Denne artikel er en fortsættelse af artiklen ”Teosofiens historie 1.” Den beretter også om de teosofiske pionerer i perioden fra 1920 til dags dato anno 2017. Der er flere overgangs personer, der danner en bro mellem klassisk teosofi og den moderne teosofi. En af dem er G. Hodson.

Geoffrey Hodson (1886/1983)

Han var teosof, mystiker, filosof, forfatter, Liberal Katolsk præst og tjente teosofien i det meste af hans liv. Det skete især i England, hvor han er født og i New Zealand, hvor han boede en stor del af sit liv. Ret beset så rejste han verden rundt og holdt foredrag, seminarer og underviste i teosofi. I flere år var han leder af undervisningen på Det Teosofisk Internationale Center i Adyar. Det sidste foredrag holdt han i Blavatsky Logen, Auckland, kort før hans død. Han var da 96 år.

Hodson var et usædvanlig ydmygt menneske. Han besad store overnaturlige evner, og havde en helt usædvanlig bevidsthed. Han var formentlig den mest klarsynede af de i forrige artikel omtalte teosoffer. Det startede allerede, da han var 6 år, og hans bevidsthed udviklede sig gennem hele hans liv. Reelt bliver han først berømt efter hans død. Når man læser bogen ”Lys fra Helligdommen,” forstår man hvorfor. Bogen er en række dagbogs notater og optegnelse. Den blev udgivet på foranledning af hans hustru efter hans død. Hodson var en meget beskeden og ydmyg mand, for ham ville berømmelse være en plage.

I sin ungdom studerede Hodson filosofi. I 1912 overværede han en forelæsning af Annie Besant. Hun talte om Det Store Hvide Broderskab. Han kunne give hende ret i, at det rent faktisk eksisterer. Samtidig så han hendes store aura, der skinnede helt utroligt smukt i de vidunderligste farver. Et liv i teosofiens tjeneste begyndte. Han skulle dog lige en tur til Frankrig og Belgien for at deltage i første verdenskrig. Først var han officer i et kavaleri regiment, og senere leder af et panserkorps. Midt i krigens gru var hans overnaturlige evner eller forudanelse grunden til, at han overlevede krigen. Han kom gående alene ned af en gade, da en granat kom lige mod ham. Et hårdt pres på hans skuldre, et skub, og han blev tvunget helt fladt ned på jorden. Granaten slog ned nogle meter fra ham, en kraftig eksplosion fulgte, men på mirakuløs vis rejste han sig og var uskadet. Hvem var redningsmanden? Et er sikkert, det var ikke et fysisk væsen. Ved krigens slutning modtog han en tapperhedsmedalje, vendte hjem til England og giftede sig kort efter.

Hodson tilfører teosofien flere nye begreber og aktiviteter. Det gør sig især gældende, på området engle og devaer. Han var brobygger mellem menneske- og engleriget. Engle var meget villige til at samarbejde med Hodson. Hans underviser på de indre planer var bl.a. en engel ved navn Bethelda. Evnen til at kommunikere med engle opstod tidligt i Hodson liv. En dag sad han i stuen, da hans hund opførte sig underligt; den dreje ivrigt hovedet, som om der var nogen i stuen. Hodson satte sig ved siden af den, og pludselig så han; stuen var fuld af små alfevæsener og en engleskikkelse. Efter denne transpersonlige oplevelse kunne han kommunikere med engleverdenen, fra ærkeengle til ganske små naturånder. Hodson konstaterede: En gammel evne dukkede op, som han havde erhvervet i mysterieskoler i tidligere liv. Hodson brugte resten af sit liv ca. 60 år på bl.a. at studerer devaer og engle med sin helt specielle bevidsthed. I bogen ”Gudernes Verden” beskriver Hodson de engle og devaer han oplevede. Ikke alene beskriver han dem, han lavede også tegninger bl.a. af alfer, gnomer og sylfider. Han fik også en kunstner til at udarbejde farveplancher efter hans anvisninger. De viser bl.a.: Devaer, forskellige typer af engle, herunder store landskabsengle. Farveplancherne er helt usædvanlig farvestrålende og meget smukke. Hodson forklarer også englenes, devaernes og naturåndernes opgaver. Ikke nok med det: Hodson sammenfatter hele hans verdensbillede i Kabbalaen. Han beskriver også engelens betydning i mayaernes kultur, hinduismen og jødedommen. ”Gudernes verden” er en central bog i Hodsons litterære værker. Dora van Gelder Kunz og Hodsons beskrivelse af engle og naturånder minder meget om hinanden. Så ingen tvivl: De eksistere, og er usynlige for stort set alle mennesker.

Man kan sige Hodson gik ind for teosofi i aktion. Mens han var formand for H. P. Blavatsky Logen i New Zealand, udvider de deres virke. Den teosofiske afdeling i Auckland blev kaldt H. P. Blavatsky Logen. De begynder på fundraising for at skaffe penge til forskellige projekter bl.a.: World Peace, sundhed, healing, uddannelse og humanitær bistand.

De tog Blavatskys ord alvorligt, meget alvorligt. Hun skrev på et tidspunkt: ”Hver teosof er forpligtet til at gøre sit yderste for at hjælpe med alle de midler, der er i hans magt. Hver klog og velovervejet social indsat, som har til formål at forbedre de fattiges tilstand, bør gøres. Det handler om social frigørelse og udvikling hos dem, der så ofte forsømmes i næsten alle forhold i livet.” Man kan med rette spørge: Hvor mange af de mennesker der her i 2014 kalder sig teosoffer, lever op til de ord? (Kilde bl.a.: Hjemmesiden Theosophical Ordre of Service, New Zealand.)

Hodson var usædvanlig flittig og aktiv. Han skrev omkring 50 bøger. De behandler bl.a. emner som: Teosofi, yoga, mystik, psykiske kræfter, feer, engle, naturånder, meditation, sundhed og sygdom, spiritisme, clairvoyance, tankeformer, vegetarisme, dyrevelfærd og meget mere. Yderligere skrev han ca. 200 artikler om teosofiske og spirituelle emner. Han er formentlig den, der har skrevet mest om teosofi. Mange af hans bøger kan købes den dag i dag, og adskillige bøger er oversat til dansk og andre sprog. Flere af hans bøger om teosofi hører til blandt de mest læste i teosofiske kredse.

Hodsons omfangsrige litteratur er bl.a. en opsummering og afrunding af den klassiske teosofi.
Det ses tydeligt i bogen ”Teosofien i grundtræk.” I flere af hans bøger tilføjer han den teosofiske lære nye begreber. Det sker i bøger som:

– ”Bibelens skjulte visdom” bind 1 og 2. I dem hævder han: Hvis man opfatter alt i Bibelen bogstaveligt, går man glip af den rigdom, som ligger skjult i historierne. Kort sagt: De skal afkodes eller fortolkes.

– ”Den skjulte visdom i verdensmytologierne.” Her forklarer Hodson: Hvorfor visdommen er skjult i disse fortællinger, og han afkoder bl.a. mange af de klassiske fortællinger fra den græske mytologi. Han beskriver også værdien og betydningen af symboler.

