Artiklen er skrevet af Asger Lorentsen og handler om at miste alt, selve det, at give slip. Den handler også om virkninger af misteprocesser, det vil sige forskellige faser af bevidstheds ændringer. Det er noget som især lysarbejdere og mennesker på Vejen oplever. Det beskrives hvordan fænomenet opleves, hvad de dybere årsager til det er, og hvor løsninger kan findes. I denne artikel tilføjer Asger nyt til teosofien i forbindelse med åndelig udvikling. Derfor afsluttes artiklen kun med en meget kort bogliste, der uddyber brugte ord som sjæl og indvielse mm.

Asger indleder artiklen med ordene

I den senere tid har jeg haft flere samtaler med mennesker, som er inde i indre kriser omkring at måtte give slip. Dette synes at optræde så hyppigt i denne tid, at vi måske kan tale om et kollektivt fænomen blandt lysarbejdere. Jeg vil derfor i denne artikel søge at beskrive nærmere, hvordan dette fænomen opleves, hvad de dybere årsager til dette er, og hvor løsningerne kan findes.

Oplevelsen af at miste

Mange oplever i denne tid, at de tvinges af omstændighederne eller af livet selv til at slippe noget af det som de har lært, eller som de har bygget deres liv på. På det ydre plan kan vi komme til at miste en økonomisk sikkerhed, vi kan komme til at miste vort arbejde, og vi kan komme til at tætte venskaber, ægteskaber eller parforhold. På det fysiske plan kan der optræde sygdomme eller andre skavanker, som vi troede for længst var et overstået stadie for os. Nogle af os er vant til at have et strålende helbred, og vi havde troet, at vores egen positive tænkning, positive livsholdning og åndelige kraft kunne sikre os et liv, hvor kroppen ville udstråle vor åndelige sundhed. I sygdomsperioden må vi således ydmygt erkende, at der ikke altid sker, hvad vi selv visualiser eller ønsker. Vi opdager således, at der er begrænsninger i livet, som selv vi med vor åndelige viden og styrke ikke altid kan gennembryde. På det psykologiske plan kan vi komme til at miste følelsen af tryghed, følelsen af at være noget eller at have prestige i andres øjne, og vi kan opleve, at det mål, som vi havde sat os, ikke lykkes. Vi kan opdage, at en plan som vi har kæmpet for, ikke kan fuldføres, eller at vi ikke kan leve op til det ideal for et åndeligt liv, som vi har sat foran os. Vi kan opdage, at vi ikke kan overkomme den rolle i familien, samfundet eller den åndelige gruppe, som vi har søgt at leve op til. Vi kan føle, at livet omkring os bliver så usikkert og kaotisk, at afgrænsninger, strukturer og holdepunkter begynder at smuldre.

På et dybere plan kan vi opleve perioder med følelser af, at det åbne og lovende liv igen begynder at lukke sig. I disse perioder kan der optræde indre depressioner, tilstande af håbløshed, indre smerter og følelser af, at vi ikke lykkes. I disse følelser kan vi igen og igen l udtalt eller uudtalt – stille spørgsmålet om, hvorvidt vi formår at leve op til de åndelige idealer, de visioner, som tidligere har holdt os oppe, de fodringer, som vi føler, at Gud med rette må stille til os eller de aftaler, som vi fornemmer, at vi har lavet med Gud om at nå et højere niveau af åndelig integritet og af verdenstjeneste. Bag disse følelser kan gamle traumer dukke frem i en ny iklædning og med den grundtone, at vi kikke lykkes i dette liv, at vi bliver ensomme, eller at vi igen må se i øjnene, at vi sviger Gud eller vore idealer.

På det dybeste plan kan vi måske opleve følelsen af at miste alt. Vi har mistet vor åndelige selvsikkerhed, vor åndelige status, vor følelse af at kunne klare livet og hele den identitet, som er bygget op omkring at være et lysende eksempel for andre. Nogle af os kan således opleve stunder, hvor vi føler: ”Jeg er en fiasko, jeg er intet, jeg har ingen fremtid, jeg har svigtet Gud, og der er ikke noget i mig, som jeg kan bygge en ny tilværelse på. Jeg er måske i virkeligheden ved at dø.” Det er således ikke ualmindeligt i denne tid, at lysarbejdere svinger mellem en dybere opgivenhed og nye forsøg på at skabe en identitet med projekter, som giver nyt håb for fremtiden. Og det kan være her, at de nye forsøg på identitet og fremtidshåb ikke synes at lykkes.

