til; at sikre en endelig verdensfred. Ret beset er et det nok den teosofiske proces hovedformål. Ja, det overordnede mål er verdensfred. En fred der hviler på et verdensomspændende søster/broder-skab domineret af visdom og kærlighed.

De nævnte teosoffer er listet efter fødselsår, og der er kun medtaget de mest centrale. Krishnamurti er medtaget som undtagelsen, der bekræfter reglen. Han var bestemt ikke prototypen på en teosof. Var han overhovedet teosof?

H. P. Blavatsky er født 1831 i Ukraine og dør 1891 i London.

Henry Olcott er født 1832 i Amerika og dør 1907 i Adyar Indien.

A. P. Sinnet er født 1840 i London og dør samme sted i 1921.

Annie Besant er født 1847 i London og dør 1933 i Adyar, Indien.

C. W. Leadbeater er født 1854 i London og dør i 1934 i Perth Australien.

Nicholas Roerich er født 1874 i Sct. Pedersborg og dør i 1947 i Indien.

Helena Roerich er født 1879 i Sct. Pedersborg og dør i 1955 i Indien.

Alice A. Bailey er født 1880 i England og dør i 1949 i New York.

Arthur E. Powell er født 1882 i Wales England og dør i 1969 i Los Angeles.

Geoffrey Hodson er født 1886 i England og dør i 1983 i Auckland.

Dion Fortune er født 1890 i Wales England og dør i 1946 i London.

Jiddu Krishnamurti er født i 1895 i Indien og dør i 1986 i Californien U.S.A.

Lucille Cedercrans er født i 1921 i Canada og dør i 1984 i Denver U.S.A.

Det er lidt forunderligt: Geoffrey Hodson, Dion Fortune og Lucille Cederkrans er de sidste, der er tonet frem på den teosofiske verdens scene, hvor engelsk er sproget teosofien udtrykkes på. Umiddelbart når jeg i dag (anno 2014) skuer ud over det teosofiske og esoteriske verdenslandskab, er der ikke dukket nogen nye teosoffer op af samme karat, som de ovenfor nævnte. Parret Corinne Mclaughlin og Gordon Davidson er dem, der kommer nærmest. I 1996 grundlagde de i Californien U.S.A. ”Centeret for Visionær Lederskab.” De er også aktive i forbindelse med ”Findhorn” i Skotland. De har skrevet flere bøger bl.a. ”Builders of the Dawn.” Gordon Davidson har inspireret flere danske teosoffer bl.a. Søren Hauge, Kennet Sørensen og Mads Brøndsted.

Især i U.S.A. er der inden for de sidste årtier til gengæld dukket mange esoteriker op, og mange af dem er blevet kendte guruer. Der har fundet en individualiserings proces sted, og den kulminerer i disse år. Det ses tydeligt i Vesten. Nu vil nogen måske spørge: Hvad mener du med individualisering? Det er en proces der indebærer en ændring væk fra traditionelle bindinger til klaner, familie eller klasse inddeling. Det enkelte individ kommer i centrum. Det er en indre proces, der handler om bevidstheds udvidelse. Et menneskes individualiserings proces sker over mange, rigtig mange liv.

Tilbage til de kendte og nye guruer. De arbejder alle ud fra deres egne esoteriske koncepter, der tit hviler på den tidløse visdom, men ikke specielt på teosofien. De har stiftet adskillige institutter, skoler eller undervisningscentre. Ingen af dem har fortsat den teosofiske proces i forlængelse af de nævnte teosoffer og deres lære. Langt de fleste af disse forholdsvis nye centre og deres virke kan med fuld ret betegnes som en del af New Age Bevægelsen. Med det begreb er vi så ”tilbage” hos Alice A. Bailey/Tibetaneren der introducerede ”Den nye tid” og dens komme. Det skete i bogen ”Education in The New Age,” der udkom i 1954. På dansk udkom bogen ”Undervisning i den Nye Tidsalder” første gang i 1979. Om denne tidsalder er der dannet mange nye og smukke tankeformer, og gamle tankeformer er på vej ud. Symbolsk kan man sige: De frø der blev sået med Blavatskys tilsynekomst for godt 150 år siden, har sat mange smukke blomster.

Nu vil nogen måske spørge: Hvem er disse guruer? Her er kun listet nogle få af mange. De er listet i tilfældig rækkefølge: Elisabet Kybler-Ross, Luise L. Hay, Susan Harris, Shirley Maclaine, Deepak Chopra, David Spangler, Stuart Wide, Shakti Gawain, Bernie Siegel, Neal Donald Walsch, Eckhart Tolle, Katie Byron, Andrew Cohen, Caroline Myss, Ken Wilber, Danile Golmman, Chris Griscom og Doreen Virtue. Sidstnævnte skriver især om engle, men også om de teosofiske mestre. Også her ser vi, at mange kvinder er trådt frem, og Engelsk/Amerikansk er hovedsproget.

Hvis du vil vide mere om den enkelte guru; kan du finde ham/hende på nettet. De er alle forfattere, undervisere og meget aktive. Udover de nævnte findes et hav af forholdsvis nye og i Danmark ukendte aktører og forfattere. New Age er et fænomen, der breder sig for alvor. Symbolsk sagt: Det er et sydende og boblende hav i stærk bevægelse.

Nu vil nogen måske spørge: Hvad er New Age nærmere?

New Age er en samlende betegnelse for en række forskellige ideer, systemer, tekniker og aktiviteter, som umiddelbart ser meget forskellige ud. New Age har ingen organisation, ingen ledelse, ingen medlemmer og dermed heller ingen forpligtigelser. Der findes ikke en enkeltperson eller få grupper af personer, der kæmper for en fælles ide, tro eller sag. Som en overordnet karakteristik kan New Age kaldes eklektisk. Det er en bevægelse, der henter sine ideer fra mange forskellige kilder og traditioner og tilpasser dem i overensstemmelse med tidsånden. Sammenfattende må New Age betragtes som en fællesbetegnelse for en mangfoldighed af grupper, bevægelser, og enkeltpersoner som til dels deler de samme grundopfattelser, og som søger at skabe eller formulere et sammenhængende univers eller et holistisk verdenssyn. De har alle en forventning om en kommende ny tidsalder – mange kalder denne tidsepoke Vandmandens eller Vandbærerens tidsalder, kun få bruger betegnelsen New Age. Der er heller ingen personer, der siger: Jeg er en New Age’er. Man kan sige: New Age er en række etiske strømninger, der mere eller indre er båret af en række fælles livs forståelser. Det rejser et spørgsmål: Hvilken fælles livs forståelser? Her følger en række grundelementer der typisk kendetegner New Age:

Alternativ adfærd og livsstil. Et meget karakteristiske træk ved New Age er, at dele af de tankegange, som lige er blevet beskrevet, tit er kombineret med en eller anden form for alternativ adfærd og livsstil. Det vil sige, at man på et eller flere områder lever på en måde eller engagerer sig i ting, der ikke var almindelige i Vesten før 1960’erne. Som eksempel på alternativ adfærd kan nævnes: Meditation, selvudviklende terapier, vegetarisme, astrologi, healing af forskellig art, kanalisering, yoga, drømme tydning og energi i sten eller krystaller. Der kunne nævnes mange flere.