– ”Hvad sker der efter døden?” Her beskriver han kort, hvad der sker fra dødstidspunktet, og til en sjæl sender et ny legeme i inkarnation.

– ”Yoga, opstigning til åndelige højder.” Her beskriver han alle bevidsthedsstadier fra det laveste og til det højeste. Det sker på baggrund af hans egne oplevelser. Det er formentlig den bog der bedst beskriver kundalinirejsning. Han vejleder og beskriver nøje den normale og sunde opstigning af energi gennem chakraerne. Han advarer også mod farerne ved en for tidlig kundalinirejsning. Det er ikke noget man selv skal eksperimenterer med eller fremprovokerer.

Der kunne nævnes flere af hans mange bøger, men de nævnte giver et bredt indtryk af hans betydning for åndsvidenskaben og teosofien. Den kan ikke overvurderes. Det skal tilføjes: Flere af hans bøger giver også et indblik i fremtiden.

Dion Fortune

En anden overgangsfigur fra den klassiske teosofi, til den moderne teosofi er Dion Fortune (1890/1946). Hendes fødenavn er Violet Mary Firth, men hendes litteratur bærer navnet Dion Fortune. Hun var en respekteret psykiater, forfatter og teosof. Hun var samtidig med Alice A. Bailey. Dion Fortune blev født i Wales, og levede sit liv i England bl.a. i London, hvor hun havde sit hovedkvarter i en ældre og stor bygning. Her boede hun, hendes mand og flere andre, samtidig husede bygningen en loge og et uddannelses center.

Allerede som 4 årig fik hun visioner og drømte om Atlantis. Hun var et intelligent barn og som 13 årig skrev hun sin første bog. Gennem livet skrev hun mange bøger af forskellig art bl.a. esoteriske romaner, psykologisk faglitteratur og spirituelle bøger, hvor hun tilføjer nyt til teosofien. Det gør hun bl.a. i bøgerne: Den esoteriske lære om sex, kærlighed og ægteskab. Læren om Kosmos. Gennem dødens porte. Kabbalaen. Otte af hendes mange bøger er oversat til Dansk.

Alice A. Bailey

Med moderne teosofi mener jeg især den lære Alice. A. Bailey (1880/1949) og Tibetaneren fremlægger. Alice. A. Bailey blev født 1880 i Manchester og døde 1949 i New York. Hun var forfatter, esoteriker og filosof. I perioden fra 1919 til 1949 skrev hun 23 bøger om teosofi, esoterisme, mystik og kristendom. Hun hævder bl.a.: Verden har en åndelig skæbne. Bag evolutionen er der et konstant formål, som vi kalder Guds plan. A.A.B. vægter Jesus, Kristus og Gud højt i en positiv betydning. Dette modsat Blavatsky der var negativ. Det skal tilføjes, det er en kristendom, der ligger langt fra det, der prædikes i kirkerne. Sådan lidt firkantet sagt, så vender Alice A. Baileys teosofi sig mod kristendommen, og ikke så meget mod buddhismen. Ja, nogen konservative teosoffer påstår, hendes værker slet ikke er teosofi. Man kan så undre sig over, at C. W. Leadbeaters teosofi også rummer en kristen side, der mig bekendt ikke er blevet kritiseret. Det kan så skylde; jeg ikke har læst alle de engelsksprogede teosofi bøger, der ikke er oversat til dansk. Alt i alt må det konstateres: Teosofien rummer mange begreber og elementer. Det er et træ med solide rødder, flere stammer og mange grene.

Alice. A. Bailey fik dikteret 19 af hendes 23 bøger fra de indre planer. Det skete ved mental telepati mellem hende og Tibetaneren. Han er en af Hierarkiets Mestre, og nok den meste kendte. Han kaldes også Mester Djwhal Kul, eller kort og godt Mester DK. Alice Baileys bøger er oversat til mange sprog herunder også dansk. Bøgerne indeholder den mest avancerede esoteriske og teosofiske viden, og giver samtidig den studerende mulighed for dybe åndelige udviklingsprocesser. Selve det; at et menneske tilbydes mulighed for, at bevæger sig fremad fra den groveste form for tanketom materialisme til en åndelig forståelse og fuldkommenhed. Det sker selvfølgelig over mange liv. Hendes forfatterskab skal samtidig forberede menneskeheden på Kristi tilsynekomst, og Den Nye Tidsalder også kaldet Vandbærerens tidsalder. I dag er hendes bøger kendt i store dele af den vestlige verden. Hun var om nogen Hierarkiets eller de indre planers talskvinde.

Hvem nærmere var Alice Ann Bailey? Hun var en society pige fra det engelske aristokrati. Som 14 årig får hun besøg af sin Mester, Kuthumi. Han fortæller hende, at han har en vigtig opgave til hende, når hun er moden dertil. Oplevelsen chokere hende, først tror hun; at hun er ved at blive sindssyg. Efter en stund indfinder sig en følelse af tilfredshed. Hun føler sig som en anden Jeanne d’Arc. Hun er på det tidspunkt Alices heltinde. Langsomt går det op for Alice, at hun havde haft et åndeligt syn, og er blevet udvalgt til at udføre noget stort. Som voksen bliver hun soldatermissionær. Hendes mission er rundet af konservativ kristendom. Hun drager til Indien, hvor hun forelsker sig i en menig soldat. De gifter sig og flytter til U.S.A. hvor de bosætter sig. De får sammen tre piger, men ægteskabet ender med skilsmisse. Tilbage står Alice med tre piger. I en tid er hun fabriksarbejder for at forsørge dem. I 1915 møder hun to damer, der fortæller om Blavatsky og bogen ”Den hemmelige lære.” Med teosofien begynder en nyt liv for hende. Hun flytter til Californien for at være nærmere Det Teosofiske Samfund i Krotona. Hun får arbejde i samfundets vegetariske cafeteria, og klare således dagen og vejen. To år senere møder hun Foster Bailey, og de bliver gift i 1920.

I 1919 bliver hun kaldet. Det sker en dag, hvor hun sidder i dybe tanker på en bakke nær huset, hvor hun bor. Pludselig lyder der musik, en klar tone som hun syntes kommer fra himlen, over bakkerne og inde i hende selv. En stemme spørger hende: Der er nogle bøger, som man ønsker skrevet til offentligheden. Du kan skrive dem. Vil du det? Hendes svar er et klart nej. Den usynlige person der talte klart og tydeligt til hende siger: Jeg kommer tilbage om tre uger, for at høre, hvad du har bestemt dig til. Tre uger senere vender den usynlige person tilbage, og nu indvilliger hun i, at tage imod mental telepati. I første omgang på prøve. Det ender med et samarbejde fra 1919 og til hendes død i 1949. Det bliver til 19 bøger, der også er kendt under Tibetanerens navn eller blot mester DK. Med til historien hører: Hun var hverken clairvoyant eller klarhørende.

