Denne artikel er en række udsagn og betragtninger om bevidsthed, for at belyse dette fænomen. Det er ikke en definition på bevidsthed, mig bekendt findes der ikke nogen definition på bevidsthed. Mit håb er: Når du har læst artiklen og reflekteret over den, kan du forhåbentlige ane, hvad bevidsthed er. Jeg har valgt at begynde med Platon og hans metode. Den kan absolut anbefales at bruge, selv den dag i dag. Siden min ungdom har jeg brugte denne metode, i et forsøg på at forædle min karakter. Sokrates har været en faderskikkelse for mig i store dele af mit liv og Platon et idol.

Platons metode:

Den gamle filosof Platon (428-348 fvt.) beskriver en sublim måde, hvis man vil hæve sin bevidsthed eller forædle den: ”Man må gøre fremskridt ved at gå fra kærlighed, til en smuk form til kærlighed, til alle smukke former og til fysisk skønhed i al almindelighed, og derefter fra kærlighed til smukke legemer, til kærlighed til smukke sjæle, smukke handlinger og smukke tanker. Når man stiger opad gennem moralsk skønhed, så vil man nå det punkt, hvor en forunderlig evig skønhed viser sig som absolut skønhed uden at være forvansket. Denne skønhed består ikke af et smukt ansigt, et smukt legeme, en tanke eller en bestemt videnskab eller kunstart. Den befinder sig ikke i en anden væren end sin egen, hverken i himlen eller på jorden, den har ganske enkelt sin egen eksistens i evighed, og lever sin egen absolutte og perfekte enhed.” Citat fra side 258 i bogen: Transpersonlig udvikling. Platon i hans ”Banquet.”

Ovennævnte er typisk Platons måde, når man vil i kontakt med de indre verdener. Metoden gælder også, hvis man vil ændre holdninger. Først sætter man sig ind i den ønskede karakter ændring eller det nye moral ønske, så bestræber man sig på at være det, og lader som om man er det. På et tidspunkt er man det. En stor eller lille holdnings ændring er indtruffet. Metoden kan også bruges i andre tilfælde bl.a. som en skabende proces mellem to mennesker eller i mindre grupper. Hvis du vil skabe harmoni i mellem dig og den anden eller i en gruppe, lader du som om, der er harmoni uanset negativitet og urimelig kritik. På et tidspunkt vil du med stor sandsynlighed opleve, at der i gruppen indtræder harmoni.

Ikke kun Platon, men også Buddha anbefaler denne forædlings metode.

– Buddha sagde: ”Vær en Buddha, til du bliver en Buddha.”

– Platon sagde: ”Du skal lade som om du er kærlig, og på et tidspunkt bliver du et kærligt væsen.”

Platons metode er samtidig mageløs prosa om den evige skønhed, der hviler i sig selv. Det er en perfekt måde at rette sin bevidsthed opad på. Det gjorde Frans af Assisi (1182-1226) om nogen. Det anes tydeligt i to af hans udtalelser: Solen henviser til Gud. Det var nok derfor, han skrev: Solsangen, som den populært kaldes. Rettelig så hedder den: Sangen om vor Broder Sol. Han udtalte også: Blomster minder om den evige blidhed. Derfor plantede og såede munkene blomster i klosterhaven i det nye Franciskaner Kloster i Assisi. Frans besad i øvrigt en avanceret bevidsthed, der på flere områder tangerede Jesu bevidsthed. Om Frans direkte har kendte til Platons litteratur og hans filosofi skal være usagt? Indirekte har han kendt til filosofi. Frans var i en tidligere inkarnation den Græske mystiker og filosof Pythagoras (570/495 fvt.). Mesteren Kuthumi har bl.a. haft legemer i inkarnation med navnene som: Pythagoras, Balthazar en af de tre vise mænd, og Frans af Assisi.

Bevidsthedens mysterium:

Bevidsthed er det mest forunderlige der findes, og samtidig rummer det et mega stort mysterium. Det største mysterium er Gud, så følger begrebet bevidsthed. Hvis jeg kunne give en definition, ville jeg være en berømt filosof eller bevidstheds forsker. Det er jeg ikke, og jeg kan heller ikke give et svar på, hvad bevidsthed er, højst kaste lidt lys over bevidsthedens mysterium. Mig bekendt findes der ikke en alment anerkendt definition på; hvad bevidsthed er. Mange hjerneforskeres svar på hvad bevidsthed er, kan jeg ikke bruge til noget. Kort sagt så påstår de:

• Bevidsthed er processer der opstår i hjerne. Ved kroppens død forsvinder eller dør den bevidsthed, der er tilknyttet hjernen samtidig.
• Hukommelsen er knyttet/lageret i hjernen, og forsvinder ved vores død.
• Vores sind skyldes hjernens aktivitet, og befinder sig i vores hoved.

