Denne artikel handler om frihed bl.a. ud fra Alice A. Baileys og Asger Lorentsens litteratur. Artiklen afrundes med en række visdomsord om frihed.

Alice A. Bailey om frihed:

1. Lad mennesket være frie og søg ikke at påvirke dem dine ideer. Din fortolkning af dem og af deres behov (uanset hvor nær de måtte stå dig) er ikke nødvendigvis korrekt. Lad mennesker være frie i alle henseender – med den frihed du forventer og kræver for dig selv. Må jeg i al kærlighed og varsomhed foreslå, at de ideer, metoder og læresætninger for den rette levevis, som synes at være rigtige for dig (og som er rigtige for dig), kan være helt uegnede for andre. Såfremt du påtvinger andre disse ideer, kan deres sjæle fjerne dem fra din indflydelse for at give dem frihed til ekspension. Kilde: Discipelskab i den nye tidsalder 1. Side 278/279).

2. Du er fri, min broder. Ingen søger at holde dig i denne gruppe. Ingen søger på nogen måde at udøve autoritet over for dig. Ingen ønsker at får dig til at samarbejde, at studere eller tjene, hvor din egen sjæl ikke tilskynder dig til at samarbejde og til at udtrykke dig selv. Men husk på, at der ingen frihed er, undtagen for at foretage et frit valg og til at tjene. Tanken om frihed kan ikke selv udgøre et fængsel. Der er ingen frie sjæle nogen steder undtagen de, som efter frit valg fængsler sig selv og finder sig selv inden for og under loven om tjeneste. Du kan forlade denne specielle gruppe, men hvis du skal vokse, så vil du uundgåeligt finde dig selv inden for en eller anden gruppe for at tjene. Du kan opgive det ansvar, som du påtog dig, da du sluttede dig til denne gruppe, men du kan ikke undvige byrden af andet ansvar. Du kan forlade denne gruppe af brødre for så vidt angår forbindelsen på det ydre plan, men du har allerede etableret forbindelse, som ikke kan brydes af nogen personligheds aktivitet eller handlingsforløb, for der er sjælsforbindelser og må på et eller andet tidspunkt anerkendes. Det er tjeneste, ansvar og gruppearbejde, som tæller og varer ved. Udsving og reaktioner, uanset hvilken personlighed, kan forsinke, men de kan ikke forhindre endelig succes.

I dit inderste væsen, fundamentalt og essentielt er du forpligtet til tjeneste for planen et eller andet sted, på en eller anden måde, på et eller andet tidspunkt. Udsving, ubeslutsomhed og din personligheds spørgsmål har ingen virkelig betydning i det lange løb og i lyset af sjælens aktivitet, men de har betydning i tid om rum og midlertidigt med hensyn til dine gruppebrødre.

Så føl dig fri, min broder, men vær helt sikker på, at det ikke er en frihed, du kræver, fordi gruppetilknytningen trætter dig. Jo mere din sjæl griber din personlighed, des mindre vil du være optaget af problemet med isolation og frihed. Føl dig fri, men vær sikker på, at det ikke er en frihed du kræver, fordi den okkulte skolings vedholdende disciplin skræmmer et sind, der i grunden stadigvæk er mystisk. Jo mere din sjæl griber dig, desto mere vil dit sind vågne og følelser (i personlig forstand) træde i baggrunden. Føl dig fri, men vær sikker på, at det ikke er en frihed, du kræver, fordi følelsen af fiasko med hensyn til at organisere din tid og tvinge din personlighed til rytmisk levevis sårer din stolthed.

3. Nødvendigheden af en indre frihed, som bevares intakt, er en vigtig ting for dig, men du lærer hurtigt, at frihed er en sindstilstand og ikke en betingelse for væren. (De tre citater er fra bogen ”Tjeneste for menneskeheden.” Side 328/330).