Hvem var Alice A. Bailey på det personlige plan? Om det udtaler hun selv: ”En helt ubetydelig kvinde, som blev tvunget – sædvanligvis mod sin vilje, af omstændighederne, en aktiv, påtrængende samvittighed og en viden om, hvad hendes Mester ønskede af hende – til at påtage sig visse opgaver. En kvinde, som altid var ræd for livet – delvis måske på grund af en alt for beskyttet barndom, som naturer så genert, at hun selv i dag må opbyde alt sit mod for at ringe på dørklokken, når hun skal til et frokostselskab, som er meget huslig og elsker at lave mad og vaske (og Gud skal vide, hun har fået lov til det), og som hader offentlighed. Jeg har aldrig været robust, men har haft en enorm vitalitet. Gennem hele mit liv har jeg været tvunget til at holde sengen i ugevis og somme tider i månedsvis. I de sidste otte år er jeg blevet holdt i live af lægevidenskaben, men – og det er noget jeg må sige jeg er stolt over – jeg har holdt den gående på trods af alt. Jeg har syntes, livet var ganske overordentlig dejligt, selv i de perioder, som man almindeligvis ville have betegnet som de værste. Der har altid været meget at gøre, så mange mennesker at lære at kende. Jeg har kun haft en alvorlig ting at beklage mig over, og det er, at jeg altid har været så træt.” Citatet stammer fra bogen: En ufuldendt selvbiografi side 13. Jeg kan kun opfordre til: Læs hele bogen! Den er velskreven og en spændende biografi.

Ud fra ovennævnte kan drages følgende konklusion: Alice A. Bailey oplever i en del af livet sjælens mørke nat, og hun vender det til noget positiv. Når man læser hendes CV, er der umiddelbart intet der tyder på sjælens mørke nat. Kun når man læser hendes egne ord og korte beretning om sine personlige genvordigheder, træder sjælens mørke nat frem. Hun er samtidig et bevis på, at sjælens mørke nat er mirakuløs.

Nu vil nogen måske spørge: Hvilket nyt tilfører Alice A. Bailey teosofien? Hun tilfører teosofien meget nyt, så meget så man kan spørge: Er hendes og Tibetanerens lære teosofi? Ja, det er det. Jeg vil hævde: Det er en meget avanceret teosofi. Her nævnes kun nogle centrale områder, hvor hun tilfører teosofien nyt eller udbygger den:

– Hun inddrager astrologi og healing som discipliner i teosofien med sine to bøger ”Esoterisk Astrologi” og ”Esoterisk Healing.

– Hun skriver fire bøger om discipelskab, indvielse og Vejen. Det centrale er bevidsthedens ekspension, der ledsages af en række åbenbaringer.

– Læren om de syv stråler blev præsenteret af Blavatsky. Alice A. Bailey udbygger hele denne lære om de grundlæggende energier i kosmos.

– Hun skriver to bøger om esoterisk psykologi. Her præsenterer hun psykologien ud fra en åndelig baggrund, og giver denne videnskab helt nye perspektiver.

– I hendes litteratur behandles også begreberne: Karma, reinkarnation, dharma, meditation, telepati og den nye tid også kaldet New Age.

– I hendes litteratur nedtoner hun generelt buddhismens betydning, og op prioriterer i stedet kristendommens betydning. Vel og mærke en ny type kristendom hvor det handler om at tilegne sig kristusbevidsthed. Man kan kalde det esoterisk kristendom. Hun skriver også en bog med navnet: Kristi tilsynekomst. Den handler om, hvordan vi kan forberede os på denne begivenhed.

– Alice A. Bailey grundlagde sammen med sin mand foster Bailey organisationen Lucis Trust i 1922. Det er en verdensomspændende organisation der er dedikeret til at etablerer rette menneskelige relationer. Den har flere aktiviteter:

– Arkanskolen er til dels en brevskole, der underviser i teosofi, træner de studerende i meditation og tjenestearbejde. Den afholder også årlige konferencer i New York, London og Geneve. Den har fungeret meget stabilt, og gør det den dag i dag. På verdensplan har i titusinde vis af elever passeret gennem skolen siden dens grundlæggelse i 1923. Der tilbydes undervisning på otte sprog, og undervisningen er gratis. Økonomien hviler på donationsprincippet.

– World Goodwill som direkte er involveret i politik gennem fredsskabende arbejde i F.N. Ordet Goodwill skal forstås som ”Kærlighed i aktion.” Bogen Undervisning i den nye tidsalder beskriver utrolig godt begrebet ”Kærlighed i aktion.” På det politiske område er A.A.B. langt mere avanceret i sine synspunkter end Blavatsky. Der hævder: Teosofien beskæftiger sig ikke med politik, men bekæmper dog korruption i regeringer.

– Triangler er et verdensomspændende meditations netværk. Ved hjælp af tankens kraft og bøn påkaldes lys og goodwill for hele menneskeheden. Netværket består af tre personer der samarbejde, og samtidig indgår de i et stort netværk af mange gange tre personer. Deraf navnet triangler.

– Aktiviteterne i Lucis Trust omfatter også et stort udlånsbibliotek, der fremsender ønskede esoteriske og teosofiske bøger til skolens elever, samt et bogforlag og produktions selskab. De producerer radio og videoprogrammer, CDér, DVD´er og nyhedsbreve m.m.

Der findes ingen opgørelsen over de utallige tusinde mennesker, der verden over selv omsætter deres Alice A. Bailey inspirerede holdning og livsfilosofi til tjeneste for menneskeheden. Formentlig drejer det sig om flere hundrede tusinder mennesker, der i tidens løb er blevet inspireret af Alice A. Baileys og Tibetanerens visioner. Med til historien hører: Hele Alice A. Baileys forfatterskab og Lucis Trust, har haft umådelig indflydelse på hele den såkaldte New-Age-bølge. Selve begrebet New Age eller den nye tidsalder blev bragt på banen netop af Alice A. Bailey. Hun udførte et utroligt og vigtigt stykke arbejde for de indre planer – Hierarkiet. Alt i alt en fantastik og eventyrlig menneskeskæbne, men den er også gådefuld og fuld af mystik, uden man kan betegne hende som en mystiker.

Danmark kan også byde på teosoffer, der er på vej frem. Det gælder Asger Lorentsen, der vil blive omtalt senere. Det gælder også Eskild Tjalve. Han er både spirituel forfatter og kunstner. Han har skrevet flere bøge, hvor han vægter hele det åndsvidenskabelige projekt højt, og han behersker alle 3 grene af åndsvidenskaben. Samtidig formår han at synliggøre teosofien og dens mange begreber visuelt via tegninger, malerier og plancher. Danmark kan i øvrigt byde på flere spirituelle kunstner på et højt niveau. Det gælder ægteparret Peter og Birgitte Fich Christiansen. Asger Lorentsens enke Yvonne Wassini gør det også i spirituel kunst.

