Denne artikel er skrevet af Asger Lorentsen, og den belyser begrebet skelneevne fra mange vinkler. Sidst i artiklen er gengivet er række visdomsord om skelnevene.

Asger Lorentsen indleder:

På vor åndelige vej sender vor sjæl og vor indre gruppe os igennem en mangfoldighed af udfordringer i livet. Nogle af disse udfordringer skal lære os dybde og modenhed, og en relativ stor del af udfordringerne skal lære os skelneevne. I vor naive tilstand tror vi således, at hver gang vi møder en gruppe, en åndelig lærer eller en åndelig bos, der bruger udtryk som Gud, lys og kærlighed, så møder vi en direkte vej til Gud og en direkte udstrømning fra et højere guddommeligt center. Men lidt efter lidt underviser livet os i, at selv inden for den store kategori, der kan kaldes guddommelig åbenbaring, er der mangfoldighed af universer og veje. Nogle af disse universer og veje er i meget direkte kontakt med store universelle centre af guddommelig kærlighed/visdom. Men andre er så indirekte i denne kontakt, at mange af os undervejs må konkluderer, at de for os mere virker som vildveje end som veje i forhold til, hvad vi søger.

Skelne personlighed og sjæl:

Den højeste form for skelneevne inden for den menneskelige evolution er evnen til at skelne mellem det uvirkelige og det virkelige, mellem personlighedens verden og sjælens verden, mellem tid/rum dimensionerne og den transcendente virkelighed – mellem den tilslørede virkelighed og selve virkeligheden. Undervisningen i denne mest direkte skelneevne var ifølge Alice A. Bailey et af Buddhas tre primære formål, da han var inkarneret for 2500 år siden. Omsat til vor udviklingsvej betyder denne skelneevne, at i slutningen af vor inkarnationscyklus vil vi bestandigt stilles over for grupper, lærer og bøger, hvor vi skal trænes i at gennemskule, hvad der udstrømmer direkte fra det buddhiske plan eller højere planer, og hvad der har fået en drejning på mentalplanet, eller som måske stammer fra mentalplanet. Denne udfordring i skelneevne betyder, at vi trænes i sensitivitet over for at gennemskue energierne, som ikke indeholder en fuld kærlighed/visdom, som ikke er fuldt universelle, og som stadig har en farvning af slør i sig. Denne form for skelneevne kan vi imidlertid ikke forvente at have, før vor længsel efter Gud som fuld kærlighed og efter sandhed som fuld universel visdom er tilstrækkelig stærk i os. Derfor oplever de fleste af os nogle udfordringer i skelneevne, som ikke handler om den ultimative skelneevne, men om at vi på vores vej besøger en mangfoldighed af spirituelt orienterede universer, som hver har deres farve og værdi, som hver kan bidrage med noget på vores vej, men som vi vil forlade igen, når vi har absorberet, hvad vi skal absorbere, og når vi har gemmeskuet, hvad der ikke passer til det næste kapitel på vor vej.

At gå på opdagelse:

Jesus sagde: ”I min fars hus er der mange boliger.” Det betyder bl.a. at der i det bevidsthedsfelt på vor planet, hvori den åndelige udvikling forgår, er overordentlig mange variationer af åndelig forståelse og af forskellige former for lys/kærlighed. Det gør vor planet til et enestående sted i træning af skelneevne. Og det gør, at vi har lov til at gå på opdagelse i de mange forskellige deluniverser på den åndelige vej. Jeg har haft stor glæde af at besøge en mangfoldighed af universer, der er repræsenteret her i Danmark, så som et teosofisk univers, et Martinus inspireret univers, et antroposofisk univers, forskellige former for yoga universer, et Rajnesh inspireret univers, terapeutisk inspirerede universer, et Ananda Tara Shan univers, et Scientology inspireret univers, et par forskellige guru universer, TM´s univers og Alice A. Baileys univers. Hver gang jeg besøger et sådan univers, gør jeg det i åbenhed for at forstå universet, i en åbenhed for hvad de kan give på vejen af vibration, forståelse og erfaring samt i fuld respekt for, at hvert af disse universer udtrykker en helhed, som har sin berettigelse, og som kan være vigtige led i mange menneskers udviklingsvej.