Disse tre påstande er mange hjerneforskeres og andre videnskabsfolks grundholdninger. De er ikke bevist eller blot sandsynliggjort. Hvis man spørger en af dem om ovennævnte postulater, så vil svaret sandsynligvis være: Hvordan eller hvad skulle det ellers være?

De tre påstand falder derfor ind under betegnelsen videnskabelige dogmer. Det vil sige dogmer, der er på linjer med religiøse dogmer. Ja, rent faktisk er de tre dogmer værre end mange religiøse dogmer. Når en religiøs institution udtaler sig om centrale trosforhold, bliver det straks kritiseret eller kommenteret af en eller flere religiøse institutioner. Det gælder fx når katolikker eller pavestolen fremsætter en teologisk påstand, så modsiges den ofte af protestanter eller af øst kirken. Alverdens præster er just heller ikke enige om teologiske forhold. Der er langt mere dialog om de religiøse doktriner, end om de videnskabelige fordomme. De tre nævnte videnskabelige grundholdninger er stort set ikke til debat eller kritik. De er selvfølgeligheder.

Det om videnskabelige dogmer er inspireret af bogen ”Videnskabens bedrag, frisæt videnskaben” af Rupert Sheldrake. I bogen beskrives og kritiseres mange andre videnskabelige dogmer.

Tilbage til bevidsthed: Findes der forskellige typer af bevidsthed, eller er det et og samme fænomen, der viser sig på forskellig måde, på forskellige steder og tider? De nævnte former for bevidsthed, er et første og enkelt vue ud over bevidsthed og dens forunderlige landskaber eller måder den kommer til syne på. Her er listet forskellige overordnede typer af bevidsthed, som er omtalt i den åndsvidenskabelige litteratur:

– Mineralbevidsthed. Det vil sige, mineralriget rummer sine egne former for bevidsthed.

– Plantebevidsthed. Det vil sige, planteriget rummer sine egne former for bevidsthed.

– Dyriskbevidsthed. Det vil sige, dyreriget rummer sine egne form for bevidsthed. Hvad angår bevidsthed så har professor i antropologi Rane Willerslev forsket i dette og opholdt sig flere år hos primitive jægerfolk i Sibirien og Uganda. Han beskriver deres tro og overgangen fra dyrisk bevidsthed til menneskerigets bevidsthed.

– Menneskeriget. Det vil sige, menneskeriget rummer sine egne former for bevidsthed.

– Klodebevidsthed. Det vil sige planeten Jorden eller Jordlogos har sin egen form for bevidsthed.

Den kendte persiske digter, mystiker og sufimester Jalal ad-Din Rumi (1207/1272 evt.) beskriver bevidsthedens evolutionære udvikling på en smuk og poetisk måde med nedenstående visdomsdigt.

Jeg døde som sten og blev til plante.
Jeg døde som plante og blev til dyr.
Jeg døde som dyr, nu blev jeg menneske.
Hvorfor da frygte døden?
Blev jeg nogensinde ringere eller mindre af at dø?
Jeg dør engang som menneske.
Og bliver et væsen af lys, en drømmens engel.
Men min vej går videre;
Alt undtagen Gud forsvinder.
Jeg bliver, hvad ingen hørte eller så.
Jeg bliver stjernen over alle stjerner.
Der stråler over fødsel og død.

 

Hvad hævder den teosofiske lære om bevidsthed?

Alice A. Bailey skriver om bevidsthed:

1. Vi kan ikke gøre mere end at fornemme en brøkdel af et vidunderligt hele, som i enhver henseende rækker ud over vores bevidstheds grænse – et hele, som den højeste engel, eller det fuldkomne væsen, blot lige er begyndt at fatte. Når vi anerkender den kendsgerning, at gennemsnitsmennesket endnu kun er fuldt bevidst på det fysiske plan, næsten bevidst på det emotionelle plan (Læs astralplanet), og først er ved at udvikle bevidsthed på det mentale plan, er det indlysende, at dets forståelse af kosmiske data kun kan være rudimentær. (Det vil sige: ufuldstændige, mangelfulde eller ufuldkomne). Når vi erkender den yderlige kendsgerning, at det at være bevidst på et plan og at beherske dette plan er to meget forskellige tilstande, står det os klart, hvor fjern den mulighed er, for at vi kan nærme os mere end kun den generelle tendens i den kosmiske plan.

2. Den menneskelige udvikling er kun en overgang fra den ene bevidsthedstilstand til den anden. Den er en række ekspansioner, en udvidelse af den evne for vågen opmærksomhed, som er det mest fremherskende kendetegn for den indre tænker. Det er udviklingen fra bevidsthed, polariseret i personligheden, det lavere selv, eller legemet, hen imod den bevidsthed, som er polariseret i det højere selv, egoet, eller sjælen og derfra mod en polarisering i monaden eller ånden, indtil bevidstheden til sidst er guddommelig.