Enhedsopfattelse. Det er den opfattelse, at al virkelighed i grunden er et og kan føres tilbage til et eneste grundprincip eller en grundliggende energi/kraft fx kærlighed/visdom eller Gud. Andre henviser til: Den ene, eller taler om ”Den hvorom intet kan siges.”

Forskellige religioner og naturfolk. Disse repræsentere tit en urgammel visdom, som vi i dag kan drage nytte af. I forbindelse med naturfolk handler det bl.a. om shamanisme.

Gaia hypotesen. Det er en konkret holistisk teori, hvor jorden ses som en helhed og er et stort levende væsen under udvikling.

Helhedsopfattelse. Ordet holisme bruges også. Det er den lære, at alt hænger sammen i helheder, og de er mere end summen af de enkelte dele, samt at helheden er vigtigst. Det er også en videnskabelig teori, der hæver, at virkeligheden udgøres af helheder med tendens til; at udvikle sig til stadigt mere komplicerede former.

Ideologer, formidlere og brugere. Hvis man vil prøve at lave et billede på, hvordan New Age fungere, kan man anskue det som en flad pyramide med tre lag. I bunden findes brugerne, i midten har vi formidlerne og øverst ideologerne.

– Brugerne i bunden af pyramiden det er fx dem; der læser en spirituel artikel i et ugeblad, og fatter interesse for en ide. Flere påstår; at ugeblade har taget det spirituelle univers til sig i stor stil. Så meget så nogen kalder ugebladene for den ny tids spirituelle prædikestole. Andre læser en bog om reinkarnation, karma eller dharma, og tager en af ideerne til sig. Brugerne er også dem, der besøger de store messer/udstillinger, der går under navnet: Sind, Krop og Ånd. På messestandene er det muligt at prøver: Forskellige terapeutiske teknikker, få en clairvoyance, en håndlæsning, køber en interessant bog, høre et foredrag eller tilmelde sig et kursus. Øverst i laget af brugere finder vi dem, der tager på kursus. Det sker fx i forbindelse med; personligudvikling, selvudvikling, åndeligudvikling eller de begynder at studerer et bestemt emne som teosofi eller Martinus lære. Måske begynder de at lever efter noget af det indlærte?

– Formidlerne i midten af pyramiderne er fx dem der underviser på aftenskole i et alternativt emne eller skriver artikler om det. Andre driver en alternativ klinik, måske først på deltid og sener som fuldt erhverv. Nogle udvider klinikken og begynder at undervise og lave kurser. I toppen af formidlerlaget findes de, der driver et kursuscenter eller et større alternativt kursuscenter. Det kan også være en foredragsholder i et alternativt emne, eller dem der arrangerer spirituelle rejser med betegnelser som: Gralsvandring, lysrejse, meditative rejser eller pilgrimsvandring.

– Ideologerne i toppen af pyramiden er dem der udvikler nye ideer, eller forbedrer eksisterende terapeutiske teknikker. Det er også dem, der skriver bøger og artikler om mangfoldige emner og teknikker. Andre ideologer udgiver magasiner/blade om spirituelle emner. Et eksempel på en ideolog er Jes Bertelsen, der har skrevet flere bøger og som driver et kursuscenter i Jylland. En anden er Asger Lorentsen der har skrevet en del bøger og som var en af hovedkræfterne i undervisningscenteret: Den Gyldne Cirkel. Det har til huse på ”Birkemosegaard” ved Frederiksværk. En tredje er Martinus, der skrev en lang række bøger. Hans hovedværk hedder: Det Tredje Testamente. Han efter lod to kursuscentrer, et på Frederiksberg og et i Vig ved Nyk. Sj.

Grænserne mellem de forskellige lag i pyramiden er flydende. Der er formentligt ingen, der kender hele pyramiden, eller som bare tror på store dele af denne kulturelle strøm. Det væsentlige er, at der fra brugerne til ideologerne sker et stort skred i den indholdsmæssige opfattelse af begreberne. Et godt eksempel på dette er reinkarnation. Hvor den folkelige forståelse tit er; at det er et ”jeg” eller noget, der levere videre i en ny krop på et senere tidspunkt. Det ligger et langt stykke fra ideologernes mere udviklede ideer om spirituelle legemer og bevidsthed, der udvikles gennem evolution. Kort sagt: New Age handler meget om, at få mennesker til at ændre holdninger.

Nye veje til viden. Der er andre og måske bedre veje til viden, end dem vi bruger i dag, når vi observere med vores sanser og bruger vores fornuft. Det kan være: Meditation, intuition og budskaber fra den spirituelle/åndelige verden.

Udviklingsoptimisme. Troen på det optimistiske menneske, at verden udvikler sig til det bedre, at det i længden går fremad. Denne optimisme er tydelig i New Age, især med troen på reinkarnation, der opfattes positivt som en mulighed for udvikling og øget bevidstgørelse. Dette modsat østens mere negative syn på reinkarnation, for dem handler det om befrielse fra materiens illusion. De bruger ordet Moksha, der betyder udfrielse. De hævder: Alt er lidelsesfuldt, alt er forgængeligt. I vesten vedstår man sig også lidelsen, men tillægger den en anden betydning end i østen. I vesten bruger man fx ordet ubehagelige goder om lidelse. Det er et led i, at et menneske bliver et kærligt og vist væsen.

Nu vil nogen måske spørge: Findes der nogen steder hvor New Age praktiseres i større stil? Til det er svaret ja. Jeg har kendskab til 4 samfund eller grupperinger, hvor flere af ovennævnte grundelementer indgår som noget centralt.

Findhorn i Skotland

Det hele begyndte i 1972 hvor tre mennesker grundlage og stiftede Findhorn Foundation og Findhorn Samfundet. Stifterne er eksempler på mennesker, der er blevet inspireret af Alice A. Bailey og Tibetanerens lære. Findhorns overordnede mål er; at inspirere og opmuntre til en transformation af den menneskelige bevidsthed, til at skabe en positiv fremtid for menneskeheden og vores planet. Stedet rummer et holistisk og spirituelt undervisnings center, hvor de tilbyder erfaringsbaseret undervisning af forskellige art herunder undervisning i holistisk lederskab. Symbolsk sagt: De arbejder for at bringe himlen ned på jorden.

Det er også et øko-samfund og stort fællesskab med flere filialer. Det består i dag af selve Findhorn, en stor park, Findhorn Ecovillage, en landsby i Moray og Cluny Hill i Forres. Alt i alt er disse steder hjemsted for godt 400 mennesker. Ud over det deltager ca. 3000 mennesker fra hele verden i forskellige aktiviteter, hvor de bor i kortere eller længere tid på stedet. Findhorn har også eget bogforlag, væveskole, keramikværksted, forskellige restauranter og cafeer, en skole for malerkunst, en Rudolf Steiner skole for børnene, og de producerer blomstermedicin, hudplejeprodukter, meditations musik på Cd’er, sølvpenduler og ikke mindst har de en stor økologisk fødevareproduktion. De arbejder også meget med bæredygtig økonomi. Findhorns mange huse er stort set alle opført som økologisk byggeri. De er på deres egen måde smukke, og alle meget forskellige. Husene og landskabet virker meget frodigt. Til Findhorn er tilknyttet mere end 30 forskellige organisationer.