Miste den gamle identitet

Hvad er det, der sker i disse processer set fra et åndeligt perspektiv? Når vi ser tilbage på vort liv, vil de fleste af os opdage, at det for måske fem eller syv år siden lykkedes for os, at skifte identitet fra det såkaldte normale menneske til det såkaldte åndelige menneske. Dette identitetsskift gav et vældigt løft, fordi det lykkedes os at frigøre os fra den ydre verdens fordringer og krav samtidig med, at vi fandt en indre glæde. I vor nye identitet opdagede vi, at vi kunne have glæde, harmoni og tilfredshed, og at vi kunne være mere givende, selvom vi ikke materielle, seksuelle eller andre ydre personligheds ønsker opfyldt. Derefter har vi konsolideret den nye bevidsthed som en grad af selvrealisering, hvor vi opdagede, at livet har sine egne åndelige love for, hvorledes vi kunne være sunde, raske, harmoniske, glædesfyldte, kærlige, optimistiske og givende. Ved at følge disse lov er det i et større eller mindre omfang lykkedes os at vinde en indre balance, som vi kalder åndelighed.

Når mange af os nu igen hvirvles ind i en fase af at miste, så skyldes det, at vor sjæl og Gud vil afslører et ny livsområde for os, en ny bevidsthedsform, en ny identitet, en ny måde at kommunikere med livet på og en ny måde at samtale med Gud på. I virkeligheden er mange af os ved at føres ind i et etageskift, som vi ikke havde forestillet os, fordi vi var tilfreds med det etageskift, som vi allerede har gennemført. Vi troede, at vi var ved at have overstået lidelsen og begrænsningen, vi troede, at vi havde fundet kilden til Guds lys og kærlighed, og vi troede, at livet fremover nu indebar en stadig vejledning og sikkerhed, så længe vi blot overholdt de kosmiske love.

Det der nu er ved at ske er, at livet vil bringe mange af os videre til en ny udfoldelse. Det karakteristiske ved den nye etage er, at det nye bevidsthedsområde fordre en større grad af egoløshed, en vi har forestillet os. Hvordan skaber livet da denne større grad af egoløshed? Ved overgangen til den næste bevidsthedsform hjælper livet os ved at lede igennem ørkenoplevelsen. Ved ørkenoplevelsen forlader vi det frugtbare land, som vi har værdsat så højt, for at gå igennem en fase, hvori vi må være rede til at miste alt. Vi ledes igennem processer, hvor vi kan kommer til at miste det. Som egoet meget gerne vil holde fast ved, eller det som på anden måde kan være en hindring for, at vi kan åbne for livet på en dybere måde. Hver gang vi føler, at vi mister noget, kan vi således gå ind i vore reaktioner for at opdage eller at tolke: Hvad er det, som jeg har søgt at holde fast ved? Hvad er det, jeg ikke vil miste? Hvad er det, jeg ikke har været rede til at give slip på? Hvor er mit egos subtile ønsker og begær i klemme lige nu?

Hver af os kan i disse kriser opdage, hvorledes en subtil del af egoet, som vi måske troede, var tilstrækkeligt åndelig, stadig søger at holde fast ved en identitet, som den, der kan klare alt. En identitet, som den, der altid lykkes, en identitet som den, der udstråler positivitet, en identitet som den der har et glimrende helbred. En identitet som den, der får det materielle til at blomster, en identitet som den, der lykkes som åndelig lærer. På et dybere plan kan vi opdage, at vor lykke og glæde har været afhængig af, at Gud er tilfreds med os, at vi lykkes i Guds øjne, at vi får, overholdt vor aftaler med Gud om at tjene verden. Skyld, håbløshed og angst kan således spores tilbage til, at vor indre glæde og lykke er afhængig af, at vi mener, at Gud er tilfreds med os, med vore anstrengelser og med vor succes at lykkes i det åndelige projekt. Når vi ikke lykkes, kan vi således opdage, at vi i større eller mindre omfang har været drevet af et skjult motiv om at gøre Gud tilfreds, således at vi kan opnå Guds kærlighed, og således at vi kan vende tilbage til lysverdenerne med hænderne fulde af positive resultater.