Igen og igen vil han hen af vejen gøre oprør mod denne kontrol og falde tilbage i blændværk om sin formodede frihed. Det er frihed fra personlighedens herredømme. Men det er aldrig frihed fra loven om tjeneste og fra det stadige samspil menneske og menneske imellem, sjæl og sjæl imellem. At stå virkelig fri er at stå i sjælens klare, uhindrede lys som i sit inderste væsen er gruppebevidsthed. Når I derfor er plaget af uvished og uro, fordi I ønsker og kræver at vandre frit, og at igen autoritet skal påtvinges jer, se da efter at I ikke underkaster jer blændværk, der er i ønsket om at blive befriet fra jeres gruppes indflydelse og forvis jer om, at I ikke søger en vej til at undslippe – som en sensitiv sjæl. (Citatet er fra bogen ”Blændværk et verdensproblem.” Side 50).

Frihed er menneskehedens fødselsret, og fri vilje er den højeste af de guddommelige egenskaber. Frihed bliver misfortolket og misbrugt af mange på grund af menneske massernes udviklingsstadium, men den er et fundamentalt guddommelig princip; og hvor principper er involveret, kender Hierarkiet intet kompromis. (Citatet er fra bogen ”Hierarkiets fremtræden.” Side 426/427).

De fire Friheder, givet af Franklin D. Roosevelt:

– I fremtiden, som vi søger at gøre sikker, forventer vi en verden baseret på fire essentielle menneskelige friheder:

– Den første er tale- og udtryksfrihed – overalt i verden.

– Den anden er frihed for ethvert menneske til at dyrke Gud på sin egen måde – overalt i verden.

– Den tredje er frihed fra nød – hvilket oversat til verdens vilkår betyder økonomisk indsigt som vil sikre enhver nation et sundt og fredeligt liv for dens indbyggere – overalt i verden.

– Den fjerde er frihed fra frygt – som, oversat til verdens vilkår, betyder en verdensomspændende nedrustning af en sådan grad og gennemført på en sådan måde at ingen nation vil kunne iværksætte en fysisk aggression imod nogen nabo – noget steds i verden. (Citatet er fra bogen ”Hierarkiets Fremtræden.” Side 319.)

Så langt Alice A. Bailey om frihed. Her følger Asger Lorentsens ord om frihed bl.a. i forbindelse med åndelig udvikling.

Frihed et nøglebegreb:

Frihed er et af de store nøglebegreber – sammen med kærlighed og visdom – i forbindelse med åndelig udvikling på planetens Jorden. Vort solsystem er en del af Siriussystemet og for Sirius er frihed en af de mest grundlæggende kvaliteter. Samtidig er der indlagt i menneskehedens udviklings historie på Jorden, at vi har en fri vilje, og denne frie vilje respekteres af det guddommelige styre højere end noget andet. I forbindelse med åndelig udvikling viser det sig, at der er mange former for frihed, og nogle af disse vil vi søge at få overblik over i det følgende.

Frihed fra autoritet og undertrykkelse:

Siden den franske revolution i 1789 har Det Store Hvide Broderskab lagt vægt på det individuelle menneskes frihed og folkets frihed, set i forhold til regering og undertrykkende magtcentre. Efter denne tid har vi set demokratierne vokse frem, vi har set menneskerettighederne blive stadig mere respekteret, vi har set kvindefrigørelses bevægelser og nationale frihedsbevægelser, vi har set kolonitidens ophør, og lige nu ser vi, hvorledes undertrykte befolkningsgrupper og minoriteter inden for nationalstaters grænser begynder at få frihed. Denne bevægelse i samfundet er en del af den større plan for menneskehedens udvikling, og vi må forvente, at den form for frihed, som vi ser i Nordeuropa for forskellige befolkningsgrupper, vil slå igennem globalt inden for relativt få årtier, og vi kan forvente, at inden for de nordiske lande vil vi blive sensitive overfor stadigt finere nuancer af frihed.