Damanhur i Italien

I Alperne nord for Torino i Italien ligger den grønne og smukke dal Valchiusella. I denne dal og op af bjergsiden ligger Damanhur. Det er et religiøst kollektiv, og samtidig et socialt eksperiment. Stedet er opkaldt efter en ægyptisk by af samme navn. Ordet Damanhur betyder ”Lysets by.” Den blev grundlagt i 1975 af Oberto Airaudi (1950/2013) og 24 ligesindede. Til daglig blev Oberto kaldt Falco. Ud over deres fødenavne vælger alle de faste beboer i Damanhur et dyre og blomsternavn.

Selve Damanhur er et 25 kvadrat kilometer stort område, der består af en mindre by, og 20 landsbyer/bofællesskaber. Det er kollektiver med en form for selvstyre, og hvert sted bebos af ca. 30 personer. Hver kollektiv har en eller flere arbejdsopgaver såsom; landbrug, gartneri, vindyrkning, frugtplantage, mejeri, bageri, værksted, klinik, restaurant, butik og kunstudstilling. Udover de faste beboere i landsbyerne er der ca. 500 personer, som er løst tilknyttet stedet. Indbyggerne kalder sig ”det spirituelle folk,” og de har i tusindvis af støtte medlemmer verden over. Der oprettet lokale støttecentre i Europa, Amerika, Japan og det øvrige Italien.

Lysets by fungerer som et autonomt, føderalt samfund. Til beboerne udstedes et tidsbegrænset statsborgerskab. Man har egen grundlov, dommere, flag, kalender og valuta. Den hedder Credito, og er kompatibel med euroen. Der udgives også en daglig avis. Stedet rummer flere uddannelse institutioner såsom: En skole for samfundets børn, en kunstskole, et spirituelt universitet og en healerskole. Der til bydes også forskellige kurser af kortere eller længere varighed. I dag valfarter mange turister og pilgrimme til Damanhur, og fra morgen til aften arrangeres der guidede rundvisninger.

Stedet er et spirituelt samfund, der er baseret på en syntes af teosofi, New Age, gnosticisme og neopaganisme. Det vil sige en moderne religiøs interesse for før kristne traditioner som buddhisme, hinduisme, zarathustrianisme, taoismen samt de græske og romerske guder. Det handler også om naturen og dens kræfter. Neopaganisme rummer ikke en personlig Gud. De forskellige religiøse guder eller gudinder er blot en måde at personificere universelle energier på. Disse energier kan kontaktes ved hjælp af meditation og ritualer. Det er noget man i øvrigt bruger meget på stedet. Der foregår mange ceremonier og andre aktiviteter.

Damanhur har en mega stor attraktion. Det er ”Menneskehedens Tempel.” Det er et gigantisk underjordisk tempelkompleks i fire etager. Hele komplekset er hugget og bygget ind i et bjerg. Man begyndte på dette arbejde i 1978. Dag efter dag, måned efter måned, år efter år arbejdede frivillige på projektet. Alt arbejde blev udført med håndkraft ved hjælp af mejser, hakker og skovle. Mere end 2 millioner spande fyld med jord eller klippestykker blev båret ud, og brugt til byggematerialer og veje i lokalområdet. Damanhurianerne arbejde stadigt på projekter.

I dag anno 2015 fremstår et stort tempelkompleks med syv sale og flere rum, der er indbyrdes forbundne med korroder og gange. Salene bærer navnene: Spejlenes Sal, Sfærernes Sal, Metallernes Sal, Jordens sal, Den Blå Sal, Labyrinten og Vandets Sal. Her spiller et vandorgel, der har en overjordisk klang. Alle salene er overdådigt udsmykket med skulpturer, søjler, figurer, glasmosaikker og vægmalerier. Salene afspejler forskellige aspekter af den menneskelige tilværelse, og fortæller en visuel beretning om religionernes udvikling. I flere af salene var der ingen synlige lyskilder. Kunstværkerne og udsmykningerne udsender selv lys – dybt forunderligt. Er det en fysisk gengivelse af astralplanet? Alle gulvene er af marmor, og udført i de skønneste mønstre, med menneskefigurer eller symboler. Denne moderne katedral kaldes af mange for ”verdens ottende vidunder.”

Da jeg i sensommeren 2014 besøgte Damanhurs tempelkompleks, kan jeg kun give de mange ret. Det er ”verdens ottende vidunder.” Jeg oplevede et gigantisk smukt kunstværk, der overgår ”Peterskirken” i Rom. Tempelkomplekset er et helt usædvanligt smukt kunstværk. Det er skabt i fællesskab af mange mennesker – et kollektivt kunstværk. Samtidig er det et oplevelses laboratorium for den besøgende. En syntese af; filosofi, kunst, videnskab, teknologi, spiritualitet og religion. Jeg kunne umiddelbart betragte dette storslåede kunstværk, og samtidig opleve stærke følelser og smukke tanker i mit indre, samt stunder helt uden tanker og følelser – ren væren. Da jeg forlod stedet, var der sket en indre transformation. Jeg var ikke helt den samme, som da jeg ankom. Nogle gamle holdninger var blevet kasseret, og nogle nye kommet til. Det var ikke holdninger i småtingsafdelingen.

De mennesker jeg mødte på min vej, virkede alle kærlige, glade og veltilfredse. De grinede, sang, smilede og krammede i stor stil. Ja, de investerer i alles genside lykke. Falco var en stor visionær leder. Damanhur er en helt speciel blanding af økologi og spiritualitet! Er det konturerne af morgendagens samfund, de besøgende oplever?

Sri Aurobindo Ashram og Auroville i Sydindien

Både Sri Aurobindo Ashram og Auroville er grundlagt af Mirra Alfassa kaldet Moderen. Hun havde et helt særligt forhold til blomster og arkitektur. De formidler åndelige kvaliteter, og rummer et budskab til betragteren. Det handler bl.a. om skønhed, velsignelse og nåde. Det er både Sri Aurobindo Ashram og Auroville et vidnesbyrd om.

Moderen organiserer i halvtredserne den voksende gruppe af Sri Aurobindos tilhængere og disciple i en ashram. Den eksisterer den dag i dag, og er vokset betydeligt. Selve ashrammen og dens mange bygninger udgør en mindre landsby. Her er det muligt at modtage forskellige former for undervisning i forbindelse med åndelig udvikling. Det gælder for alle verdens borgere. Det er også muligt at lave praktisk og manuelt frivilligt arbejde på centeret, eller bruge dets biblioteker og laboratorier. Der findes også en skole for dramatik, kunst, indisk musik og kunsthåndværk. Stedet huser også en reguler skole for børn, hvor man eksperimenterer med forskellige uddannelsesmæssige spørgsmål og undervisnings former. Stedet huser også et universitet med fakulteter inden for sprog, teknologi, idræt og humanistiske fag.

I 1968 grundlagde Moderen Auroville. Det er en mindre by, og landområde på ca. 25. kvadrat kilometer. Stedet ligger nær Pondicherry. Set fra oven har Auroville form som en galakse, med et smukt gyldent tempel i midten. Det er en gigantisk gylden kugle, der nærmest svæver over jorden. Fordelt omkring den, er der forskellige områder med bosættelser, landbrug, et stort udendørs amfiteater, forskellige værksteder, huse hvor der foregår undervisning, administration, kulturelle aktiviteter og forskning. Det hele er omkranset af en stor park med mange skyggefulde træer.

