Pagtens ark er symbol på visdom og ubetinget kærlighed

Dette er ikke et forsøg på, at definere hvad kunst er. Mig bekendt, findes der heller ingen bredt anerkendt definition. Denne artikel er et forsøg på, at belyse kunsten i teosofiens tjeneste. Kunst rummer mange kunstarter, her er fremhævet to; malerkunst og poesi.

Først kort om kunstnere og etik. For alt for mange kunstner handler det om penge, anerkendelse, prestige eller magt og ikke så meget om, at skabe kunst der berører eller bevæger iagttageren. En kunstners evner er ikke kun en gave til hans eller hendes personlighed eller egen fornøjelse. Den inspiration en kunstner får, er noget universelt, vedkommende har pligt til at bearbejde og give videre. En kunstners opgave er ikke kun et spørgsmål om, at dekorer eller forskønne, det handler især om, at sætte indre processer i gang. Når kunst er bedst, kan den være med til at åbenbare livets, troens eller kærlighedens mysterium. Det er her kunst kan tjene teosofien eller det åndelige.

Nu vil nogen måske spørge: Hvad mener du nærmere med det?

  • God og gedigen kunst symboliserer universelle kræfter, som beskueren kan vække til live i sig selv. Når jeg syntes en kunstgenstand er skøn eller det modsatte, er det min bevidsthed, der ”taler” til mig. Den sætter en indre proces i gang, der involverer både det mentale og følelsesmæssige.
  • Når kunst løfter din bevidsthed, bevæger eller beriger dig, da er den god for dig. Hvis den samtidig udløser en følelse af, at du som iagttager er en del af noget større, vil jeg kalde det sublim kunst. Den ”bygger” bro mellem det ind og ydre.”
  • Et eksempel på ovennævnte postulater. En dag stod jeg foran et maleri, der forestillede himmel og hav i en fælles spirituel farvesymfoni. Skillelinjen, horisonten fornemmes: Er det der, de første former dannes eller er det stedet, hvor de sidste er ved at gå i opløsning – måske begge dele? Billedet er fremragende! Kunstneren formår at lægge flimrende lys og symboler ind i maleriet, så symboler kun kan anes. Maleriet fremstår for beskueren som en drømmeagtig tilstand, uagtet det er gjort af farver på et lærred. Det er kunstneren J. M. W. Turner (1775/1851), der har malet billedet i slutningen af hans liv. I dag fremstår han som en af Englands mest betydende kunstnere. Dette maleri og flere andre af hans malerier, satte virkelig gang i mine indre processer af både følelsesmæssig og mental art.
  • Her følger en række visdomsord, der udtrykker min erfaring og holdninger til kunst. De er listet i alfabetisk rækkefølge:
  • Al kunst skal opleves. Det kan ikke forklares med ord.
  • Det er centralt, at kunst påvirker og bevæger.
  • Er døde grise i glaskister kunst? Døde grise i glaskister er synlig råddenskab. Er lort på dåse kunst? Lort på dåser er og bliver indpakket lort. Tænk på: Det er måske historien om ”Kejserens nye Klæder” fortalt på en anderledes og ny måde. Råddenskab, lort og skidt, er der nok af. Hvis kunst ikke udtrykker skønhed, hvad skal jeg så med den? Det må ikke glemmes: En betingelse for det skønne, er det uskønne. Den vulgære form for kunst, står i skærende kontrast til sublim kunst. Begge former for kunst er nødvendige.
  • Gedigen kunst symboliserer universelle kræfter, som beskueren kan vække til live i sig selv.
  • Hvis kunst løfter din bevidsthed, bevæger eller beriger dig, er den god for dig.
  • I kunstens rum er det nærværende en mulighed.
  • Kunst bør udfordre beskueren.
  • Martinus symboler er spirituel kunst i verdensklasse.
  • Noget kunst virker healende. Kunst der har en healende effekt bevæger beskueren meget stærkt.
  • Når du syntes en kunstgenstand er skøn eller det modsatte, er det din bevidsthed, der ”taler” til dig, og en indre proces er i gang. Den involverer det mentale og følelsesmæssige i dit sind.
  • Sublim kunst udløser en transformerende kraft hos beskueren.
  • Sublim kunst vækker en sovende sjæl. Det forstod de gotiske katedralers skabere. De gotiske katedraler symboliserer pagtens ark, visdom omsat til arkitektur. At katedralerne samtidig er en fryd for øjet, fuldender det skønne helhedsbillede. Om kunst siger Michelangelo: ”Virkelig kunst er blot en skygge af den guddommelige fuldkommenhed.”
  • Vulgær kunst er et godt brækmiddel. Det ulækre træder tydeligt frem.