3. Alt fremskridt i bevidsthedens rige sker helt naturligt gennem opvågning i gradueret rækkefølge, men det ville forløbe meget mere jævnt og over en længere periode, end det er tilfældet under vore nuværende planetariske forhold. Den særlige metode til udvikling af menneskehedens bevidsthed blev indstiftet af Hierarkiet i tiden for den atlantiske rodrace i slutningen af den fjerde underrace og den vil fortsat bestå indtil midten af den næste runde. På det tidspunkt vil den nødvendige stimulering være givet, og da tre femtedele af menneskeheden til den tid have ”sat deres fod på Vejen” esoterisk set, og en stor del af dem vil være i gang med at blive selve Vejen, vil mere normale fremgangsmåder blive genoprettet.

4. Disse relationer eller opfattede bevidsthedsudvidelser sker lovbundet og kommer til sin tid til enhver sjæl uden undtagelse.

5. Lad mig forsikre Jer om, at uden det moderne livs stress, under presset af de nuværende påtvungne omstændigheder og civilisation, samt den mentale bekymring, de marcherende armeers terror, de mange stemmers højrøstede tale og den verdensomspændende økonomiske stramning og dens stress, er den menneskelige bevidsthed nu hurtigt ved at vågne af sin lange søvn. Den store fundamentale realitet, som I kalder den ”menneskelige bevidsthed,” er først nu begyndt at udtrykke sig på en levende måde og at fokuserer på de ting som betyder noget.

6. Evolution (således som vi forstår den, og således som den må studeres af det menneskelige intellekt) er historien om bevidsthedens og ikke formens evolution. Sidstnævnte er indbefattet i førnævnte evolution og er af sekundær betydning okkult set.

7. De tolv stjernebilleders energier blandes med energier fra de tolv planeter, men deres evne til at fremkalde reaktion og til at blive modtaget bevidst, blive anerkendt og anvendt afhænger helt og holdent af arten af det planetare reaktionsapparat og af det enkelte menneske. Det er med rette blevet sagt, at bevidsthed beror på bevidsthedens legemer, på deres udviklingstrin og på det enkelte menneskes evne til at identificeres sig med de energier og de impulser, der når ham, og ikke kun på det, som mennesket allerede har erkendt som en del af eller aspekt af sig selv. Man kunne sige, at den højeste reaktion på de realiteter og kvaliteter, der blev åbenbaret og gjort mulige ved energi-indflydelsen fra de zodiakale tegn, i nogen grad afhænger af de planetare aftagende indflydelse, som holder menneskets bevidsthedsaspekt nede. Tænk over dette, for det indeholder en dyb esoterisk sandhed.

8. I vore studier er man ofte tilbøjelig til at glemme, at det ikke er muligt for nogen bevidsthedsenhed inden for den planetariske indflydelsessfære at forstille sig tilstande, således som de eksisterer uden for Jorden, fordi for denne enhed er denne lille planet uvægerlig selv midtpunkt for det af ham kendte univers, og – under den store illusion – drejer stjernebillederne sig med deres herskere og med deres prototypiske genparter rundt om Jorden. Når mennesket har gjort større fremskridt, og i sin bevidsthed begynder at vågne op til virkeligheden, vil denne illusions væsen blive tydelig for ham, men i øjeblikket er dette ikke muligt.

9. Den gamle okkulte talemåde er stadig rigtig ”Bevidstheden er afhængig af sit udtrykslegeme, og begge er med hensyn til deres beståen afhængig af liv og energi. Dette er og bliver en uforanderlig liv.

10. I må altid huske på, at bevidstheden forbliver den samme, om man er i fysisk inkarnation eller ude af inkarnation, for at udvikling kan findes sted endog med større lethed når hjernebevidstheden ikke begrænser og betinger.

11. Det er udvidelsen af bevidstheden og skabelsen af en stadig større sensitivitet samt en klar erkendelse og opfattelsesevne, der er målet for alle guddommelige og hierarkiske bestræbelser. Målet er ikke forbedring af materielle forhold. Disse vil automatisk følge, efterhånden som den erkendende bevidsthed udvikles. Menneskehedens fremskridt bestemmes af dets aspiration og evnen til at leve op til den idealisme, som i dag overskyller verden. Citaterne er fra bogen ”Stof til eftertanke” siderne 62/64.