Auroville er også et spirituelt og økologisk fællesskab, hvor man i praksis prøver at gennemfører Sri Aurobindos visioner af nye former for individuelle og kollektive livsformer. Nogen kalder stedet for: ”Indiens Christiania.” Det er blot mange gange større. Andre kalder Auroville for en ”New age By.” Auroville omtaler sig selv som: City of Dawn. Indbyggertallet er godt 2.100. Ca. 1/3 af beboerne er Indere. Resten er overvejende nyreligiøse europæer, men der er beboere fra hele verden. Hvis man ønsker at flytte ind i Auroville, skal man først til et interview, og så følger en prøvetid på et år. Derefter kan man flytte ind i en af stedets mange boliger. Det er også muligt at bygge sin egen bolig. Hvis du fraflytter Auroville, tilhører boligen kollektivet. Huse og lejligheder i Auroville kan hverken købes eller sælges. Det er et pengeløst samfund. Hvor gæster og studerende sætter penge ind i stedets bank. Løn for arbejde og undervisning sættes også ind på en konto i banken. Med et kontokort kan du så betale i Aurovilles supermarked, bageri, spisehuse eller cafeer. Alle tager det seriøst: Auroville tilhører menneskeheden. På stedet fremstilles bl.a. håndlavede tasker, sko, smykker, røgelse, tøj, brugskunst, legetøj og forskellige mad og landbrugs produkter. Formentlig er Auroville verdens største New-Age-Gruppering.

Som jeg ser det: Sri Aurobindo Ashram, Auroville, Damanhur og Findhorn er et første skridt i en rigtig og retfærdig retning, ud fra devisen: Hvor skal vi hen? Det korte svar: Væk fra egoisme og materialisme. Det bør ske ved selvudvikling og åndelig udvikling. Det vil sige øget bevidsthed og en deraf følgende ny moral. Og ud i fremtiden en ny type mennesker med en ny bevidsthed. Det er forunderligt: Visionerne til de 4 steder blev modtaget af initiativtagerne inden for en periode på godt 20 år. Stederne har mange fællestræk. Mange af deres aktiviteter, ceremonier og brugte symboler er ret ens. New Age og neopaganisme går godt hånd i hånd. De fire steder er ”vinduer” ind til en ny tidsalder – Vandbærens tidsalder.

De indre planer og taktik:

Når man betragter de ”gamle” teosoffer, som jeg indledte med at nævne, og så alle de nye esoteriker, så rejser det et spørgsmål: Har man på de indre planer ændret taktik?

Både ja og nej. Hierarkiet har deres planer. Højere oppe i systemet findes også forskellige ”grupper” med deres planer. Taktikken afhænger af, hvordan det enkelte menneske og menneskeheden reagerer på forskellige impulser og energier bl.a. strålerne. Det må ikke glemmes: Den fri vilje spiller en stor rolle. Jeg vil hævde: Taktikken har ændret sig. På verdens plan er teosofien trådt i baggrunden, til fordel for New Age. Fundamentet i New Age er teosofien, men med alle de nye esoteriker, er der sket en voldsom ekspansion inden for New Age bevægelsen med mange nye tiltag.

Om New Age hævder teosoffen, Lucille Cederkrans (1921/1984): Hierarkiet har skabt en ny ashram, med det formål at forene første, anden og syvende stråle i en synteseenergi, som skal frembringe den ny civilisation. Om denne energi skriver hun: ”Synteseenergien er en ny energi, en ny kraft, et nyt stof. Dens formål er skabelsen af en ny civilisation, som vil bringe den evolutionære plan for menneskeheden i manifestation… Videre fortsætter hun: Energiens primære kvaliteter er firdimensionale og således meget vanskelige at definerer eller beskrive. Den både udstråler og absorberer på samme tid og skaber dermed en bevægelse og en formidling af bevægelse, som umiddelbart sidestiller de ekstreme modsætninger… Videre fortsætter hun om energiens virkning: Ekstrem konflikt, efterfulgt af hastig evolutionær forandring. Det vil komme til udtryk overalt, hvor synteseenergien anvendes.” Du kan læse meget mere om dette i bogen: Indtryk fra ashrammen, af Lucille Cedercrans, hvorfra citatet stammer. Konklusion ifgl. Lucille Cederkrans udtalelse, og mine egner iagttagelser: Teosofien har taget en ny drejning. Den er højt prioritet af bestyrelsen på første sal så høj; at de har skabt en ny ashram, der formidler en ny energi.

Når jeg tidligere skrev: Højere oppe i systemet findes også forskellige ”grupper” med hver deres planer, så skal her omtales et konkret eksempel.

I Danmark kan vi glæde os over Martinus (1890/1981) og hans tilsynekomst. Han var en stor mystiker, og en esoterisk ener med hans åndsvidenskabelige projekt ”Det tredje Testamente.” Det indeholder en ny kosmologi og mange symbolplancher. Martinus repræsenterer en ny verdensimpuls. Som jeg ser det; så har hans lære en stor fremtid for sig. Hans litteratur beskriver et logisk og sammenhængende verdensbillede. Kort sagt så går Martinus værker ud på at vise; at alle levende væsner indgår i et levende verdensalt, og tager del i en vedvarende evolutions proces mod højere og højere livsformer. Han beskriver også en døende kultur på jorden – krigskulturen, kontra fremtiden – menneskeriget. Nogen kalder det ”Det tredje Testamente” et vindue til evigheden. Martinus lære kan med rette kaldes en ny esoterisk filosofi, med et komplet verdensbillede. Det helt store spørgsmål: Vil Martinus kosmologi få sammen betydning for mange menneskers holdning og virkelighedsopfattelse som Platons skrifter har haft?

Symbolsk kan man sige: Martinus var et esoterisk fyrtårn, der lyste op. Det tiltrak mange mennesker, der fandt ham og hans litteratur udfordrende og spændende. Så på få år er der udgivet en del følgelitteratur, hvor forskellige mennesker forholder sig til Martinus, hans litteratur og verdensbillede. Det er stort set mennesker, der har kendt Martinus. Så på rekordtid er åndsvidenskaben blevet udvidet med et helt nyt afsnit, hvor Martinus litteratur er i centrum. Ret beset vil jeg karakterisere Martinus som en kristen mystiker og reformator.
Her har Danmarks lidenhed og lille sprogområde været en fordel. Min fornemmelse er, at impulserne bag Martinus virke ikke kom fra Hierarkiet, men højere oppe fra. Måske kom de fra et interplanetarisk råd, der har til ”huse” i stjernesystemet Plejaderne?