Teosofi og kristendom

Det er værd at bemærke: Både C. W. Leadbeater, Geoffrey Hodson og Alice A. Bailey kobler den teosofiske lære sammen med kristendom. Vel og mærke en meget anderledes kristendom end den vi kender fra de mange traditionelle kirkesamfund med deres købmands-kristendom. En kristendom der hviler på frygt – dobbeltudgangen. Hvis du ikke tror på vores dogmer, ender du i ildsøen også kaldet helvede. Der er altså to muligheder Himmel eller Helvede, og du har kun et liv til at forberede dig.

Leadbeater nærmer sig kristendommen lidt diskret via hans gerning som Liberal Katolsk præst. Hos Hodson bliver koblingen tydeligere. Han skriver bl.a. to bøger om den visdom, det er muligt at finde ved læsning af Bibelen. Flere steder i hans bøger, bruger han Det Nye Testamente som argument for sandheden i nogle teosofiske antagelser. Han var også præst i Liberal Katolsk Kirke. Hos Bailey er koblingen meget tydelig. I dele af hendes litteratur blandes kristendom og teosofi til en ny cocktail, hvor Gud, Kristus og Jesus træder tydeligt frem.

Indeholder de tre omtaltes litteratur en ny form for kristendom? Begyndelsen på en ny og tiltrængt reformation af kristendommen? En kristendom hvor Guds Rige er en tilstand, du opelsker i dit indre, nærmere betegnet i dit højere selv. Det Ny Jerusalem er også en tilstand i dit indre. Under alle omstændigheder så handler den nye kristendom ikke om dogmer, men om Kristusbevidsthed. Med til det hele hører jo også, at teosofien er procesorienteret. Som personer er Leadbeater, Hodson og Bailey et vidnesbyrd om sandheden i hypotesen: Teosofi er procesorienteret, den udvikler sig evolutionært. Den teosofi de tre fremlægger via deres litteratur, gør det samme.

Alle de nævnte teosoffer i dette kapitel og det forrige, var stærkt påvirket af stråle et og to. Det vil sige; de bagved liggende impulser som de responderede på, er den samme. Nemlig de impulser som Mestrene Kuthumi, Morya og Tibetaneren transmitterer. Man kan også sige: Disse Mestre står bag den teosofiske lære. Det er et projekt, de vægter meget højt.

Som det fremgår af det indtil nu skrevne, er det meget tydeligt: Det der i dag kendetegner teosofien er: Den er grundlagt af H. P. Blavatsky og derefter videreudviklet af flere personer på forskellige tidspunkter, og til dels uafhængigt af hinanden. Den teosofiske lære er blevet til ved en lang proces på ca. 150 år, og udviklingen fortsætter (anno 2015). Når man studere teosofiens historie, er det meget tydelig: Den teosofiske lære er blevet til ved en evolutionær proces, og den er styret meget målrettet fra de indre planer. Måden den er styret på, har forandret sig. Da teosofien toner frem med de første teosoffer som bannerfører, var flere mestre fysisk til stede. Der skulle åbenbart nogle håndfaste metoder til, for at introducerer læren. Med Alice A. Bailey sker en ændring, væk fra den tætte fysiske kontakt med Mestre. Hendes kontakt med Tibetaneren er på ingen måde fysisk præget. Den sker ved hjælp af mental telepati. Der dukker ikke en Mester op på scenen og underviser hende. Joe, hun fik lige et power opkald fra en Mester. Hun skulle ”vækkes” til sin livsgerning.

Lucille Cederkrans

Hun blev født i 1921 i Canada og døde i 1984 i Colorado USA. Lucille var mystiker, teosof og forfatter. Hun skrev en række bøger, som hun modtog af telepatisk vej fra Mester R. Det vil sige Saint Germain/Rakoczi. Det skete især i perioden 1948 til 1963. Det er lidt pudsigt: Da Alice A. Bailey stopper med at modtage budskaber fra Mester D.K. i slutningen af fyrrerne, tager Lucille over, og modtage teosofiske budskaber fra Mester R. Lucille så at sige afløser Alice A. Bailey. Den teosofiske lære er blevet til, over en godt hundred årig periode, ved en ubrudt række af pionerer teosoffer, der så at sige har afløst hinanden. Lucille er den sidste i rækken, listet efter deres fødselsdag.

Lucille vokse op i landlige omgivelser, og blev aldrig færdig på gymnasiet eller fik en formel uddannelse, men hun besad en intuitiv visdom. Hun rejste meget rundt. Det siges; hun levede en kuffert, til trods for, at hund havde flere børn. Et er sikkert: Hun rejste rundt mellem forskellige spirituelle grupper en stor del af hendes liv. Hun rejste hurtigt videre til den næste gruppe. Det skete som en reaktion på indre opkald. Hun var meget opsat på, ikke at danne nogen organisation eller bevægelse.

I begyndelsen af 1970érne ændrer hun adfærd, og begynder at studere tibetansk buddhismen på University of Michigan. På et tidspunkt får hun tilladelse til at undervise, og afholder kurser, workshop og leder meditationsgrupper. Hun fungerer som spirituel lærer til sin død i 1984.

I de sidste tolv år af hendes liv var Lucille plaget af fysiske lidelser såsom hjerteproblemer og smertefuld leddegigt. Hun døde omgivet af elever, lærer og nogle familiemedlemmer. En af deltagerne så i et syn, at hun blev hentet af Mester. R. blandt tibetanske buddhister kendt som Padmasambhava, Rainbow Buddha.

Lucille har skrevet flere bøger bl.a.:

– Indvielsesvejen. Det er en introduktion til hendes forfatterskab. Den handler også om de fem store bevidsthedsudvidelser, som alle åndeligt søgende må gennemgå.

– Indtryk fra ashrammen (Læs: Syntese ashrammen). Det er en af Lucilles vigtigste bøger, fordi den giver et indblik i de bestræbelser, som Hierarkiet fokuserer på i forbindelse med verdenssjælens opvågning, også kaldet Vandbærerens Tidsalder.

Citat… I skabelsen af Ashrammen er der tre overordnede stråleenergier, som er blevet bragt sammen. (Det vil sige: 1. stråle – 2. stråle og 7. stråle). Denne ashram bærer ansvaret for at skifte civilisationen fra et sjette- til et syvende stråle-udtryk… Ashrammens fokus holdes af Mester Morya, Mester D.K. og Mester R. Citat fra side 38 i bogen ”Indtryk fra Ashrammen.

Vi får også at vide: Denne nydannede ashram vil fortsætte sit arbejde over de næste 2.500 år.

Ud over de nævnte bøger har hun skrevet: Healing, Sjælen og dens redskab, Skabende tænkning, og Sjælens natur. Så Lucille har tilføjet den teosofiske lære meget nyt.

Teosofi anno 2017

Dette er en præsentation og overordnet definition af den teosofiske lære, som den tager sig ud i dag anno 2017. Ordet teosofi består af det græske ord teos, der betyder Gud eller guddommeligt, og sophia der betyder visdom. Altså visdom om Gud, eller guddommelig visdom. Teosofien defineres af teosoffer, tilhængere af teosofien, som en intuitiv visdom om Gud eller det guddommelige.