Da jeg underviste i forskellige religioner, sekter og åndelige grupper på gymnasiet og i FK klasser, lagde jeg altid vægt på, at ikke vi skal se os selv som dommere over for disse grupper og religioner, men snare søge at forstå dem indefra ud fra den danske religionsprofessor Wilhelm Grønbæks tankegang, at man ikke kan forstå en religion, med mindre man har været forelsket i den. Dette betyder i forbindelse med skelneevne, at vi først kan forvente at have en nuanceret skelneevne overfor spirituelle fænomener og grupper, når vi har involveret os i dem, og når vi ved at afprøve dem i vores eget system har fundet deres fortrin og mangler i forhold til vores udviklingsvej.

Den form for skelneevne, der kommer ud af sådan åbenhed i at besøge forskellige universer, er en skelneevne, der er åben for en mangfoldighed af nuancer. Denne type erfaring vil således få os til at forstå hver gruppes eller åndelige inspirators univers som en fuldkommen helhed i sig selv.

Hver åndelig gruppe har den opgave at bibringe forskellige vibrationer, den har fordele i forhold til andre universer inden for specielle felter, og den har en guddommelig opgave med at hjælpe mennesker netop der, hvor deres styrke ligger. Livets undervisning i skelneevne betyder her en undervisning i at forstå præcist hvilken vibration, som den bestemte åndelige bog, lærer eller gruppe har og præcist hvilke mennesker i hvilke udviklings problemstillinger, den har som en guddommelig opgave at hjælpe.

Ud over denne undervisning i skelneevne så er der en personlig skelneevne, der trænes vedrørende om gruppen eller inspirationen repræsenterer det univers, som passer ind i vores åndelige søgen på nuværende tidspunkt. Svaret vil næsten altid være, at så længe vi søger dybere ind i det pågældende univers, så har det noget at lærer os lige nu. Og svaret er samtidigt, at når vi søger videre, så er det som hovedregel, fordi det har givet os hvad det skulle give os lige nu. Ud af dette kommer en vis skelneevne overfor hvad dette univers indeholder.

Vi må være opmærksomme på, at den bedømmelse vi når frem til, ofte er personligt farvet. Her er det min erfaring, at hvis vi forlader et univers med en holdning af kritik, så har vi endnu ikke fået fuld skelneevne i forhold ril den gruppe eller inspirator, som vi har forladt. I en fuld skelneevne har vi et afbalanceret og nuanceret syn, der er relativt upersonligt, som er præget af kærlighed til det, vi har forladt, og som dybest set svarer til, at vi når til samme syn på det univers, som Gud eller mestrene har. Det betyder, at vi i vor opnåede skelneevne kan se det univers, som vi lige har forladt, ud fra hvem det kan hjælpe, og ud fra at deltagere og ledere i dette univers går deres bedste de kan i forhold til hver deres individuelle forudsætning. Skelneevne betyder således ikke, at vi har ret til at være dommere over andre eller andres universer.

Den ultimative skelneevne:

De fleste ønsker at få den ultimative skelneevne, og de tiltror sig ofte evnen til både at kunne skelne og at kunne dømme ultimativt. Men den dybeste evne til at skelne mellem virkeligheden og uvirkeligheden, mellem den rene kærligheds-visdomsvibration og den farvede kærligheds-visdomsudstrømning, kan ikke forventes før ved den tredje indvielse, hvor den hører naturligt hjemme.

Hvis vi for tidligt bliver sat i den ultimative afprøvning af denne skelneevne ved at møde Gudsrigets vibration uden nedfældning, må vi forvente, at den vibration vi møder vil være så intens, så levende og så kraftfuld, at vore personlighedslegemer ville have vanskeligt ved at klare mødet med virkeligheden. Dette betyder i praksis, at vi skal være glade for at møde enhedens liv i afdæmpede former, der er farvet af forskellige nedfældningsprocesser. Det store udvalg af åndelige bøger, åndelige lærere og åndelige grupper viser da også, at langt de fleste af os er tilfredse med udgaver af det guddommelige, som er tilpasset personlighedens univers, som ikke er for konfronterende i forhold til vort nuværende verdensbillede, og som ikke stiller de ultimative krav om at ”sælge hvad vi ejer, give det til de fattige og følge Jesus.”