Den danske teosof og lysarbejder Asger Lorentsen har også skrevet en bog med relationer til Martinus. Den hedder ”Det levende verdensbillede,” og med undertitel ”Levendegørelse mellem Martinus og esoterisk teosofi.” Asger kalder Martinus erkendelsesmystiker. Asger skriver: ”I forhold til andre erkendelsesmystikere er det meget bemærkelsesværdigt, at Martinus er næsten uafhængig af andre esoteriske traditioner, fordi han havde store muligheder for at lære en eller flere samtidige kosmologier at kende. Dels var Martinus i 1920èrne i en tæt og stadig kontakt med ledende antroposoffer i Danmark, som utvivlsomt har fortalt ham meget om Rudolf Steiners lære. Samtidig havde han al mulighed for at studerer antroposofiens esoteriske kristendom, hvis han havde ønsket det. Og dels kendte han til teosofien eksistens og kunne utvivlsomt have studeret yogafilosofi, H. P. Blavatsky, C. W. Leadbeater og Alice A. Bailey, såfremt han havde ønsket det. F.eks. ville det ikke have været vanskeligt for ham at få ”privatundervisning” i engelskpræget esoterisk litteratur om f.eks. reinkarnation, karmaloven, indvielse, de 7 bevidsthedsplaner, de 7 stråler, Den Store Plan for Jordens udvikling. Det Store Hvide Broderskab, og menneskets åndelige struktur set ud fra den grundlæggende tredeling mellem ånd, triade, sjæl og personlighed. Hvorfor blev Martinus nysgerrighed ikke vakt til at studere udpluk af nyere esoterisk litteratur? Eller hvorfor blev Martinus ikke ført hen til disse, før han som 30 årig fik sit kosmiske gennembrud. For mig at se, er der ingen tvivl om, at Martins baggrund fra et andet solsystem og endog et andet stjernesystem indeholder en del af svaret på spørgsmålet… Asger fortsætter: Hovedårsagen til, at Martinus ikke studerede antroposofi og teosofi, er utvivlsomt, at han skulle bringe et element fra et stjernesystem, der giver et frisk pust til Jorden, og som derved kan supplere de nuværende esoteriske forståelser med visse elementer, der ikke har været så meget fokus på i de åndelige traditioner på Jorden, men som skal indgå i Den Nye tidsalders livsforståelse.” Og så er vi tilbage ved begrebet New Age.

Der er adskillige forskelle på teosofien og Martinus kosmologi. Nogen mener; det slet ikke kan sammenlignes. Det er to vidt forskellige verdensbilleder. Sådanne holdninger deler jeg slet ikke, jeg vil nødig beskyldes for at være åndsfundamentalist. Her skal blot omtales den største forskel på de to grene af åndsvidenskaben. Teosofien er proces orienteret, det er Martinus kosmologi ikke. Den er givet en gang for alle, og udvikler sig som sådan ikke. Joe, der er fremkommet en del følgelitteratur, der er en reaktion på Martinus ”Tredje Testamente.” Som sådan udvider denne litteratur ikke Martinus kosmologi, men vender og drejer den, så nye vinkler træder frem. Dette stå i kontrast til teosofien der hele tiden udvikler sig, og får tilført nye aspekter. Teosofien er ikke givet af en enkelt person, men af mange.

Martinus har sagt: Ikke så meget som et komma må ændres i min litteratur. Det ser jeg som et faremoment, der kan medvirke til at gøre hans lære statisk, og i sidste ende ubrugelig. Sproget udvikler sig konstant. Hvis hans ”Tredje Testamente” ikke følger sprogets udvikling, hvor ord ændre betydning, nogle ord udgår og andre kommer til, da er der stor risiko for, at ingen vil forstå det, han har skrevet om X antal år. Det vil være både synd og skam. Det kan også siges på en anden måde. Find et dansk skrift eller bog, der er et par hundrede år gammel, og prøv at læse den. Du vil med stor sandsynlighed have svært ved at læse den, og stort set ikke forstå det du læser. Så Martinus bøger bør løbende tilpasse det danske sprog. Hans kosmologi er absolut bevarings værdig.

Tilbage står nogle spørgsmål: Er Martinus kosmologi et led i planer højt oppe i systemet? Vil hans kosmologi indgå som et centralt led i New Age Bevægelsen på længere sigt? Var Martinus tilstedeværelse og hans kosmologi et forsøgs projekt, der måske er udsprunget fra Shamballa og Sanat Kumara? Symbolsk sagt: Var Martinus kosmologi en prøveballon?

Åndsvidenskab og teosofi i Danmark:

Og så til noget helt andet! Hvorfor blomstre åndsvidenskaben og teosofien i bedste velgående i Danmark? Dette kan der gives flere svar på:

– Først og fremmest er en hel ny gren vokset ud på det åndsvidenskabelige træ. Det er sket her i Danmark med Martinus og hans kosmologi som beskrevet. I gamle dage ville man have sagt: Martinus var en stor profet. Med tiden forestiller jeg mig; at han bliver anset som en lige så stor reformator som Luther. Martinus kosmologi bliver udbredt af Martinus Instituttet på Frederiksberg, af Martinus Centeret i Klint ved Nyk. Sj. og via et debatforum, samt via magasinet ”Den ny verdens Impuls.”

– Mange centrale teosofiske og esoteriske bøger er hurtigt blevet oversat fra engelsk til dansk efter de udkom. En mand som Sven Damsholt har her præsteret et helt enestående arbejde. I mange år var han en god katolik, og drev Skt. Ansgar Forlag og boghandel. En dag blev han træt af den katolske kirkes dobbelthed, og skrev i den anledning bogen: ”Kimen og canceren.” Han var meget i tvivl, om han skulle udgive bogen. Hans bogforlag og boghandel var helt afhængig af kirken, og de katolske kunder. I en drøm hvor han sad på en grøn bakke i et smukt landskab ved siden af en Mester, som han ikke kunne se klart, lød denne besked: ”Du skal bare udgive den bog.” Det gjorde Sven, og snart efter stod han med en butik uden kunder og indhold. I en alder af 60 år sadlede han om, og uddannede sig selv til bogtrykker. I løbet af de næste 3 årtier udgave han godt 140 bøger i serien Visdomsbøgerne. Han har selv skrevet flere bøger om teosofi og den åndelige vej, samt oversat mange bøger fra engelsk til dansk. Ja, og så har han jo også selv fremstillet dem. Et usædvanlig smukt stykke tjeneste arbejde. Personlig har jeg haft stor glæde af, at læse en del visdoms bøger. Det gælder især bøgerne af Arthur E. Powell, C. W. Leadbeater og Geoffrey Hodson. Her fra mit arbejdsværelse skal lyde en stor tak til Sven. Du har om nogen skabt og introduceret langtids holdbare bøger i Danmark.

– Hvad angår hurtig oversættelse fra engelsk til dansk så gælder det også al Alice A. Baileys litteratur. En oversættelse der har været meget kvalificeret. Jeg tænker her på teosoffen Niels Brøndsted og de grupper, der under hans ledelse, har ydet et stort tjenestearbejde i forbindelse med oversættelsen. Bemærk at der står gruppeoversættelse! Tænk over: Har det relation til gruppeindvielse? Til min læremester Niels Brøndsted skal lyde en stor tak, fordi du gennem flere år delagtiggjorde mig i teosofiens verdensbillede.