Mennesker og bevidsthed:

Her er omtalt forskellige typer af bevidsthed, som kan optræde på forskellige tidspunkter hos mennesker:

A. Dagsbevidsthed eller vågenbevidsthed. Jeg kan sanse og handle ud fra det jeg sanser, altså er jeg dagsbevidst. Jeg kan tænke og handle ud fra det jeg tænker, altså er jeg dagsbevidst. Det vil sige; dagsbevidsthed er den bevidsthed, der er knyttet til alle vore daglige handlinger i den fysiske verden, når vi er vågne.

B. Natbevidsthed. Om dette skriver Martinus i ”Det Tredje Testamente. Det evige verdensbillede” bog 1. side 30: ”Det ufærdige væsen har en oplevelsestilstand, som det ikke er bevidst i, nemlig dets tilstand under søvnen. Det er en oplevelsestilstand, som væsenet befinder sig i, når dets fysiske legeme er sat ud af funktion, er i hvile. Da forgår væsenets oplevelser på det såkaldte ”åndelige plan,” som eksisterer hindsides det fysiske oplevelsesplan. Men da væsenets hukommelsestilstand på det tilværelsesplan ikke er beregnet på overførsel fra natbevidsthed til dagsbevidsthed, har væsenerne på nævnte plan ingen erindring om deres oplevelser unders natbevidstheden. De ufærdige eller endnu kosmiske bevidstløse mennesker tror derfor fejlagtig, at de under natbevidstheden er bevidstløse.”

I teosofien snakker man også om natlig undervisning. Det sker i ”visdommens hal.” Det er et bevidsthedsfelt på mentalplanets 4. underplan. Også her er stort set alle mennesker ubevidste om denne undervisning. Ordet natbevidsthed bruges ikke i forbindelse med den teosofiske lære.

C. Selvbevidsthed. I mennesket bliver naturen sig selv bevidst. Det vil sige, jeg ved at jeg rummer en form for bevidsthed. Jeg kan fokusere på mine egne tanker, undersøge dem, og forholde mig til dem. Jeg er altså bevidst om at jeg lever, sanser og tænker. Selvbevidsthed handler bl.a. om ens identitet.

D. Det ubevidste er delt i to bevidsthedsformer:

1. Det personlige ubevidste, der bl.a. omfatter indhold som stammer fra barndommen, men som er glemt eller fortrængt fordi de ikke stemte med omgivelsernes forestillinger og moralbegreber. Det ubevidste indeholder også billeder/viden om tidligere inkarnationer.

2. Det kollektive ubevidste, omfatter ikke individuel viden, men indeholder bl.a. viden om almene følelser som angst, had, kærlighed osv. Det handler også om skjult viden om fødsel og død, forholdet mellem de to køn, fader og moderfigurer. Det handler også om symboler.

Disse to ubevidste bevidsthedsformer er beskrevet godt af psykiateren, Carl Gustav Jung (1875/1961).

E. Sjælsbevidsthed. På et tidspunkt i et menneskes udviklingsproces, via reinkarnation og karma, bliver man bevidst om ”ens” sjæl. Senere følger en svag bevidsthed om ”ens” monade.
Du vil også opleve, at de syv planer rent faktisk findes, samt at du har et legeme på hvert af de seks planer. Det 7. plan ved jeg ikke noget om, fordi jeg ikke har oplevet det eller blot skuet det.

F. Kristus bevidsthed. Dette er et helt specielt fænomen, der knytter sig til Kristus og Hierarkiet. Det er muligt at opleve glimt af denne bevidsthed for mennesker, hvis sjæl er sidste på Vejen.

G. Guddommelig bevidsthed. Er de syv stråler, typer af guddommelig bevidsthed, hvor de enkelte stråler bærer en bestemt kvalitet? Ja, det tror jeg. Det er muligt at opleve glimt af disse bevidstheds former for mennesker, hvis sjæl er sidste på Vejen.

Nu vil nogen måske spørge: Finn, hvordan har du oplevet bevidsthed?

Når jeg har oplevet bevidsthed i form af mystikeroplevelser på den indre skærm, det vil sige udefra, er det et flydende, ildagtigt og pulserende lys, der kan have forskellige farver. Hvordan kan jeg nu hævde, det handler om bevidsthed? Når jeg har oplevet lys som beskrevet, har det skabt spørgsmål, tanker, følelser og stemninger i mit sind, samt varme i min krop. Hvordan det opleves indefra eller i sig selv, fx den dag jeg er død, skal være usagt. Jeg har også oplevet en form for bevidsthed, der stort set er ubeskrivelig. Hvordan beskriver man tomhed eller væren? Fænomenet kaldes non-dual bevidsthed eller non-dual mystik. Mystiker oplevelser udgør forskellige og meget specielle bevidstheds fænomener. Jeg har også oplevet bevidstheds kvantespring. Hvad er så det?