En væsentlig del af den frihed, der er ved at slå igennem i mange vestlige lande, er den form for frihed, som giver en ubundethed til familiestrukturer, familiemæssige autoriteter, arbejdsstrukturer og firmaet som autoritet. Frihed giver livsglæde, giver større horisont, giver mere bevægelighed og giver stadig større muligheder for, at det enkelte menneske kan få lov til at udtrykke det, der er inden i ham eller hende, uden at være bange for økonomiske eller arbejdsmæssige sanktioner. Således er hele velfærdsmodellen og arbejdsmarkedets bevægelighed i Nordeuropa et udtryk for, hvor megen vægt vi lægger på individuel frihed.

Frihed fra åndelig autoritet:

I forbindelse med åndelig udvikling er frihedens i de sidste årtier blevet fremmet ved, at tilbuddene om åndelig livsforståelse og åndelige gruppeuddannelser er vokset eksplosivt. Hvis en gruppe således virker for begrænset, for autoritær eller lukket i sit livssyn, så kan individet relativt let forlade gruppen og bevæge sig videre til andre grupperinger. Internettet og det store udbud af en mangfoldighed af spirituel litteratur hjælper ligeledes individet til at vælge frihed og kun knytte sig til en åndelig gruppe, så længe dette synes at passe ind i personens nuværende udviklingsfase. Denne store vægt på åndelig frihed betyder, at åndelige lærer eller grupper nu må indstille sig på, at de ikke ejer medlemmer, og at community-modellen, som giver individet en identitet som f.eks. teosof, antroposof eller rosenkreutzer er på vej ud. Det betyder, at individet i stigende grad vil identificere sig med sig selv i sin åndelige strøm og ikke med en bestemt gruppe eller en bestemt åndelig identitet, der har fået form som en fysisk bevægelse. Derved forskydes identitetsforståelsen til der, hvor den virkelig hører hjemme. Hvert menneske er sig selv under sin sjæl, under sin sjælegruppe, under sin indre gruppe og som et led i et mere eller mindre usynligt nedværk.

Det betyder, at den ideelle åndelige gruppe ikke længere er en lukket gruppe, men at den snare ser sig som en samarbejdsgruppe, et led i en åndelig impuls, et uddannelsescenter eller et netværk af mennesker og grupper, som deler fælles idealer og i et vist omfang også fælles vibrationer og en fælles udviklingsvej. Derved bliver den tidligere ide om at være inde eller ude af en bestemt åndelig sammenhæng mere og mere erstattet af en fleksibel model med flydende grænser og med vægt på, at det enkelte individ ikke må begrænses af en ydre autoritet. Den nye forståelse er, at mennesket ikke tilhører grupper, men tilhører det universelle broder-søsterskab i det guddommelige liv. For den enkelte åndelige leder eller lærer betyder denne forandring, at der vil blive lagt steds mere vægt på, at lærerens, lederens eller guruens opgave er at støtte mennesker i at blive mere sjælsgennemstrømmet, at blive mere indtunet med Det Ene Liv og at blive bedre i stand til at være medskaber under den guddommelige plan eller hans eller hendes livsopgaver. Den moderne åndelige lærer er således fuldt bevist om, at mennesker, der kommer til hans eller hendes gruppe, er på rejse, og hvis læreren kan hjælpe ”eleverne” med at blive så sjælsgennemstrømmende, at de kan undvære læreren, så ser han eller hun sin opgave som fuldendt. Vandbærer tidsalderens åndelige lærere ser ikke sig som ledere eller lærere, men som inspiratorer og medmennesker.

Den skjulte åndelige autoritet:

Den grundlæggende holdning i Vandbærer tidsalderens forståelse af frihed i forbindelse med åndelig autoritet betyder, at åndelige ledere og undervisere må blive stadig mere sensitive overfor, hvornår de udøver skjult autoritet. En skjult autoritet kan vise sig ved en stadig påpegning af egen dygtighed eller egen gruppes vigtighed i den store plan. Den kan vise sig ved en manglende sans for proportioner omkring, hvor udviklet og vigtig læreren eller gruppen er. Den kan vise sig ved vrede o forbindelse med kritik, sårethed i forbindelse med, at mennesker forlader gruppen og negativ omtale af deltagere som har valgt nye veje at gå. Mest subtilt kan det vise sig ved, at en underviser eller lære kan udsende en vibration, som på personlighedsplanet knytter eleverne eller tilhængerne til læreren lederen eller guruen.