– Kentaur træning og Forlag bør også nævnes. Her gør teosoffen Kenneth Sørensen et stort arbejde. Han er foredragsholder, underviser, forfatter, astrolog, og skribent inden for emnerne; åndsvidenskab, psykologi, pædagogik og transpersonlig psykologi. Via Kentaur Forlag, hans forfatterskab og kurser synliggør han teosofien, og giver et bud på den nye tids komme – New Age. Lidt det sammen gør teosoffen Søren Hauge, der har et nært samarbejde med Kenneth Sørensen.

– Symbolsk sagt vil jeg hævde: Danmark er en livmoder eller rugekasse for den nye tid. Dette bevirker; at der dannes mange nye tankeformer på kort tid, men også at mange gamle tankeformer er under ”aflivning” eller på vej ud. Dette ses tydeligt i mange danskeres holdning til kristendommen og dens mange dogmer – købmands-kristendom. Er Danmark et forsøgsområde, hvor Hierarkiet afprøver forskellige ideer og fremgangsmåder for den videre udvikling af New Age? Det er en spændende tanke! Ja, jeg hævder; det er tilfældet?!

– Når jeg skuer ud over det åndsvidenskabelige landskab i Danmark ”seer” jeg adskillige sjæle der arbejder intenst med den anden indvielse. Nogen har passeret porten og er på vej mod den tredje. Ja, nogen er stærkt på vej mod den tredje port, nogle er på vej gennem porten og nogle få, meget få har faktisk passeret denne port, og er på vej mod den fjerde. Dette bevirker et helt specielt tankeklima i Danmark, for dem der vil gøre brug af det. Det handler især om at forbinde sig med det indre lys – lysarbejde. Dette er også et argument for; at Danmark er et område, hvor Hierarkiet eksperimentere og tester forskellige impulser og påvirknings muligheder.

– Hvad angår kombinationen af lysarbejde og teosofi kan Danmark byde på en ener. Han hedder Asger Lorentsen, og har tilføjet den teosofiske lære flere nye dimensioner. Herunder især begrebet lysarbejde. Hvem var han? Asger Lorentsen blev født 1947 og døde 2012. Han var cand. mag. i religion og historie. Han var en pioner i åndelig samfundstænkning, og har skrevet en lang række af bøger om åndelig udvikling. Det meste af sit liv arbejdede Asger som foredragsholder, underviser og forfatter af spirituel litteratur. Han skrev 25 bøger om teosofi og verdenstjeneste. Den første bog jeg læste af ham, udkom i begyndelsen af firserne og hed Reinkarnation i forskning og terapi. Den sidste udkom i 2012 og hedder: Indvielse i menneskehedens fremtid. Betydningen af hans litteratur er vi først nu begyndt at ane. Asger var en stor og ydmyg tænker, samt en banebrydende fornyer indenfor den teosofiske og esoteriske lære. I halvfjerdserne uddannede han sig som regressionsterapeut, og har gennem mere end 30 år forsket i enkelte menneskers evolutionære udvikling, og samtidig i det store perspektiv, hele menneskehedens udvikling. Med sin litteratur kortlage han dele af de indre planer, der rummer forskellige sjælstyper og udviklingsveje. Han har i detaljer beskrevet indvielsesvejen med dens lange forløb, fra før en sjæl tager 1. indvielse til og med 4. indvielse. Han har især beskrevet hvordan forskellige typer mennesker oplever dette i praksis. Så de kan danne sig et ”billede” af, hvor de er på Vejen i et liv. Dette har betydning på flere måder. Læseren eller kursisten opdager: Du er ikke alene eller unormal. Samtidig vil jeg hævde: Asgers arbejde på dette område vil indgå i en kommende verdensreligion eller kultur. Ordene lysarbejder og Asger Lorentsen er synonyme. Han var om nogen lære for mange lysarbejdere, og var selv en lysets mester og spirituel pioner. Han gav også ordet vibration et nyt og forståeligt indhold. Sammen med hustruen Yvonne Wassini stiftede han i 1993 Den Gyldne Cirkel, der har til huse på Birkemosegaard nær Frederiksværk. Det er et uddannelses center der arbejder med forskellige spirituelle uddannelser og nedfældning af åndelige impulser. Asgers viden og indsigt blev omsat til gavn for mange søgende mennesker. Asgers livsgerning gik ud på, at tjene menneskeheden og det enkelte menneske.

– Ud over Birkemosegaard findes en række små og store uddannelses steder i Danmark, der arbejder med begrebet lysarbejde, og har teosofi som hovedvision i deres arbejde. Flere af de personer der driver disse steder, har haft en tilknytning til Birkemosegaard. Hvor de har deltaget i stedets mange kurser og uddannelser, eller boet der en overgang. Man kan sige: Birkemosegaard og Den Gyldne Cirkel er et ”drivhus” for lysarbejdere.

– Væksthøjskolen ved Grenå bør nævnes. Det er et uddannelse center, der drives inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler. Det vil sige de tilbyder korte og lange skoleforløb, hvor eleverne bor på skolen. Formålet med højskolens undervisning er at give mennesker et bevidsthedsløft, som er i takt med den nye tids vibration. Der lægges i kursusforløbet vægt på at formidle en udvikling, som sammenkæder den fysiske sundhed, den psykiske sundhed, den sociale sundhed samt vækst mod højere bevidsthed og guddommelig enhed samt global fred og højnelse af jordens energi. Deres værdier og målsætning minde om dem på Den Gyldne Cirkel, blot udtrykt med lidt andre ord. Med højskolens ord: At give mennesker en bevidsthed, som er i takt med den nye tids vibration, er vi tilbage i begrebet New Age.

– På landsplan findes der mange uddannelses centre og skoler, store som små, der arbejder ud fra et spirituelt synspunkt. De tilbyder korte og lange kurser, ja sågar flere uddannelser der løber over to til tre år. Det sker inden for flere fagområder, der falder ind under betegnelse New Age eller spiritualitet.

– For få årtier siden var der kun helsemesser i de store byer som København, Århus og Odense. I dag anno 2014 finder disse messer sted i mange købstæder og mindre lokale bysamfund. De store messer besøges af adskillige tusinde gæster. Det er holistiske livsstilsmesser der præsenterer alternativ behandling og forskellige former for spiritualitet. Der er bl.a. arbejdende stande med prøvebehandlinger, sittings og clairvoyant rådgivning. På andre stande sælges bøger, kurser og meget andet. Der holdes foredrag og workshops, mange prøver med forskellige redskaber at forklare det uforklarlige. Min første store transpersonlige oplevelse fandt således sted på en af disse messer med navnet ”Krop, sind og ånd helsemesse.” Det skete under en helsemessen i Falkoner Centeret på Frederiksberg d. 3. feb. 1996. Det skal pointeres; på disse messer er teosofi ikke et gennemgående træk. Messerne er nærmere et spejlbillede af ”Den ny Tid.”

Alt dette taget i betragtning, så må det ikke glemmes: Teosofi er et stråle 1. fænomen. Det vil sige; den har først en nedbrydende virkning. Det sker især i forbindelse med religioner, der er stærkt præget af påbud og dogmer som fx jødedom, kristendom og islam. Symbolsk kan man sige: Teosofien er en dåseåbner, der lukker op for noget nyt, som nedbryder det gamle. På længere sigt gælder det også teosofien selv. Det ses tydeligt, når man betragter den historiske udvikling af teosofien, som den blev fremlagt af Blavatsky, og til Alice A. Baileys, der introducere begrebet New Age. Med Tibetaneren og Alice A. Bailey sker en eksplosiv udvikling. Man kan med rette spørge: Er der reelt tale om teosofi?