Hvad er teosofi? Om det udtaler den fysiske initiativtager til det teosofiske projekt H. P: Blavatsky (1831/1891):

”Teosofi er guddommelig viden eller videnskab. Den teosofiske lære følger mottoet: Der er ingen religion højere end sandheden. Det som ikke kan verificeres, kan højst antages som en hypotese og aldrig som et dogme. Netop fordi teosofien har til hensigt at arbejde videnskabeligt, afviser den enhver brug af dogmer blandt sine medlemmer, og modsætter sig ligeledes materialismen. Teosofiens system har til hensigt, at forene alle religioner, sekter og nationer under et fælles etisk system, baseret på evige sandheder.” Disse Blavatskys ord er stadig gældende!

Her følger nogle korte sætninger om, hvad teosofi er. Sætningerne går ikke i detaljer, men udtrykker hvad teosofi er på et højt abstraktions niveau. Det hører med, jeg er fortaler for den teosofiske lære, men er ikke teosof. Teosofien er efter min mening for lille en ”kasse” at sættet åndelig udvikling ind i. Det åndsvidenskabelige projekt er mere end teosofi. Udsagnene er ikke hængt op på nogen Mester eller anden autoritet. Som jeg ser det, bør sætningerne og ordene i sig selv tjene som eksempler, og være deres egen autenticitet.

– De sorte brødre oplever en subtil fornøjelse ved at lede mennesker på vildveje og spolere deres åndelige idealer. For den sorte bror er kærlighed stort set et ukendt begreb.

– De sorte brødre er nødvendige. De er en integreret del i forbindelse med menneskets udvikling på jorden.

– Det teosofiske begreb Vejen er en vandring gennem illusionernes tågeslør mod det virkelige og sande – evigheden. Andre vil bruge ordene Gud og Paradis.

– Hvad bevirker et længere studie og arbejde med den teosofiske lære? Du ved, du lever i et forgængeligt fysisk legeme. Du ved, du kan leve uden et fysisk legeme.

– Kun en filosofi der hævder: Der er et sammenhæng mellem Gud og evolutionen, mellem naturen og mennesket, er værd at undersøge. Her kommer teosofien på banen, den kan begrunde disse to synspunkter. De to synspunkter kan af den vej ”koges ned” til en ide: Livets evolution. Den ide er værd at arbejde med.

– Reelt findes der kun et liv, der giver sig til kende i alle former.

– Rummer teosofien nogen faldgrupper eller faremomenter? Ja. Selv den bedste teosof eller esoteriker kan blive forført af tanker om oplysning eller indvielse.

– Samvittighed er en vejviser ud af mørke – sandhedssmerte!

Teosofi beliver Ordet, det livgivende princip. Modsat teologi der dræber princippet med sine dogmer. Nogen vil måske spørge, hvad mener du nærmere med det? Lad os spørge: Hvad betyder Ordet, bl.a. som det anvendes i indledningen af Johannesevangeliet? Her er Ordet et symbol for: Det livgivende princip. For dig personligt vil det sige: En monade der beliver dig. Monader er evige og hensat i meditativ væren. Symbolsk sagt om monader: En elektriker vil kalde monader: Livets strøm. En ingeniør vil kalde monaden: Livets kraftværk. Monaden er en dysse for livsenergi. Symbolsk sagt: Monaden er en celle i Guds lunger.

– Teosofi er både et trossystem, en spirituel lære, en religiøs bevægelse og en filosofi.

– Teosofi er en dynamisk lære, der hviler på åndelige impulser.

– Teosofi er et åndsvidenskabeligt projekt, viden baseret på non-lokale iagttagelser. Indtil du selv får transpersonlige oplevelser, må du tro på det, de andre fortæller. Det er det jeg mener med ordet trossystem.

– Teosofi er en kobling mellem videnskab og religion.

– Teosofi er kernen i al religiøsitet. Det er en helhedsforståelse uden dogmer, trosbekendelser, ideologier eller autoritetstro.

– Teosofi er en syntese af filosofi, religion, videnskab og kunst.

– Teosofi er ikke en sekterisk lære. Et hvert menneske har sin egen opfattelse af teori, etik og det levede liv. Du er så at sige din egen teosof.

– Teosofi og visdom går hånd i hånd.

– Teosofi er et praktisk livssyn – livsholdning og levemåde.

– Teosofi er en tidløs visdomslære. Der tidligere blev formidlet i det skjulte, som i dag spredes frit og åbent verden over.

– Teosofi giver mening. Der er en indre plan bag al evolution.

– Teosofi vedrører alle tilværelsens aspekter. Den sætter politik, økonomi, samfund etc. ind i et større perspektiv.

– Teosofi vægter viden, erkendelse og oplevelse af Guds væsen og kvaliteter højt.

– Teosofien er kendetegnet ved en langstrakt proces. Den teosofiske lære begyndte med Blavatsky, og den er ikke afsluttet endnu, slet ikke. (2015)

– Teosofien skelner mellem eksoterisk viden (ydre viden og lærdom) og esoteriske viden. Det vil sige indre viden, der er fremkommet ved transpersonlige oplevelser – spirituelle oplevelse – intuition.

Grundideer i teosofien

Den teosofiske lære rummer mange begreber, og på mange mennesker virker disse begreber fremmedartet. Så her præsenteres og defineres kort centrale dele af den teosofiske lære, for at give et hurtig overblik. De nævnte teosofiske grundideer kobler samtidig den klassiske og moderne teosofi sammen. Teorierne er listet i alfabetisk rækkefølge.

– De syv planer: Et centralt grundelement i den teosofiske lære er læren om de syv planer. Det hævdes: Den menneskelige virkelighed fungerer på syv planer, der igen er inddelt i 7 underplaner. Det vil sige planeten jorden har syv planer. De hedder: Fysisk/æterisk plan – Astral plan – Mental/kausal plan – Buddhisk plan – Atmisk plan – Monadisk plan – Logoisk plan.

Nogen kalder de 7 planer for bevidstheds eller virkeligheds niveauer. Planerne vibrer med forskellig frekvens, der stiger fra plan til plan. Lavets i vibration er det fysiske eller jordiske plan. Et menneske i inkarnation har et legeme på hver af de første 3 planer og en monade. Til alder sidste i et inkarnationsforløb udvikles legemerne på det 4 og 5 plan. Planerne vibrerer med forskellige vibrationer. De har også forskellige dimensioner. Det fysiske plan har tre dimensioner, det astrale plan har 4 dimensioner o.s.v.