Bevidstheds kvantespring:

Den bevidsthed der er knyttet til et menneske udvikler sig på to måder: En del af udviklingen foregår som processer, med gradvis bevægelse og glidende overgange. Her indarbejder man langsomt det nye, og lader det slå rødder i ens sind. I dette vækstmønster sker der pludselige et spring, ryk eller radikale skift. Her åbnes pludselig for noget nyt, som man bør forholde sig til nu og her. At ignorer det er en usædvanlig dårlig ide. Forhold dig til det, tage det til dig, og skifte samtidig nogle gamle holdninger ud – evolutionær udvikling. Når dette er sagt, især det med nu og her, så tager holdningsændringer en vis tid, inden det nye er implementeret. Du er nu tilbage i den gradvise proces. Jeg vil godt pointere: Dette er den måde, jeg har oplevet holdningsændringer på. Ud fra det, må der ikke generaliseres. Betragt det skrevne som en strømpil.

Hvem er det, der oplever?

Vedr. bevidsthed så er der noget helt forunderligt ved det. Alle de gange jeg har haft en ud af kroppen oplevelse eller andre indre syn har jeg aldrig kunne konstatere: Hvem er det, der iagttager, og transmitterer det vider til ham Finns hjerne?

Teosofien hævder:

– Der findes 7 planer. Et menneske har 7 ”legemer” der kan bevæge sig rundt på disse planer.

– Legemerne udvikles hen af Vejen. Det første udviklede legeme er det fysiske/æteriske, så følger det astrale, mentale o.s.v.

Når jeg har haft oplevelser på astralplanet har jeg aldrig mødt mit eget astrallegeme. Det rejser spørgsmålet: Er et astrallegeme sig selv bevidst? Dette gælder også på de øvrige planer.

Kan bevidsthed kun iagttages fra det overliggende plan? Det vil sige astralplanet kan kun iagttages fra mentalplanet osv.

Kan bevidsthed kun være bevidst om noget?

Eksistere bevidsthed i sig selv, det vil sige ren bevidsthed, der ikke er bevidst om noget?

Findes bevidsthed på forskellige niveauer? Guddommelige bevidsthed, sjæls bevidsthed og fysiske bevidsthed osv.

Er der til hvert plan tilknyttet en særlig form for bevidsthed?

Hvad er forholdet mellem liv og bevidsthed? Liv er måske bevidsthed, der ikke er bevidst om noget? Når liv så møder stof/tid, opstår bevidsthed om noget.

Det var en lang række spørgsmål, jeg p.t. stort set ikke har svar på.

 

Fra kosmiske glimt til kosmisk bevidsthed:

Kosmiske glimt:

Kosmiske glimt er noget der kommer til dig, når du i din åndelige og menneskelige udvikling er klar til det. De første spæde kosmiske glimt kan ske: Når du sidder på en fortovscafe i Paris eller et andet sted og betragter strømmen af mennesker, der passere forbi. Tankerne får lov at glide, og på et tidspunkt bliver dit sind stille. Da opleves følelser af fællesskab, enhed og kærlighed. Det samme kan ske når du færdes i naturen, modtager healing eller massage, samt under meditation, bøn og påkaldelse. Reelt kan disse oplevelser ske alle steder, men de nævnte er typiske steder, hvor de sker.

Sandsynligvis vil du ikke umiddelbart forbinde en indre oplevelse med et kosmiske glimt, det beskrives tit med andre ord. Det var en aha-oplevelse, en stund i skønhed, Gud ”talte” til mig, en højdepunkt oplevelse, en mystikeroplevelse eller en transpersonlig oplevelse. Tit er disse oplevelser af kort varighed. Jo mere udviklet din bevidsthed bliver, jo stærkere bliver oplevelserne og jo længere vare de.

Nu vil nogen måske spørge: Er der forbindelser mellem det fysiske liv og det ikke fysiske liv eller en forbindelse til den spirituelle dimension?

Ja. Der er rent faktisk mange: Afdøde kontakt, besættelsestilstande, bøn, clairvoyance, drømme, fantasirejser, forskellige grader af bevidsthed herunder kosmiskbevidsthed, spontane frembrud af erindringer fra tidligere liv, healing, højdepunkt oplevelse, indvielses processer, inspiration, intuition, kanalisering, kommunikation med åndelige væsner, kosmiske glimt, kundalinirejsning, meditation, nærdødsoplevelser, påkaldelse, transpersonlige oplevelser, visualisering, og ud af kroppen oplevelser. Man kan med fuld ret hævde: Hjernen er en relæstation mellem det jordiske, og den spirituelle dimension. I øvrigt en relæstation der har svært ved, at behandle indgående data. Hjernen kan kun behandle de 3 kendte dimensioner. Så snart der kommer data fra astralplanet, der har 4 dimensioner opstår der problemer. Dette medfører tit en ud-af-kroppen-oplevelse. Den bevidsthed der er bundet til din krop, frigør sig stort set fra din hjerne og krop.