Vi har her en vanskeligt gennemskuelig problemstilling, der kan beskrives som følger: Guruen får mindst lige så meget ud af tilhængere, som tilhængerne får ud af at have en guru. Energimæssigt kan dette ses på den måde, at tilhængernes hengivenhed over for en åndelig lærer eller guru viser sig som en vibration, der går ind i lederens eller guruens indre legemer og giver et tilskud af vitalitet og kærlighed, som gør guruen bedre tilpas, gladere og mere kærlig. Denne opløftelse af guruen sender en energi tilbage til tilhængergruppen, som således får en stærkere strøm, hvorved de bliver mere taknemlige og hengivne og således sender disse vibrationer tilbage til gruppens leder. Derved skabes der et selvforstærkende, symbiotisk kredsløb, som tilsyneladende kan løfte hundrede, tusinder eller hundredetusinder af mennesker. Så vidt skulle man synes, at det er en positiv symbiose. Problemstillingen ved disse guru tilhænger kredsløb er imidlertid, at prisen næsten altid er en voksende glamour. Denne glamour viser sig ved, at tilhængerne betragter læreren eller guruen på en måde, der er helt ude af proportioner med virkeligheden. Det kan vise sig ved, at guruen selv får en selvforståelse, som er ude af proportioner med virkeligheden. Den mest negative virkning af denne symbiose viser sig ved, at tilhængerne efterhånden mister interesse for sjælskontakt og i stedet får en stigende interesse i at få tildelt energi eller opmærksomhed fra guruen. Alle disse tendenser går direkte imod den åndelige forståelse af, at individets frihed kun sikres i det omfang, hvor individet får sjælsforbindelse og får opløst sin åndelige glamour.

Dette betyder ikke nødvendigvis, at guru discipelforholdet behøver at udvikle sig til en glamourøs symbiose og til et gensidigt afhængighedsforhold. Eksemplet med Yoganandas forhold til Sri Yukteswar som guru viser, at det er muligt for et guru/discipelforhold at udvikle sig således, at guruen hjælper disciplen til at få hjælper disciplen til at få sjælsforbindelse og til at stå på egne ben, uden at denne betaler med unødvendig afhængighed af guruen. Yoganandas store selvstændige arbejde i USA viser, at sjælsforbindelsen og elevens egen evne til at handle og skabe i det guddommelige lys kunne overtage guruens rolle. Dette betyder i princippet, at en guru, der har passeret den fjerde indvielse, ikke længere har et personligt behov for at have elever, og at indviede lærer på dette niveau og højere niveauer har indbygget i sig at hjælpe mennesker til en åndelig frihed, som er ensbetydende med evnen til at stå i gene sjæls og ånds lys.

Frihed og gruppeansvar:

En særlig problemstilling ved den store vægt på frihed fra åndelig autoritet er, at denne frihedsforståelse kan misforstås således, at individet tror, at det handler om at stå alene uden nogen gruppetilknytning. I artiklens indledning med uddrag fra Alice A. Bailey litteraturen om frihed, gør mesteren Djwhal Khul tydeligt opmærksom på, at individets frihed kan være forbundet med den form for selvopofrelse, som naturligt vil ytre sig i en gruppetilpasning. I praksis betyder det, at næsten alle indviede på Jorden bevidst går ind for selvopofrelse under udstrømningerne fra Shamballa og Det Store Hvide Broderskab og bevidst vælger at knytte sig sammen med brødre og søstre, som netop igennem gruppetilhørsforhold og netværksforhold kan støtte hinanden i fælles opgaver. Djwhal Kuhl går endog så vidt, at han beskriver dette som vejen til virkelig åndelig frihed.