Dette giver Mester, DK måske et svar på gennem Alice A. Bailey, allerede i begyndelsen af deres samarbejde? Han udtaler: ”Intet åndeligt samfund som er skabt før 1919, vil være i stand til at lede mennesker ind i Vandbærens Tidsalder.” Læge mærke til: 1919 er årstallet hvor Tibetaneren og Alice A. Bailey begynder deres samarbejde. Lægger Tibetaneren op til en skillelinje? Symbolsk sagt: Trækker han en streg i sandet?

Konklusion på hans udtalelse: Det Teosofiske Samfund kan altså ikke overleve i længden som drivkraft i Vandbærens Tidsalder. Det rejser et stort spørgsmål: Kan de foreninger, samfund eller uddannelses centre, hvori navnet teosofi indgår eller hvor den klassiske teosofi er en væsentlig del af undervisningen, overleve på længere sigt?

Mit personlige bud: Alice A. Baileys/Tibetanerens lære vil med tiden blive den bærende lære for den nye tid. Det må heller ikke glemmes: Tibetaneren vil kontakte os igen. På hvilken måde skal være usagt. I hele New Age Bølgen, med alle dens nye tiltag, anes en tendens til at overskære rødderne til den gamle teosofi. Det er måske derfor nogen påstår: Alice A. Baileys lære ikke er rigtig teosofi?

Dele af hendes lære udsætter kristendommen for en reformation. Så på længere sigt er der to muligheder, hvad angår kristendom: En ny form for kristendom vil tone frem, eller kristendommen går sin undergang i møde. Symbolsk sagt: Kristendommen har overskredet sidste salgsdato, og det er kun et spørgsmål om tid, hvornår den tages ned af hylderne. Det er godt i gang især i højt udviklede kulturer. Så jeg kan godt forstå, når jeg samtaler med kristne mennesker, så er de helt oppe på dupperne. Teosofi og New Age er for dem en vederstyggelighed. Det samme er Martinus lære. Noget helt centralt hos både Alice A. Bailey og Martinus er reinkarnation. Den kristne et-livs-teori er dømt ude, helt ude. Så jeg forstår godt mange kristnes holdning, når der afsiges en dødsdom over et-livs-teorien, der er det bærende element i deres tro. Det gør det just heller ikke bedre; efter det ene liv er der to muligheder: Paradis eller Helvede.

Det er i øvrigt forunderligt; at der i Danmark er dukket to ”fyrtårne” op, inden for hver deres felt og med kort tids mellemrum. Martinus med sit ”Tredje Testamente.” Asger Lorentsen indenfor det teosofiske område, og med sit lysarbejde i fokus. De efterlod hver især en stor åndelig arv, og hver deres uddannelses centre. Begge de to uddannelses steder har i de senere år været udsat for interne magtkampe, der har ført til splittelse. (Dette er skrevet i sommeren 2014) Ikke at Martinus Centeret og Den Gyldne Cirkel lukkede, men nogle mennesker forlod stederne dybt frustrerede.

Magtkampen i Den Gyldne Cirkel skete på to generalforsamlinger, hvor holdningerne blandt de deltagende var meget forskellige. Det handlede om centerets fremtid, og hvordan den åndelige arv efter Asger skulle forvaltes og videreføres i praksis. Under denne magtkamp talte nogen om et kupforsøg. Først i forbindelse med en tredje generalforsamling i foråret 2014, faldt tingene på plads. Et ansvarligt og aktivt, meget aktivt forenings demokrati var etableret. Man kan virkelig sige: Processen var et udtryk for harmoni gennem konflikt, altså et stråle fire fænomen. Det gjorde det heller ikke lettere, at mange af de involverede havde en stråle 1. natur. Da tingene fladt på plads i foråret 2014, var centeret tæt på at lukke. Den økonomiske situation var katastrofal. På forunderlig vis er økonomien under stærk forbedring. Dette uden der er gået på kompromis i forhold til centerets overordnede værdier og forvaltningen af Asgers åndelige arv, såsom hans litteratur og digitale materialer. Dem der forlod centeret i frustration og meldte sig ud, er nok ikke enige i min konklusion. Ja, nogen mente slet ikke deres handlinger var styret af vrede, men af kærlighed. Tja, hvis det står til troende, kan det vel blot konstateres: Kærligheden har fået en ny dimension – støjende kærlighed.

Hvad angår Martinus Instituttet på Frederiksberg og Martinus Center Klint, er der opstået store interne stridigheder. Uenighederne drejer sig om, hvordan Martinus åndelige arv skal forvaltes. Mere præcist: Hvem der har rettighederne til Martinus litteratur, og hvordan den skal udtrykkes og forvaltes fremover. Det har ført til flere retssager og i den sidste, er der her i skrivende stund endnu ikke afsagt dom. Så også her handler det om harmoni gennem konflikt. De involveredes stråle natur og stedernes økonomi, har jeg ikke kendskab til. Dog forlyder det, at Martinus Instituttets økonomi i 2013 var problematisk, og indtægterne svigtede i foruroligende grad.

Er splittelse et træk ved Teosofi og New Age?

Hvis man kun ser på de to omtalte tilfælde, så er svaret: Ja, når det gælder teosofi. Nu bør man ikke generalisere ud fra to tilfælde af opsplitning. I artiklen ”Klassiske teosofi og dens tilblivelse” er der beskrevet flere skandaler, der førte opsplitning. Her er også omtalt to personer, hvis handlinger førte til opsplitning. Det er J. Krishnamurti og formanden for Teosofisk Samfund i Adyar Radha Burnier. Da hun tog over som leder af Det Teosofiske Samfund i Adyar fra 1980 og til 2013, fandt en udrensning sted i de teosofiske loger verden over. De måtte ikke længere vægte og undervise ud fra moderne teosofiske strømninger, der efter hendes mening ikke havde rødder i teosofien. Det betød bl.a.: Alice A. Baileys litteratur var yt. Man kan også sige: Ledelsen i Adyar brugte de samme metoder som den katolske kirke; bandlyste bøger og forbød medlemmerne at tænke selvstændige tanker. Radha Burnier handlinger førte til en opsplitning af Det Internationale Teosofiske Samfund. I Danmark kappede man forbindelsen til Indien. Pengekassen blev smækket i, og man købte en bygning på Frederiksberg, hvor et dansk teosofiske center tog form. Dette center er også blevet splittet af flere omgange.

Selv jeg har oplevet denne splittese. Det skete en af de gange centeret på Frederiksberg blev splittet. Nogen medlemmer brød ud eller blev smidt ud. Forklaringerne på det hændte var mangfoldige. Personligt blev jeg indirekte smidt ud. En dag da jeg ankom til centeret for, at lave frivillige arbejde i deres bogudsalg og bibliotek, var døren låst. Min udleverede nøgle duede ikke mere, dørlåsen var blevet udskiftet. På døren hang en kort besked: Dagens arrangement er aflyst, og centeret er p.t. lukket. De udstødte bestyrelses medlemmer dannede så et nyt center, med et nyt navn o.s.v. Det nye center havde en kort levetid, så blev det lukket, og et nyt center startede op. Dette center er nu her i 2014 ved at lukke ned. Det er tilsyneladende ingen let sag at drive et teosofisk eller esoterisk center.