Når jeg indledningsvis skriver: Al kunst skal opleves. Det kan ikke forklares med ord. Det er min klare holdning til knust. Betragt det her skrevne som en appetitvækker. Malerier bør ses, poesi og musik bør høres. Da malerier bør ses, er hen gengivet to af Nicholas Roerichs malerier. Roerichs malerier fra Himalaya Regionen er en spirituel skat af sjælden skønhed, hvor det guddommelige lys skinner klart og tydeligt – sublim kunst.

roerich filosof

Det første maleri hedder: Filosof – tavshed og stilhed.

roerich heltensledestjerne

Det andet maleri hedder: Heltens ledestjerne.

Når jeg skriver, at Roerichs malerier er sublim kunst, må det ikke tages for, at det sublime kun er kunstens domæne. Sådan er det ikke. Det er klart, at bevidstheds ekspansion ud i universet også kan indtræde på andre måder. Denne tilstand kan opstå, når vi oplever noget vidunderligt og pludselig fyldes af glæde. Det vi reelt oplever, er sjælens dybe kvaliteter og energier. Når disse energier er i samklang med det guddommelige, da indtræder de vidunderligste tilstande i både sind og krop. Nogen gange klinger de forholdsvis hurtigt af, andre gange kan det tage uger eller måneder.

Her følger et digt skrevet af Frank Colding. Hvem er så han? Frank er født i 1957 og voksende op i Rødovre. Han havde en traumatisk barndom. Da han nærmede sig konfirmations alderen, ville han ikke konfirmeres. Han troede ikke på Gud, eller forstod hvad kristendommen gik ud på. Som voksen fandt han et forbillede i Johannes Dragsdahl på Søtoftegaard Højskole. Dragsdahl var dybt engageret i åndsvidenskab og den tidløse visdom. Senere stiftede Frank bekendtskab med Asger Lorentsen, stifteren af Den Gyldne Cirkel. Her var teosofi og den øvrige åndsvidenskab i front.

Frank studerede fysik og historie på R.U.C. og forlod universitet i 1990 som kandidat i fysik og historie. Derefter fulgte en kort tid som gymnasielærer, men videnskab og materialistisk filosofi endte hurtigt med at blive tomt. I 1993 fik han tilkendt førtidspension på grund af en psykisk diagnose. Førtidspensionen gjorde det muligt for ham, at udfolde sine kreative evner som forfatter, poet og komponist. Gennem mange år var Frank svingdørspatient på en psykiatrisk afdeling. I dag lever Frank et godt liv med kontakt til familie og venner, og udlever sit kreative kunstnerliv. Han er også engageret i frivilligt foreningsarbejde på Den Gyldne Cirkel, hvor jeg traf ham i 2013. I dag er han en god ven.

Digtet er hentet fra en digtsamling med navnet ”Englemennesket.” Om digtet skriver Frank: ”I slutningen af 2009 stødte jeg på en teosofisk bog af Asger Lorentsen, som jeg tog til mig. Gennem mit digt ”Asger Lorentsen” kan man få et kig ind i hans liv og værk.” Et andet digt i samlingen hedder ”Jordens lys.” Om det udtaler Frank: ”Navnet citere med sin titel måske Asgers vigtigste budskab. Opstandelsens liv og opløftelse kan kontaktes og erfares som en hellig Kristus-ild, som udgår fra jordens center. Som jeg ser det var Asger Lorentsen en åndelig lærer af meget høj karat inden for New Age, både hvad angår hjertets dannelse, visdom og vidensmæssigt overblik.” Her følger digtet, det hedder:

Asger Lorentsen (1947/2012)

I en udestue under indtryk af en
brændende kærlighed.