Andetsteds i Alice A. Bailey litteraturen ser vi Djwhal Kuhl besvare spørgsmålet om, hvorledes menneskeheden kan hjælpes. Hans svar er da: Den bedste måde, som disciple kan hjælpe på, er ved at disciplen tjener gruppen, gruppen tjener nationen, og nationen tjener menneskeheden. Dette princip ser vi på igen i en Alice A. Baileys forståelse, som beskriver tre faser af åndelig udvikling. I den første fase træner mennesket i at blive sjælsforbundet og sjælsgennemstrømmet. Når denne fase når et vist niveau, træner mennesket i at lade den sjælsforbundne og mere eller mindre sjælsgennemstrømmende personlighed underordne sig den indre ashram. Dvs. at træningens fokus nu flytter fra sjælsforbundethed til ashram forbundethed og fra sjælsgennemstrømning til ashram gennemstrømning. Der er mange beskrivelser af, hvorledes det i denne fase handler om at slippe optagetheden af friheden under egen sjæl for at finde den større frihed under den indre ashram. Det kan lyde lidt paradoksalt, men det skal forstås i sammenhæng med, at jo mere sjæls- og åndsvibration, der kan vibrerer i et menneske, jo større åndelig frihed har dette menneske, idet sjæls- og åndsvibrationen hjælper til frigørelse fra personlige energier og fra formverdenens begrænsninger. Dette betyder, at evnen til at virke i sin sjælsstrøm giver mulighed for den større frihed at virke i en hel ashrams strøm. Det tredje trin i den åndelige udvikling på Jorden beskrives som det at søge forbundethed med og gennemstrømning fra Den Store Plan. Dette stadie opstår som hovedregel tæt på eller lige efter den tredje indvielse, hvor den indviede ikke kun virker under sin indre ashram, men er sensitiv overfor større og større områder af Den Store Plan og af samtlige ashramers virke. Det er i virkeligheden først, når denne tredje fase indledes, at det giver fuld mening at tale om, at Gud er den største autoritet. Indtil den første solindvielse, den tredje indvielse, vil et menneske altid i sin åndelige udvikling trænes til at virke under sin sjæl og den indre ashram. Først når solvibrationen er blevet tilstrækkelig stærk i den indviede til, at strømmen fra Solens hjerte, fra monaden og fra Det Ene Liv kan nedbryde personlighedens energicenter og kan åbne for det universelle liv, begynder åndelig frihed at forstås i sin rette klang, idet personligheden da gennemlyses af og virker under både sjælen og den indre ashram og Den Store Plan. Det er således gennemstrømningen, der giver frihed, men denne frihed er nøje forbundet med selvopofrelse for den guddommelige strøm og videre sammenhæng, der løfter individet til stadigt mere ekspansive niveauer. Åndelig frihed og tjeneste for Det Ene Liv hænger således uløseligt sammen. Den, der kun søger frihed under sin sjæl, og som samtidigt ønsker frihed fra gruppeansvar og verdenstjeneste, kan ikke løftes ind i den indre ashram eller forbindes med Shamballaudstrømningen i Den Store Plan. Derved ”parkeres” den ”sjælsfikserede” midt mellem himmel og jord, indtil sammenhængen mellem selvopofrelse og åndelig frihed bliver erkendt.

Kærlig hilsen, Asger Lorentsen

Så langt Alice A. Bailey og Asger Lorentsen. Her følger en række udsagn om frihed. Disse visdomsord er samlet af undertegnede gennem mange år, og de er især hentet fra det buddhiske plan.

Fri:

Hvad sætter for alvor et menneske fri? Sandhed!

Hvornår er et menneske helt fri? Når det konstant er i bevægelse – ubunden.

Frihed:
Frihed er både et politisk- og eksistentielt spørgsmål.

Frihed er en esoterisk lov om frigørelse.