– De syv stråler: Teosofiens moder H. P. Blavatsky præsenterer i hendes bog ”Den Hemmelige Lære” de syv stråler med ordene: De 7 stråler er en syvdeling af de guddommelige kræfter. Alice A. Bailey uddyber læren om strålerne i fem af hendes bøger. Hun definerer en stråle sådan: En stråle er blot en betegnelse for en bestemt kraft eller energitype med vægten lagt på den kvalitet, som denne kraft fremviser og ikke på det formaspekt, den skaber. Samtidig fremlægger hun 10 fundamentale kendsgerninger om strålerne. Som jeg ser det; strålerne er kosmisk energi/lys. De har alle hver sin kvalitet, vibration, duft, farve og tone. Symbolsk kan man sige: Strålerne er Guds byggesten. I Johannes Åbenbaring omtales syv ånder foran tronen. Det kan tolkes som de syv formidlere af strålerne. Ja, jeg vil hævde; det forholder sig således. Læren om de syv stråler er en lære om kosmiske energi, der af mange omgange nedtransformeres på forskellige måder.

Dharma: Tanker og teorier om dharma går langt tilbage i tiden. De så dagens lys i Indien med hinduismen og buddhismen. Den moderne definition stammer fra Alice A. Baileys litteratur:

– Dharma betyder pligt eller forpligtigelse, og det er jeres bestemte og særlige forpligtigelse at udvikle intuitionen. Midlet eller metoden, hvormed denne udvikling tilvejebringes, kan være studiet af symboler.

– Det ord, som er oversat til forpligtigelse eller pligt, kunne ligeså vel udtrykkes i den vidtfavnende vending dharma i forholdet til andre. Ordret betyder dharma at klare sine forpligtigelser (eller sin karma), som det sømmer sig, på det sted, i de omgivelser og under de livsbetingelser, skæbnen har sat én i. Visse bestemmende faktorer i adfærd må og skal iagttages, og der tillades ikke noget spillerum, hvad angår disse forhold, uanset nationalitet, uanset på hvilet sted man befinder sig, og uanset hvilken alder man har, eller hvilken krisesituation der måtte opstå.

Indvielsesvejen: Indvielse og Vejen er en naturlig indre vækstproces. Fra naturens side har der på jorden, i umindelige tider, eksisteret en indre indvielsesvej, der intensivere menneskets åndelige udvikling, og samtidig ændres et menneskes bevidsthed og holdninger. Indvielse er en cyklisk udviklings proces, der strækker sig over lange tidsrum – meget lange.

Den moderne lære om indvielse og at gå Vejen stammer fra Alice A. Bailey. Hun deler Vejen op i en lang proces, der tager mange liv. De enkelte stadier kalder hun: 1. indvielse, 2. indvielse… og slutter med 5. indvielse. Om indvielse skriver hun bl.a.:

– Indvielse kan defineres på to måder. Det er først og fremmest det, at træde ind i en ny verden af større dimension gennem udvidelse af menneskets bevidsthed, således at han kan indbefatte og omslutte det, som han i øjeblikket udelukker, og som han normalt adskiller sig fra i tanke og handling. For det andet er det den kendsgerning, at der ind i mennesket strømmer de energier som er karakteristisk for sjælen – kun sjælen – kræfter af intelligent kærlighed og åndelig vilje – det er dynamiske energier, og de påvirker alle, som er frigjorte sjæle.

– Et menneske, som har taget den første indvielse, er derfor i bogstavelig forstand et menneske, som har taget det første skridt ind i det åndelige rige, idet det er gået ud af det nøje afgrænsede menneskerige og ind i det overmenneskelige.

– Indvielse fører til den strøm som, når først et menneske befinder sig i den, river den ham med sig og bære ham til fødderne af Verdens Herre, til fødderne af hans fader i Himlen, til fødderne af den trefoldige Logos.

– Indvielse er et strengt personligt anliggende af universel tilpasning. Den beror på den indviedes indre opnåede resultat. Den indviede ved med sig selv, når begivenheden indtræffer, og behøver ingen til at fortælle ham det.

– Kendetegnet for en indviet er, at han ikke interesserer sig for sin egen person, sin egen udvikling og sin egen personlige skæbne; alle aspiranter, der bliver accepterede disciple, må mestre denne teknik, der eliminerer selvinteresse.

– Indvielse er i virkeligheden et navn man har givet åbenbaringen af den nye vision, som hele tiden drager disciplen videre mod større lys; det er ikke noget, der tildeles eller gives ham. Det er en proces med lys-erkendelse og lys-anvendelse for at kunne træde ind i et endnu klarere lys.

Karma: Tanker og teorier om karma går langt tilbage i tiden. De så dagens lys i Indien med hinduismen og buddhismen. Den moderne definition stammer fra Alice A. Baileys litteratur:

– Karmaloven er den største lov i systemet, en lov som det er umuligt for det almindelige menneske overhovedet at forstå, for hvis man følger den tilbage ad dens centrale rod og forgreninger, når man til sidst et punkt, hvor man må beskæftige sig med årsager, der ligger før solsystemet, og det synspunkt kan kun højt indviede forstå på en fornuftig måde.

– Når jeg påpeger, at loven om karma, forstået og anvendt rigtigt, kan frembringe lykke, godhed og frihed fra smerte, letter end den bringer smerte med alle dens konsekvenser, føler I jer så i stand til at forstå betydningen af det, jeg siger? Loven om karma er ikke en lov om gengældelse, som man kunne få indtryk af, når man læser de almindelige udbredte bøger om emnet. Det er kun et aspekt ved loven om karmas virke.

– Menneskene fortolker disse vagt opfattede lov som endegyldige og ud fra deres eget begrænsede synspunkt. Fx løber forestillingen om gengældelse gennem en stor del af læren om karma, fordi menneskene søger en rimelig forklaring på forhold, sådan som de umiddelbart forekommer, og fordi de selv gerne vil udøve gengæld. Alligevel forekommer der langt mere god karma end dårlig, selv om I måske har vanskeligt ved at tro det ud fra den tid, vi befinder os i.

– Karma er således det, som mennesket … har indledt, overført, støtte, undladt at gøre eller har gjort rigtigt op gennem tiderne frem til dette øjeblik. I dag er høsten moden og menneskeheden høster det, den såede, og forbereder en ny pløjning i den nye tidsalders forår med efterfølgende ny såning af den udsæd som vil (lad os bede og håbe) giver en bedre høst. Så langt Alice A. Baileys definitionen. Den er hentet fra bogen: Karma og Dharma.

Mestrene og Hierarkiet: Jordens indre ”regering” kaldes Hierarkiet, og består af Mestre. Begrebet Mester stammer fra hinduismen, og er videreudbygget i teosofien. I dag er det en væsentlig del af den teosofiske og esoteriske lære. Hierarkiet består af grupperinger af lysvæsner, også kaldet ashrammer, der har lagt det jordiske liv bag dem. For dem er det ikke mere nødvendigt, at inkarnere fysisk. I dag vil man kalde dem energistrukturer. De ”bor” og arbejder på det buddhiske eller atmiske plan, og har forbindelse til det mental/kausale plan. På forskellige måder stiller De energikvaliteter, også kaldet stråler, til rådighed for menneskeheden. Fra den anden side ”bader” Mestrene og Hierarkiet os alle i forskellige energier med forskellige kvaliteter. Disse energier kaldes de syv stråler. Det er så op til det enkelte menneske at respondere på strålerne. Selve det, at omsætte abstrakte ideer til noget brugbart.