En brændende kærlighed
kalder i blomst til Jorden
med rødviolet dyb besked
om næstens mand i Norden.
Han skuede lyset bag
vandbærertids momenter:
Opstandelsens solfyldte dag
er vakt i klodens center.

Hans værk er en symfoni,
gylden med klare toner,
af visdom og lys energi,
fra to indstrømnings-zoner,
der breder en dansk magi.
Finne, nordmand og svensker
erkender hans teosofi
om stjerne- englemen’sker.

Langt videre går hans færd:
Rusland og femti lande.
Fra Kreta når lyssøjlernes skær,
til kyst bag havets vande.
Hvor klart er det reneste?
Hjertes roset kreeres
og åbnes ved tjenen og ve,
hvert blad vil aktiveres.

Så skyldtynget melodi
husker at Gud vil favne
og åndelig psykologi
forklarer rosens traume.
Lorentsen forstår musik,
strålernes klang finder,
den hellige grals symbolik
til præster og præstinder.

Og viser ved regression:
Gældsat bli´r man forliget,
rent karmisk, hver inkarnation
og trin for trin indviet.
Med enhed/mangfoldighed:
Altets komplementære,
din himmel og jord; holder kun ved.
Det er hans liv og lære.

For Asger er asers spyd,
kæmpede høj og læsset.
Nu synger hver viking af fryd
For Jorden, Arrenesset:
De venter en avatar.
Blomsten i stuen studser.
Mon vandbæretidens Ansgar,
bli´r inkarneret Russer.

Som sagt så bør poesi høres!

På Franks hjemmeside www.frankcolding.dk og www.forfatterstemmer.dk kan du læse mere om ham, samt høre flere af hans digte og sange. Det bedste er dog at møde op, når kunstneren selv fortæller og læser sine digte højt.

Om det knuste hjerte skriver den Srilankanske digter og teosof C. Jinarajadasa:

Jeg så min frue græde,
og sorgen stolt således fremskreden,
i disse skønne øjne,
hvor al fuldkommenhed bor,
at hendes ansigt var fuld af elendighed.
Men tro mig en sådan elendighed vinder flere hjerter,
end lystighed kan ved hendes vindende sider.
Her blev sorgen smuk,
lidenskaben klog, tårer noget skønt,
og bort om al tale en sjælden skønhed.
Hendes sukke blev til sang,
og alt med så sød en sorg bevægende,
at mit hjerte både sørger og elsker.

Som sagt går de tre omtalte kunstnere ind for teosofi, og anskueliggøre denne lære i dele af deres kunstproduktion. Digtet af Jinarajadasa er medtaget, fordi det er smukt. Det har som sådan ikke noget med teosofi at gøre. Det udtrykker derimod et grundvilkår i kærlighedens forunderlige verden.

Nu vil nogen måske spørge: Hvad mener du med det knuste hjerte kontra kærlighed?

Det knuste hjerte er visdommens smeltedigel. Vejen til visdom går gennem det knust hjerte, og det gør ondt. Et humant og kærligt menneske er formet af lidelseserfaringer liv efter liv. Et kærligt menneske der ikke har oplevet lidelse, er ønsketænkning. Jo mere lidelse du har gennemlevet, jo større kærlighed når andre. Kærlighed og lidelse går hånd i hånd. Lidelse og smerte er nødvendige og ubehagelige goder. Det er kun muligt at påskønne og forstå værdien af glæde og kærlighed, ved at erkende egen ondskab og lidelse. Kærlighedens port hedder lidelse. Det vise menneske har liv efter liv lært, at rumme kærlighed og lidelse. Det vise menneske er en livskunstner, der ikke har en fastlåst livsholdning.

Refleksion ved Frank Colding:
Når kunst kommer i en ideologis eller et trossystems tjeneste, ophører den meget let med at være kunst og udarter sig til reklame eller propaganda. Det duer ikke for en kunstnere at lave kunst, som de tror folk gerne vil købe. Følelserne og tankerne skal komme inde fra kunstneren selv. Hans kunst spejler noget i samtiden, og den formidler samtidig fællesmenneskelige oplevelser og erfaringer.