Et liv, der4 er præget af en undervisning i den ultimative skelneevne, vil hyppigt være et liv, hvor vi føler, at næsten hver eneste spirituelle bog vi læser indeholder en støj, en farvning eller en forvrængning. Det kan være et liv, hvor vi kan møde hundrede verdenskendte åndelige lærere og kun kan klare at lytte til tre af disse. Og det kan være et liv, hvor vi kun interesserer os for en åndelig teknik, der går på den simplest mulige levendegørelse som en absorbering i den rene væren/kærlighed. En sådan inkarnation er en afkaldets inkarnation over for alt, hvad det fysiske liv indeholder, fordi den ultimative skelneevne er baseret på en mæthed af alt, hvad der ikke vibrerer og lever af Det Ene Liv.

Skelneevne over for åndelige grupper:

Den skelneevne, som har mest værdi i praksis, er en skelneevne overfor om den udgave af spiritualitet, som vi studerer eller som vi tager del i, svare til det vi søger i den nuværende fase af vor udviklingsvej. Ofte vil vor skelneevne fortælles os, at den åndelige gruppe, undervisning eller udviklingsteknik er lige præcist, hvad der klinger rigtigt inde i os. Undertiden vil vi finde, at der er noget, der ikke klinger rigtigt i forhold til vores åndelige mål. I disse tilfælde får vi en periode, hvor vi skal skelne mellem hvilke tankegange og personlighedsmekanismer, vi har brug for hos os selv eller i gruppen, fordi det måske er der, vi er i gruppen for at lære. Når det er lært, får vi måske en længere periode, hvor vi opdager de dybere vibrationer og undervisninger i det pågældende univers.

Undertiden vil en mislyd i forhold til vor åndelige længsel eller indre skelneevne blive en stadig påmindelse om, at vi skal nå frem til at forstå, hvad i det pågældende univers, der er i disharmoni med det, vi søger. Det er netop her, at livets undervisning i skelneevne kommer ind, for ofte viser det sig, at det er en overordentligt langvarig og vanskelig proces at nå til en sober og objektiv forståelse af, hvad præcist i den pågældende gruppes, litteraturs eller lærers univers, som ikke svare til det, vi søger. I en sådan læreproces er overordentlig værdifuld, og jo længere tid den tager, og jo mere smertefuld den eventuelt måtte være, jo større værdi har den som en undervisning i den åndelige vejs mangfoldighed, som vi kan tage med os som en indbygget erfaring.

Næsten alle åndelige lærere, inspiratorer, bæger og grupper anvender udtryk som lys, kærlighed og visdom på måder, så vi umiddelbart tror, at de taler om det samme. Men ved at bevæge os ind i de forskellige universer, afprøve dem som energier i site eget system, vil vi efterhånden konkludere, at der bag ordene kan gemme sig vidt forskellige vibrationer, vidt forskellige forståelser og vidt forskellige mål. Jo længere vi er kommet i vores skelneevne overfor hvad, der gemmer sig bag linjerne, jo hurtigere gennemskuer vi, hvad der passer til vore næste trin i udviklingen og hvad der ikke passer. Derved bliver vi også bedst til at gennemskue hvilken grad af farvning, det pågældende univers har i forhold til et univers, hvor ord som kærlighed, visdom og universalitet med rette høre hjemme.