Om Hierarkiet skriver Alice A. Bailey: ”Hierarkiet styre verdensbegivenhederne, så vidt som menneskeheden vil tillade det (for menneskehedens frie vilje og frie beslutning må ikke ignoreres) således at den bevidsthed, der er ved at udfolde sig, kan udtrykke sig gennem de sociale, politiske, religiøse og økonomiske strukturer, som nu er ved at udvikle sig. De angiver retningen. De udsender lys. De indgiver dem der er i kontakt med dem visse ideer, og gennem denne indstrømning af ideer, samt gennem åbenbaring, øver de en afgjort indflydelse på tendensen i de menneskelige foretagender.” (Fra bogen: Stof til eftertanke, side 216). Den sidste sætning er lidt kringlet. Som jeg ser det, så udøver Hierarkiet en afgørende indflydelse på, hvad der sker på jorden.

Modstandskræfter: Her er gengivet en række udsagn om modstandskræfter. De er skrevet af Niels Brøndsted, der er en garvet underviser i teosofi.

De sorte brødre bruger følgende metoder:
– De opflammer angst, had, grusomhed, separatisme og en kritisk holdning.
– De arbejder ved hjælp af vold, terror, tvang, afpresning og løgn.
– De prøver at blokere indstrømningen af alt nyt og livgivende.
– De prøver at hindre forståelsen af den nye tidsalder med dens spirende kultur.
– De arbejder for at monopolisere jordens råstoffer, fødevarer, industriprodukter og energi.
– De prøver at holde folkemasser nede gennem undernæring, fejlernæring og dårlig vilkår.
– De prøver at forhindre oplysning og uddannelse og holde uvidenheden ved magt.
– De er intelligente og total samvittighedsløse, og de findes i alle lande.
– De vænner folk til voldsanvendelse ved at overdænge dem med voldsfilm og krigsreportager.
– De bruger presse, radio og fjernsyn til fordrejning af menneskers opfattelse.
– De skaber angst og panik ved at forudsige nært forestående katastrofer.
– De sorte brødre ledes af den sorte loge, der består at sorte mestre. Teksten stammer fra Niels Brøndsted undervisnings materiale til: Den esoteriske skole.

– Reinkarnation: Tanker og teorier om reinkarnation går langt tilbage i tiden. De så dagens lys i Persien, i dag Iran, med præsten og profeten Zarathustra. Det skete for mellem 4000 og 1000 år fvt. I Indien og Grækenland skete det for mellem 800 og 500 år fvt.

Den moderne definition stammer fra Alice A. Baileys litteratur. ”Denne lov er den logiske konsekvens af evolutionsloven, men den er aldrig blevet eller rigtigt opfattet i Vesten, og i Østen, hvor den er anerkendt som et ledende princip i livet, har den vist sig ikke at være til nytte, fordi den har haft en søvndyssende virkning, der har været til skade for udviklingen. Den østerlandske studerende mener, at den giver ham masser af tid, og derved bortfalder drivkraften til at nå et mål. Den almindelige kristen forveksler loven om genfødsel med, hvad han kalder ”sjælevandring” og tror ofte, at det betyder at menneskesjæle går over i dyrekroppe eller andre lavere livsformer. Dette er på ingen måde tilfældet. Da det guddommelige liv bestandigt bevæger sig fremad gennem stadigt højere former, vil livet i de underliggende naturriger bevæge sig progressivt fra mineralformer til planteformer, og fra planteformer til dyreformer, fra dyrestadiet bevæger det guddommelige liv sig videre til menneskeriget og underkastes loven om genfødsel og ikke transmigrationens lov dvs. sjælevandring.”

Shambhala: Ordet Shambhala betyder: Lyksalighedens land. Direkte oversat fra sanskrit så betyder Shamballa: Et roligt og fredfyldt sted. Begrebet stammer fra buddhismen, men er også nævnt i ældre hinduistiske skrifter. Shambhala visionen, som den kendes i dag, er en flere tusinde år gammel inspireret visdom. En grundlæggende visdom der handler om; at leve en god og meningsfuld tilværelse, som også kommer andre til gavn. Det er menneskets rigdom. Forfatteren James Hiltons roman ”Tabte Horisonter” fra 1933 handler om Shangri-La. Myten om Shangri-La hævdes at være inspireret af Shambhala visionen.

Blavatsky omtaler Shambhala, men vægter det ikke særligt højt. Alice A. Bailey omtaler også Shamballa. (Hendes stavemåde) Hun skriver: Det er et åndeligt kraftcenter på det æteriske plan, der findes over Gobi-ørknen. Herfra fordeler Sanat Kumara og hans hjælpere deres energi – stråle et. Sanat Kumara kaldes også Verden Herre.

Videre skriver hun: ”Shamballa, hvor de (Sanat Kumara og hans elever) bor, findes i fysisk stof ligesom kumaraerne, men det er stof fra det fysiske plans højere æteriske underplaner, og først når mennesket har udviklet æterisk syn, vil mysteriet hinsides Himalaya bjergene blive åbenbaret. Den mest tydelige og magtfulde stråle i verden i dag er den første stråle for vilje eller magt… Det er den kraft, der strømmer ind i verden fra det vigtigste verdenscenter Shamballa. Kendskabet til Shamballa er ikke stort… Kun to gange før i menneskehedens historie har denne Shamballa-energi gjort sin indflydelse gældende og sin tilstedeværelse mærkbar gennem de vældige forandringer, der fandt sted:

1. Da den første store menneskelige krise fandt sted i tiden for individualisering af menneske i det gamle Lemurien.

2. Ved den tid, hvor den store strid fandt sted mellem ”Lysets Herre” og ”Materialismens Herre” i det gamle Atlantis.

Her ser vi: Alice A. Bailey bruger Lemurien og Atlantis som tidsepoker. Samtidig hævder hun, at Lemurien og Atlantis var fysiske steder, og dermed kendsgerninger. Atlantis er ikke et sagnland. Indirekte hævder hun også, at Shamballa Centeret igen er aktivt. Med første og anden verdenskrig i erindring, kan man kun give hende ret. Andets steds skriver hun også: At der fandt en tredje udstrømning sted i forbindelse med de to verdenskrige. Alice A. Baileys ord er fra Bogen: Stof til eftertanke side 433/434).

Som jeg ser det, så er Shamballa et helligt sted. Hvor den jordiske verden forbindes med de højeste bevidsthedstilstande. Samtidig er det også et enormt kraftcenter, i jordens æteriske legeme.

Tanker og tankeformer: Her gengives ikke nogen teosoffers forklaring om, hvad tanker eller tankeformer er. Jeg vil blot oplyse: Alice A. Bailey, Arthur E. Powell, og Geoffrey Hodson har beskæftiget sig indgående med emnet. Den der går mest i dybden er Arthur E. Powell, der har skrevet flere bøger om disse processer bl.a. bogen ”Mentallegemet.” Her følger nogle af ”mine” ord om tanker og tankeformer:

Tankeformer:
– Bevidsthed skaber via tankeformer. De er en blanding af lys og vibrationer.