Den teosofiske vision, i form af en evolutionær proces, er sværd at omsætte i forbindelse med konkrete uddannelsescentre, fordi teosofien hele tiden udvikler sig. Den teosofiske lære rummer ingen kanon, eller autoriseret viden om den rette lære. De mange forskellige teosofiske grupper henvender sig til brede målgrupper. Især med ideen om et universelt broder/søster skab for hele menneskeheden. Det er en enhedstanke, der er svær at praktisere, når den kombineres med en tidløs visdom, der kun kan erkendes af få mennesker via transpersonlige oplevelser, visioner eller gennem intuition.

Dem der grundlægger et center, koncentrere sig om dette, men samtidig forsømmer de måske, på det personlige plan, at være inde i en konstant udvikling eller flow. Andre igen er for ambitiøse. De griber en af Tibetanerens visioner og prøver at omsætte den til virkelighed, i deres iver for at realiserer et af hans konkrete projekter. Det gælder fx oprettelse af forskoler til indvielse og regulære indvielsesskoler, der arbejder med indvielses processer, hvor eleverne er mere eller mindre på fuld tid i forbindelse med 3. og 4. indvielse. Samtidig skal der arbejders med bevidsthed på et højt niveau, meget højt. Tiden er måske ikke moden til dette endnu. Man kan sige; det er for tidligt. Der skal være et vist menneskeligt potentiale, der bevidstheds mæssig er på dette høje niveau. Det gælder især på læreområdet, der går ikke ret mange personer rundt på jorden, hvis sjæl er i gang med 4. eller 5. indvielse. Også på elevområdet skal der være et potentiale af personer, der vil arbejde med indvielses processer som noget centralt i deres liv – meget centralt og tidskrævende. Familieliv, børn og karriere kolliderer let med ønsket om åndelig udvikling. Derfor tro jeg: Vi vil se et skift for mange mennesker i alderen mellem 40 og 50 år, der vil det åndelige. Hvad angår de kommende indvielsesskoler, er forarbejdet godt i gang.

Man kan måske sige: Tankeklimaet i mange teosofiske kredse og grupperinger er stadig præget af de tidlige teosoffers handlemåde. Fremad med stormskridt der tit føre til opsplitning. Jeg vil hævde: Mange teosoffer glemmer; at det handler om os, og ikke mig teosoffen. Det er naturligt i forbindelse med den individualiserings proces de gennemløber. Ydmyghed i sin positive udgave er desværre tit en mangelvare i nogle teosofiske kredse. Autoritet er udmærket, men en autoritær optræden, jeg alene vide, er det ikke. Nogle få danske teosoffer fører sig frem med stor kraft, når de promoverer sig selv og deres bøger.

Flere teosoffer og esoteriker snakker om gruppeindvielse. Men jeg fornemmer: Nogen af dem ved ikke, hvad det vil sige i praksis, og hvordan det folder sig ud. Teori er udmærket, men indvielse er just ikke teori. Joe, der findes teorier om indvielse; men kun få – yderst få har beskrevet, hvordan det opleves af en person i inkarnation. Gruppeindvielse er det sidste nye skud på den teosofiske grundstamme. Både den traditionelle indvielses form og gruppeindvielser er i alder højeste grad virkelighed på de indre planer.

Når man betragter den opsplitning, og de kriser den teosofiske proces har gennemgået siden Blavatsky, og i forhold til ovennævnte udsagn om teosoffer, er der ingen tvivl: De sorte brødre har arbejdet på højtryk. Individualiseringen er gået stærkt. Set i det store perspektiv, er det måske slet ikke så ringe endda. Kort sagt: De sorte brødre ”trækker” os dybt ned i materien. De lyse brødre giver os en hjælpende ”hånd,” så vi kan frigøre os fra formes tyngde. Netop den opsplitning der har fundet sted, har bevirket; at den teosofiske lære er blevet spredt ud over store dele af jorden i mange nye versioner. I dag fremtræder hele den teosofiske bevægelse og søsterbevægelsen New Age med en flad struktur.

Så ja, i den teosofiske vision forekommer en kim til splittelse. En splittelse der føre til udbredelse af den teosofiske lære. Ikke nok med det, på denne måde tager teosofien ideer til sig fra de nye steder, hvor den praktiseres. Man kan også sige; teosofien præges af den stedlige kultur, og inkorporer nye begreber eller udbygger gamle.

Hvad angår New Age forholder det sig noget anderledes. Her kan man ikke tale op en opsplitning, på samme måde som inden for teosofien. New Age ikke har nogen selvstændig lære, og er ikke proces orienteret på samme måde som teosofien. New Age handler om, at få nye ideer eller at forbedre allerede eksisterende i forhold til en eller flere af de tidligere omtalte grundelementer. Er ideerne bæredygtige og fænger, så går det bare derud af. Fænger ideerne ikke, så afgår de ved en stille og ubemærket død. New Age er altså præget af udbud og efterspørgsel, samt af den ildhu og karismatiske fremtoning som en ideolog eller guru besidder. Det behøves ikke kun dreje sig om en guru, det kan selvfølgelig også være større eller mindre gruppe, der brænder for en sag. Det super gode ved New Age er: Den har en flad struktur, og er på ingen måder centralistisk som fx Romerkirken og andre kirkesamfund. Jeg vil kalde New Age en diametral modsætning til Den Romersk Katolske Kirke.

Jeg fornemmer: Adskillige tidligere kættere, dem der modarbejdede Romerkirken og blev brændt på bålet, i dag er aktive i forbindelse med New Age og/eller teosofien. De har formentlig også haft liv, hvor de tjente Romerkirken. Mange kættere er kvalificerede kritiker, og medskaber af det nye, der nu er ved at tone frem. Det er jeg personligt et eksempel på.

NB:
Hvis du vil vide mere om teosofi, åndsvidenskab og spiritualitet, så er det muligt at købe bøger om disse emner i vores bogudsalg eller via vores webshop. Du skal også være velkommen på vores forskellige kurser. Se mere på: www.dengyldnecirkel.dk.

Vi har alle Asger Lorentsens bøger på lager. Det vil sige; dem der er udgivet af Borgen og Den Gyldne Cirkels Forlag. Vi har i den seneste tid fået genoptrykt flere af hans bøger. Således kan vi nu tilbyde bøgerne: Stjernemennesker og Englemennesker. Menneskehedens gyldne Fremtid. Jesus og Kristusimpulsen.

Hvad angår bøger af Alice A. Bailey/Tibetaneren så forærer vi dem væk. Det skal forstås på den måde: Hvis du ønsker en eller flere af hendes bøger, så kan du donerer et beløb til Den Gyldne Cirkel fra 0 kr. og til… Hvis vi skal sende bøgerne til dig, skal du selvfølgelig betale for omkostningerne ved forsendelsen. Men du kan også anskaffe hendes omfangsrige litteratur via vores bogudsalg på Birkemosegaard.

Kærlig hilsen, Finn B. Langgaard.