Problemet er, at som hovedregel har vi kun skelneevne frem til det niveau af åndelig udvikling, som vi selv repræsenterer. Vi har hver især en række erfaringer med skelneevne bag os, som repræsenterer forskellige åndelige universer, som vi har været igennem i denne inkarnation og tidligere inkarnationer. Derfor kan vi hurtigt gennemskue en række udgaver af udviklingsvejen, som er for primitive, for lukkede, for glamourøse, for illusoriske, for naive eller for personlighedsfarvede i forhold til vores nuværende udviklingstrin. Men vi kan ikke forvente, at vi kan skelne mellem måske tyve forskellige udgaver af den åndelige udviklingsvej med tilhørende deluniverser, som vi skal afprøve i de kommende inkarnationer. Problemstillingen er her, at den skelneevne, der læres i disse måske tyve forskellige udgaver af den guddommelige vej, indeholder nogle forfinede nuancer, som for os stadig er for subtile til, ar vi har evnen til at skelne mellem dem på nuværende tidspunkt. Midt imellem fortidens og fremtidens områder af livets undervisning i skelneevne, har vi så de måske 5 til 10 ”åndelige universer,” som vi lige nu er i berøring med, og hvor vi lige nu træner i at forstå forskellen i vibrationer, i de bagvedliggende livsforståelser, og i hvor de fører mennesker hen.

Denne artikel, er set som en hjælp til at genkende forskellen mellem forskellige universer inden for det bevidsthedsfelt, som vi hver især er optaget af nu, og hvor vi søger åndelig viden eller inspiration. Artikler og uddrag fra forskellige kilder om emnet skal således ses som en støtte til at genkende, hvad vores voksende indre sans er begyndt at fortælle os. O jo mere vi får en klarhed over det univers, som vi har fokus på, jo hurtigere kan vi se klart, drage vore konklusioner og eventuelt gå videre på vor åndelige vej til det næste område af udforskning og guddommelig inspiration.

Når jeg selv har stået i situationer, hvor jeg har lært skelneevne over for en bestemt gruppes eller inspirators vibrationer, indre livsforståelse og åndelige mål, har jeg undertiden tænkt: Bare dog alle mennesker var clairvoyante, så de kunne se energiernes i stedet for at skulle bruge flere år til at opdage disharmonien mellem vibrationsmæssig virkelighed og de ord og forståelser, som udtrykkes i det ydre. I en vis grad har jeg stadig dette ønske, men dels er den clairvoyante evne fejlbarlig helt frem til mellem den tredje og den fjerde indvielse, og dels ville en sådan form for clairvoyant evne jo fratage os de mere personlige og derfor mere dybtgående og vedvarende erfaringer, som opstår netop ved, at vi er for blinde for den vibrationsmæssige virkelighed, der skjuler sig bag ordene.

Så lad os vandrer videre, teste vor skelneevne gennem fejlagtige vurderinger, lære af vore erfaringer og dernæst besøge det nye område på vor vej. Lad hjertevarmen, levendehed, universalitet og altfavnende kærlighed være den tone, der leder vor vej, men lad os ikke fordre denne tone af andre end Gud.

Kærlig hilsen, Asger Lorentsen

Her følger nogle visdomsord, der belyser min (Finn B. Langgaards) erfaring med skelneevne:

• En veludviklet skelneevne er et sinds lyskaster.
• En veludviklet skelneevne er tankens skalpel.
• De rette valg træffes bedst med en højt udviklet skelneevne.
• Hvordan skaber du en god skelneevne? Ved ikke at tage imod alt, hvad du bliver tilbudt. Det handler om sortering og valg.

Tænk på: Skelneevner udvikles ikke kun i det liv, du lever nu, men evnen er også udviklet gennem tidligere inkarnationer.

• Skelneevnen er sjælens søgelys i de lavere verdener.
• Skelneevne handler især om at gennemskue…
• Uden skelneevne, ingen retfærdighed.

Bøger der har relation til denne artikel:

Blændværk et verdensproblem. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
De syv stråler. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Discipelskab i den nye tidsalder Bind 1. & 2. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
En afhandling om kosmisk ild. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Hierarkiets Fremtræden. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Indvielse. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Karma og Dharma. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Strålerne og indvielse. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag

NB.
Hvis du vil vide mere om teosofi, åndsvidenskab og spiritualitet, så er det muligt at købe bøger og DVD´er om disse emner i vores bogudsalg eller via vores webshop. Du skal også være velkommen på vores forskellige kurser.

Se mere på: www.dengyldnecirkel.dk.