Bevidsthed og: At være, eller ikke være; det er spørgsmålet:
”At være, eller ikke være; det er spørgsmålet.” Bag denne frase som Shakespeares berømte replik desværre er blevet i dag, ligger en dyb sandhed. At være til stede fuldt og helt de steder og tilstande, hvor det er muligt. I dag vil man måske præcisere det lidt mere og sige: ”At være bevidst, eller ikke være det; det er spørgsmålet.”

Om kosmisk bevidsthed skriver Asger Lorentsen:

Ud fra Alice A. Bailey-betragtninger kan det hævdes, at først i det bevidsthedsområde, som indehaveren af det væsen, som Mesteren Djwahl Kuhl kalder ”Den Kosmiske Loge” eller ”Den hvorom intet kan siges,” hører udtrykket kosmisk bevidsthed hjemme. Dette væsen omfatter over 10.000 solsystemer herunder Plejaderne, Store Bjørn, Oriontågen og alle de stjernesystemer, som udgør de tolv stjernekredstegn. Først på dette væsens bevidsthedsniveau findes det overblik, som kan kaldes kosmisk bevidsthed. For hvert plan i spiralkredsløbet udvikles således en højere og højere form for kosmiskbevidsthed, og derfor er det logisk, at der i menneskeplanets kredsløb med mulighed for Buddhisk, Atmisk, Monadisk bevidsthed, svarende til det rigtige menneskerige, visdomsriget og den guddommelige verden, stadig vil være en mangfoldighed af huller i forståelsen og en mangfoldighed af ubesvarede gåder omkring guddommens væsen, livets udvikling og de åndelige loves nøjagtige virke. Hvis fx Martinus bevidsthedstype sættes in i en Alice A. Bailey inspireret model, så har han evnen til at overskue 3 planer, medens Kristus kan overskue 4-5 planer, Jorden Indre Konge 6-7 planer. Den Planetare Logos 12-14 planer, og Sollogos 18-21 planer, medens et galaktiskvæsen antageligt søger fuldkommenhed på de 49 planer, som udgør de syv overordnede kosmiske planer. Hvor mange af tilværelsens gåder og mangfoldigheder gemmer sig mon på de planer, som ligger over selv mestrenes sansemuligheder? Uddraget er fra side 110 i Asgers bog ”Spirituelle impulser.” Så alle vi inkarnerede mennesker må nøjes med kosmiske glimt!

Nu vil nogen måske spørge: Finn, kan du kort sige noget om bevidsthed? Ja, det kan jeg, visdomsordene er kommet til mig gennem mange år, og her er nogen af dem:

Bevidsthed:

Alle mennesker erfarer/oplever verden gennem deres sanser og den tilknyttede bevidsthed. Derfor fremstår verden som den enkelte opfatter og fortolker den. Kan man ud af det drage den konklusion: Objektivitet reelt findes ikke? Bevidsthed kan ikke observere sig selv. Det gør bevidsthed til et subjekt, og det som opleves er objekter i bevidstheden.

Baggrundsbevidsthed opnås gennem selverkendelse ud fra ordene: Kend sig selv.

Baggrundsbevidsthed er en betingelse for, at huske dine inkarnationer. Den giver samtidig adgang til nye levende informationer.

Baggrundsbevidsthed er noget du får, når du går sidst på Vejen. Det vil sige: Den dag du kender dine tidligere inkarnationer.

Bevidsthed bevæger sig langt, meget langt hurtigere end lyset. Ret beset er bevidsthed allesteds nærværende.

Bevidsthed er en esoterisk lov om oplysning.

Bevidsthed kan bringe dig til paradis og helvede samt rundt på alle planer. Udfordring: Der findes ingen brugsanvisning, den skaber du selv gennem erfaringer hen af Vejen.

Bevidsthed er Guds fotografer.

Bevidsthed er guddommens kameramænd.

Bevidsthed er et evigt fænomen. Noget der viser sig.

Bevidsthed er et evolutionært fænomen. Den frigør sig i det enkelte menneske, i menneskeheden som helhed og for planeten Jorden.

Bevidsthed er stilhed. En stilhed der skaber tanker, som sætter bevægelse i gang. Det er, hvad der forstå ved den ubevægede bevæger. (Et Aristoteles begreb).

Bevidsthed er uden for tid og rum. Den er et non-lokalt fænomen.

Bevidsthed er uden form, fordi den er med til at skabe form. Al form rummer en form for bevidsthed.

Bevidsthed forvandler alle sanseoplevelser til indsigt og erfaring.

Bevidsthed har en udviklende og skabende effekt. Det du fokuserer på vokser. Det gælder alt levede og alle relationer.