Hvad er det da, Gud vil sige til os, når vi gennemlever faser af ikke at lykkes i Guds øjne? Dybest set vil Gud fortælle os, at de lange livsperioder, hvor vi har anstrengt os med at blive til noget, nu er forbi. På det ubevidste plan har vi været motiveret af en skjult ambition, af skyld over for Gud og af personlighedens ønske om at demonstrere en identitet som lysarbejder. For at vi kan åbne os for det næste udviklingstrin, skal der imidlertid ske en endnu dybere forløsning af det skjulte personlighedsmotiv, som kommer fra ønsket om at være værdifuld i Guds og sjælens øjne.

At være

Vejen til næste fase i vor udvikling går gennem evnen til blot at være. Vi opdager her, at vi må igennem det nåleøje at turde miste alt. Vi må miste alt, hvad vi identificerer os med. Vi må miste vore skjulte åndelige ønsker og motiver. Vi må miste den dybereliggende angst og skyld, som har været en medvirkende motivation i vor åndelige stræben. Kodeordet for åbningen til det næste bevidsthedslag er at give slip og give over. Alle betingelser til os selv og til Gud må slippes. Derved går vi ind i en ny fase, hvor vi opdager, at det er muligt blot at være uden at være noget og uden at kunne noget bestemt. Tidligere har vi måske været bange for denne y
Tilstand, fordi vi da må slippe vort ønske om at blive fuldkomne i Guds øjne, eller om at vi vil leve op til vore åndelige idealer. Nu opdager vi gennem de forskellige kriser, hvor vi mister mere og mere, at vi ingenting er som personligheder. Jeg må ikke blot give slip og give op, jeg må også give tabt. Jeg giver op!

Nåleøjet er således en fase, hvor personligheden giver så meget over, at den også opgiver sine forsøg på at præstere noget i forhold til Gud og i forhold til sine skjulte standarder og motiver. Når vi tør gå ind i den bevidsthedstilstand, opdager vi, at vi ikke bliver et nul, at vi ikke bliver tabt, og at vi ikke bliver kaotiske eller sindssyge. Personligheden opdager, at den ikke bliver sindssyg, når de slipper kontrollen og sin styring. Denne tilstand kan således kun optræde, hvis vi virkelig åbner os for en gudsrigetilstand, hvis hjertecenteret er aktiveret, og hvis lyset i et vist omfang kan strømme igennem chakraerne i hovedet. I den østlige vej kan der være tendens til, at tilstanden af væren opleve via hovedets chakraer, mens der på kristusvejen kan være en tindens til, at tilstanden af væren opleves igennem hjertechakraet. Ved hjertechakraets tilstand af væren opdager menneske efter menneske i denne tid, at når personligheden tager konsekvensen af at miste og tør give slip, give over og give op, så optræder der et dybere åndeligt fundament.

At hvile i Guds kærlighed

Denne dybere åndelige identitet kan opleves som en tilstand af væren. Der samtidig er gennemstrømmet af kærlighed, glæde overgivelse og taknemlighed. Netop som personligheden måtte acceptere at den intet er, at dens liv er lagt i ruiner, at den intet formår, kan der optræde et skift, hvor mennesket opdager, at dets dybere væsen er gennemstrømmet af en gudsrigetilstand. I denne tilstand deler vi Gudsrigets vige vibration af kærlighed, glæde og fred. Mennesker der oplever dette – f.eks. under en kristusterapi – kan blive overmåde forbavsede, fordi skiftet fra den ene til den anden tilstand kan være så overraskende og voldsomt. Skiftet svarer i virkeligheden til forskellen på den tilstand vi er i, når vi har opbygget et overlevelses-jeg, der kun kan overskue sin egen verden og denne verdens betingelser, og den tilstand som vi kender fra de indre verdener, når vi ikke er inkarneret. I disse verdener kan mange af os leve i diskarneret tilstand, uden vi har brug for et overlevelses-jeg, som skal klare sig på den fysiske verdens betingelser. I de indre verdener kan vi være en del af det ekspansive, flydende og dynamiske liv, hvor vi motiveres af glæde, kærlighed og af den guddommelige skaberkraft. Her skal vi intet præstere, fordi vi opdager, at vi blot tager del i den guddommelige kærligheds- og skaberkrafts gennemstrømning af universet, når vi tager vores livsopgave op som led i guddommens store skabelsesplan. Vi lader da Gud virke igennem vort hjerte og vores mentale kapacitet uhindret og uforvrænget af en personligheds identitet, der har centrum i sig selv. Vores identitet i de indre verdener er baseret på tilstande af væren, af indre hvilen, af indre glæde og af indre kærlighed. Med centrum i denne indre balance kan vi gå ind i en skabende aktivitet, uden at denne aktivitet bringer os ud af tilstanden af at være. Her kan således forenes både væren og dynamisk handlen i en perfekt balance.