Frihed er også at være fri for, sult, unødig sygdom og fattigdom.

Frihed er også retten til selv at vælge sin livsledsager og seksuelle partner.

Frihed fremmer: Kritik, kreativitet, tillid, dynamik og rejser åbne spørgsmål. Frihed bør være et grundelement i et samfund og en tilstand i det enkelte menneskes sind.

Frihed kan ikke gradbøjes. En gradbøjning er tit indledning til dens endeligt.

Frihed modarbejder alle former for tyranni.

Frihed rummer noget dobbeltsidigt. Der er både frihed fra… og frihed til… Disse to relationer står tit i modsætning til hinanden. Det kan også siges, der findes fælles interesser og privat interesser.

Kun du kan befri dig selv, ingen kan befri andre.

Frihed: Herre/slave forholdet:
At leve i drifternes, følelsernes eller tankernes vold er slaveri.

At realiserer sig selv ubetinget eller ville sig selv hele tiden, føre let til et sindets fængsel. Du bliver slave af dine lyster og begær.

Du kan være slave af: Et andet menneske, sex, religion, normer, ideologi, staten eller dig selv.

Et slavesind er et sind, hvor de samme tanker/følelser hele tiden kræver sig gentaget og bliver gentaget.

Herre/slave forholdet er en læreproces i frigørelse, måske den vigtigste.

Herrementalitet og slavementalitet medfører afhængighed og du forbliver ufri.

Hvis du vil frigøre dig fra slaverollen, kræver det, at du gør dig fri af dine lænker: Egne og andres forventninger til dig, fordomme, forestillinger, drømme og begær.

Hvis du tit kræver påskønnelse, anerkendelse og bekræftelse er du slave.

Hvis et andet menneske er en betingelse for din lykke, er du slave.

Offerrolle og bøddelrolle medfører bundethed, og du forbliver ufri.

Frihed har fire aspekter:

– Et socialt – hvor frihed er knyttet til et samfund og måden det er indrettet på. Du har forskellige frihedsrettigheder, herunder økonomisk frihed som giver effektivitet.

– Et ideologisk – hvor frihed er en del af en ideologi i større eller mindre grad. Her lægges op til debat og spørgsmål stilles.

– Et personligt – der er rettet mod det sociale og fysiske univers. Det giver dynamik.

– Et upersonligt – der er rettet ind af. Det kaldes også ubundenhed, åndelig eller spirituel frihed. Det giver inspiration og medfører nye ideer.

Hvis kun et eller to aspekter realiseres i et samfund føre det til en skævvridning. Økonomisk frihed kan fx i længden ikke stå alene. Det er vigtigt at alle fire aspekter indgår som en helhed i både samfund og den enkelte person.

Frihed og det betingede:
At sætte sig fri er en rejse fra det betingede til det ubetingede.

Er der mellem døden og frihed en forbindelse? Ja: Død sætter fri.

Et menneske gør frihed betinget eller ubetinget.

Et frit sind er uden betingelser.

Hvis frihed gøres betinget, er det ikke mere tale om frihed.

Tag ubetinget en tørn, når du selv eller andre gør frihed betinget.

 

Bøger der relaterer til denne artikel:

Blændværk et verdensproblem. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
De syv stråler. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Discipelskab i den nye tidsalder Bind 1. & 2. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
En afhandling om kosmisk ild. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Hierarkiets Fremtræden. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Karma og Dharma. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Stof til Eftertanke. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Tjeneste for menneskeheden. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag

NB.
Du kan yderligere læse mere om Frihed i artiklen: ”Åndelig udvikling i relation til frihed”

Hvis du vil vide mere om teosofi, åndsvidenskab og spiritualitet, så er det muligt at købe bøger og DVD´er om disse emner i vores bogudsalg eller via vores webshop. Du skal også være velkommen på vores forskellige kurser.

Se mere på: www.dengyldnecirkel.dk.

Kærlig hilsen, Finn B. Langgaard.