Bevidsthed rummer en ubeskreven form for smertelindring – healing.

Bevidsthed sover aldrig. Som person sover du, men ”din” bevidsthed er i skole eller på arbejde andet steds, samtidig med du sover.

Bevidsthed, kærlighed og visdom er en dynamisk trekant, hvor din sjæl er brændpunkt.

Bevidsthed om noget, når du er i inkarnation, skabes i mødet mellem liv/ånd og form/stof.

Bevidsthed rummer en healende og smertestillende nådegave, som du kan lære at bruge.

Bevidsthed vekselvirker konstant og fungerer både lokalt og non-lokalt eller fysisk og ikke fysisk. Bevidsthed er ikke bundet eller begrænset af tid om rum.

De store bevidstheds udvidelser sker, når sjæle tager en indvielse.

Den bevidsthed, der er bundet til dig, er to ”steder” på samme tid. Den er nu heller ikke bundet til dig alene.

Den dag du påtager dig dit liv, bliver du bevidst om det.

Det væsentlige er ikke at leve, men at leve bevidst.

Du bliver bevidst, hvis du vælger, at være bevidst.

Et menneskes bevidsthed er altid optimal i forhold til det, der skal læres i et liv.

For at nå et mere bevidst stade, er spørgsmål af stor betydning. Det gode spørgsmål, brugt på rette sted, til rette tid, åbner for oplysning – øget bevidsthed.

For et menneske er væren en bevidsthedstilstand, der hensætter kroppen i en tilstand af lyksalighed eller salighed.

For menneskelig bevidsthed er tid et arkivsystem for oplevelser og erfaringer.

Gud er et bevidstheds fænomen, der går forud for al manifestation.

Hvad medfører kommunikation mellem sjæl og krop udover øget bevidsthed? Det bevirker en salig, tidløse strøm af indre stilhed.

Hvor kommer bevidsthed fra og hvor går den hen? Det er det store spørgsmål som optager mange psykologer, hjerneforskere, filosoffer og mystikere.

I menneskeheden bliver naturen sig selv bevidst.

Inderst inde er mennesker rejsende bevidstheder. Husk: Bevidsthed er hverken ond eller god. Bevidsthed er. Som person kan du bruge den i det ondes eller godes tjeneste. Det er et valg, du foretager.

Kropsbevidsthed er et spørgsmål om, at være til stede i hele sin krop. Jo mere tilstedeværelse, jo mere indføling – sensitivitet

Kroppen er ikke en maskine. Den er et redskab, som sjælen via bevidsthed bruger til at opleve verden med, for at skaffe sig erfaringer.

Kroppens sprog er: Spændinger, ubehag, smerter og i værste fald sygdom. Det er også glæde og lyksalighed.

Når din bevidsthed vokser, resulterer det i større tolerance i forhold til andre racer, religioner og kulturer. Ja – i forhold til alt.

Når et menneskes bevidsthed hæves, kobler tiden ud, for til sidst helt at forsvinde.

Når et menneskes bevidsthed løftes mod sjælen og senere monaden, kobler tiden delvist ud, og det bliver muligt at skue tidligere liv. Du er gæst i en forgangen tid.

Symbolsk sagt: Bevidsthed er det lærred, hvorpå dit liv udspiller sig.

Symbolsk sagt: Hvad er ”din” bevidsthed? En autonom instruktør, og iscenesætter af det du oplever.

Så længe videnskaben reelt ikke ved hvad bevidsthed er, forbliver al forskning antagelser eller videnskabelige dogmer, fordi forskning beror på menneskelige iagttagelser – bevidsthed.

Nu vil nogen måske spørge: Findes der andre bevidsthedsformer? I bogen ”Sjælens Leksikon” nævnes: Hypnotisk trance, medietrance, og den mystiske følelse af ekstase. Citatet er fra side 41 i bogen.

Baggrundsbevidsthed, som beskrevet i begyndelsen af ovennævnte visdomsord, er også en ny bevidsthedsform. Her følger en ny og ikke beskrevet bevidsthedsform:

Sandhedsbevidsthed:

Nogle spirituelle oplevelser ledsages af en særlig bevidsthed. En stærk rationel fornemmelse og følelse af, at oplevelserne er både sande og virkelige. For mig er sandhedsbevidsthed indtrådt i forbindelse med: Spontane frembrud af erindringer fra tidligere liv, højdepunkt oplevelse, kosmiske glimt, oplevelse af sjælens indvielses processer, og andre transpersonlige oplevelser. Tydeligst var det ved genoplevelser af og glimt fra tidligere liv. Ved sådanne oplevelser var der tilknyttede en anderledes bevidsthed. Så anderledes, at det var i den forbindelse ordet sandhedsbevidsthed trådet frem. Jeg blev påvirket på en måde, der bevægede mig usædvanlig dybt, og på sigt udvidede min bevidsthed. Rent faktisk oplevede jeg at bevidstheden skiftede og tiden ændrede sig. Det rejser et spørgsmål: Hvad er sandhedsbevidsthed?