Døren til den næste fase i bevidsthedens udvikling er evnen til at hvile i den guddommelige væren. Når den guddommelige væren er tilstrækkeligt stabiliseret, opdager vi, hvorledes den kan forenes med skabende evner og med dynamisk virketrang. Vi kan således opdage, at det er muligt både at hvile i bevidsthedens indre centrum og at være engageret i forskellige aktiviteter, som foregår i bevidsthedens periferi. Vi opdager derved, at bevidstheden indeholder mulighederne for den komplementaritet, hvor væren og aktivitet ikke bare veksler med hinanden, men også kan hænge helt sammen. Handlinger vil da udspringe fra den indre væren, og de vil gennemstrømmes af den vibration, som er til stede i den guddommelige væren. Samtidig kan der være faser, hvor vi mere er trukket ind i den indre væren på en sådan måde, at ydre handlinger i et vist omfang falder bort. Og der kan optræde andre faser, hvor vi er mindre fokuseret i den indre væren og mere fokuseret i skabende aktivitet. Når den skabende aktivitet og den indre væren er kommet i balance med hinanden, er vi i en tilstand af konstant verdenstjeneste. Vore hjertechakraer er da blevet gennemstrømmet af den guddommelige væren, og de evner, som vi har opbygget igennem årmillioner, er stillet til rådighed for Guds handlinger i de manifesterede verdener.

Når vi således går gennem faser af at miste på dybere planer, kan vi være opmærksomme på den guddommelige plan og skaben, der bag personligheden tvinger os til at give slip. Dog skal vi samtidigt forstå den grundlæggende problemstilling, at i som personligheder ikke ved, hvornår vi har givet tilstrækkeligt slip. Der er således en plan for hver enkelt af os, der kommer ind i disse faser, som kan være forskellig, afhængigt af hvor dybt i vore hjerter vor given slip skal ske. Vi vil således se, at den problemstilling, der her er opridset, kan optræde i større og støre dybder. Og guddommen er fuld bevidst om, at vi kun kan give slip og hvile i ren væren på det niveau eller i den dybde, som svare til, hvor langt vi er kommet på bevidsthedens lange rejse. På det dybeste niveau vil personligheden give slip svarende til korsfæstelses problemstillingen ved en 4. indvielse. På det niveau, som er mest tilgængeligt for de fleste, vil personligheden slip svarende til en krise, som ændrer mennesket fra at være materialistisk og begærfuldt til at orientere sig mod at blive lysarbejder. På det niveau, som består i Kristi Genkomst igennem hjerternes vækkelse, ser vi personlighederne give slip på identiteten ”jeg er lysarbejder” og åbne sig for en dybere identitet, hvor målet er: ”Jeg er intet, men Gud igennem mig er alt”

Asger Lorentsen 

Bøger der relaterer til denne artikel:

Indvielse. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Sjælen, livets kvalitet. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Sjælens lys. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Stof til eftertanke. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag
Strålerne og indvielserne. Alice A. Bailey. Esoterisk Center Forlag

NB.
I artiklens indledning bruges ordet Vejen. Dette begreb kan du læse meget mere om i artiklen ”Vejen, hvad er det?” I artiklen ”Personlighedens lys” kan du læse mere om åndelig psykologi, der har relationer til denne artikel.

Hvis du vil vide mere om teosofi, åndsvidenskab og spiritualitet, så er det muligt at købe bøger og DVD´er om disse emner i vores bogudsalg eller via vores webshop. Du skal også være velkommen på vores forskellige kurser.

Se mere på: www.dengyldnecirkel.dk.