– En tankeform er et energifelt. Højfrekvente vibrationer der udsender lys.

– Tankeformer sætter processer i gang. Tankeformer er levende, skabende, tiltrækkende, kræver sig gentaget, og de skaber fysisk virkelighed.

– Talte og skrevne ord skaber tankebilleder og tankeformer i dig selv og hos den anden.

– Tankeklimaet er summen af alle tænkte tanker eller skabte tankeformer gennem tiden.

– Musik og sang skaber tankeformer.

Tanker

– Alle dine holdninger udgør et tankesæt eller mønster. Kombinationer af normer, tanker, følelser og erindringer, påvirker din evne til at opfatte. Et ”filter” sanseindtrykkene passerer. Ændring af holdning giver mulighed for ændring af adfærd.

– De tanker og ord du bruger, hvis hensigt er at såre, skade eller dræbe vender på et tidspunkt tilbage. (Karma) Nu er det dig de såre, skader eller dræber.

– Det er et mysterium: Hvor kommer tanker fra, hvor går de hen, og hvem styre dem?

– Dine ord og tale udtrykker dine tanker og holdninger.

– Dine tanker har en enorm kraft, især hvis de kommer fra dit hjerte.

– Hvis du vil ændre dit liv, så begynd med at ændre dine tanker, og måden du tænker på.

– Som du tænker og tror verden, kommer du til at opleve den.

– Tanker og følelser skaber indre bevægelse og senere ydre.

– Tanker kan ikke ejes eller opmagasineres.

– Tanker kan opleves som indre lys og vibrationer.

– Tanker skal gribes, og ikke nødvendigvis begribes.

– Tænk over det her skrevne. Tænk over det hele. Det hele er måske tanker, hvoraf nogen er krystalliseret – den fysiske verden.

Dette var et kort vue ud over teosofiens frodige og mangeartede landskaber. Når alt dette er sagt, så er det vigtigt; at du lever teosofien eller den esoteriske lære. Teorierne skal omsættes til noget praktisk.

Refleksion

Nu vil nogen måske spørge: Finn, hvorfor er du ikke styret af en Mester, nu du beskæftiger dig intenst med teosofi, skriver om det, og har haft mange transpersonlige oplevelser i den forbindelse?

Det kan jeg ikke givet et klart svar på det. Lad mig prøve: Da jeg var på en historisk rejse i Paulus fodspor til Nordcypern i juni 2014, sad jeg på et tidspunkt og mediterede. Det skete på Saint Hilarion, der er en gammel og forholdsvis velbevaret korsridderborg. Under meditationen dukkede der ikke noget specielt op; tanker kom, tanker gik og væren indtrådte. Konklusion: Der var ingen genkendelse at spore i mit sind, så jeg har ikke i et tidligere liv været på stedet. Da jeg slutter meditationen lyder det højt og klart i mit hoved: Morya. Morya. Morya. Hele tre gange, så har det stor betydning. Det store spørgsmål: Hvilken betydning?

En måned efter meditationen er nogle ting faldet på plads i mit indre. Jeg erkender min rolle som kriger i flere tidligere liv bl.a. andet som super kriger i det forrige liv. Jeg erkender også min rolle i mit nuværende liv som et menneske, der ønsker at træde ind i Hjerteland. Min natur er stærkt præget af stråle 1. Flere af de omtalte teosoffer omtaler Morya som deres Mester, og flere af dem har mødt ham. Jeg vil aldrig bruge ordene: Min Mester. Som jeg tolker meditationen, må det blot konstateres: Morya afsender impulser og vibrationer, som jeg responderer på. Impulserne modtages i mit mentallegeme, går ned gennem mit følelseslegeme, videre ned i æterlegemet også kaldet energilegemet og manifesteres til sidst i min hjerne og mit nervesystem. Ved hjælp af min PC´er og en printer kan man så læse impulserne som ord og sætninger. Ordene giver mening, det vidner denne artikel og andre om. Da ingen Mester direkte har præsenteret sig eller givet sig nærmere til kende, er det kun antagelser. Det eneste der er sikkert; fra de modtagne impulser og frem til det læselige, så er det sket med stor hjælp fra ”bestyrelsen” på første sal. Når jeg læser teksterne, tænker jeg nogen gange: Er det overhoved dig, der har skrevet dem?

En måned fra jeg hørte ordene: Morya, Morya, Morya og til ovennævnte erkendelse er kort tid, meget kort. Før i tiden tog det langt længere tid. Her er der tale om adskillige år. Der er noget om ordene: Øvelse gør mester. I forbindelse med forskellige impulser, og transpersonlige oplevelser har det flere gange vist sig, at de også indeholdt en belæring. Vel at mærke en belæring, som det tog mig lang tid at afkode. I den forbindelse snakker vi om adskillige år. For mig er det en fantastik og eventyrlig måde, at blive undervist på fra de indre planer. Der er kun et ord, der er dækkende for det: Tak!

Bøger der har relationer til denne artikel

Bibelens skjulte visdom. Bind 1 og 2. Geoffrey Hodson. Visdomsbøgerne
Den hemmelige lære. H. P. Blavatsky. Visdomsbøgerne
Den skjulte visdom i verdensmytologierne. Geoffrey Hodson. Visdomsbøgerne
De syv stråler. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag.
En ufuldendt selvbiografi. Alice A. Bailey. Visdomsbøgerne
Gudernes Verden. Geoffrey Hodson. Visdomsbøgerne
Guddommelige mysterier. H. P. Blavatsky. Lemuel Books
H. P. Blavatsky, egne og andres erindringer. Mary K. Neff. Visdomsbøgerne
Healing. Lucille Cedercrans. Kentaur Forlag
Hvad sker der efter døden? Geoffrey Hodson Visdomsbøgerne
Indtryk fra ashrammen. Lucille Cedercrans. Kentaur Forlag
Indvielse. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Karma og Dharma. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Lys fra Helligdommen. Sandra Hodson. Visdomsbøgerne
Mahatmaerne og deres breve. Geoffrey Barborka. Visdomsbøgerne
Reinkarnation. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Sjælen, livets kvalitet. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Sjælen og dens redskab. Lucille Cedercrans. Kentaur Forlag
Sjælens natur. Lucille Cedercrans. Visdomsbøgerne
Skabende tænkning. Lucille Cedercrans. Kentaur Forlag
Stof til eftertanke. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Strålerne og indvielse. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Teosofien i grundtræk. Geoffrey Hodson. Visdomsbøgerne

NB:
Hvis du vil vide mere om teosofi, åndsvidenskab og spiritualitet, så er det muligt at købe bøger om disse emner i vores bogudsalg eller via vores webshop. Du skal også være velkommen på vores forskellige kurser.

Se mere på: www.dengyldnecirkel.dk.

Kærlig hilsen, Finn B. Langgaard.