Dette er et beskedent forsøg på, at beskrive sandhedsbevidsthed. Reelt er det noget man skal oplev. Sandhedsbevidsthed er intuitiv: Det oplevede er bare sandt. Oplevelsen er ledsaget af en dyb bevægelse, der tit udløser lyksaligheds tilstande i sind og krop eller en ubeskrivelig glæde og kærlighed. Det er et spørgsmål om sjælskontakt, og den bevidsthed der findes på sjælsniveau. Sandhedsbevidsthed er et fænomen der ledsager nogen spirituelle oplevelser, men ikke alle. Fantasi, bøn, mange drømme, og clairvoyance ledsages fx ikke af sandhedsbevidsthed.

Min datter Lenette oplevede sandhedsbevidsthed i en natlig oplevelse. Først troede hun, det var en drøm, men der var nogle bevidsthedsskift der ikke passede i forhold til drømme. Hendes bevidsthed svingede mellem den sovende, Lenette der lå i sin seng og samtidig var bevidst om at hun sov, og hende der oplevede glimt fra et tidligere liv. Hendes bevidsthed svingede mellem dengang og så i dag. Hun oplevede mig som hendes rådgiver i et tidligere liv, og så mig samtidig som hendes fader i dag. Hun oplevede skiftene i bevidsthed som en art flimmer, det kan sammenlignes med flimmer fx på en TV skærm. Hun var flere steder samtidig, og hendes bevidsthed svingede mellem disse steder. Bagefter var hun ikke i tvivl om, at det oplevede var sandt, om end det til dels var uforståeligt, og svært at sætte ord på.

Jeg vil godt pointere: Det jeg skriver om sandhedsbevidsthed, er ud fra mine egne oplevelser, og efter samtale med få andre. Det er som sådan et nyt fænomen. Det vil sige, det har nok fundet sted gennem tiderne, men ingen har mig bekendt beskrevet det nærmere, eller sat direkte ord på fænomenet. Jeg har aldrig læst om sandhedsbevidsthed, eller hørt det omtalt af andre esoteriker. Her følger nogle visdomsord om sandhedsbevidsthed.

– Fantasi og drømme ledsages ikke af sandhedsbevidsthed eller stærk bevægelse.

– Sandhedsbevidsthed er et fænomen der tit ledsager spirituelle oplevelser.

– Sandhedsbevidsthed er intuitiv: Det oplevede er bare sandt. Samtidig er den ledsaget af en dyb bevægelse, der udløser lyksaligheds tilstande i sind og krop.

– Sandhedsbevidsthed er meget stærkt ved spontane oplevelser bl.a. fra tidligere inkarnationer.

– Sandhedsbevidsthed kan også være tydelig fx ved genoplevelse af tidligere liv via regression.

– Sandhedsbevidsthed og dyb bevægelse går hånd i hånd.

– Visioner ledsages tit af sandhedsbevidsthed og stærk bevægelse. Det samme gør åbenbaringer og mystikeroplevelser.

 

Bøger der relaterer til denne artikel:

Bevidsthed, bevidsthed, bevidsthed. Anthony de Mello. Forlaget Borgen
Det Tredje Testamente. Martinus. Borgens Forlag
Indvielse. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Mennesket og dets symboler. C. G. Jung. Bonniers Bøger
Platon. Bind 1 til 6. Forlaget Gyldendal
Politikens Store Fremmedordbog. Politikens Forlag
Sjælen, livets kvalitet. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Sjælens Leksikon. Donald Watson. Forlaget Gyldendal
Sjælens lys. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Spirituelle impulser. Asger Lorentsen. Forlaget Borgen
Stof til eftertanke. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Strålerne og indvielserne. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Symbol ordbogen. J. E. Cirlot. Visdomsbøgerne
Transpersonlig udvikling. Roberto Assagioli. Kentaur Forlag
Videnskabens Bedrag, frisæt videnskaben. Rupert Sheldrake. Lemuel Books

NB.
I artiklen bruges ordet Vejen. Dette begreb kan du læse meget mere om i artiklen ”Vejen.” I artiklen ”Personlighedens lys” kan du læse mere om åndelig psykologi, der har relationer til denne artikel.

Hvis du vil vide mere om teosofi, åndsvidenskab og spiritualitet, så er det muligt at købe bøger og DVD´er om disse emner i vores bogudsalg eller via vores webshop. Du skal også være velkommen på vores forskellige kurser.

Se mere på: www.dengyldnecirkel.dk.

Med kærlig hilsen Finn B. Langgaard.