Kunstnerens trang til at skabe er også i dialog med kunsthistorien. Et kunstværk har stilmæssige og indholdsmæssige referencer til de fortidige værker, som kunstneren har oplevet og analyseret tidligere i sit liv, samtidig med at der arbejdes med at ændre eller bryde rammerne.

Mindedigtet om Asger Lorentsen blev til som en kunstnerisk nødvendighed i en situation, hvor jeg havde mistet jordforbindelsen og gik i gang med at skrive et digt i håb om at lande igen. Både landingen og digtet lykkedes, de mange indtryk fra Asgers bøger og foredrag fik, dér kort efter Asgers død, et kunstnerisk udtryk. Men det er ikke skabt som kunst i teosofiens tjeneste eller i Asgers tjeneste. Selv om det kan bruges og misbruges i teosofiens tjeneste.

For at finansiere det egentlige kunstneriske arbejde vælger nogle kunstnere til tider at lave noget, som falder i kundernes smag og som dermed kan sælges. Men det er et komplekst område. Mange kunstnere må på godt og ondt finansiere deres kunstneriske arbejde på anden måde, end ved salg af deres værker. Og hverken en rig eller en fattig kunstner er nødvendigvis en dårlig eller god kunstner. Den enkelte kunstelsker må selv vælge og finde sin smag og kunstforståelse.

Kunstanmeldelser, kunsthandlere, museer, forlagsudgivelser, biografer, koncertsale, teatre osv. kan både vejlede og vildlede. Selv kunsthistorien og litteraturhistorien bliver skrevet på ny for hver generation. Som kunstner kan jeg kun opmuntre til, at den enkelte kunstinteresserede går sin egen individuelle, nysgerrige, undersøgende vej, lige som kunstneren dybest set også gør. En proces som foregår i dialog med sociale relationer, samtid, historie, filosofi og religion.

En materialistisk kunstner kan have held til at afsløre, når det idealistiske bliver forlorent. En idealistisk kunstner kan have held til at afsløre, når det materialistiske bliver kynisk. Men det idealistiske er ikke altid forlorent og tomt. Og det materialistiske er ikke altid kynisk og tomt. Kulturhistorien går i bølger mellem ’romantik’ og ’realisme’. Men det skal gerne være en opadgående spiral, hvor ånden gradvist forfiner stoffet. Som idealistisk kunstner, der helst vil skrive skønt opbyggeligt, vil jeg ikke undvære de materialistiske kunstnere som udstiller nedbrydning, forrådnelse, grimhed og falskhed (”lort på dåse”). Det interesserer mig ikke at skildre ”den rå virkelighed”. I hvert fald ikke uden at bringe et element af tro, håb og kærlighed ind i den. Men jeg kunne godt blive for luftig at læse, hvis ikke publikum også kunne vælge en bog fra hylden om ”den rå virkelighed”. Både nedbrydning og opbygning har sin plads i kunsten. (Esoterisk er nedbrydning eksempelvis et vigtigt element i første stråles funktion: Mange gange må noget gammelt brydes ned, før noget nyt kan bygges op).

Din oplevelse, Finn, af at være en del af noget større foran Turners billede får mit hjerte til at svulme af glæde og genkendelse. Det er sådan noget jeg også gerne vil med mine digte. Men det gør for eksempel ikke Edvard Munchs billede: ”Skriget” til ’forkert kunst’. Isolation og angst, sådanne menneskelige tilstande kender jeg, i lighed med mange andre, også. I det samlede kunsthistoriske billede må der være plads til kontrasterne. Den rå og nøgne angst projiceret ud i landskabet. Men skulle jeg vælge en reproduktion til min stue, ville jeg vælge Turners billede frem for ”Skriget.”

NB:
Hvis du vil vide mere om teosofi, åndsvidenskab og spiritualitet, så er det muligt at købe bøger om disse emner i vores bogudsalg eller via vores webshop. Du skal også være velkommen på vores forskellige kurser. Se mere på: www.dengyldnecirkel.dk.

Kærlig hilsen, Finn B. Langgaard